Det berberiske sprog eller tamazight, som berberne (amazigherne) selv kalder det, består af mange dialekter, som igen består af mange subdialekter. Disse dialekter og subdialekter tales over et vidtstrakt område, som strækker sig fra øst til vest, dækkende området mellem Siwa-oasen i Ægypten og Marokko ved Atlanterhavet, og fra nord til syd, dækkende området mellem… Læs mere Standardisering af berberisk
Jødiske efternavne
Historiske betingelser har gjort at jøder ofte har flyttet sig fra et sprogområde til et andet. De har ofte bevaret hebraisk som helligt sprog, men tilpasset deres hverdagssprog til de nye steder ved at blive flersprogede, ved at skifte sprog eller ved at indoptage elementer fra nye sprog indtil deres sprog blev fusionssprog, som fx… Læs mere Jødiske efternavne
dk.kultur.sprog
Der er noget der kaldes nyhedsgrupper (newsgroups). De er åbne for alle i hele verden, men folk har en naturlig tendens til at bruge dem der hører til deres eget sprogområde. Der er ingen betingelser for at deltage ud over at ens udbyder kan sætte visse grundbetingelser for hvordan man benytter sin opkobling og opfører… Læs mere dk.kultur.sprog
Ungarerne
Ungarns nationale problem går langt tilbage i tiden. Da magyarerne (udtales madjarerne) brød ind på den ungarske slette i slutningen af 800-tallet, var de hedninge uden eget skriftsprog. Med kristendommens indførelse i 1000-tallet fik landet to sprog: kirkens latin og det magyariske sprog, som bruger latinsk alfabet, men i en tyskpåvirket udgave. Det er grunden… Læs mere Ungarerne
Slarvig danska?
När skandinaver samtalar kan de använda sitt eget modersmål: Om en svensk ställer en fråga till en dansk på svenska, så kan den i sin tur svara på danska. Det här fenomenet, som brukar kallas för semikommunikation (efter Haugen 1966), möjliggörs genom det ringa språkliga avståndet mellan de skandinaviska språken, som ju har ett stort… Læs mere Slarvig danska?
Tungetale
PINSEUNDERET. “Og de var ude af sig selv af forundring og sagde: “Se, er de, der taler, ikke allesammen galilæere? Hvor kan vi så høre dem tale, hver på vort eget modersmål?” Så er det pinse igen, og hvorfor er det lige det ér dét? Det er der ikke mange der véd selv om det… Læs mere Tungetale
Tjerkesserne 21. maj 1864-2014
Det er ikke blot i Danmark der markeres et 150 års jubilæum i 2014, også det kaukasiske folkeslag tjerkesserne, som findes spredt over flere kontinenter, markerer i 2014 150-året for deres fordrivelse og flugt fra Kaukasus. Det sker samtidig med afholdelsen af Vinterolympiaden i den russiske Sortehavsby Sotji, som er det sidste sted tjerkesserne blev… Læs mere Tjerkesserne 21. maj 1864-2014
Krimsk
Kara Gün, Den Sorte Dag I dag, den 18 maj for 66 år siden blev hele den samlede krimtatariske befolkning, mænd og kvinder, børn og gamle, syge og raske, soldater og civile deporteret til Gulag Øhavet i Sibirien og Centralasien. Det skete blot få uger efter at den Røde Hær havde erobret Krim tilbage fra… Læs mere Krimsk
Sprogstimulering via børnekulturelle tiltag
De fleste voksne har et sprog, men hvordan det gennem årene er blevet oparbejdet hos den enkelte, kan være svært at spore sig frem til, da det vel er de færreste, der kan huske så langt tilbage. Ét er i hvert tilfælde sikkert; børns sprogtilegnelse sker ikke blot af sig selv – den kræver en… Læs mere Sprogstimulering via børnekulturelle tiltag
Språkpolitikk i Noreg
I dag er det 125 år siden at Norges Storting vedtog “jamstillingsvedtaket” som sidestillede nynorsk og bokmål. ”Dansketida” Rundt 1450 var det gamle norske (norrøne) skriftsspråket daudt, ingen kunne det lenger, og det var dansk (og delvis svensk) som vart brukt i dokument og brev. Dansk tok fullstendig over med innføringa av reformasjonen like før… Læs mere Språkpolitikk i Noreg