Det sproglige lavvande er over os

Vi er langsomt, men sikkert ved at reducere Danmark til en nation af dansk- og engelsktalende – at best, so to speak. Derfor vælger vi at råbe til oprør mod sprogdøden i Danmark.

I dag, onsdag 10. juni, lancerer vi netværket ’Ja til sprog’.

Vi vil have sat sproget – både vort eget og alle de andre – øverst på dagsordenen. Netværket favner bredt – for det sproglige lavvande rammer bredt: i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, på de videregående uddannelser og i arbejdslivet.

For sent i gang

Lad os tegne et statusbillede af sprogets tilstand anno 2009. Vi kommer sent i gang med sprog. I den danske folkeskole introduceres det første fremmedsprog flere år senere, end det er tilfældet hos vore nordiske naboer.

De danske børn kommer derfor senere i gang og får ikke mulighed for at lege fremmedsprog ind. De danske elever er typisk 9 år, når engelsk introduceres. I Sverige og Finland er eleverne 7 år, mens de i Norge er 6 år.

Også 2. fremmedsprog introduceres sent. Undervisningen i tysk og fransk begynder først i 7. klasse, hvilket placerer os på en 13.-plads blandt de europæiske lande.

Senest er det kommet frem, at 42 kommuner simpelthen ikke udbyder fransk på en eneste folkeskole. Samtidig er vi ved at udrydde den tosproglige folkeskolelærer: De lærerstuderende har således ikke længere mulighed for at få en sproglig profil med kombinationen engelsk og tysk eller fransk.

Vi taber tysk og fransk

På gymnasierne er sprog heller ikke i højsædet. Mens andelen af elever, som har engelsk på højt niveau, er steget efter gymnasiereformen, er andelen af elever med 3 fremmedsprog raslet ned. Fra 40 pct. i 2006 til knap 8 pct. i 2009.

Det er positivt, at vi styrker engelskkompetencerne hos unge. Undersøgelser viser nemlig, at vi langtfra er så gode til engelsk, som vi selv tror – specielt ikke når det gælder forretningsengelsk.

Men det er ærgerligt, at vi samtidig taber tysk og fransk. Under 20 pct. af studenterne har fransk, og under halvdelen har tysk med sig i bagagen fra gymnasiet. På hf-uddannelsen er andelen af studerende med tysk som fortsætterfag faldet fra 78,6 pct. i 2005 til 7 pct. i 2008.

Sprog er dannelse

I en global verden, hvor samhandelen er større end nogensinde før, og hvor vi rejser langt mere end tidligere, nærmer vi os et scenarium, hvor kun få af os kan begå os tilstrækkeligt på mere end ét fremmedsprog.

Det går jo fint med det tyske, så længe der kun er tale om at bestille Bratwurst og Bier på familiens ferietur til Tyskland, men det rækker ikke, når man sidder ved mødebordet og skal forhandle en ordre hjem eller skal orientere sig om, hvad tyske politikere eller tyske virksomheder mener om finanskrisen.

Sprog er både kommunikation og kultur, der giver den enkelte mulighed for at begå sig. Sprog er dannelse, som giver den enkelte bedre muligheder som borger i Danmark og som verdensborger.

En DI-undersøgelse fra 2007 viser, at godt 4 ud af 10 virksomheder har oplevet kommunikationsproblemer med virksomheder i andre lande på grund af manglende sproglige færdigheder.

Medarbejdere med dobbeltkompetencer

Næsten hver fjerde virksomhed har oplevet store vanskeligheder i forhandlingssituationer. 8 procent af virksomhederne har ligefrem afstået fra markedsfremstød på grund af manglende fremmedsproglige kompetencer.

Specielt de faldende tyskkompetencer er bekymrende set fra et samfundsperspektiv. Tyskland er det største eksportmarked for danske virksomheder.

Knap 80 pct. af de danske virksomheder har aktiviteter i det tyske sprogområde, dvs. Tyskland, Schweiz og Østrig. Og på det tyske marked er det ikke tilstrækkeligt at have engelsk med i bagagen. En EU-undersøgelse viser, at det kun er halvdelen af tyskerne, der kan begå sig på samtaleniveau på engelsk.

Det, virksomhederne efterspørger, er medarbejdere med dobbeltkompetencer. Det vil sige ingeniører, der kan begå sig på tysk, eller markedsanalytikere, der taler kinesisk.

Merit for sprogundervisning

Derfor er det et problem, at studerende på de videregående uddannelser ikke har et incitament til at vedligeholde de sprogkompetencer, som de tilegner sig i folkeskolen og gymnasiet.

Sprogundervisning på de videregående uddannelser giver nemlig ikke merit – medmindre man altså er en af de efterhånden meget få studerende, der faktisk læser sprog. Men hvorfor ikke give de studerende mulighed for at tage sprogundervisning ved siden af deres øvrige studier?

I initiativgruppen vil vi vende det tidevand, der i øjeblikket oversvømmer tidligere tiders gode sprogkompetencer.

Og der er fem veje til et sprogligt stærkt Danmark:

1. Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed.
2. Vi skal være bedre til engelsk.
3. Engelsk er en selvfølge, men langtfra nok.
4. Tosproglighed er en ressource, som skal anerkendes.
5. Interessen for sprog skal sprudle blandt børn og voksne.

Disse fem veje er et oplæg til debat om, hvor grænsen går for sproglig devaluering.

Netværket er åbent for alle, der interesserer sig for sprog – og vil være med til at råbe både politikere, skoler, universiteter, virksomheder, forældre, børn og unge op, så Danmark ikke bliver en sprogfattig nation.

Initiativgruppen bag netværket ‘Ja til sprog’ består af

• Forfatter og adjungeret professor Thomas Harder (Copenhagen Business School)
• Forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof (Dansk Industri)
• Advokat Birgit Philipp (Forumadvokaterne)
• Dekan Kirsten Refsing (Københavns Universitet)
• Dekan Bodil Due (Aarhus Universitet)
• Lektor og formand Frank Østergaard (Fransklærerforeningen)
• Formand Jens Raahauge (Dansklærerforeningens Hus A/S)