Malagassisk

Madagaskar. De fleste vil vel forbinde navnet med en løve, en giraf, en flodhest og en zebra, der stak af fra New Yorks Zoologiske Have, fire snedige pingviner og en flok skøre, dansende og syngende lemurer: “I like to move it, move it!

Andre vil nok have hørt landet omtalt i nyhederne for nylig i forbindelse med en forhenværende DJs magtovertagelse hjulpet af militæret efter flere måneders uro.

Men rent faktisk har Madagaskar meget mere at byde på.

Den kæmpeø der ligger øst for det sydlige Afrika er verdens fjerdestørste, og med sine 20 millioner indbyggere udgør den den ottendemest befolkede ø i verden. Desuden huser den 5% af verdens biodiversitet (hvoraf 80% er endemisk). Men det er ikke landets spændende flora og fauna (og nej, der er ingen løver, giraffer, flodheste, zebraer eller pingviner på Madagaskar, endnu mindre en der hedder Alex!) jeg skal beskæftige mig med her.

Det jeg vil drøfte i det følgende, er endnu et eksempel på et unikt træk ved Den Røde Ø. Det er indbyggernes sprog, malagassisk som det hedder på dansk. Eller malagasy (som udtales nogenlunde ‘malgas’ med tryk på anden stavelse). I mange henseender er dette sprog ualmindelgt.

Den austronesiske sprogfamilie
Den austronesiske sprogfamilie

Malagasy hører ikke til nogen afrikansk sprogfamilie, som man ellers ville forvente, det tilhører derimod verdens næststørste sprogfamilie, den austronesiske, der tales fra Madagaskar i vest til Rapa Nui (Påskeøen) i øst og fra Taiwan i nord til New Zealand i syd. Dette skyldes, at landet blev koloniseret af folk fra Indonesien for omkring 1500 år siden, men man ved stadig ikke, hvad der drog disse mennesker så langt fra deres hjemegn.

Ledfølge

Malagasy er et af de få sprog i verden, der normalt udtrykker udsagnsordet først, derefter objektet og subjektet sidst: Spiser en burger jeg. Ca. 1% af verdens sprog foretrækker denne rækkefølge.

Diatese

En anden særegenhed ved malagasy er dets indviklede diatesesystem.

Dansk kan nok betragtes som temmelig udviklet på den front i forhold til de andre europæiske sprog, som oftest kun har to muligheder (aktiv eller passiv). På dansk kan man vælge mellem en aktiv-, en passiv- eller en middelform, afhængigt af hvad man vil sætte i fokus: Jeg spiser en burger. En burger spises af mig. Der spises en burger.

På malagasy kan man ligeledes sætte forskellige ting i fokus ved at indsætte små affikser forskellige steder på udsagnsordet.

Malagasy har et rigt system af derivationel morfologi, og derfor kan udsagnsord afledes af et navneord. Den aktive form udtrykkes ved hjælp af et præfiks, der starter med m-, og der skelnes mellem udsagnsord der kan tage et genstandsled (transitive) og dem, der ikke kan (intranstitive): mi- er den intransitive form (asa “arbejde” > miasa > “(jeg) arbejder”):

Mipoaka                     ny        masoandro
INTRANS.skinne       ART      sol
Solen skinner

hvorimod man- er den transitive form (soratra ‘skrift’ > manoratra ‘(jeg) skriver):

Manarona              ny      laoka        amin’ny        lovia          aho
TRANS.dække      ART   mad          med             tallerken    1SG
Jeg dækker maden med en tallerken.

Infikset -amp- ændrer udsagnsordet til kausativ (lidt som på dansk med præfikset be-, selvom denne ikke længere er produktiv): teny “ord” > miteny “(jeg) taler” > mampiteny “at få en til at tale”, mens infisket -ifamp- viser gensidighed: jery “blik” > mijery “(jeg) kigger” > mifampijery “(vi) kigger på hinanden”. Den mest almindelig måde at udtrykke den passive form er ved at påklistre udsagnsordet et suffiks -ana eller -ina: soratra “skrift” > soratana “som skrives”.

Den såkaldte instrumentale form (som udtrykkes med præfikset a-) gør det muligt at vise, hvem eller hvad der er årsag til den hændelse udsagnsordet betegner:

Adidy        ny     hena    ny      antsy
At skære   ART   kød     ART   kniv
“Kødet skæres med en kniv”

Det mest indviklede i det malagassiske diatesesystem er nok den såkaldte circumstancial form, hvor man kan præcisere flere parametre, der relaterer til hvordan hændelsen udfolder sig. Man markerer denne form på udsagnsordet med cirkumfikserne i-…-ana eller an-…-ana. De mest almindelig parametre man kan udtrykke er:

Sted:
Ilalaovana eo       an-tokotany.
CIRC-lege-CIRC      ADV     i-   dreng.land [sic!]
Stedet hvor man leger, er gården
= Man leger i gården.

Middel:
Andidiana ny        hena     ny       antsy.
CIRC-skære-CIRC   ART     kød      ART    kniv
Det middel der bruges til at skære kødet med, er kniven
= Man skærer kødet med kniven.

Materiale:
Anamboarana antsy    ny       vy.
CIRC-fremstille-CIRC    kniv     ART     jern
Det materiale der bruges til at fremstille kniven med, er jern
= Kniven fremstilles med jern.

Del (i forhold til en helhed):
Nanombinana ny    vola      tao       am-bata.
PST.CIRC.fjerne.CIRC    ART  penge  aktion   i- bære
En del blev taget af de penge der lå i pengeskabet
= Der blev taget en del af de penge, der lå i pengeskabet.

Hændelse:
Tsy       nilazana ilay     vaovao  ny      zanany.
NEG    PST.CIRC.fortælle.CIRC      ham    nyhed  ART   søn
Nyheden blev ikke fortalt til hans søn
= Man har ikke fortalt hans søn nyheden.

Grund:
Ny     fitiavana no           namonoany     tena. ART   NOM.CIRC.elske.CIRC    CONJ     PST.slå-ihjel   REFL
Kærligheden er grunden til han begik selvmord
= Han begik selvmord pga. kærlighed.

Tid:
Amin’ny    alarobia    no          handehanany.
PREP      onsdag     CONJ    FUT.CIRC.tage-afsted.CIRC
Hans afskedstagen er på onsdag
= Han tager af sted på onsdag.

Mål:
Mba              ho      hendry      no anasaziana azy. “må-han”
FUT   klog          CONJ    CIRC.straffe.CIRC   til.ham
At straffe ham er fordi han skal være klog
= Han straffes for at gøre ham klogere.

Deiksis

Et andet særtræk ved Malagasy er dets deiktiske system. Hvor man på dansk kun har to stedsadverbier (her, der), kan malagasy udtrykke ikke mindre end syv forskellige nuancer om beliggenhed, samtidig med at taleren kan udtrykke, hvorvidt der er tale om noget synligt eller usynligt for ham (dvs. i alt 14 stedord, som kan bøjes i singularis, pluralis eller generisk, så man i alt kan udtrykke 42 forskellige nuancer af beliggenhed!).

Tallene

Man kunne skildre mange andre unikke eller sjældne træk på malagasy. Men jeg vælger lige at bruge et sidste eksempel. Malagasys talsystem er også unikt, idet man altid tæller ‘baglæns’, noget som hører til de ekstreme sjældenheder på verdensplan (hvorimod det er temmelig almindeligt at gøre som på dansk, hvor man tæller baglæns op til 99 og derefter skifter til den almindelige orden). Skal man udtale tallet 5.671.234, starter man fra det mindste element, og derefter tæller man altid opad: efatra amby telopolo amby roan-jato sy arivo sy fito alina sy enina hetsy sy dimy tapitrisa. (fire og tredive og to hundrede og et tusinde og syv ti-tusinde og seks hundrede-tusinde og fem millioner).

Engelsk

Heldigvis er malagasy ikke et af verdens mange truede sprog. Men siden 2007 har en skolereform bl.a. medført, at dette unikke talsystem forsøges erstattet med den mere gængse orden, som f.eks. bruges på engelsk. Sørgeligt at engelsk som internationalt kommunikationsmiddel endnu engang medvirker til fattiggørelsen af den sproglige mangfoldighed. Men det ser (endnu) ikke ud som om befolkningen har taget denne nye reform til sig. Især ikke med den nye regering, der muligvis vender tilbage til et uddannelsesystem udelukkende baseret på malagasy.

Der er en lille wikipedia på malagasy (1400 artikler).

Borgerkrig?

Nå ja, forresten, det er stadigvæk DJ’en, der styrer landets overgangsregering. At landet nu er i undtagelsestilstand og på vej mod en regulær borgerkrig, synes de fleste medier ikke (i hvert fald ingen her i Danmark), at det er værd at informere om. I like to move it, move it!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *