Luxembourg – at leve i Babelstårnet

 Luxembourg
Groussherzogtum Lëtzebuerg

Inden jeg kaster mig ud i lidt mere specifikke sprogvidenskabelige kommentarer fra hjertet af Europa, vil jeg starte med at give et lille indblik i mit liv i Luxembourg der i sig selv er som at leve i Babelstårnet.

Jeg har tit undret mig over hvordan det er at være i mindretal i sit eget land – eller rettere i hovedstaden af sit eget land. Ca 70 % af indbyggerne i byen Luxembourg er indvandrere hvoraf de fleste nok ikke kan sige mere end ”merci” og ”äddi” på det lokale sprog.

I hele landet er indvandrerantallet 43,7 % af de små 500 000 indbyggere der bor i et land på  størrelse med Fyn. Den største gruppe af indvandrere er portugisere, de udgør ca 17 % af alle nationaliteter. De er kommet her i 60erne da Luxembourg var i desperat nød for arbejdskraft til deres store stålværksindustri. Grunden til portugisernes udvandring var militærdiktaturet i Portugal, der fik mange unge til at flygte. Da Luxembourg i 1972 indførte lov om familiesammenføring for portugisiske flygtninge i landet, kom der mange flere.

På andenpladsen er franskmændene, som vi hermed glemmer lidt, da det er ganske naturligt med indvandring fra nabolandet.

Men det, der har undret mig en hel del, er det stærke italienske community. Den har en meget lang historie og begyndte at komme til landet allerede sidst i 1800-tallet hvor stålværksindustrien begyndte at mangle billig arbejdskraft. I 1960erne begyndte de at vende hjem igen, og dem der er blevet, er hovedansvarlige for de mange lækre italienske restauranter og isboder man kan finde i landet.

Men tilbage til en sædvanlig dag i Luxembourg nu hvor I har et indblik i hvor internationalt det egentligt er.

Jeg har prøvet at tælle sammen, hvor mange sprog jeg både hører og bruger i løbet af en arbejdsdag, men det er umuligt uden at sætte det hele på et stykke papir – så det gør jeg lige.. Er selv spændt på hvad der kommer ud af.

Morgenen starter for mig med høj musik og dagens nyheder. Det kommer lidt an på hvem af radiostationerne der har de mindst irriterende værter og hvilket sprog jeg lige orker at høre. Jeg er godt klar over at de fleste nok forbinder Luxembourg med radio Luxembourg, der var den første private radiostation og specielt populær blandt unge i 1950erne og 60erne. Nu hedder stationen RTL (akronymet er sat sammen af Radio Luxembourg og Télé Luxembourg). Så jeg hører egentlig den station der nedstammer fra Radio Luxembourg – den lokale RTL radio med nyheder på lëtzebuergesch eller den engelskesprogede ARA City Radio.

Jeg har ikke særlig langt til arbejde. Om sommeren med 20 grader fra morgenstunden er det dejligt at gå en tur igennem parken. Der ved busstoppestedet napper jeg lige de 2 gratisaviser de har i Luxembourg – L´essentiel på fransk og Point 24 i tosproget udgave – fransk og lëtzebuergesch. Eftersom lëtzebuergesch også er ret nemt at forstå hvis man kan lidt tysk, skimter jeg gerne det hele igennem. Desværre er netudgaven vistnok kun på fransk.

Buschaufførerne taler lëtzebuergesch, så hver gang man kommer ind i bussen, siger man pænt ”Moiën”. I starten havde jeg en følelse af at være tilbage i Danmark, nærmere bestemt i Sønderjylland.. Dem der har lyst til at se hvor meget det lokale sprog er blevet påvirket af forskellige sprog, kan jeg anbefale at se en meget kort video med introduktion til dagligdagens lëtzebuergesch. Bare start med lekton nr. 1 – Greetings. Jeg må indrømme at jeg ikke kunne lade være med at more mig over at jeg tydeligt kunne genkende hvor disse ord stammede fra. Bare det, at ordet ”hej” kan siges på så mange forskellige måder og de stammer alle fra forskellige sprog – tysk, fransk, italiensk..

Nu er den korte bustur er overstået. Jeg arbejder i EU- og bankkvarteret Kirchberg, hvor  Europakommissionens generaldirektoratet for oversættelse holder til med flere tusinde arbejdspladser i en kæmpe bygning. Først er der vagterne. De er franskmænd, og her skal man helst kunne fransk, for hvis man har andet at sige end den daglige ”bonjour”, er man på den.

På kontoret taler jeg for det meste estisk og engelsk, da jeg arbejder på den estiske afdeling for oversættelse. E-mails der kommer ind, er for det meste på engelsk eller fransk. Det skal også lige nævnes, at kommissionens arbejdssprog er engelsk, fransk og tysk. Så hvis man får en e-mail i de sprog, skal man helst skal kunne klare det. Heldigvis har vi et hav af oversættelsesværktøjer til rådighed, som jeg også gør flittigt brug af.

Det er meget almindeligt, jeg får en e-mail på fransk, men svarer på engelsk og får svar igen på fransk. En slags sproglig ping-pong. Mest fordi jeg ikke er så god til fransk endnu og dem der skriver, enten kan ikke, tør ikke, eller vil ikke skrive på engelsk.

En anden sjov ting er, at jeg rent faktisk bruger lidt dansk i mit arbejde. Jeg har nogle arbejdsopgaver tæt sammen med en dansk kollega, der sidder på en anden afdeling. Vi taler dansk hver gang vi taler sammen over telefon. E-mails er så lidt noget andet. Jeg droppede hurtigt at skrive på dansk til hende, da jeg efter to gange, hvor jeg fik en ”Out of office”-e-mail fra hendes mailbox skulle oversætte det hele til engelsk for at hendes kollega kunne hjælpe mig. Spild af tid, vurderede jeg situationen, og fremover er alle mine arbejdsmails til hende på engelsk.

Afhængig af hvem jeg lige ser af mine kollegaer, kan det også være jeg siger et par ord på finsk eller prøver at forstå lidt polsk med mit kendskab til russisk i løbet af dagen. Alle officielle EU-sprog er repræsenterede her i Luxembourg og de findes alle sammen på min arbejdsplads. Det er ret privilegeret, synes jeg. I frokostpauserne er der for eksempel lavet frivillig sprogtræning, hvor folk med interesse for et bestemt sprog kommer sammen i små grupper og kan øve at tale om et emne der er valgt for dagen.

Efter arbejde er der som regel indkøb. Hvis man tager et almindeligt supermarked, er kassemedarbejderne de lokale. Her gælder det igen om at være høflig og sige ”merci” og ”äddi” (tak og farvel) på lëtzebuergesch. Hvis man er lidt sent på den og skal lave sine indkøb i den lokale kiosk, gælder det om at kunne sige ”obrigada/obrigado” og ”adeus” (tak og farvel) for her er de portugisere.

Hvis man vælger at tage på en god middag på en af de mange italienske restauranter, kan man være sikker på at alle tjenere er italienske og her får man brug for ”Grazie” og ”Ciao” i sit ordforråd.

Når man så engang imellem tager i biografen, skal man være opmærksom på, hvilke undertekster filmen har og om man forstår de respektive sprog. Det er selvfølgelig kommet af bitter erfaring. Engang for nogle måneder siden da mit franske stadigvæk var noget jeg ikke kunne bruge til ret meget, ville jeg gerne se ”Gomorrah –  en Italiensk film. Jeg købte glædeligt billetten og satte mig ind i salen med slik, popcorn og sodavand som man nu gør. Jeg havde bare glemt at se efter, at selvfølgelig taler de italiensk i filmen. Og underteksterne var på fransk og nederlandsk. Jeg var nær ved at få popcornene galt i halsen. Den aften fandt jeg ud af, jeg kan mere end jeg tror og var meget glad for at nederlandsk er så tæt på det danske. Popkornenene blev dog aldrig spist, så koncentreret var jeg..

Men jo, hvis I nogensinde skal i biografen i Luxembourg eller i et andet land hvor man ikke bare har et enkelt officielt sprog, skal man endelig tage nogle forholdsregler. Det lader til jeg falder i gang på gang. For en måneds tid siden var jeg inde og se ”Mænd der hader kvinderog til min store forbløffelse talte de svensk i den danske film? Ja, jeg følger jo med i de danske aviser hver dag og der står klart alle steder, at den nævnte danske film har utrolig succes i udlandet. Rigtig nok. Men mine antagelser om at i dansk film taler man dansk holdt ikke stik og i Danmark har de nok bare danske undertekster, så der er jo ingen der tænker to gange over det. Tja, den aften fandt jeg så ud af, at jeg godt kan forstå svensk og ellers var det bare med at holde tungen lige i munden og følge med de franske undertekster. Igen blev popcornene aldrig spist..

Så hvor mange sprog kommer man i kontakt med i løbet af en almindelig dag i Luxembourg? Stort set alle europæiske sprog er repræsenteret her, så man vælger egentlig selv. Hvis man vil, kan man stort set „isolere“ sig og kun leve i etsproget omgangskreds. Hvis man vil, er der fantastiske muligheder for at praktisere alle de sprog man har drømt om at kunne og lære mere af dem.

Men en ting er sikker – når jeg snart kommer en tur til Danmark, vil jeg gerne i biografen og slappe af. Uden at skulle have en sprogtime ud af det.

5 kommentarer

  1. Spændende indlæg. Jeg får jo helt lyst til at pakke kufferten og tage til Luxembourg og opleve de mange sprog.

  2. Hvor er du sej ;o) fedt indlæg, bliver da alligevel en smule stolt over at bo her og kende dig.

  3. Tak for kommentarerne.
    Til Louise: der er rige muligheder både for at finde job eller praktikplads i Luxembourg og opleve de mange sprog. Så hvis du vil have nogle tips, skal du bare sige til.

  4. Hej Kristina,
    Har du kendskab til praktikpladser indenfor kommunikation?
    Jeg er selv halv Luxembourger og vil gerne derned i forbindelse med mit praktikophold.
    Awar 😉
    Camilla

Skriv et svar til Camilla Nilles Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *