Hvad er der blevet af Maren?

Maren var i århundreder et af de mest populære pigenavne i Danmark. Det var så populært at mere end 20 % af alle kvinder bar dette navn i 1600-tallets Vendsyssel. I 1800-tallet begyndte det imidlertid at gå ned ad bakke for Maren, og det har det gjort siden. I dag får mindre end ti piger hvert år Maren som første fornavn.

Hvad er det der er gået galt for Maren? Hvorfor er det før så populære pigenavn ikke blevet populært igen?

Det danske navn Maren kommer af Marina som var navnet på den hellige Marina af Bithynien. Navnet blev populært i Danmark i 1400-tallet og navneforskeren Eva Villarsen Meldgaard mener der slet og ret er tale om et af den danske navnehistories første modenavne, hvis popularitet skyldes at historien om Marina af Bithynien der forklædt som munk beskyldes for at være barnefader, har gjort så stort indtryk på danskerne at man har opkaldt børnene efter hende.

I en undersøgelse af 1600-tallets fornavneskik kommer man frem til følgende procentsatser for kvinder der bærer navnet Maren: København 11,1 %; Sjællandske landdistrikter 16,4 %; Nakskov 17,5 %; Fyn 18,1 %; Sydvestjylland 19,0 %; Vendsyssel 23,1 %. Den laveste procentdel findes i hovedstaden og jo længere mod vest og nord man kommer, jo flere hedder Maren.

I en undersøgelse af de mest udbredte fornavne omkring år 1800 som jeg selv netop har foretaget i Landbohistorisk Tidsskrift kommer de samme tendenser frem. Maren var så populært at ca. 13 % af alle kvinder bar dette navn. Også i 1800-tallet var Maren mest brugt vest for hovedstadsområdet – især i det nordlige Jylland og på Fyn.

Mange navne som tidligere har været populære, kommer igen med tre generationers mellemrum, eller ca. 100 år. Men det ser ikke ud til at gælde for Maren. Allerede i 1845 var antallet af kvinder der bar navnet Maren, faldet til ca. 10 %, og i 1900-tallet falder navnebærerne støt (se Danskernes Navne og søg på Maren). De seneste 20 år har der maksimalt været 10 piger om året som har fået navnet Maren som første fornavn (se Danmarks Statistiks Navnebarometer og søg på Maren).

Hvordan kan det være at Maren ikke er blevet mere populært igen når for eksempel det lydmæssigt lignende Karen bruges væsentligt mere med mellem 45 og 86 nye navnebærere hvert år de seneste 20 år? Har begreber som ”Maren Malkeko” og journalisters brug af ”Maren i kæret” som betegnelse for laveste fællesnævner bevirket at Maren giver bondske og uattraktive associationer?

Birgit Eggert, navneforsker, ph.d.
Afdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet

litteratur

  • Eva Villarsen Meldgaard: ”Agia Marina – rundt om Maren”. I: Studia anthroponymica Scandinavica 13, 1995.
  • Eva Villarsen Meldgaard: ”Dansk fornavneskik i 1600-tallet”. I: Studier i Nordisk Filologi 63, 1982.
  • Birgit Eggert: ”Almuens fornavne omkring år 1800”. I: Landbohistorisk Tidsskrift 2009:1.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.