Engelsk fra 1. klasse?

I et uddannelsespolitisk oplæg, 10 forslag fra KL til styrket uddannelse, foreslår Kommunernes Landsforening at der skal undervises i engelsk allerede fra 1. klasse.

Danmarks Lærerforening mener dog at man først bør lave nogle forsøg og se hvordan det virker. De Radikales uddannelsespolitiske ordfører Marianne Jelved advarer mod for tidlig engelskstart, fordi:

“Al fagkundskab gør det klart, at et veludviklet modersmål er forudsætning for at lære et fremmedsprog.”

Men er det nu rigtigt? En fordel, ja, men en forudsætning? Der er talrige eksempler rundt omkring i verden på at børn vokser op med to eller flere sprog, og de venter ikke med at begynde på det andet til de er færdige med det første. Og på grund af medierne vokser danske børn i dag op omgivet engelsk.

Initiativet “Ja til sprog” har kritiseret den relativt sene engelskstart i Danmark:

” De danske børn kommer derfor senere i gang og får ikke mulighed for at lege fremmedsprog ind. De danske elever er typisk 9 år, når engelsk introduceres. I Sverige og Finland er eleverne 7 år, mens de i Norge er 6 år.”

6 kommentarer

  1. Hvorfor ikke indføre engelsk som talesprog i alle landets børnehaver?
    På den måde kan man hurtigt få den kommende generation til at _tænke_ på engelsk, så de kan komme ud i verden og tjene penge. (Og de behøver ikke mere at skamme sig over at være ”Danes”.)

    [Den ovenstående kommentar er ironisk. Tidlig fremmedsprogsundervisning er OK, men først må man komme det danske selvhad lidt mere til livs, så eleverne kan forstå at engelsk blot er ét af mange spændende sprog i verden – og at der slet ikke er noget i vejen med dansk.]

  2. Mon ikke der er en pointe i de indvendinger mod tidlig engelskstart, som Pia Jarvad anfører i sin rapport om danske domænetab i halvfemserne?

    “Undervisningen i engelsk påbegyndtes på 6. klassetrin op til 1975, hvorefter den fremrykkedes til 5. klassetrin. I 1993 fremrykkedes den yderligere til 4. klassetrin med 2 ugentlige timer, og det diskuteres om den skal fremrykkes til 3. klassetrin [det skete i 2004, AHK]. Ved fremrykningen til 4. klassetrin har det betimelige og gavnlige været diskuteret, og følgende argumenter fremført: undersøgelser viser at tidlig engelskstart ikke nødvendigvis betyder øgede færdigheder ved afgangen fra skolen, og Folkeskolens udviklingsråd har med sine evalueringer konkluderet at der ikke er forskningsmæssigt belæg for at fremrykke engelskstarten, det sker med mindst 1 daglig undervisningstime, som der ikke er plads til i et skema. Tillige peges der på at elever i 3. klasse endnu ikke har tilstrækkelige færdigheder i
    dansk til at kunne kapere et andet sprog.

    Argumentationen mod fremrykning af engelskstarten udtrykker også at engelsk dominerer på bekostning af andre fremmedsprog. Engelsk bliver det filter verden ses gennem, og globaliseringen er en amerikanisering. Fransk, tysk, spansk og russisk som de andre store fremmedsprog svækkes mærkbart når engelsk tager over, og det gør samfundet mindre mangfoldigt.”

    http://dsn.dk/meddelelser/dansk_status.pdf

    Jeg er såre enig. Fremrykkes engelskundervisningen endnu engang (nu til 1. klasse! Hvorfor ikke til vuggestuen eller fødeklinikken?), vil det kunne skade de danske skolebørns danskindlæring alvorligt og yderligere befæste det engelske sprogs position som landets absolutte højprestigesprog.

    Det vil derved øge dansk sproglig-kulturelt mindreværd endnu mere, give yderligere vind i sejlene til den kritikløse tilbedelse af alt engelsk-amerikansk og gøre os kulturelt forarmede også i henhold til andre store europæiske fremmedsprogstraditioner.

    Det kan ikke være dette, netværket “Ja til sprog” ønsker, for det er i sandhed at sige “nej” til både modersmålet og til fremmedsprog (sproglig dannelse).

  3. När den svenska regeringens Globaliseringsråd den 25 maj gjorde ett liknande utspel som Kommunernes Landsforening, skickade Språkförsvaret iväg följande pressmeddelande dagen därpå:

    “Regeringens Globaliseringsråd säger i ett pressmeddelande den 25 maj att man förordar engelska från första klass i skolan för att stärka konkurrenskraften.

    Det finns ingen forskning som säger att elever i den svenska ungdomsskolan kommer längre i sin behärskning av engelska än vid en senare start, som idag normalt sker i årskurs 3 eller 4. Forskning visar i stället att det som är avgörande för ungdomars engelskkunskaper är deras eget intresse och användande på fritiden. Svenska grundskoleelever och gymnasieelever ligger redan väl till i internationella kunskaper i engelska utan att tiden behöver utökas i skolan.

    Förslaget medför enbart att engelskans status i Sverige ytterligare stärks, något som visat sig vara ett problem för svenskan inom bl.a. högre undervisning, och som föranlett den av riksdagen nyligen beslutade språklagen den 20 maj.

    En ytterligare betoning på engelska i Sverige är dessutom kontraproduktiv vad gäller svenska ungdomars minskade intresse att studera utomlands. Detta hänger samman med ett minskat intresse för andra språk än engelska i Sverige. Här har den ensidiga fixeringen på engelska som enda internationella språk varit en bidragande orsak. En höjd status för engelskan i skolan riskerar att ökar problemen för både svenskan och andra språk.

    Språkförsvaret förordar i stället en skola där inte enbart engelskan ses som en nyckel till goda internationella kontakter. De flesta bilaterala kontakter fungerar bäst utan omvägen över engelskan.”

    “Ja til sprog” har alltså fel, när gruppen påstår att svenska elever börjar läsa engelska i årskurs ett. Kommunerna har rätt att börja med engelskundervisning i årskurs ett, men de flesta kommuner väljer att senarelägga introduktionen av engelska.

  4. Det store spørgsmål bliver nu om (nogle af) medlemmerne af Kommunernes Landsforening læser Sprogmuseets blog. 😉

  5. Jeg deltog i et forsøg med engelsk i 1. og 2. klasse på Niels Ebbesen Skolen på Frederiksberg (nuværende Skolen ved Søerne) i 1967-1969. Der efter var der en pause indtil 5. klasse hvor engelsk var normalt skemalagt. I følge min daværende engelsklærer havde de elever der deltog i forsøget en tydelig fordel. Mit danske sprog lader ikke til at have taget skade og mit engelsk fungerer i dag nærmest lydefrit.

    Hvad er det Danmarks Lærerforening vil undersøge? For mig er sagen klar. I gang med sprog mens hjernen står åben.

  6. Måske skulle medlemmerne af Kommunernes Landsforening tænke på at styrke det danske sprog yderligere ved at genindføre opdelingen i mundtligt og skriftligt dansk, før de rykker grænsen for, hvornår børnene lærer et fremmedssprog.
    Og hvis de endelig vil have, at børnene skal lære engelsk fra en tidlig alder, bør de overveje at tilbyde dem undervisning i deres andet fremmedsprog før 7. klasse. Det må være enormt demotiverende for børnene at blive introduceret for fx tysk i 7. klasse, når de for det første har haft engelsk i mange år, og for det andet ikke har fået en ordentlig introduktion til grammatik, før de støder på regler om kasus, ordstilling etc. i 7. klasse.

Skriv et svar til Per-Åke Lindblom Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *