Sprog på spring – DR som sprogbevarer og sprogudvikler

Danmarks Radios 2. sprogsymposium den 5. oktober 2009

Marianne Rathje og Anne Kærgaard fremlægger Dansk Sprognævns undersøgelse af sproget i Danmarks Radio. (© Jørgen Christian Wind Nielsen)
Marianne Rathje og Anne Kjærgaard fremlægger Dansk Sprognævns undersøgelse af sproget i Danmarks Radio. (Foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)

Det var ikke uden en vis tilfredshed direktøren for DR Programproduktion Mette Bock bød velkommen til dette sprogsymposium nr. 2. Siden det 1. symposium er der blevet ansat en sprogredaktør, der er udnævnt 33 sprogambassadører, der er etableret et internt sprogsite, der måske bliver åbnet for offentligheden med mulighed for dialog og debat online med DRs brugere.

Danmarks Radio er blevet mere bevidst om at arbejde med sproget i lyset af målsætningen om som en public service-institution at bevare og udvikle det danske sprog inden for rammerne af en lang række forskellige genrer: nyheder, satire, direkte udsendelser, tilpasset forskellige målgrupper. Måske vil DR indgå en fremtidig aftale med Dansk Sprognævn om en større brugerundersøgelse. På symposiet i dag skulle også uddeles DRs sprogpris, for første gang suppleret med en kontantpris på kr. 10.000,-. Sagde Mette Bock.

Dansk Sprognævn har for DR udarbejdet en stikprøvebaseret sproglig tilstandsrapport, der fokuserer på tre områder: problematisk sprogbrug, engelske lån og groft sprog, såvel i den mundtlige som i den skriftlige genre. Undersøgelsen blev fremlagt af Marianne Rathje og Anne Kjærgaard fra Dansk Sprognævn. De overordnede konklusioner fra undersøgelsen, der ligger på nettet, er i citat:

’Sproget i DR har det godt. De skriftsproglige analyser har afsløret et lavt antal fejl, og de fleste talesproglige analyser har vist at der ikke er de store problemer, og når der er en del forekomster af et af de analyserede træk, kan det som regel forklares med genren. Men der er steder man kunne sætte ind hvis man ønsker en sproglig indsats i kølvandet på rapporten:

  • Forbindelser med diverse småord i et eller to ord på dr.dk og Tekst-TV
  • Kommaer på dr.dk og Tekst-TV
  • Halve anførselstegn på dr.dk
  • Bøjning af ord på dr.dk og Tekst-TV
  • Potentielt problematisk sprogbrug i TV Avisen (især brug af forholdsord og hjælpeudsagnsordet være)
  • Groft sprog i X Factor (især dommerpanelets brug af vulgære udtryk og stærke bandeord)
  • Engelske lån i P5000 (især citatlån, kodeskift og emner som genererer mange engelske lån)

De skriftlige problemer kan sandsynligvis klares ved at opprioritere korrekturlæsning, og den potentielt problematiske sprogbrug i TV Avisen ved øget opmærksomhed på sproglige problemer i TV Avisens redaktion. Mht. tiltag i forhold til X Factor og P5000 må man sammenholde fordele og ulemper ved en sproglig indsats, som givetvis vil ændre på tiltrækningen af bestemte målgrupper.’

Mette Bock replicerede til undersøgelsesresultaterne bl.a. at DR også har grund til ikke at ændre sprogbrugen, fordi det for DR også gælder om at få fat i og fastholde forskellige målgrupper, eksempelvis de unge, der også opfatter sproget som en underholdende leg og selv sætter grænser for hvad der går an og hvad ikke.

Professor Frans Gregersen fra Københavns Universitet stillede i sit oplæg spørgsmålet om moderne dansk talesprog bare er københavnsk (med regional intonation), og svaret var ja. Frans Gregersen spurgte også hvem der dræbte dialekterne. Svaret er at det gjorde danskerne. Der er sket en urbanisering af det danske sprogsamfund, og byboere taler sociolekt, men dialekt er knyttet til bondesamfundet. Tilfældet er at provinsboere mere eller mindre bevidst eller ubevidst indretter deres sprog efter københavnsk. I forskningen arbejdes der med tesen at København er det eneste sproglige normcenter i Danmark. Standarddansk er københavnsk.

Talesprog er normbaseret og et spørgsmål om hvad der virker, eksempelvis anvender man forskellige stemmestrategier efter hvad man vil opnå. Korrekthed bruges udelukkende om skriftformer.

Mette Bock sagde at det var en del af DRs sprogpolitik at folk ikke skal opføre sig (tale) anderledes når de er i radioen. Spørgsmålet er også om DR skal spejle den eksisterende sprogbrug, eller bryde og ændre sproget?

Professor Stig Hjarvard, ligeledes Københavns Universitet, sagde at medialiseringen bevirker at medierne ikke længere alene afspejler institutionerne i samfundet, men udvikler deres egen ’væren sig selv nok’. Ved medialisering af samfundet skal overordnet forstås den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængige af medierne og deres logik.

Processen er kendetegnet ved ’en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet. Som konsekvens må den sociale interaktion både inden for enkelte institutioner, mellem institutioner og i samfundet som helhed foregå gennem medierne.’

Medierne strukturerer vores måde at kommunikere på, og medierne producerer en sprogbrug, der er gunstig for dem selv. Vi kommer derfor til i højere grad at agere på mediernes præmisser. Mediernes kulturelle forpligtelser bliver sekundære. Eksempelvis anvendes i stigende omfang engelske filmtitler, fordi de er ’bedre’. Titlerne skal sælge filmene, og dermed sker der en ’opskrivning af den kulturelle værdi af engelsk.’ Kun computerspil til små børn anvender i dag dansk. Engelsk bliver den globale møntenhed for sproget. Medierne skubber sproget i retning af mere uformel sprogbrug, og medierne kan sætte en sprogstandard, der er modedannende. Dialekter er hjemmehørende i det agrare samfund, sociolekter i det industrielle samfund, og medialekt i netværkssamfundet.

Efter pausen spillede og sang Nikolaj Nørlund med sit orkester, og Andreas Kraul fra DR-sporten modtog DRs sprogpris 2009. Andreas Kraul kan fortælle flerdimensionelt om ’skuffede trænere og korpulente sponsorer’, i et ’tydeligt, medrivende, hurtigt og chanceskabende sprog’. Andreas Kraul  har ’et energisk flow og trækker sjældent i den sproglige håndbremse.’

Endelig var der paneldebat med Bertel Haarder, Yildiz Akdogan, Søren Krarup og Jørgen Poulsen i panelet. Synspunkterne var mange:

  • ’Ingen er ved at erobre sproget i DR til korrekt dansk’
  • ’Lyden er et problem’
  • ’Mangfoldighed og bredde er godt’
  • ’Sproget er et udtryk for ens identitet, den der ikke har et sprog ophører med at eksistere’
  • ’Dansk er truet’
  • ’Det skaber forskellige billeder når man bruger forskellige ord: indvandrer, 2. generationsindvandrer, fremmed, muslim’
  • ’Var det en muhammedkrise eller en karikaturkrise?’
  • ’Klangen i sproget er vigtig’
  • ’Sin/hans – ligge med sin/hans kone’
  • ’Danskerne blokerer for den nordiske sprogforståelse med deres udtale’
  • ’De unge bliver bedre til at pendle mellem forskellige former for sprog’
  • ’Medialekter er situationsbestemte’
  • ’Sproget er et journalistisk redskab til at åbne for ny indsigt i stedet for at lukke’
  • ’Hurra for klange, ned med forbistringer’
  • ’Tilfangetage sproget på standarder’
  • ’Dialekterne er udhulet af bilismen’

Mette Bock spurgte afslutningsvist panelet om DR havde mere eller mindre magt eller indflydelse i dag end i monopolets tid. Måske for at konstatere deres viden. Måske retorisk. Men det havde hun ikke behøvet. Statistikken taler sit eget sprog:

Brugen af Danmarks Radios hjemmeside udgør kun 1,2 procent af danskernes samlede internetforbrug. Udenlandske virksomheder som Facebook, Google og YouTube opfattes som hovedudfordringen for danske mediers levegrundlag og for etableringen af et stærkt dansk mediebillede. Danmarks Radio har kun fat i 14 procent af målgruppen mellem 15 og 24 år. En kvalitetsforbedring af DRs sprogbrug vil alene af den grund have begrænset indvirkning på de kommende sprogbrugere.

Jørgen Christian Wind Nielsen
Formand, Modersmål-Selskabet

I pressen

15 kommentarer

  1. Der skrives og der skrives, og og kloge hoveder lægges i blød for at finde ud af hvad og hvorledes man kan eller skal eller eventuelt burde gøre. Til syvende og sidst handler det om kærlighed.
    Hvis flertallet af de dansktalende bliver ved med at elske et andet sprog [engelsk] højere end deres eget, er der intet DR, Folketinget, Ja Til Sprog eller nogen som helst anden instans kan stille op.

    Man kunne måske lave en reklamekampagne, så myten om at engelsk er ”bedre” end dansk og andre sprog blev aflivet. Jeg spørger mig bare hvem der mon ville betale for sådan en kampagne? Når alle reklamefolkene/DR/politikerne – som den øvrige befolkning – løber rundt med mantraet ”internationalt = engelsk, dansk = nationalisme = fremmedhad” summende i hovedet.
    For mig at se er DR’s sprogsymposium (og tilsvarende ”initiativer” fra regeringen) kun spil for galleriet. (Citat: ”Mette Bock replicerede til undersøgelsesresultaterne bl.a. at DR også har grund til ikke at ændre sprogbrugen”.)

    ”Lad os sætte nogle pæne ord på papiret, så vi kan lette vores samvittighed, lad os få Sprognævnets velsignelse, så vi kan fortsætte med at sige ”fuck” og grine over hvor frække vi er. For inderst inde ved vi jo godt at vi leger vores sprog til døde.”

  2. Nu er der jo forskel på leg, sjusk og snobberi. Der er ikke noget forgjort i at lege med den almindeligt udbredte tosprogethed i dansk og engelsk (sådan som i The Julekalender i sin tid); der er tværtimod noget galt når man _ikke_ leger med dialekterne og lighederne/forskellene mellem de skandinaviske sprog.

  3. Jeg har ikke noget imod at man leger med sproget (jeg er en stor fan af The Julekalender!)
    Problemet er bare når det hele bliver til leg og blandingssprog – der er en reel fare for at en stor gruppe mennesker vokser op uden at kunne tale andet end denglish og engelsk. (Så tosprogetheden bliver en halvandetsprogethed.)
    Hvis man skal kunne lege, må man også kende det præcise, klare sprog; det højtidsstemte poetiske sprog osv.

    Det forsvinder sgu nogle fucking nuancer når alt skal være så sjovt.

  4. Sprognævnet skal være tolerant. Jeg beder Dansk Sprognævn svare på om mine påpegninger nedenfor falder indenfor nævnets tolerancerammer. For så vil jeg bare udvikle en adækvat tolerance. (Det er trættende at opleve fejl på fejl.)

    Jeg undrer mig over sprognævnets konklusioner. De er nærmest opremsning af tilfældige sjuskefejl og forbigår helt mange indarbejdede fejl i talesproget.
    Fra det seneste par dage husker jeg:

    Vi skal sørre for at…

    Kommunevallet. Vi skal have val på tirsdag…

    Eropa

    Tvangsaktion (Det er for så vidt ikke et ulogisk nyord, men det er vel næppe det oplæseren mente? Eller var det?)

    Er disse få eksempler slet ikke fejl?

  5. Jeg spørger: “Er disse få eksempler slet ikke fejl?”
    Og får et klart svar: “Nej!”
    – som Ole Stig Andersen straks efter kører af sporet ved at spørge “Stavningen?”
    Jeg skrev da udtrykkeligt: “…indarbejdede fejl i talesproget.”
    Jeg vil gerne have en seriøs kontakt.
    V.h. Claus Münchow

  6. Uha, uha, man skal veje sine ord. Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig andre grunde end stavningen til at mene at de pågældende udtaler er “fejl i talesproget”, så jeg spurgte. Nu spørger jeg så mere forsigtigt:

    Hvad får dig til at mene at “sørre for, Kommunevallet, Eropa og Tvangsaktion” er forkerte udtaler? De er jo helt almindelige.

  7. @ Claus: Sprognævnet bestemmer kun over retskrivning. Talesproget bestemmer vi selv over.

    Hvorfor mener du (hvis du gør det) at dine eksempler er eksempler på fejl? De er hverken fejlbehæftede eller sjuskede i min udtalenorm.

  8. Jamen, tak så. Så fik jeg et ordentligt svar på mit spørgsmål. Eksemplerne var så at sige progressive. Og svaret på de første to tager jeg roligt til efterretning. Men det undrer mig lidt at I syns vi skal til at sige Eropa, og meget at I ikke synes der skal skelnes mellem aktion og auktion.

    Ole Stig Andersen’s “De er jo helt almindelige” syns jeg ikke burde være en tilstrækkelig begrundelse for DR’s sprogpolitik. En hvilken som helst fejl som bliver almindelig i DR, bliver nok hurtigt almindelig i sproget uden for DR. Almindelighed er jo ikke en entydig størrelse (I laver da ikke statistik på det, vel?), så jeg syns DR også burde have et kriterium som rummede en vurdering af forståelighed i kommunikationen og hensigstmæssighed i forholdet til skriftsproget, ikke pedantisk, bare opmærksomt.
    Må jeg udfordre helt præcist: Er auktion afskaffet i talesproget?

    Venlig hilsen Claus Münchow

    PS. Det er meget tilfredsstillende at I overhovedet svarer, så også tak for det!

  9. Claus, Sprogmuseet har intet som helst med Danmarks Radio (eller Danmarks Sprognævn) at gøre. Det virker som om du tror vi har. At en udtale er “helt almindelig” er ikke mit forsvar for DRs sprogpolitik som jeg ikke har nogen mening om, men blot har bragt en artikel om.

    At en udtale er “helt almindelig” er derimod min forklaring på hvorfor dine fire eksempler er fuldstændig normalt og korrekt dansk.

    Og du har vist nok ikke svaret på hvordan en fuldstændig almindelig udtaleform kan være “fejlagtig”.

    Når “auktion” får samme udtale som “aktion”, er det naturligvis ikke fordi auktion er afskaffet i talesproget, bl.a vil du altid kunne tydeliggøre, fx bogstavtilnærme, en forskel hvis der er brug for det). De to ord er blot faldet sammen i udtalen, og det endda endnu ikke for os alle.

    Der er hundredvis af eksempler i sproget på ord med forskellig betydning (og stavning) der er faldet sammen i udtalen. Ud af ærmet: morder-morter, lykke-løkke, ret-rat (hos yngre mennesker, ikke hos mig fx), ryg-ryk, lap-lab, tikke-tigge, sgu-sku(lle) osv osv.

    De postvokaliske konsonantforbindelser -lg og -rg er notorisk ustabile i dansk og har dokumenterbart været det i hundreder af år. Så der er hverken noget nyt eller foruroligende over udtalerne sørre for sørge eller val for valg.

    For dine to andre eksempler er der endda en åbenlys grund: Europa og auktion er begge to “udanske” ord. De har ikke en dansk stavelsesstruktur. Hverken stavelsen eu- eller stavelsen auk- er naturlige danske stavelser. Derfor er de udsat for et normaliseringspres, en integrationsproces. Sprogbrugerne forsøger at “fordanske” stavelsesstrukturen, og det opnås ved at erstatte eu- med e- og auk- med ak. Derfor er disse former så udbredte – og også klart smukkere – og det er meningsløst at kalde dem fejl.

    Så, en gang til, Claus: Hvad mener du, når du snakker om “indarbejdede fejl i talesproget”?

  10. Ja, Ole Stig (den er jeg på linje med, for jeg kender dig gennem lang tid for dine gode sprogkommentarer i Informatíon) du har ret: “fejl i talesproget” er et uklart begreb (i modsætning til fejl i skriftsprog) ligesom “– og også klart smukkere –” vel heller ikke er en indiskutabel kategori. Du har naturligvis ret i din beskrivelse af de sproglige mekanismer, og jeg er glad for at se din udredning. Selvfølgelig skal man veje sine ord. Det er med dem man kommunikerer – og derhenne er vi nu. Og dog gør du ikke forsøg på at gå ind på min tankegang. Du kender den for godt og er lidt træt af den? Det er OK.
    Mit udgangspunkt var ikke sproget i almindelighed, men DR’s særlige position i forhold til sproget. Jeg ville gerne høre nogle ansvarliges overvejelser i den forbindelse.
    Jeg var ikke helt opmærksom på at jeg var inde på sprogmuseet.dk, og at du svarer som redaktør herpå. Jeg ville kommentere “Sproget i DR har det godt” og “de fleste talesproglige analyser har vist at der ikke er de store problemer” oven på Danmarks Radios 2. sprogsymposium som er omtalt her på siden.
    Jeg vil gerne blive ved talesproget i DR og DR’s ansvar – og tilgiv mig, jeg troede DR var på banen indirekte gennem dig og måske Ruben, og derfor har jeg fortsat overvejelserne med optimisme – og forbløffelse, for DR har aldrig svaret kommunikerende på nogen som helst kritisk opfordring jeg har fulgt, deltagende eller blot iagttagende. ØV!
    Vi kan altså godt slutte her. Tak for denne gang.

    V.h. Claus Münchow

  11. Jeg har lyst til at vende helt tilbage til starten hvor jeg selvforskyldt har fremprovokeret en opposition og også er blevet en lille smule misforstået. Vedrørende det sidste så er problemet mit forsøg på lydskrift.

    Mit første eksempel var “sørre for”. Og det er nærmest også som jeg siger det. Det jeg hørte i DR, skulle være forsøgt gengivet som “søre for” altså som “smøre på”. Og det skal vel heller ikke kaldes en sprogfejl.
    Men at Eropa og tvangsaktion skal accepteres, det skal jeg da lige vænne mig til.
    Og det var så svaret på mit spørgsmål.

  12. Jeg er faktisk en gang blevet rettet fordi jeg udtalte ‘sørge for’ med /g/. Ifølge Den Store Dansk Udtaleordbog udtales det normalt uden /g/ i ‘sørge for’ (= ordne), men med /g/ i ‘sørge over’ (= begræde).

    Så mange vil sikkert anse det som en direkte fejl at udtale det med /g/ i de forkerte sammenhænge.

  13. Hvorfor:

    bliver i en navnemåde til”AHR?
    Hvorfor siger meteorologerne “VInden den
    Hvorfra kommer “S i sommers?
    Og såden uundgåelige støm af”fordiat2. JOURNALISTER OGV FOFDATTERE VÆLTER SIG IB DEN, MEN DETSKER KUNN SJÆLDENT FOR SKUESPILLERE

  14. Om det ovenstående er et seriøst indlæg ved jeg ikke, men ‘i sommers’ er vel en rest fra dengang danske præpositioner tog kasus, her genitiv. Men det er bare en mavefornemmelse.

Skriv et svar til Ruben Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *