Det har vakt stor furore rundt om i verden, at IKEA har skiftet font fra en elegant, modernistisk Futura af eget tilsnit til den allestedsnærværende, lidt plumpe Verdana. Alene på www.typophile.com er der nu 192 indlæg om emnet. I Danmark opfordrer Oskars blog folk til at melde sig til gruppen “Stop IKEA going Verdana” på Facebook, og han er ikke den eneste.
Hvorfor hidse sig sådan op over en sølle font? Kan den ene ikke være lige så god som den anden? Jo, og kan det ikke også være lige meget, om man har cowboybukser eller nederdel på? Moonboots eller højhælede sko? Bobbet hår eller skinheadfrisure?
Nej vel, ikke helt. Som med tøj, så med skrifter. En nu afdød, eminent typograf og grafiker, Eli Reimer, formulerede denne sentens for sine grafiske studerende (bl.a. mig): ”Der findes ikke grimme skrifter, der findes kun forkert anvendelse!” Stof til eftertanke, og ansporing til kreativitet!
Verdana er specifikt designet til skærmbrug og til at kunne læses i små størrelser. IKEAs egen Futura-font egner sig netop ikke til det formål, men fungerer fint til overskrifter, der er trykt på papir. Men altså netop ikke til brødskrift på skærm.
IKEA har taget konsekvensen og bruger nu simpelthen Verdana overalt, uden smålig skelen til typografiske erfaringer med bogstavtegning, spatiering osv. og – hvad værre er – uden smålig skelen til IKEAs image som banebrydende inden for design beregnet til de mange. Det var en del af signalet ved at bruge Futura, og det er nu smidt ud med badevandet.
Verdana er øjensynlig ’forkert anvendelse’ i de trykte kataloger. Men har IKEA fået noget i stedet, andet end vrede udbrud fra typografiske aficionados? Ja, måske.
De får genkendelighed: alle har Verdana på deres pc. Når IKEA om få år går helt bort fra trykte kataloger, er det grafiske design på plads. Forestiller de sig.
De får identifikation. I et samfund – det vestlige, forstås – hvor flere og flere bliver federe og federe, giver det god mening at servere varerne i en plump indpakning som Verdana. Bogstavformerne svarer til publikums kropsformer! Futura er elegant, men også kantet. Verdana har mere afrundede former, men er uden karakter, især i de større skriftgrader.
Til det øgede BMI svarer øjensynlig også en vis ladhed. Før fik IKEA tegnet en særlig udgave af Futura, nu overtager man Microsofts Verdana uden ændringer.
Endelig er der den stadig mere udbredte modvilje mod smagsdommere. Det går ikke længere at være for avantgardistisk. Tanken synes at være, at vi hellere må give folk noget, der minder om de bryllups- og konfirmationssange, de selv kan printe ud til festlige lejligheder.
Der er mange måder at være folkelig på. IKEA har skiftet strategi og går nu efter laveste, eller skulle man sige, fedeste fællesnævner. På lidt længere sigt risikerer det bare at hævne sig på bundlinjen, hvis firmaet mister sit image som designførende – her spiller skriftvalget en ikke uvæsentlig rolle.
Claus Fenger
Fenger Grafik
interessant iagttagelser, og godt sprog. I det hele taget en fantastisk side, ole stig, som jeg først lige er dumpet ind på.
TAK for dækning af en alt for overset, men allestedsnærværende del af vores hverdag- skrift! Jeg er selv blevet skriftnørd og kan bruge lang tid på at savle over de mange fantastiske skrifter der er til vores rådighed. Efter en periode hvor fotosats, skrivemaskine og senere hjemmecomputer satte snævre grænser for typografien (tænk bare på matrixprinteren!), har nye teknologiske muligheder gjort det muligt at fremstille rigt detaljerede skrifter på niveau med det man formåede førhen, skrifter med tusindvis af tegn, dekorative ligaturer, bogstavvarianter, flere sæt tal osv. Udvalget af kvalitetsskrifter stiger voldsomt i disse år, og derfor er det særligt begrædeligt at en stor og synlig virksomhed går den modsatte vej og indskrænker sine typografiske udtryksmidler til hvad menigmand har af billige skrifter på sin hjemmecomputer. Verdana er lige som Times og Arial/Helvetica så allestedsnærværende at den er fuldstændig tømt for udtryk, man bemærker kun disse slidte skrifter hvis man er typografisk interesseret, og da som regel kun i form af en allergisk reaktion (røde knopper).
Hvor ville det være fantastisk hvis flere begyndte at tage stilling til hvilken skrift de bruger til hvad – Times er vel så smerteligt allestedsnærværende især fordi den er indstillet som standardskrift i mange programmer, ikke fordi den nødvendigvis er særligt velegnet til alt fra vejskilte til romaner og efterlysninger af bortløbne katte. Gad vide hvad der ville ske hvis alle skoleelever fik bare to timers gennemgang af skriftens historie fra renæssancen til i dag..? Hvis det indgik i bedømmelsen af deres skriftlige opgaver om skriften passede til indholdet? Hvis det talte ned i bedømmelsen at overskriften var sat i fede, kursiverede versaler med streg under?