Kiribati

Verdenshavenes vandstand stiger. Det skyldes som bekendt dels at den globale opvarmning smelter verdens is, dels at vand fylder mere jo varmere det bliver. Nogle steder kan de allerede mærke det skvulpe. Gangesdeltaet i Bangladesh, fx, og små flade ølande som Maldiverne. Og stillehavslandene Tuvalu og Kiribati er også ved at forsvinde.

Kiribati
Kiribati består af 32 atoller og en klippeø, fordelt på tre øgrupper der ligger omkring 1500 km fra hinanden. Fra vest mod øst Gilbertøerne, Phoenixøerne og Linjeøerne. 90 % af Kiribatis befolkning bor på Gilbertøerne og 10 % på Linjeøerne, Phoenixøerne er et næsten ubeboet naturreservat.

Kiribati

Kiribatis flag
Kiribatis flag

Kiribati er et tropisk paradis midt i Stillehavet, der hører til i den østlige udkant af det område man traditionelt har kaldt Mikronesien, dvs “De Små Øer”. Det er en tidligere britisk koloni, der blev selvstændig i 1979.

Landet er kæmpestort, det strækker sig over 3.000 km fra øst til vest, som fra Danmark til Sahara. Det består af tre spredte øgrupper, der tilsammen ikke har mere jord end halvanden gange Bornholm, 800 km2. Dér lever små 100.000 mennesker af fiskeri, kopraproduktion og international hjælp. Det er en såkaldt mikronation og et af verdens fattigste lande. Målt i udstrækning er det et af FNs helt store medlemmer, men målt i befolkning, areal og velstand er det et af de mindste. Og derfor naturligt nok også et af de mindst omtalte.

Kiribati har givet den internationale datolinje langs den 180* længdegrad et meget særegent udseende omkring Ækvator
Omkring ækvator har Kiribati påtvunget den internationale datolinje langs den 180ende længdegrad et temmelig særpræget forløb. Bemærk Hawaii stik nord for Linjeøerne i Østkiribati. Klokken er det samme på Hawaii og Linjeøerne, men Linjeøerne er 24 timer længere fremme i kalenderen. Altid! Det var også derfor Kiribati kunne være klodens første land der trådte ind i det tredje årtusinde.

Vi hár dog hørt om Kiribati én gang før, hvis ellers nogen kan huske det. Det var ved årtusindskiftet hvor landet var det første på jordkloden hvor det nye årtusind indtraf. Det var på grund af Kiribatis umanerligt lange udstrækning tværs over Stillehavet der har skubbet datolinjen tre tusinde km mod øst. Ceremonien på den ubeboede atol Charlotte Island, til lejligheden omdøbt til Millennium Island, blev fulgt i alverdens tv, fx her.

Klimakonferencen

Og nu er Kiribati på vej til at blive overskyllet. Det højeste punkt på den tættest befolkede af de tre øgrupper er 6 meter.

Derfor spiller det før så ukendte Kiribati en vigtig aymbolsk rolle på klimakonferencen i København, COP15. som præsidenten siden 2003, Anote Tong, der hører til landets kinesiske mindretal, forventes at deltage i.

Tong har – hidtil forgæves – søgt både Australien og New Zealand om at kunne evakuere Kiribatis befolkning dertil som miljøflygtninge, når øerne er blevet ubeboelige på grund af vandstandsstigningens indtrængende salt. De nuværende fremskrivninger forventer at øerne må forlades endeligt omkring 2050.

Gilbert

En uoplyst dansker – i dette tilfælde stort set os alle – ville nok udtale det fremmedartede navn ki-ri-BAA-ti. Men selv siger de KI-ri-bas, og det er i virkeligheden meget tættere på dansk. For Kiribati er den lokale udgave af navnet Gilbert.

På Tarawa-atollen bor en fjerdedel af hele Kiribatis befolning
Over halvdelen af Kiribatis befolkning lever på Tarawa-atollen, den vigtigste af Gilbertøerne. Tarawas øer er forbundet med dæmninger, og en asfalteret landevej løber fra den ene ende af atollen til den anden. Den sydlige del er ved at udvikle sig til et sammenhængende byområde. Her ligger næsten alle Kiribatis centrale institutioner. Og engelsk er ved at blive det dominerende sprog i South Tarawa.

I 1788 havde den britiske kaptajn Thomas Gilbert opdaget den øgruppe der kom til at hedde Gilbert Islands de næste tohundrede år. Men da de igen blev selvstændige var der vel ingen grund til at blive ved med at hedde Gilberts øer? Hed de ikke noget selv, på deres eget sprog? (Som forresten også i den internationale litteratur har heddet Gilbertese indtil fornylig.)

Selv kalder de øerne Tungaru, men det navn kunne ikke så godt bruges til den nye stat fordi den foruden de tidligere Gilbertøer også omfattede Linjeøerne, 3.000 km mod øst.

Ganske vist stammer Linjeøernes befolkning oprindeligt fra Gilbertøerne, og de to øgrupper var også blevet administreret sammen af de britiske kolonimyndigheder og på den måde knyttet til hinanden. Men Linjeøerne er aldrig blevet anset for en del af Tungaru, så den nye stat endte med at måtte hedde Kiribati, altså Gilbert, i forlængelse af koloniadministrationens navn.

Juleøen

Den vigtigste af Linjeøerne, Kiritimati, kender vi som Juleøen, Christmas Island. Sådan hedder den fordi den blev opdaget juleaften 1777 af kaptajn Cook. (Den må ikke forveksles med den anden Juleø i det Indiske Ocean syd for Java hvor Australien har interneret 2.000 flygtninge fra Afghanistan og Sri Lanka.)

Kiritimati er den lokale gengivelse af Christmas. Kiritimati og de øvrige Linjeøer var ubeboede da Cook fandt dem, derfor er der ikke noget konkurrerende indfødt navn til Christmas, kun den senere lokale versionering til Kiritimati.

x
Trykbølgerne fra en atmosfærisk kerneeksplosion skyller hen over en stillehavsø

Fra Anden Verdenskrigs ophør til ind i 196oerne udførte amerikansk og britisk militær talrige atmosfæriske kernevåbenforsøg ved Christmas Island, uden at befolkningen blev evakueret (eller militærpersonalet beskyttet). Se video her.

Austronesiske sprog

Linjeøernes befolkning på omkring 10.000 kommer hovedsageligt fra Gilbertøerne og begge Kiribatis befolkningsgrupper taler altså kiribati, eller ikiribati som det også hedder.

Den autronesiske sprogfamilje (© Encyclopedia Britannica)
Både på Gilbertøerne og Linjeøerne taler folk kiribati. Ligesom fx hawaiiansk, fiji, tonga, samoansk, tahitiansk, maori og de fleste andre sprog i Stillehavsområdet hører det til den såkaldt oceaniske gren af den austronesiske sprogæt. Austronesisk betyder 'fra De Sydlige Øer'. Andre grene af samme æt er fx filippinske og malajiske sprog, de oprindelige sprog på Taiwan samt mange andre i Indonesien og New Guinea, foruden madagaskisk. Der er over 1.000 austronesiske sprog, en sjettedel af verdens samlede bestand.

Verdens korteste alfabeter

Dansk har som bekendt 9 vokalbogstaver og 20 konsonantbogstaver, men så mange har de sprog folk taler på Stillehavsøerne, slet ikke brug for. Typisk har de de fem standardvokaler, der i nogle af sprogene endda står først i alfabetet, og fx i hawaiiansk følges af bare otte konsonanter: A, E, I, O, U – H, K, L, M, N, P, W og ‘. (‘ er et stemmebåndslukke, altså en helt regulær lukkelyd ligesom P og K. Det kan ligne det danske stød. Hawaii burde egentlig staves Hawai’i med stemmebåndslukke).

Kiribatis alfabet har ligeledes kun 13 bogstaver, dog i “normal” rækkefølge: A, B, E, I, K, M, N, NG, O, R, T, U og W.

Derfor må G’et i Gilbert skiftes ud med et K, og L’et med et R. Desuden bryder kiribati sig ikke om lukkede stavelser, dvs stavelser der slutter med konsonant (undtagen -n), og tilføjer derfor et par støttevokaler. Således bliver GI-L-ber-t til KI-ri-ba-ti. Hertil kommer at stavelsen TI udtales [si] eller bare [s], altså KI-ri-bas.

Tilsvarende bliver Christmas til ki-RI-ti-ma-ti, der udtales ki-RIS-mas. Det ligner den oprindelige engelske udtale KRISmas noget bedre end ordbillederne Kiritimati og Christmas ligner hinanden. Andre stillehavssprog med samme enkle stavelsesstruktur får noget tilsvarende ud af Christmas: maori kirihimete, tokelau kirihimahi, samoansk kilisimasi, hawaiiansk kalikimaki osv.

Og i Kiritimatis ‘hovedstad’ London må L og D erstattes med R og T: Ronton. Ronton er med sine små 2.000 indbyggere Kiribatis næststørste by. Biblen går heller ikke fri, engelsk Bible bliver til  Baibara.

Låneord på kiribati er ofte mere genkendelige i udtalen end i skriften. Fx hedder præsident beretitenti, der udtales be-RES-tens. Brev hedder reta (fra engelsk letter).

Der findes nogle få sprog der har endnu færre bogstaver i alfabetet end hawaiiansk og kiribatis 13, fx det papuanske sprog rotokas med 12. Og det sydamerikanske pirahã ville kunne klare sig med 10 (I, A, U plus 7 konsonanter) hvis ellers det havde haft et skriftsprog.

Støttevokaler kendes i alle sprog, også dansk der fx udtaler den polske by Gdańsk ge-DANSK og japanske Kyoto ko-JOO-to eller ky-JOO-to (Det ‘rigtige’ er KJO-to).

Kiribati blev underkastet kristen mission, og missionærerne oversatte Te Baibara. Den forelå tidligere i to konkurrerende oversættelser, en protestantisk og en katolsk, men er nu standardiseret. Oversættelsen voldte visse vanskeligheder, fortælles det, fx var der jo ikke noget ord på kiribati for ‘bjerg’ der optræder jævnligt i Biblen, men aldrig på Gilbertøerne hvis højeste bjerg som nævnt er 6 meter. Missionærerne klarede sig med et indfødt ord for ‘høj’ (protestanterne) og et for ‘bakke, bunke’ (katolikkerne). Man ser det for sig: “Og Moses drog op på Sinaibunken”.

Der er mange links og oplysninger, både om sproget og om øerne iøvrigt, her og her.

Sådan lyder kiribati

Hør her en kiribati-popsang der vist nok handler om emigranten der længes hjem til sine fødeøer. Den er tekstet på kiribati, så man kan både danne sig et indtryk af hvordan sproget lyder og ser ud.

4 kommentarer

  1. ”Tilsvarende bliver Christmas til ki-RI-ti-ma-ti, der udtales ki-RIS-mas. Udtaleresultatet ligner meget bedre end skriftbilledet.”

    Ligner hvad?
    Udtaleresultatet ligner _det engelske skriftbillede_ bedre end kiribati-skriftbilledet.
    (Og så kan vi ligesom slappe bedre af, for engelsk kender vi jo. Tænk nu hvis de indfødte var så uciviliserede at de sagde ki-ri-ti-ma-ti…) 😉

  2. Det har du misforstået. Den kiribatiske udtale kiRISmas ligner den oprindeligt engelske udtale KRISmas mere end ordbillederne Kiritimati og Christmas ligner hinanden. Ikke?

    Og hvorfor skulle det være særlig uciviliseret hvis de havde sagt ki-ri-ti-ma-ti? Det, eller noget lignende, er der mange andre sprog i den tidligere engelske koloniverden der gør. Se fx min gamle oversigt over Glædelig Jul på 300 sprog: http://www.olestig.dk/julemanden/hilsen.html#kristusmesse

    Det er lidt svært at forstå hvad begrebet ‘uciviliseret’ har at gøre i en diskussion om sprogstruktur.

  3. Mange tak for god interessant læsning – jeg tror alt var nyt for mig, lige bortset fra det med atomsprængningerne. I det hele taget tak for en god blog, bliv endelig ved med den.

  4. Kære Ole Stig,

    jeg brugte ordet ”uciviliseret” ironisk.
    Og jeg er også helt med på hvad du mener – det er blot din formulering, der var uklar:
    ”Tilsvarende bliver Christmas til ki-RI-ti-ma-ti, der udtales ki-RIS-mas. Udtaleresultatet ligner meget bedre end skriftbilledet.”
    Du skriver ”udtaleresultatet ligner meget bedre”, men du skriver ikke _hvad_ det ligner meget bedre.
    Du tager for givet at alle læsere derved forstår ”udtaleresultatet ligner den engelske udtale meget bedre end det kiribatiske skriftbillede gør”. Og det gør de fleste læsere måske også.
    Du må undskylde ordkløveriet, og min ironiske kommentar (som desværre gik dig hus forbi). Tak for en rigtigt spændende artikel! 🙂

    /Bjørn

Skriv et svar til Bjørn A. Bojesen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *