Esperanto ved jernbanerne i 100 år

I sommeren 1909 blev der arrangeret international esperantokongres i Barcelona. Blandt deltagerne var en del jernbanefolk, som i løbet af ugen fandt sammen og blev enige om at gøre noget for at udbrede kendskabet til det dengang 22 år gamle sprog. Allerede på det tidspunkt eksisterede der flere fag- og interessegrupper i verdensesperantosamfundet,  og esperantoarbejdet i jernbanesammenhæng har altid været præget af først og fremmest det faglige.

Et andet aspekt var ’det internationale moment i arbejdet’. Jernbanefolk har altid haft gode muligheder (i forhold til deres sociale placering i samfundet, især før i tiden) for at rejse og møde nye folk og kulturer – og har brugt disse muligheder.

9. september samme år stiftede disse mennesker en international forening for esperantotalende jernbanefolk, og allerede året efter udkom det første jernbanefaglige esperantoblad.

Der blev i de følgende mange år gjort rigtig meget for at videreudvikle samarbejdet, men forskellige ’forhindringer’, ikke mindst de to verdenskrige, slog kontakterne i stykker.

Vi skal hen til 1948, hvor den internationale forening nystiftedes under navnet Internacia Fervojista Esperanto-Federacio, og det er den, der stadig lever og siden 1949 har afholdt årlige IFEF-kongresser, hvis hovedformål er faglige foredrag, diskussioner og udflugter.

DEFA, som er den danske landsforening af IFEF, stiftedes i marts 1948, og det var danskere, der havde mod til at invitere til den første IFEF-kongres i 1949. DEFA har arrangeret kongres yderligere fire gange, senest i 1998.

Fagterminologisk ordbog

Gennem alle de hundrede år har det været en kongstanke at skabe esperanto-oversættelser af de mange fagudtryk (termer), og der har været gjort mange forsøg: små ordbøger fra og til forskellige sprog er udgivet i tidens løb, men først den almene brug af computer har de senere årtier virkelig sat skub i arbejdet. Grundlaget for dette ordbogsarbejde er flere udgaver af en jernbanefaglig ordbog, først i bogform og nu på CD-ROM, som den internationale jernbaneunion UIC står for.

Det store gennembrud kom i 1988, hvor en esperantoversion af den daværende ordbog med ca. 11.000 termer så dagens lys. Siden da arbejder en kommission bestående af esperantotalende kolleger fra en række lande på at forbedre og aktualisere denne, og lige nu foreligger ordbogen på CD-ROM med omkring 16.000 termer på 19 sprog, herunder esperanto. UIC anerkender esperanto-kommissionen på lige fod med jernbaneselskaberne, og i visse henseender giver det endda en øget internationalisering til arbejdet, fordi de esperantotalende kommer fra flere sprogområder (germansk, romansk, slavisk osv.), hvilket giver diskussionerne større spændvidde.

Den praktiske dagligdags brug af esperanto, formidlet af kollegerne, har haft vanskeligere vilkår i den første lange tid, men de årlige kongresser har dog lige fra starten præsenteret både mundtlige og skriftlige indlæg med fagligt indhold, og siden 1992 er der udkommet 17 hæfter med omkring 120 artikler – så man kan med god samvittighed sige, at esperanto er fuldt anvendelig til jernbanefaglig brug.

De seneste års opsplitning af jernbaneselskaberne, den tiltagende fokusering på økonomi i erhvervslivet og kropsdyrkelse i fritidslivet og en ensidig sprogsatsning i samfundet generelt vanskeliggør ved foretagender som jernbanerne flerkulturelle aktiviteter som esperantosamfundet. Men ved FISAIC, som er en international sammenslutning af fritidsaktiviteter ved jernbanerne, anerkendes esperanto som et af de tre arbejdssprog (oprindelig kun fransk og tysk), selv om der også hér, specielt fra nordeuropæisk side, er bestræbelser i gang for at ændre dette i retning af ét sprog, nemlig engelsk.

Sporadisk har forskellige jernbaneselskaber brugt esperanto i brochurer og køreplaner. DSB havde således køreplanens tegnforklaring på fem sprog (dansk, tysk, engelsk, fransk og esperanto) i perioden 1965-2000. Her fra køreplanens side 13:

Dana Esperantista Fervojista Asocio (DEFA)