Personnavnegeografi

Jens
Jens, 1801

Jensen, nutiden
Jensen, nutiden

En ny kortlægning af danske efternavne viser at danskerne ikke har flyttet så meget rundt i landet de seneste ca. 150 år som undertegnede troede. Da de danske sen-efternavne, som vi kender dem i dag, blev dannet i løbet af 1800-tallet, var visse af de mandsnavne efternavnene blev dannet til, nemlig særligt udbredte i bestemte områder. Stikprøver viser at de sen-efternavne som er dannet til disse regionalt udbredte mandsnavne, stadig den dag i dag findes i de områder hvor fornavnene fandtes i 1800-tallet.

I 1800-tallet blev det påbudt ved lov at alle danskere skulle have et fast efternavn. Først, i 1826, skulle alle søskende have samme efternavn. Det betød at døtre ikke længere fik faderens fornavn + datter som efternavn, men derimod deres fars fornavn + sen ligesom deres brødre. I store dele af befolkningen valgte man nemlig at give børnene de karakteristiske sen-efternavne selvom man lige så godt kunne have valgt mange andre slags efternavne, fx erhvervsbetegnelser, gårdnavne og forskellige tilnavne som man blev kaldt i dagligdagen. Senere, i 1856, blev det bestemt at slægten efterføgende skulle have det navn der var blevet valgt efter 1826-bestemmelsen.

Sen-efternavnene var oprindeligt skiftende fra generation til generation fordi de blev dannet til hver persons fars fornavn. Jensen, Hansen og Rasmussen VAR simpelthen sønner af Jens, Hans og Rasmus. Da efternavnene blev faste i 1800-tallet, blev de også arvelige, og efter den tid kan vi ikke længere se på et sen-efternavn hvad navnebærerens far hed. De fornavne vi finder i sen-efternavnene afspejler altså den fornavnebrug der var i begyndelsen af 1800-tallet.

Hans
Hans, 1801
Hansen
Hansen, nutiden

Undersøgelsen “Almuens fornavne omkring år 1800” i Landbohistorisk Tidsskrift (2009:1) af de hyppigste fornavne i en folketælling fra 1801 viser at nogle af de mest almindelige mandsnavne på den tid var karakteristiske for visse områder. Her vil jeg trække tre eksempler frem: Jens, Hans og Rasmus. Hans blev især brugt på Sjælland, Fyn og i det sydlige Jylland, mens Jens hovedsageligt blev brugt nord for disse områder. Rasmus derimod var særligt udbredt i et bananformet område fra Djursland over Østjylland og Fyn til Lolland-Falster, se kortene fra Landbohistorisk Tidsskrift nedenfor (af tekniske årsager har det ikke været muligt at kortlægge udbredelsen i Sønderjylland i den nævnte undersøgelse).

Rasmus
Rasmus, 1801
Rasmussen, nutiden
Rasmussen, nutiden

En kortlægning af nutidens efternavnebrug, lavet af Kaas & Mulvad, viser at de sen-efternavne som er dannet til mandsfornavnene Hans, Jens og Rasmus, viser en udbredelse som ligner den fornavnene havde omkring år 1800. Hansen og Jensen er således karakteristiske for henholdsvis Syddanmark og Norddanmark, og Rasmussen danner et bananformet område ligesom Rasmus gjorde omkring år 1800. Noget tyder altså på at man ikke er flyttet så meget omkring at efternavnene med tiden er blevet jævnt udbredte i hele landet. Prøv selv at søge på andre efternavne og se deres udbredelse på kortet: http://xpoint.experian.dk/navnekort/

Læs mere om de danske efternavnes historie i Eva Villarsen Meldgaards netpublikation Efternavnets historie.

Birgit Eggert, navneforsker, ph.d.
Afdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet

1 kommentar

  1. Meget interessant. For nogle læsere – især dem med tyske efternavne – (som man finder vel mere i Sjælland end i Jylland er mit indtryk): man kan lave lignende kort over navne i Tyskland på:
    http://www.verwandt.de/karten/
    (ikke overraskende er der flere med navnene Jensen, Rasmussen, Hansen, jo tættere man er til nordgrænsen).

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.