
De fleste voksne har et sprog, men hvordan det gennem årene er blevet oparbejdet hos den enkelte, kan være svært at spore sig frem til, da det vel er de færreste, der kan huske så langt tilbage. Ét er i hvert tilfælde sikkert; børns sprogtilegnelse sker ikke blot af sig selv – den kræver en stor portion øvelse krydret med nysgerrighed og stimulans, hvilket er faktorer, som kan påvirkes på meget forskellig vis.
Børnekulissen laver teater og sanselige udstillinger for de 2-6 årige. I flere af vores projekter har vi forsøgt at inkorporere forskellige sproglige indgangsvinkler og temaer i vores teaterlege og forestillinger, netop for at stimulere børnene sprogligt.
Konkretisering er et nøgleord
I 2005 kom vi med vores første bud på at implicere det sproglige arbejde i vores projekter, nemlig med forestillingen ”Bamses bedste dag”, som viste sig at blive startskuddet til en længere perlerække af sprogstimulerende tiltag. Til at begynde med var ”Bamses bedste dag” en almindelig forestilling med en god historie, men efter noget tid fik den en ny dimension, da vi i Børnekulissen fik et samarbejde op at stå med Sprogstøtten i Århus.
Institutionerne modtog i forbindelse med teaterforestillingen en såkaldt sprogkasse, som bestod af en kuffert indeholdende ting, der helt konkret knyttede sig til forestillingen. Ved at gøre brug af sprogkassen blev det for pædagogerne muligt både før og efter forestillingen at konkretisere og forklare ting og handlinger fra forestillingen sammen med børnene. Derfor var sprogkassen praktisk, fordi børnene netop fik mulighed for en genfortælling efterfølgende, hvilket i sagens natur forstørrede forståelsesgrundlaget. Det skærpede børnenes interesse at arbejde med ting, sprog og handlinger, der knyttede sig til en forestilling, de lige havde set. Blandt andet fordi tingene vakte en genkendelsens glæde.
Børn bruger og forstår sproget på en situationsafhængig måde med en forankring i det konkrete og nærværende og i mimik og kropssprog. Det betyder i praksis, at man ikke blot kan referere til dette og hint, og tro, børnene forstår, hvad der menes. Man er nødt til at vise det. Børnene har på et tidligt sprogstadie stadig ikke tilegnet sig evnen til at forestille sig ting og situationer ud fra sprog alene, så man kan som skuespiller ikke blot genfortælle historien om sin mosters fødselsdag, den skal vises!
De handlinger, der var tale om i forbindelse med ”Bamses bedste dag”, var ofte hverdagsting, såsom tandbørstning, at blive puttet et cetera. Det øgede ikke kun sprogkendskabet hos alle børnene, det gav i høj grad også de to-sprogede børn et indblik i dansk kultur, da mange af handlingerne var forbundet med ”danskhed”.
Tavshed er sølv – tale er guld
I vores projekter generelt vil vi gerne åbne muligheden for, at der bliver arbejdet med børnenes forforståelse af en begivenhed, ligesom der efterfølgende må sættes ord på aktiviteten. Derudover udarbejder vi i Børnekulissen også taleark til en del af vores forestillinger. Et taleark kan eksempelvis bestå af en række billeder, som knytter sig til forestillingen. Det er en let tilgængelig og brugbar metode, der får børnene til at tage forestillingen med hjem, således at den ikke blot bliver glemt, idet de forlader salen. På denne måde får de mulighed for at snakke med deres forældre om deres oplevelse når de kommer hjem.
I forbindelse med ”En tand til”, ”Pilfingrene” og ”Bjørnenes hus” gav vi publikum historien med hjem i papirform. I forbindelse med udstillingen ”Bjørnenes hus” gav vi desuden børnene mulighed for både at læse og lytte til historien inden udstillingen, og prøvede derefter at overraske dem inde i udstillingen. Det gjorde vi blandt andet ved at give tingene i udstillingen uvante former og egenskaber, som for eksempel dynen, der var tung og larmende. Det skabte en nysgerrighed hos de små, og lagde derfor op til en masse snak og spørgsmål børnene imellem, men i særdeleshed også mellem børn og voksne.

Sproglighed som dogme
De seneste tiltag på vores sproglige projekter blev produceret i 2009 og består af henholdsvis forestillingen ”Tasketuren” og udstillingen ”Med arme og ben”. Begge blev placeret under paraplybetegnelsen ”kulturelle læringsrum”. I disse tiltag fik sproget en helt ny rolle i forhold til den måde, vi tidligere havde grebet det an på. Her blev sproget nemlig et dogme for produktet, forstået på den måde, at vi byggede projekterne ud fra ét indsnævret sprogligt fænomen og lod historierne udspringe herfra, hvorimod vi tidligere lod det sproglige springe ud fra historien. Altså blev projekterne denne gang produceret med omvendt fortegn. Derved blev den sproglige dimension målet og historien midlet.
”Tasketuren” tager udgangspunkt i forholdsord, hvorfor vi lader hovedpersonen Flora lede efter ting oppe, nede, over, under, imellem og ved siden af. Vi har altså valgt at sammensætte hele handlingen ud fra forholdsordene. Forestillingen henvender sig til børn mellem to og fire år, og fordi den gør brug af et meget simpelt sprog, er den særdeles velegnet til børn med anden etnisk herkomst end dansk. Sprogstimuleringen af et- og tosprogede børn foregår på samme vis, men hos børn, der har dansk som andetsprog, er det endnu vigtigere at få konkretiseret sproget. Det gøres blandt andet ved hjælp af et taleark.
Vores udstilling ”Med arme og ben” tager udgangspunkt i danske talemåder om kroppen. Udstillingen består af tre dele, der hver har en stander med opgaver, som udfordrer kroppen, når børnene opfordres til at forstå talemåderne bogstaveligt. Hvordan hænger man fx med hovedet eller tager noget i stiv arm? I standeren er der også en gætteleg. ”Med arme og ben” appellerer til både børn og voksne, da den giver anledning til leg med det danske sprog. Vi lægger vægt på vigtigheden af, at børn lærer sprog ved at være aktive, eksperimenterende og i dialog med andre. Dialogpartneren må meget gerne være en voksen, da denne kan fungere som rollemodel for barnets sproglige læring.
Opsummering

Vores samarbejde med Sprogstøtten i 2005 havde altså stor indflydelse på vores efterfølgende projekter, og vi er fortsat meget interesserede i at gribe fat om det sproglige emne.
Den måde, vi i Børnekulissen arbejder med sprog på, er meget bredspektret: Vi tager de små i hånden med en forestilling som ”Bamses bedste dag”, hvor der bliver sat ord på ganske simple hverdagsting, mens vi udfordrer de større børns sproglige repertoire med talemåderne i ”Med arme og ben”.
Det er vigtigt, at børn bliver rigeligt sprogstimuleret, gerne på mange forskellige måder. Vi er af den opfattelse, at kulturelle tiltag kan være et rigtigt givtigt og inspirerende supplement til læringen – og så er det noget, der er sjovt for både børn og voksne.
Mette Sloth
Børnekulissen
Beslægtede artikler på Sprogmuseet.dk:
- Professor dr. ABC af Anne-Mette Olsen
- PODD-bøger på Østermølle af Vivi Løkkegaard
- Støttet kommunikation med udgangspunkt i PODD af Edda Medici
- Etsprogede og flersprogede med og uden problemer af Anders Højen og Dorthe Bleses