{"id":1003,"date":"2009-06-22T06:49:21","date_gmt":"2009-06-22T04:49:21","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=1003"},"modified":"2009-06-22T06:49:21","modified_gmt":"2009-06-22T04:49:21","slug":"ja-til-verden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/06\/22\/ja-til-verden\/","title":{"rendered":"Ja til verden!"},"content":{"rendered":"<figure id=\"attachment_1013\" aria-describedby=\"caption-attachment-1013\" style=\"width: 300px\" class=\"wp-caption alignleft\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-medium wp-image-1013\" title=\"jatilsprog\" src=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/jatilsprog-300x225.jpg\" alt=\"Direkt\u00f8r Henning Dyremose\" width=\"300\" height=\"225\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-1013\" class=\"wp-caption-text\">&#39;Ja til sprog&#39; st\u00f8ttes ogs\u00e5 af erhvervslivet, personificeret ved direkt\u00f8r Henning Dyremose, TDC  (foto: wind)<\/figcaption><\/figure>\n<p>Der blev skrevet et lille stykke danmarkshistorie  p\u00e5 EU-kommissionens repr\u00e6sentation i K\u00f8benhavn den 10. juni 2009,  da <a href=\"http:\/\/di.dk\/DI\/Presse\/Pressemeddelelser\/Pages\/Jatilsprog.aspx\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Dansk Industri<\/a> og sprogfolk gik sammen om et f\u00e6lles projekt, gr\u00e6srodsbev\u00e6gelsen  \u201d<a href=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/sprogpolitik\/sprognetv%C3%A6rket-%E2%80%99ja-til-sprog%E2%80%99\/#more-595\">Ja til sprog<\/a>\u201d, der skal fremme ikke bare dansk og engelsk, men  tosprogethed og flere fremmedsprog  i Danmark.<\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">De store smil var fremme, da godt hundrede  sprogfolk i alle afskygninger og aldre \u2013 dog med en overv\u00e6gt af +halvtreds \u2013 og DI samt dansk erhvervsliv, personificeret ved Henning Dyremose,  satte hinanden st\u00e6vne i en propfuld konferencesal p\u00e5 Europa-kommissionens  repr\u00e6sentation for at lancere sprognetv\u00e6rket \u201dJa til sprog\u201d.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\"><!--more--><\/span><\/p>\n<figure id=\"attachment_1017\" aria-describedby=\"caption-attachment-1017\" style=\"width: 274px\" class=\"wp-caption alignright\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-medium wp-image-1017\" title=\"harder\" src=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/harder-225x300.jpg\" alt=\"Professor Thomas Harder, CBS, netv\u00e6rkets talsmand\" width=\"274\" height=\"366\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-1017\" class=\"wp-caption-text\">Netv\u00e6rkets talsmand, professor Thomas Harder, CBS (foto: wind)<\/figcaption><\/figure>\n<p>Men selv om stemningen var h\u00f8j, er  det nu ellers bekymring, der har bragt de sproginteresserede parter  sammen. En f\u00e6lles bekymring for, at Danmark taber terr\u00e6n p\u00e5 fremmedsprogomr\u00e5det,  at vi reelt er i f\u00e6rd med at reducere os selv til en nation af kun  dansk- og engelsktalende. Og det er et problem, mener gruppen  bag det formaliserede netv\u00e6rk \u201dJa til sprog\u201d, der best\u00e5r af Thomas  Harder, forfatter, overs\u00e6tter og tolk samt Charlotte R\u00f8nhof, der er  forskningspolitisk chef i\u00a0 DI. Derudover er K\u00f8benhavns og Aarhus  Universitet repr\u00e6senteret ved dekanerne for de humanistiske fakulteter,  Kirsten Refsing og Bodil Due, og ungdomsuddannelserne ved formand for  Franskl\u00e6rerforeningen Frank \u00d8stergaard samt Jens Raahauge som repr\u00e6sentant  for danskfaget og folkeskolen. Endvidere er advokat Birgit Philipp med  i gruppen.<\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Charlotte R\u00f8nhof fra DI taler ligefrem  om Danmark som en h\u00e5rdt ramt patient: <\/span><\/p>\n<blockquote><p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Ja diagnosen er i hvert fald  klar s\u00e5 langt, at vi har at g\u00f8re med en alvorligt syg patient. Symptomerne  ses allerede i ungdommen med en kun ringe interesse for andre fremmedsprog  end engelsk og bryder alvorligt ud som voksen, hvor ingeni\u00f8ren eller  cand.merc&#8217;en ikke l\u00e6ngere kan tale for eksempel tysk eller fransk.<\/span><\/p><\/blockquote>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Af en medlemsunders\u00f8gelse, foranlediget  af DI og udarbejdet af Lisbeth Verstraete Hansen fra CBS, Handelsh\u00f8jskolen  i K\u00f8benhavn i 2007, fremgik det, at 40 procent af firmaerne havde oplevet  kommunikationsproblemer som f\u00f8lge af manglende fremmedsproglige kompetencer.  Men de danske firmaer konkluderede interessant nok ikke, at det var  dem selv, der havde et fremmedsprogsproblem, fordi de ikke beherskede  tysk, spansk eller russisk, men at fejlen l\u00e5 hos de udenlandske firmaer,  fordi disse\u00a0 ikke beherskede engelsk! I otte procent af tilf\u00e6ldene\u00a0  havde de danske firmaer afst\u00e5et fra at lave eksportfremst\u00f8d i de p\u00e5g\u00e6ldende  lande, og i andre tilf\u00e6lde havde firmaerne mistet ordrer som f\u00f8lge  af sprog- og kulturbarrierer. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Derfor vil gruppen bag \u201dJa til sprog\u201d  arbejde p\u00e5 at f\u00e5 sprog, det danske sprog, tosprogethed og fremmedsprog,  p\u00e5 den politiske dagsorden. De vil blandt andet arbejde for, at fremmedsprog  introduceres tidligere i folkeskolen, end tilf\u00e6ldet er i dag.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Thomas Harder: <\/span><\/p>\n<blockquote><p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">De danske b\u00f8rn  kommer senere i gang med fremmedsprog end vore nordiske naboer og f\u00e5r  derfor ikke mulighed for at lege fremmedsprog ind. De danske elever  er typisk ni \u00e5r, n\u00e5r  de f\u00e5r engelsk i skolen. I Sverige og Finland  er eleverne syv \u00e5r gamle, mens de i Norge er seks \u00e5r.<\/span><\/p><\/blockquote>\n<blockquote><p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Ogs\u00e5 andet fremmedsprog introduceres  sent. Undervisningen i tysk og fransk begynder f\u00f8rst i 7. klasse, hvilket  placerer os p\u00e5 en 13.-plads blandt de europ\u00e6iske lande.\u00a0 Eleverne  skal i gang med andet fremmedsprog, inden de kommer i puberteten og  synes, at det er pinligt at l\u00e6re nye udtaler.<\/span><\/p><\/blockquote>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Paradoksalt nok er der problemer med  at finde egnede franskl\u00e6rere til folkeskolen, men det skyldes, forklarede  Frank \u00d8stergaard, der er formand for Franskl\u00e6rerforeningen, at faget  i l\u00f8bet af de senere \u00e5r er blevet fanget i en negativ spiral, der  starter i folkeskolen og forts\u00e6tter op i f\u00f8dek\u00e6den: ungdomsuddannelser,  seminarium og universiteter\/handelsh\u00f8jskoler. S\u00e5ledes starter kun  seks l\u00e6rerstuderende med at l\u00e6se fransk efter sommerferien, og faget  kan kun studeres \u00e9t sted i landet. 42 kommuner udbyder ikke fransk  p\u00e5 en eneste folkeskole, og det betyder, at mange gymnasier er holdt  op med at undervise i faget; omvendt har over 100 elever med fransk  fra folkeskolen i \u00e5r f\u00e5et besked om, at de trods deres \u00f8nske om at  l\u00e6se faget ikke kan f\u00e5 undervisning i fransk i gymnasiet.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">P\u00e5 gymnasierne har fremmedsprogsfagene  i foruroligende grad mistet terr\u00e6n. Mens andelen af elever, som har  engelsk p\u00e5 h\u00f8jt niveau, er steget efter gymnasiereformen, er andelen  af elever med tre fremmedsprog raslet ned. Fra 40 procent i 2006 til  knap otte procent i 2009.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Selv om de syv initiativtagere er enige  om, at der skal g\u00f8re noget, har de dog forskellige indfaldsvinkler  til sprog &#8211; og kan for eksempel n\u00e6ppe m\u00f8nstre en f\u00e6lles holdning  til engelsk som undervisningssprog p\u00e5 de h\u00f8jere l\u00e6reanstalter. De  er dog blevet enige om fem punkter, der skal prioriteres h\u00f8jt i netv\u00e6rket:<\/span><\/p>\n<ol>\n<li><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Vi skal udforske det danske sprogs  mangfoldighed.<\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Vi skal v\u00e6re bedre til engelsk.<\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Engelsk er en selvf\u00f8lge, men langtfra  nok.<\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Tosproglighed er en ressource, som  skal anerkendes.<\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Interessen for sprog skal sprudle  blandt b\u00f8rn og voksne.<\/span><\/li>\n<\/ol>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Gruppen g\u00f8r meget ud af pointere,  at engelsk ikke er \u201cv\u00e6mmeligt og overfl\u00f8digt\u201d, men at der skal  andre og flere sprog til, hvis danskerne skal udvikle evnen til at beg\u00e5  sig i en globaliseret verden, til at nuancere og anskue en sag fra flere  sider.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Ogs\u00e5 begrebet \u201ctosprogethed\u201d \u00f8nsker  gruppen\u00a0 at \u00e6ndre: det at v\u00e6re to-sproget skal ikke betragtes  som et problem, men som en ressource.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Tanken med dette betalingsnetv\u00e6rk  er at arrangere seminarer, skabe debat og kreere en hjemmeside\/blog  samt til efter\u00e5ret arrangere en sprogkonference, hvor temaet skal v\u00e6re  behovet for en national sprogpolitisk strategi. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Selv p\u00e5 denne gl\u00e6dens dag \u2013  ja m\u00e5ske netop p\u00e5 denne dag \u2013 er det p\u00e5 sin plads at mindes, hvad  der har bragt landet i denne misere af sproglig fattigdom og foramelse.  For det er jo ikke en tilstand, der er kommet fra den ene dag til den  anden, men skyldes en gradvis og \u00e5relang nedprioritering af andre fremmedsprog  og andre fremmedsproglige kompetencer end engelsk i Danmark. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Som Bodil Due fra Aarhus Universitet  sagde i sin pr\u00e6sentation af sine bev\u00e6ggrunde til at indg\u00e5 i netv\u00e6rket,  m\u00e5 de humanistiske studier selv tage en del af skylden p\u00e5 deres kappe,  eftersom universiteterne selv har ladet de forskellige fag sl\u00e6kke p\u00e5  kravet om andre sproglige kompetencer. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Prim\u00e6rt er det dog den markeds\u00f8konomiske  t\u00e6nkning p\u00e5 uddannelsesomr\u00e5det, der har bidraget til Danmarks aktuelle  situation af \u201dsprogligt lavvande\u201d. Et for et er sprogene gledet  ud af fagr\u00e6kken p\u00e5 universiteterne i Odense og Aalborg, ogs\u00e5 \u00f8konomien  gjaldt som begrundelse for at lukke tolkeuddannelsen i alle andre sprog  i engelsk p\u00e5 CBS, Handelsh\u00f8jskolen i K\u00f8benhavn for to \u00e5r siden.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">De, der kan huske s\u00e5 langt tilbage  som til 2003, kan sikkert ogs\u00e5 erindre, at det var det \u00e5r, hvor grundstenene  til den nuv\u00e6rende gymnasiereform blev lagt. En reform, der i alt v\u00e6sentligt  havde til form\u00e5l at fremme de naturvidenskabelige fag, og hvor taberne  blev \u2026 fremmedsprogsfagene med Dansk Industri som de ivrigste fortalere  for en s\u00e5dan prioritering. Man kan n\u00e6ppe heller p\u00e5st\u00e5, at Henning  Dyremose i sin dav\u00e6rende egenskab af administrerende direkt\u00f8r for  TDC bidrog til sprogenes sprudlende mangfoldighed, da han lukkede for  en ellers oplagt \u201dJa til sprog\u201d tv-kanal \u2013 den fransksprogede  TV5 \u2013 det selv samme \u00e5r. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Men det skal ikke forstyrre denne  festdag, hvor Henning Dyremose glimrede ved sin tilstedev\u00e6relse og  sammen med DI er blevet sprogenes ven. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Ironisk nok er det atter engang den  markeds\u00f8konomiske t\u00e6nkning, der har f\u00e5et DI til at indg\u00e5 i et formaliseret  sprognetv\u00e6rk med universiteterne, handelsh\u00f8jskolerne og sprogl\u00e6rerforeninger  og andre sproginteresserede i en f\u00e6lles bestr\u00e6belse for at f\u00e5 sprogene  tilbage i uddannelserne igen. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">Selv om det er s\u00e6rdeles nyttigt at  l\u00e6re fremmedsprog, kan det jo ogs\u00e5 v\u00e6re b\u00e5de sjovt og behageligt.  Som Kirsten Refsing konkluderede: <\/span><\/p>\n<blockquote><p><span style=\"font-family: Cambria; font-size: small;\">\u201dSprog er et af de billigste og  bedste bevidsthedsudvidende stoffer, man kan indtage.\u201d<\/span><\/p><\/blockquote>\n<p>[Med tak til <a href=\"http:\/\/www.weekendavisen.dk\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Weekendavisen<\/a>, fre 19. juni 2009] <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Der blev skrevet et lille stykke danmarkshistorie p\u00e5 EU-kommissionens repr\u00e6sentation i K\u00f8benhavn den 10. juni 2009, da Dansk Industri og sprogfolk gik sammen om et f\u00e6lles projekt, gr\u00e6srodsbev\u00e6gelsen \u201dJa til sprog\u201d, der skal fremme ikke bare dansk og engelsk, men tosprogethed og flere fremmedsprog i Danmark. De store smil var fremme, da godt hundrede sprogfolk&hellip; <a class=\"more-link\" href=\"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/06\/22\/ja-til-verden\/\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Ja til verden!<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":28,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[158,747,936,1348,3194,3372],"class_list":["post-1003","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpolitik","tag-anmeldelser","tag-engelsk","tag-fransk","tag-ja-til-sprog","tag-tysk","tag-weekendavisen","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1003","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/28"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1003"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1003\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1003"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1003"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1003"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}