{"id":1203,"date":"2009-07-05T07:27:42","date_gmt":"2009-07-05T05:27:42","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=1203"},"modified":"2009-07-05T07:27:42","modified_gmt":"2009-07-05T05:27:42","slug":"luxembourg-at-leve-i-babelstarnet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/07\/05\/luxembourg-at-leve-i-babelstarnet\/","title":{"rendered":"Luxembourg \u2013 at leve i Babelst\u00e5rnet"},"content":{"rendered":"
\"
Groussherzogtum L\u00ebtzebuerg<\/figcaption><\/figure>\n

Inden jeg kaster mig ud i lidt mere specifikke sprogvidenskabelige kommentarer fra hjertet af Europa, vil jeg starte med at give et lille indblik i mit liv i Luxembourg der i sig selv er som at leve i Babelst\u00e5rnet.<\/span><\/p>\n

Jeg har tit undret mig over hvordan det er at v\u00e6re i mindretal i sit eget land \u2013\u00a0eller rettere i hovedstaden af sit eget land. Ca 70 %<\/a> af indbyggerne i byen Luxembourg er indvandrere <\/span>hvoraf de fleste nok ikke kan sige mere end \u201dmerci\u201d og \u201d\u00e4ddi\u201d p\u00e5 det lokale sprog. <\/span><\/p>\n

I hele landet er indvandrerantallet 43,7 % af de sm\u00e5\u00a0500 000 indbyggere der bor i et land p\u00e5\u00a0 st\u00f8rrelse med Fyn. Den st\u00f8rste gruppe af indvandrere er portugisere<\/a>, de udg\u00f8r ca 17 % af alle nationaliteter. De er kommet her i 60erne da Luxembourg var i desperat n\u00f8d for arbejdskraft til deres store st\u00e5lv\u00e6rksindustri. Grunden til portugisernes udvandring var milit\u00e6rdiktaturet i Portugal, der fik mange unge til at flygte. Da Luxembourg i 1972 indf\u00f8rte lov om familiesammenf\u00f8ring for portugisiske flygtninge i landet, kom der mange flere<\/span>. <\/span><\/p>\n

P\u00e5 andenpladsen er franskm\u00e6ndene, som vi hermed glemmer lidt, da det er ganske naturligt med indvandring fra nabolandet. <\/span><\/p>\n

Men det, der har undret mig en hel del, er det st\u00e6rke italienske community<\/em>. Den har en meget lang historie og begyndte at komme til landet allerede sidst i 1800-tallet hvor st\u00e5lv\u00e6rksindustrien begyndte at mangle billig arbejdskraft. I 1960erne begyndte de at vende hjem igen, og dem der er blevet, er hovedansvarlige for de mange l\u00e6kre italienske restauranter og isboder man kan finde i landet.<\/span><\/p>\n

Men tilbage til en s\u00e6dvanlig dag i Luxembourg nu hvor I har et indblik i hvor internationalt det egentligt er.<\/span><\/p>\n

Jeg har pr\u00f8vet at t\u00e6lle sammen, hvor mange sprog jeg b\u00e5de h\u00f8rer og bruger i l\u00f8bet af en arbejdsdag, men det er umuligt uden at s\u00e6tte det hele p\u00e5 et stykke papir \u2013 s\u00e5 det g\u00f8r jeg lige.. Er selv sp\u00e6ndt p\u00e5 hvad der kommer ud af.<\/span><\/p>\n

Morgenen starter for mig med h\u00f8j musik og dagens nyheder. Det kommer lidt an p\u00e5\u00a0hvem af radiostationerne der har de mindst irriterende v\u00e6rter og hvilket sprog jeg lige orker at h\u00f8re. Jeg er godt klar over at de fleste nok forbinder Luxembourg med radio Luxembourg, der var den f\u00f8rste private radiostation og specielt popul\u00e6r blandt unge i 1950erne og 60erne. Nu hedder stationen RTL<\/a> (akronymet er sat sammen af Radio Luxembourg og T\u00e9l\u00e9 Luxembourg)<\/span>. S\u00e5 jeg h\u00f8rer egentlig den station der nedstammer fra Radio Luxembourg \u2013 den lokale RTL radio<\/a> <\/span><\/a>med nyheder p\u00e5 l\u00ebtzebuergesch eller den engelskesprogede ARA City Radio<\/a><\/span><\/a>. <\/span><\/p>\n

Jeg har ikke s\u00e6rlig langt til arbejde. Om sommeren med 20 grader fra morgenstunden er det dejligt at g\u00e5 en tur igennem parken. Der ved busstoppestedet napper jeg lige de 2 gratisaviser de har i Luxembourg \u2013 L\u00b4essentiel<\/em><\/a> p\u00e5 fransk<\/span> og Point 24<\/em><\/a> <\/span>i tosproget udgave \u2013 fransk og l\u00ebtzebuergesch. Eftersom l\u00ebtzebuergesch ogs\u00e5 er ret nemt at forst\u00e5 hvis man kan lidt tysk, skimter<\/span> jeg gerne det hele igennem. Desv\u00e6rre er netudgaven vistnok kun p\u00e5 fransk.<\/span><\/p>\n

Buschauff\u00f8rerne taler l\u00ebtzebuergesch, s\u00e5\u00a0hver gang man kommer ind i bussen, siger man p\u00e6nt \u201dMoi\u00ebn\u201d. I starten havde jeg en f\u00f8lelse af at v\u00e6re tilbage i Danmark, n\u00e6rmere bestemt i S\u00f8nderjylland.. Dem der har lyst til at se hvor meget det lokale sprog er blevet p\u00e5virket af forskellige sprog, kan jeg anbefale at se en meget kort video med introduktion til dagligdagens l\u00ebtzebuergesch<\/a>. <\/span>Bare start med lekton nr. 1 \u2013 Greetings<\/em>. Jeg m\u00e5 indr\u00f8mme at jeg ikke kunne lade v\u00e6re med at more mig over at jeg tydeligt kunne genkende hvor disse ord stammede fra. Bare det, at ordet \u201dhej\u201d kan siges p\u00e5 s\u00e5 mange forskellige m\u00e5der og de stammer alle fra forskellige sprog \u2013 tysk, fransk, italiensk..<\/span><\/p>\n

Nu er den korte bustur er overst\u00e5et. Jeg arbejder i EU- og bankkvarteret Kirchberg, hvor\u00a0 Europakommissionens generaldirektoratet for overs\u00e6ttelse<\/a> <\/span><\/a>holder til med flere tusinde arbejdspladser i en k\u00e6mpe bygning. F\u00f8rst er der vagterne. De er franskm\u00e6nd, og her skal man helst kunne fransk, for hvis man har andet at sige end den daglige \u201dbonjour\u201d, er man p\u00e5 den.<\/span><\/p>\n

P\u00e5\u00a0kontoret taler jeg for det meste estisk og engelsk, da jeg arbejder p\u00e5\u00a0den estiske afdeling for overs\u00e6ttelse. E-mails der kommer ind, er for det meste p\u00e5\u00a0engelsk eller fransk. Det skal ogs\u00e5\u00a0lige n\u00e6vnes, at kommissionens arbejdssprog er engelsk, fransk og tysk. S\u00e5 hvis man f\u00e5r en e-mail i de sprog, skal man helst skal kunne klare det. Heldigvis har vi et hav af overs\u00e6ttelsesv\u00e6rkt\u00f8jer<\/a> <\/span>til r\u00e5dighed, som jeg ogs\u00e5 g\u00f8r flittigt brug af.<\/span><\/p>\n

Det er meget almindeligt, jeg f\u00e5r en e-mail p\u00e5\u00a0fransk, men svarer p\u00e5\u00a0engelsk og f\u00e5r svar igen p\u00e5\u00a0fransk. En slags sproglig ping-pong. Mest fordi jeg ikke er s\u00e5\u00a0god til fransk endnu og dem der skriver, enten kan ikke, t\u00f8r ikke, eller vil ikke skrive p\u00e5 engelsk.<\/span><\/p>\n

En anden sjov ting er, at jeg rent faktisk bruger lidt dansk i mit arbejde. Jeg har nogle arbejdsopgaver t\u00e6t sammen med en dansk kollega, der sidder p\u00e5\u00a0en anden afdeling. Vi taler dansk hver gang vi taler sammen over telefon. E-mails er s\u00e5 lidt noget andet. Jeg droppede hurtigt at skrive p\u00e5 dansk til hende, da jeg efter to gange, hvor jeg fik en \u201dOut of office\u201d-e-mail fra hendes mailbox skulle overs\u00e6tte det hele til engelsk for at hendes kollega kunne hj\u00e6lpe mig. Spild af tid, vurderede jeg situationen, og fremover er alle mine arbejdsmails til hende p\u00e5 engelsk.<\/span><\/p>\n

Afh\u00e6ngig af hvem jeg lige ser af mine kollegaer, kan det <\/span>ogs\u00e5 <\/span>v\u00e6re jeg siger et par ord p\u00e5 finsk eller pr\u00f8ver at forst\u00e5 lidt polsk med mit kendskab til russisk i l\u00f8bet af dagen. Alle officielle EU-sprog er repr\u00e6senterede her i Luxembourg og de findes alle sammen p\u00e5 min arbejdsplads. Det er ret privilegeret, synes jeg. I frokostpauserne er der for eksempel lavet frivillig sprogtr\u00e6ning, hvor folk med interesse for et bestemt sprog kommer sammen i sm\u00e5 grupper og kan \u00f8ve at tale om et emne der er valgt for dagen.<\/span><\/p>\n

Efter arbejde er der som regel indk\u00f8b. Hvis man tager et almindeligt supermarked, er kassemedarbejderne de lokale. Her g\u00e6lder det igen om at v\u00e6re h\u00f8flig og sige \u201dmerci\u201d og \u201d\u00e4ddi\u201d (tak og farvel) p\u00e5 l\u00ebtzebuergesch. Hvis man er lidt sent p\u00e5 den og skal lave sine indk\u00f8b i den lokale kiosk, g\u00e6lder det om at kunne sige \u201dobrigada\/obrigado\u201d og \u201dadeus\u201d (tak og farvel) for her er de portugisere.<\/span><\/p>\n

Hvis man v\u00e6lger at tage p\u00e5 en god middag p\u00e5\u00a0en af de mange italienske restauranter, kan man v\u00e6re sikker p\u00e5\u00a0at alle tjenere er italienske og her f\u00e5r man brug for \u201dGrazie\u201d\u00a0og \u201dCiao\u201d\u00a0i sit ordforr\u00e5d.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r man s\u00e5\u00a0engang imellem tager i biografen, skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, hvilke undertekster filmen har og om man forst\u00e5r de respektive sprog. Det er selvf\u00f8lgelig kommet af bitter erfaring. Engang for nogle m\u00e5neder siden da mit franske stadigv\u00e6k var noget jeg ikke kunne bruge til ret meget, ville jeg gerne se \u201dGomorrah<\/a>\u201d<\/span><\/a> \u2013\u00a0 en Italiensk film. Jeg k\u00f8bte gl\u00e6deligt billetten og satte mig ind i salen med slik, popcorn og sodavand som man nu g\u00f8r. Jeg havde bare glemt at se efter, at selvf\u00f8lgelig taler de italiensk i filmen. Og underteksterne var p\u00e5 fransk og nederlandsk. Jeg var n\u00e6r ved at f\u00e5 popcornene galt i halsen. Den aften fandt jeg ud af, jeg kan mere end jeg tror og var meget glad for at nederlandsk er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 det danske. Popkornenene blev dog aldrig spist, s\u00e5 koncentreret var jeg..<\/span><\/p>\n

Men jo, hvis I nogensinde skal i biografen i Luxembourg eller i et andet land hvor man ikke bare har et enkelt officielt sprog, skal man endelig tage nogle forholdsregler. Det lader til jeg falder i gang p\u00e5 gang. For en m\u00e5neds tid siden var jeg inde og se \u201dM\u00e6nd der hader kvinder<\/a>\u201c <\/span>og til min store forbl\u00f8ffelse talte de svensk i den danske film? Ja, jeg f\u00f8lger jo med i de danske aviser hver dag og der st\u00e5r klart alle steder, at den n\u00e6vnte danske<\/strong> film har utrolig succes i udlandet. Rigtig nok. Men mine antagelser om at i dansk film taler man dansk holdt ikke stik og i Danmark har de nok bare danske undertekster, s\u00e5 der er jo ingen der t\u00e6nker to gange over det. Tja, den aften fandt jeg s\u00e5 ud af, at jeg godt kan forst\u00e5 svensk og ellers var det bare med at holde tungen lige i munden og f\u00f8lge med de franske undertekster. Igen blev popcornene aldrig spist..<\/span><\/p>\n

S\u00e5\u00a0hvor mange sprog kommer man i kontakt med i l\u00f8bet af en almindelig dag i Luxembourg? Stort set alle europ\u00e6iske sprog er repr\u00e6senteret her, s\u00e5 man v\u00e6lger egentlig selv. Hvis man vil, kan man stort set \u201eisolere\u201c sig og kun leve i etsproget omgangskreds. Hvis man vil, er der fantastiske muligheder for at praktisere alle de sprog man har dr\u00f8mt om at kunne og l\u00e6re mere af dem.<\/span><\/p>\n

Men en ting er sikker \u2013 n\u00e5r jeg snart kommer en tur til Danmark, vil jeg gerne i biografen og slappe af. Uden at skulle have en sprogtime ud af det.<\/span>
\n<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Inden jeg kaster mig ud i lidt mere specifikke sprogvidenskabelige kommentarer fra hjertet af Europa, vil jeg starte med at give et lille indblik i mit liv i Luxembourg der i sig selv er som at leve i Babelst\u00e5rnet. Jeg har tit undret mig over hvordan det er at v\u00e6re i mindretal i sit eget… L\u00e6s mere Luxembourg \u2013 at leve i Babelst\u00e5rnet<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":32,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38],"tags":[258,537,747,767,780,786,936,948,1291,1344,1520,1720,1774,2357,2421,2781,3194],"class_list":["post-1203","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sproggeografi","tag-babel","tag-dansk","tag-engelsk","tag-estisk","tag-eu","tag-europakommissionen","tag-fransk","tag-fremmedarbejdere","tag-indvandrere","tag-italiensk","tag-kodeskifte","tag-letzebuergesch","tag-luxembourg","tag-portugisisk","tag-radio","tag-sproggeografi","tag-tysk","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1203","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/32"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1203"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1203\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1203"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1203"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1203"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}