{"id":1217,"date":"2009-07-09T01:41:00","date_gmt":"2009-07-08T23:41:00","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=1217"},"modified":"2009-07-09T01:41:00","modified_gmt":"2009-07-08T23:41:00","slug":"brunos-to-sma-prikker-en-smag-af-tyskhed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/07\/09\/brunos-to-sma-prikker-en-smag-af-tyskhed\/","title":{"rendered":"Br\u00fcnos to sm\u00e5 tyskagtige prikker"},"content":{"rendered":"
\"
... frisk, fr\u00e6k, forf\u00f8rende, farlig ...<\/figcaption><\/figure>\n

Den engelske komiker med det voldsomme navn Sacha Baron Cohen<\/a> (Cohen betyder pr\u00e6st p\u00e5 hebraisk) havde stor succes med filmen om Borat<\/a>, den skaml\u00f8se kazakiske journalist der h\u00e6ngte fordomme og hykleri ud p\u00e5 stribe p\u00e5 en tur gennem Amerika, under ofrenes mere eller mindre modstr\u00e6bende medvirken. Det var ret morsomt, p\u00e5 trods af at det tit var temmelig plat.<\/p>\n

Nu vil han gentage succesen med en ny persona, Br\u00fcno<\/a>, en b\u00f8sse-modejournalist som er “den bedst kendte \u00f8striger efter Hitler”, der h\u00e6nger fordomme og hykleri ud p\u00e5 stribe p\u00e5 en tur gennem Amerika, under ofrenes mere eller mindre modstr\u00e6bende medvirken. Den ser ogs\u00e5 ud til at blive morsom og muligvis endnu mere plat.<\/p>\n

Filmen om Br\u00fcno har premiere verden over i morgen fredag, j\u00fcly 10, this s\u00fcmmer<\/em>, som der st\u00e5r i foromtalen. Men den er selvf\u00f8lgelig allerede p\u00e5 Twitter<\/a>.<\/p>\n

To sm\u00e5 prikker: En fornemmelse af tyskhed<\/h3>\n
\"
<\/figcaption><\/figure>\n

F\u00e6nomenet hedder umlaut<\/em><\/a>, b\u00e5de p\u00e5 tysk og engelsk. P\u00e5 dansk omlyd<\/em><\/a>, selv om vi bruger nogle andre slags modifikationer af bogstaverne (\u00e6 <\/em>og \u00f8<\/em>).<\/em><\/p>\n

Nu er de to sm\u00e5 prikker over \u00fc, \u00f6 <\/em>og \u00e4<\/em> yderst almindelige i tysk, men lige i navnet Bruno skal der ikke v\u00e6re nogen. Og Cohen siger da heller ikke Bryno men Bruno som man skal. Prikkerne er rent visuel udsmykning.<\/p>\n

Cohen taler engelsk med accent i filmen, lige som han gjorde i Borat, denne gang med tyske mark\u00f8rer som hals-r og “ich” i stedet for “I” og alle w-lyde bliver til v-lyde: Vot should ich vear?<\/em><\/p>\n

Form\u00e5let med prikkerne er at give en mindelse om tyskhed, accent i skriften, s\u00e5 at sige. Det er lige som andre nationale stereotyper, holl\u00e6ndernes tr\u00e6sko og kyse, franskmandens alpehue og harmonika og stribede bluse. Foruden b\u00f8sseriet, selvf\u00f8lgelig, ser Cohen ogs\u00e5 ud til at v\u00e6lte sig i alleh\u00e5nde stereotyper der har med folks opfattelse af \u00d8strig og tyskhed at g\u00f8re. Som filmplakaten antyder.<\/p>\n

Memer og viral marketing<\/h3>\n

Memer<\/a> er stumper af \u201cbetydning\u201d. Det kan v\u00e6re et citat, en m\u00e5de at kl\u00e6de sig p\u00e5, nogle linjer af en sang, et logo, et synspunkt, en stump af en teori, en ceremoni, en figur i et maleri, en h\u00e6ndelse i en beretning, eller en hel fort\u00e6lling, eller to prikker over et bogstav hvor de ikke skal v\u00e6re.<\/p>\n

Memer har en uafh\u00e6ngig eksistens, de har deres egen dagsorden og handler p\u00e5 egen h\u00e5nd. De bev\u00e6ger sig rundt fra hjerne til hjerne, hvor de formerer sig og spreder sig fra. Et mem kan g\u00e5 i stykker, s\u00e5 kun en del af det kopieres videre, og det kan mutere, s\u00e5 det nye mem er lidt (nogle gange meget) anderledes end sit ophav.<\/p>\n

De to sm\u00e5 prikker i Br\u00fcno har f\u00e5et deres helt eget liv. De har vakt en del diskussion, og den f\u00f8res steder hvor s\u00e5dan en film ellers ikke ville blive omtalt. Som fx her p\u00e5 bloggen. Prikkerne er et effektivt mem, der transporterer sig rundt ved egen kraft, det er et vellykket eksempel p\u00e5 viral markedsf\u00f8ring hvor “kunderne” selv spreder reklamen p\u00e5 egen h\u00e5nd.<\/p>\n

Rockprikker og Metal-omlyd<\/h3>\n
\"
<\/figcaption><\/figure>\n

Prikker over vokalbogstaverne har i \u00e5revis h\u00f8rt til rockbands af den mere heavy og punkede slags. I den branche excelleres der med navne som: M\u00f6tley Cr\u00fce<\/a>, Mot\u00f6rhead<\/a>, H\u00fcsker D\u00fc<\/a>. Det er ikke meningen at disse s\u00e5kaldte rock dots<\/em> skal udtales, men det g\u00f8r M\u00f6tley Cr\u00fces tyske fans alligevel, n\u00e5r de nu kan.<\/p>\n

\"Det
Det fort\u00e6lles at M\u00f6tley Cr\u00fce fik deres prikker efter inspiration fra favorit\u00f8llen L\u00f6wenbr\u00e4u.<\/figcaption><\/figure>\n

Det er en almindelig fortolkning af rockprikkerne at de skal give et give et tysk, voldsomt, maskulint pr\u00e6g, m\u00e5ske lige som musikken.<\/p>\n

Af samme grund bruger de ogs\u00e5 gerne kr\u00f8llede bogstaver, som vi kaldte dem i min barndom. De signalerer ogs\u00e5 tysk. M\u00e5ske endda lovlig meget tysk. De “gotiske” fraktur-bogstaver er ogs\u00e5 et yndet mem i nationalkonservative og nynazistiske kredse. Ligesom runer.<\/p>\n

Omlyd og trema<\/a><\/h3>\n
\"Mest<\/a>
Mest yderligg\u00e5ende er man \u2013 som s\u00e5 ofte \u2013 i Finland: Der har de et band der hedder "\u00dcmlaut"!<\/figcaption><\/figure>\n

Omlyd<\/a> er ikke kun noget tysk, men tysk har hele tre: u>\u00fc, o>\u00f6 <\/em>og a>\u00e4<\/em>. I Europa har ogs\u00e5 svensk, norsk, f\u00e6r\u00f8sk, islandsk, slovakisk, samisk, finsk, estisk, ungarsk og tyrkisk et eller flere af disse omlyds-bogstaver.<\/p>\n

I alle disse sprog “betyder” omlydstegnet \u2013 trema<\/em><\/a> kaldes det \u2013 at lyden forskydes fra bagtungeartikulation til fortunge-, u, o <\/em>og a<\/em> forskydes til y, \u00f8 <\/em>og \u00e6.<\/em><\/p>\n

(Billedet forplumres lidt af at a i moderne dansk selv er blevet til en fortungevokal (“det flade a”), men historisk, dengang forskydningerne fandt sted, var det en bagtungevokal, s\u00e5dan som det er i s\u00e5 mange andre sprog.)<\/p>\n

Rundede fortungevokaler<\/h3>\n

Rundede fortungevokaler er forholdsvis sj\u00e6ldne p\u00e5 verdensplan, men lige netop i Europa er de us\u00e6dvanlig udbredte. Udover sprog med omlydsprikker er der yderligere nogle sprog i Europa der har rundede fortungevokaler, fx albansk hvor lyden skrives y<\/em> ligesom p\u00e5 dansk og fransk, hvor lyden skrives u.<\/em><\/p>\n

\"Det
Det amerikanske punkband H\u00fcsker D\u00fc har taget sit navn fra et efter sigende dansk br\u00e6tspil ved navn H\u016bsker D\u016b. Dette spil skulle angivelig v\u00e6re udgivet i halvtredserne hvor jeg var dreng og spillede mange spil, men jeg har nu aldrig h\u00f8rt om det.<\/figcaption><\/figure>\n

Desuden er der en r\u00e6kke uraliske, tyrkiske, mongolske og nord\u00f8stkaukasiske sprog i den europ\u00e6iske del af Rusland, der har rundede fortungevokaler, men de skrives alle med kyrilliske bogstaver. I de tilf\u00e6lde hvor der ogs\u00e5 findes en latinsk standard, bruger de omlyd, fx har tjetjensk b\u00e5de \u00e4, \u00f6 <\/em>og \u00fc<\/em> n\u00e5r det skrives med latinske bogstaver<\/p>\n

Nogle f\u00e5 sprog, albansk og kasjubisk, bruger trema til at betyde centralisering, dvs \u00eb<\/em> udtales som \u0259<\/em> (shwa, tryksvagt e).<\/p>\n

Fl\u00fcte og fl\u00fbte<\/h3>\n

Fransk er ikke noget s\u00e6rlig velkendt sprog i Danmark, og det er vist ikke almindelig folkelig viden at det franske u<\/em> udtales y,<\/em> selv om det forekommer i almindelige ord som fx succes.<\/em> Aflange, franskagtige br\u00f8d hedder i Danmark flute<\/em>, p\u00e5 fransk stavet fl\u00fbte<\/em>, men der er virkelig mange der ikke forst\u00e5r hvor den y-lyd kommer fra, s\u00e5 de staver det hj\u00e6lpsomt med to prikker. Nu giver y-udtalen mening! Fl\u00fcte<\/em> er en helt almindelig stavem\u00e5de.<\/p>\n

Di\u00e6rese<\/h3>\n

En del flere sprog har bogstaver med to prikker over, hvor det ikke drejer sig om trema, dvs fremskydning af artikulationsstedet, men om di\u00e6rese<\/em>, der betyder adskillelse. De to er grafisk fuldst\u00e6ndig ens, men de tjener forskellige sproglige funktioner. I Unicode er det to forskellige tegn der bare ser ens ud. I portugisisk, spansk, katalansk, fransk, hollandsk, wallisisk og sikkert flere til, bruges di\u00e6rese til at angive at to vokaler efter hinanden i samme ord h\u00f8rer til hver sin stavelse og ikke er en diftong.<\/p>\n

Omlyd i medierne<\/h3>\n
\"Den
Den tysk-tyrkiske satiriker Osman Engin har udnyttet sine to sprogs overflod af \u00fc'er i bogen 'D\u00fctschl\u00fcnd, D\u00fctschl\u00fcnd \u00fcb\u00fcr \u00fcll\u00fcs'!<\/figcaption><\/figure>\n

Alle disse prikker og andre diakritiske tegn som verdens sprog er fulde af, findes ikke p\u00e5 engelsk, og derfor forsvinder de ofte i nyhedsstr\u00f8mmen. Fx hedder den tyrkiske pr\u00e6sident G\u00fcl ofte Gul i pressen. Man kan forst\u00e5 at prikkerne forsvinder i engelsk, de hverken kender dem eller kan udtale en rundet fortungevokal. Men det bliver jo lidt absurd at de ogs\u00e5 forsvinder i dansk der b\u00e5de kender dem og kan udtale dem.<\/p>\n

Men faktisk er dette internationale anti-diakritiske tegn-pres s\u00e5 stort at den tyrkiske avis H\u00fcrriyet<\/a> fx ogs\u00e5 selv fjerner prikkerne i deres engelske webudgave. Her hedder pr\u00e6sident G\u00fcl ogs\u00e5 Gul. Endog avisens eget navn H\u00fcrriyet mister prikkerne: Hurriyet.<\/p>\n

Det bliver m\u00e5ske bedre<\/h3>\n

I de senere \u00e5r har nettet f\u00e5et nemmere ved at h\u00e5ndtere de mange bogstaver med diakritiske tegn, foruden andre alfabeter, og derfor bliver korrekte stavninger mere og mere udbredt.<\/p>\n

Det vil formentlig ogs\u00e5 brede sig til pressen. En af de ansvarlige for hvordan den britiske avis The Guardian skriver udenlandske navne, David Marsh, skriver<\/a> at avisen har en forpligtelse til at stave navne korrekt fordi den i dag har mange millioner internationale l\u00e6sere.<\/p>\n

Underholdningsindustrien er spydspids<\/h3>\n

Hvor nyhedernes personer og steder kan have sv\u00e6rt ved at f\u00e5 bevaret deres prikker og streger, g\u00e5r det meget nemmere for underholdningsindustrien og reklamebranchen. Her er pointen markesdsf\u00f8ring og s\u00e5 er omhuen tilsyneladende st\u00f8rre.<\/p>\n

I tilf\u00e6ldet Br\u00fcno medgiver the Guardians style editor at avisen staver det med prikker i den trykte avis, men uden prikker i netudgaven. Den angivelige \u00e5rsag er at folk ikke kan stave disse fremmede navne korrekt. S\u00e5 hvis de s\u00f8ger p\u00e5 ‘Bruno’ s\u00e5 ville de ikke finde the Guardians sider hvis det der var stavet ‘Br\u00fcno’.<\/p>\n

Det har m\u00e5ske v\u00e6ret rigtigt, men det er det ikke mere. S\u00f8gemaskinerne udvikler hele tiden deres beregninger og statistiske “erfaringer” og fors\u00f8ger til stadighed at levere de s\u00f8geresultater som s\u00f8geren leder efter, ikke n\u00f8dvendigvis dem han har f\u00e5er (fejl)stavet sig frem til.<\/p>\n

S\u00e5 Google giver b\u00e5de resultater med u<\/em> og \u00fc<\/em> i en k\u00f8n p\u00e6rev\u00e6lling, b\u00e5de n\u00e5r man s\u00f8ger p\u00e5 ‘Bruno’ og p\u00e5 ‘Br\u00fcno’. Jeg kunne ikke s\u00e5dan lige f\u00e5 dem skilt ud og se hvad der var hyppigst. Som s\u00f8geord giver de to forskellige s\u00f8geresultater, men de er blandet i begge tilf\u00e6lde.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den engelske komiker med det voldsomme navn Sacha Baron Cohen (Cohen betyder pr\u00e6st p\u00e5 hebraisk) havde stor succes med filmen om Borat, den skaml\u00f8se kazakiske journalist der h\u00e6ngte fordomme og hykleri ud p\u00e5 stribe p\u00e5 en tur gennem Amerika, under ofrenes mere eller mindre modstr\u00e6bende medvirken. Det var ret morsomt, p\u00e5 trods af at det… L\u00e6s mere Br\u00fcnos to sm\u00e5 tyskagtige prikker<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,45,54],"tags":[110,368,408,635,608,839,936,1880,2028,3435,2879,3150,3191,3193,3194,3214,3239,3346],"class_list":["post-1217","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-alfabeter","category-stavning","category-underholdning","tag-alfabeter","tag-bogstaver","tag-bruno","tag-direse","tag-diakritiske-tegn","tag-film","tag-fransk","tag-memer","tag-navne","tag-strig","tag-stavning","tag-trema","tag-tyrkisk","tag-tyrkiske-sprog","tag-tysk","tag-udtale","tag-underholdning","tag-vokaler","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1217","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1217"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1217\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1217"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1217"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1217"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}