{"id":122,"date":"2009-03-19T18:55:43","date_gmt":"2009-03-19T16:55:43","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=122"},"modified":"2009-03-19T18:55:43","modified_gmt":"2009-03-19T16:55:43","slug":"unescos-nye-atlas-over-verdens-truede-sprog","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/03\/19\/unescos-nye-atlas-over-verdens-truede-sprog\/","title":{"rendered":"UNESCOs nye atlas over verdens truede sprog"},"content":{"rendered":"<p>Tredje udgave af UNESCOs <a href=\"http:\/\/www.unesco.org\/culture\/ich\/index.php?pg=00206\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Atlas of the World\u2019s Languages in Danger<\/a> er netop udkommet, og som hovedredakt\u00f8r har jeg haft ansvar for, at det er kraftigt revideret og p\u00e5 flere m\u00e5der fornyet. Form\u00e5let med dette Atlas er kun at kortl\u00e6gge de sprog, der st\u00e5r i fare for at udd\u00f8 eller formindskes i brug i de kommende \u00e5rtier. <a href=\"http:\/\/www.unesco.org\/culture\/ich\/index.php?pg=00207\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Foreg\u00e5ende udgave<\/a> udkom i 2001, og den viste ikke alle verdens truede sprog \u2013 bare enkelte verdensdele.<\/p>\n<figure id=\"attachment_170\" aria-describedby=\"caption-attachment-170\" style=\"width: 500px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-full wp-image-170\" title=\"atlas0-104\" src=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/atlas0-104.png\" alt=\"Sprog der kun tales af mellem et og ti mennesker\" width=\"500\" height=\"388\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-170\" class=\"wp-caption-text\">203 sprog der kun tales af 0-10 mennesker<\/figcaption><\/figure>\n<p><!--more--><\/p>\n<p>Er andet form\u00e5l var derfor at d\u00e6kke hele verden. Og for f\u00f8rste gang har vi ogs\u00e5 skabt en online-version, der er baserert p\u00e5 Google Maps-landkortssystemet, med indbyggede v\u00e6rkt\u00f8jer, hvormed man kan n\u00f8jes med at fremvise de detaljer, man har brug for. Klikker man f.eks. p\u00e5 et bestemt sprog, s\u00e5 \u00e5bner det et felt, der bl.a. viser sprogets alternative navne, antallet af talere, lidt om omr\u00e5det, hvor det tales, dets bredde- og l\u00e6ngdegrad, plus selvf\u00f8lgelig den grad af fare, der sk\u00f8nnes at true sproget.<\/p>\n<p>Og det er netop sidstn\u00e6vnte tr\u00e6k, der har vist sig mest besv\u00e6rligt for de 25 sprogsagkyndige, der har bidraget med indl\u00e6g til atlasset. Ligesom i de foreg\u00e5ende udgaver, har man ogs\u00e5 i denne nye udgave gjort brug af fem forskellige grader, der p\u00e5 engelsk hedder<\/p>\n<ul>\n<li> Unsafe<\/li>\n<li> Defnitely Endangered<\/li>\n<li> Severely Endangered<\/li>\n<li> Critically Endangered<\/li>\n<li> Extinct<\/li>\n<\/ul>\n<p>Selve termerne er ikke de samme, som man tidligere brugte: disse fem grader blev defineret i 2003 af UNESCOs ekspertgruppe om \u2019Sproglig Vitalitet\u2019.<\/p>\n<p>Det er ikke noget let sp\u00f8rgsm\u00e5l, og der p\u00e5g\u00e5r nu diskussioner i vor redaktion og i UNESCO om, hvordan vi kan skabe nye, bedre passende betegnelser for disse grader. \u2019Unsafe\u2019 indeb\u00e6rer f. eks. at sproget allerede nu er truet, men egentlig skal det st\u00e5 for, at man i fremtiden skal passe p\u00e5 dets muligvis formindskede brug. Og \u2019Extinct\u2019 betyder selvf\u00f8lgelig at sproget allerede er d\u00f8dt, inden for de sidste to generationer eller halvtreds \u00e5r. Men hvad skal man sige om sprog, som man er i gang med at genoplive, f. eks. <em>kornisk<\/em> i Cornwall eller <em>gaelg<\/em> p\u00e5 \u00f8en Man? Det har vi f\u00e5et kritik for, og ikke uden fornuftig grund. Men det er nok et emne for et andet indl\u00e6g.<\/p>\n<figure id=\"attachment_173\" aria-describedby=\"caption-attachment-173\" style=\"width: 221px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-full wp-image-173\" title=\"moseley\" src=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/moseley.jpg\" alt=\"Chris Moseley pr\u00e6senterer atlasset for UNESCO\" width=\"221\" height=\"166\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-173\" class=\"wp-caption-text\">Chris Moseley pr\u00e6senterer atlasset for UNESCO<\/figcaption><\/figure>\n<figure id=\"attachment_158\" aria-describedby=\"caption-attachment-158\" style=\"width: 569px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-full wp-image-158\" title=\"canada88\" src=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/canada88.png\" alt=\"88 truede sprog i Canada\" width=\"569\" height=\"524\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-158\" class=\"wp-caption-text\">88 truede sprog i Canada<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Tredje udgave af UNESCOs Atlas of the World\u2019s Languages in Danger er netop udkommet, og som hovedredakt\u00f8r har jeg haft ansvar for, at det er kraftigt revideret og p\u00e5 flere m\u00e5der fornyet. Form\u00e5let med dette Atlas er kun at kortl\u00e6gge de sprog, der st\u00e5r i fare for at udd\u00f8 eller formindskes i brug i de&hellip; <a class=\"more-link\" href=\"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/03\/19\/unescos-nye-atlas-over-verdens-truede-sprog\/\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">UNESCOs nye atlas over verdens truede sprog<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":13,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,41],"tags":[93,2781,2787,2808,3158,3250],"class_list":["post-122","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sproggeografi","category-sprogpolitik","tag-aktuelle-sprog","tag-sproggeografi","tag-sprogkort","tag-sprogpolitik","tag-truede-sprog","tag-unesco","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/122","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/13"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=122"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/122\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=122"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=122"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=122"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}