{"id":1522,"date":"2009-08-10T15:22:13","date_gmt":"2009-08-10T13:22:13","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=1522"},"modified":"2009-08-10T15:22:13","modified_gmt":"2009-08-10T13:22:13","slug":"hvad-er-der-blevet-af-maren","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/08\/10\/hvad-er-der-blevet-af-maren\/","title":{"rendered":"Hvad er der blevet af Maren?"},"content":{"rendered":"
\n
\n

Maren var i \u00e5rhundreder et af de mest popul\u00e6re pigenavne i Danmark. Det var s\u00e5 popul\u00e6rt at mere end 20 % af alle kvinder bar dette navn i 1600-tallets Vendsyssel. I 1800-tallet begyndte det imidlertid at g\u00e5 ned ad bakke for Maren, og det har det gjort siden. I dag f\u00e5r mindre end ti piger hvert \u00e5r Maren som f\u00f8rste fornavn. <\/span><\/p>\n

Hvad er det der er g\u00e5et galt for Maren? Hvorfor er det f\u00f8r s\u00e5 popul\u00e6re pigenavn ikke blevet popul\u00e6rt igen?<\/span><\/p>\n

Det danske navn Maren<\/em> kommer af Marina<\/em> som var navnet p\u00e5 den hellige Marina af Bithynien. Navnet blev popul\u00e6rt i Danmark i 1400-tallet og navneforskeren Eva Villarsen Meldgaard mener der slet og ret er tale om et af den danske navnehistories f\u00f8rste modenavne, hvis popularitet skyldes at historien om Marina af Bithynien der forkl\u00e6dt som munk beskyldes for at v\u00e6re barnefader, har gjort s\u00e5 stort indtryk p\u00e5 danskerne at man har opkaldt b\u00f8rnene efter hende.<\/span><\/p>\n

I en unders\u00f8gelse af 1600-tallets fornavneskik kommer man frem til f\u00f8lgende procentsatser for kvinder der b\u00e6rer navnet Maren<\/em>: K\u00f8benhavn 11,1 %; Sj\u00e6llandske landdistrikter 16,4 %; Nakskov 17,5 %; Fyn 18,1 %; Sydvestjylland 19,0 %; Vendsyssel 23,1 %. Den laveste procentdel findes i hovedstaden og jo l\u00e6ngere mod vest og nord man kommer, jo flere hedder Maren<\/em>.<\/span><\/p>\n

I en unders\u00f8gelse af de mest udbredte fornavne omkring \u00e5r 1800 som jeg selv netop har foretaget i Landbohistorisk Tidsskrift<\/a> kommer de samme tendenser frem. Maren<\/em> var s\u00e5 popul\u00e6rt at ca. 13 % af alle kvinder bar dette navn. Ogs\u00e5 i 1800-tallet var Maren<\/em> mest brugt vest for hovedstadsomr\u00e5det \u2013 is\u00e6r i det nordlige Jylland og p\u00e5 Fyn.<\/span><\/p>\n

Mange navne som tidligere har v\u00e6ret popul\u00e6re, kommer igen med tre generationers mellemrum, eller ca. 100 \u00e5r. Men det ser ikke ud til at g\u00e6lde for Maren<\/em>. Allerede i 1845 var antallet af kvinder der bar navnet Maren, faldet til ca. 10 %, og i 1900-tallet falder navneb\u00e6rerne st\u00f8t (se Danskernes Navne<\/a> og s\u00f8g p\u00e5 Maren<\/em>). De seneste 20 \u00e5r har der maksimalt v\u00e6ret 10 piger om \u00e5ret som har f\u00e5et navnet Maren<\/em> som f\u00f8rste fornavn (se Danmarks Statistiks Navnebarometer<\/a> og s\u00f8g p\u00e5 Maren<\/em>).<\/span><\/p>\n

Hvordan kan det v\u00e6re at Maren<\/em> ikke er blevet mere popul\u00e6rt igen n\u00e5r for eksempel det lydm\u00e6ssigt lignende Karen<\/em> bruges v\u00e6sentligt mere med mellem 45 og 86 nye navneb\u00e6rere hvert \u00e5r de seneste 20 \u00e5r? Har begreber som \u201dMaren Malkeko\u201d og journalisters brug af \u201dMaren i k\u00e6ret\u201d som betegnelse for laveste f\u00e6llesn\u00e6vner bevirket at Maren<\/em> giver bondske og uattraktive associationer?<\/span><\/p>\n

Birgit Eggert<\/strong>, navneforsker, ph.d.
\nAfdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut, K\u00f8benhavns Universitet<\/span><\/span><\/p>\n

litteratur<\/strong><\/span><\/p>\n