{"id":1765,"date":"2009-09-03T15:14:11","date_gmt":"2009-09-03T14:14:11","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=1765"},"modified":"2009-09-03T15:14:11","modified_gmt":"2009-09-03T14:14:11","slug":"er-kreolsprog-anderledes","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/09\/03\/er-kreolsprog-anderledes\/","title":{"rendered":"Er kreolsprog anderledes?"},"content":{"rendered":"

I en del lande, is\u00e6r omkring \u00e6kvator, er der en del nye sprog der har udviklet sig under bestemte sociale forhold. Disse sprog kaldes kreolsprog.<\/p>\n

\"Kreolsprog
Kreolsprog (Kort: Atlas of Pidgin and Creole Language Structures (APiCS))<\/figcaption><\/figure>\n

Deres ordforr\u00e5d er klart det samme som i andre eksisterende sprog (fx fransk), men deres grammatiske systemer adskiller sig temmelig radikalt fra de sprog hvorfra ordforr\u00e5det kommer. Der er kreolsprog med ordforr\u00e5d der kommer fra engelsk, fransk, nederlandsk, portugisisk og spansk, men ogs\u00e5 ikke-europ\u00e6iske sprog som arabisk og malajisk. Her er nogle eksempler.<\/p>\n

F\u00f8rst, et portugisisk-baseret kreolsprog fra Karibien, som hedder papiamento<\/strong><\/a>:<\/p>\n

ta\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0\u00a0 duna\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 m\u2019a\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 duna-bu\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 e\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 buki<\/em>
\ndet.er\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 give\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0\u00a0 jeg-har\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0\u00a0 give-dig\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 den\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0\u00a0 bog
\n\u201dJeg har givet dig bogen\u201d
\n(p\u00e5 portugisisk ville man sige: “(eu) dei-te o livro”)<\/p>\n

Haitiansk<\/strong><\/a>, et fransk-baseret kreolsprog, ogs\u00e5 i Karibien:\n<\/p>\n

granpapa-m\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 t-ap-kondi\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0\u00a0 \u00a0 yon\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 lame<\/em>
\nbedstefar-min\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0 har-hele.tiden-lede\u00a0 \u00a0 \u00a0\u00a0 en\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 h\u00e6r
\n\u201cmin bedstefar har ledet en h\u00e6r\u201d
\n(p\u00e5 fransk ville det v\u00e6re: \u201dmon grandp\u00e8re conduisait une arm\u00e9e\u201d)<\/p>\n

Til slut et engelsk-baseret kreolsprog fra Surinam, Sydamerika, saramakansk<\/strong><\/a>:\n<\/p>\n

mi\u00a0 \u00a0 \u00a0 bi\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 paam\u00edsi\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0 \u00a0 \u00e9n\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 taa\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0 \u00a0 mi\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0\u00a0 \u00f3\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 go\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 fom\u2019\u00e9n<\/em>
\njeg\u00a0 \u00a0 \u00a0 har \u00a0 \u00a0 forudsagt\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 ham\u00a0 \u00a0 \u00a0 sige\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 jeg\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 skal\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 senere\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 sl\u00e5-ham
\n\u201cJeg truede ham med at sl\u00e5 ham\u201d<\/p>\n

Dem der kender portugisisk, fransk eller engelsk har ikke sv\u00e6rt ved at genkende ordene. Men nogle ord har udviklet sig til andre funktioner, s\u00e5 leksikale ord kan blive til grammatiske ord.<\/p>\n

For eksempel kommer t-ap<\/em>\u2026 i haitiansk fra fransk \u00e9t\u00e9<\/em> \u201dv\u00e6ret\u201d og apr\u00e8s<\/em> \u201defter\u201d, det sidste fra et \u00e6ldre fransk udtryk \u201dje suis apr\u00e8s lire<\/em>\u201d, som i gamle dage bet\u00f8d \u201djeg er i gang med at l\u00e6se\u201d.<\/p>\n

Hvis vi nu kigger p\u00e5 den saramakanske s\u00e6tning i lidt mere detalje, s\u00e5 f\u00e5r vi, hvis vi tager det ord-for-ord: <\/em>\n<\/p>\n

me been promise him talk mi go go hit him.<\/em><\/p>\n

Det eneste ord som ikke kommer fra engelsk, er fom <\/em>som kommer fra et afrikansk sprog. Saramakansk tales jo af efterkommere af flygtede slaver som kom fra Afrika, s\u00e5 det er ikke overraskende.<\/p>\n

Kreolsprog er opst\u00e5et i forskellige lande, under bestemte sociale omst\u00e6ndigheder: slaveri, hvor der kom slaver fra mange forskellige sproggrupper sammen i plantager, hvor europ\u00e6erne var ejere (plantagekreolsprog). Eller blandt flygtede slaver (maroonkreolsprog). Omkring handelspladser, hvor man havde bygget forter (fortkreolsprog). P\u00e5 nogle arbejdspladser eller skoler, hvor arbejdere eller elever ikke havde et f\u00e6llessprog. I indianerreservater hvor man har sammenf\u00f8rt folk fra mange forskellige sproggrupper. Under alle disse omst\u00e6ndigheder blev man n\u00f8dt til at udvikle et f\u00e6lles medium for kommunikation.<\/p>\n

Der er lingvister der har specialiseret sig i disse sprog. De kaster nemlig et interessant lys over de menneskelige sprogevner: folk kan selv bygge et sprog ud fra de byggesten (ord) man har til r\u00e5dighed, og man bruger cement (grammatik) andetstedsfra.<\/p>\n

Kreolsprog er samfundsb\u00e6rende sprog, det er alle enige om. Blandt lingvister diskuterer man om kreolsprog adskiller sig fra ikke-kreolsprog, udover omst\u00e6ndighederne for deres opst\u00e5en. Man kan udtrykke alt p\u00e5 disse sprog, og nogle af dem, som tok pisin<\/strong><\/a> i Papua New Guinea og seselwa<\/strong><\/a> p\u00e5 Seychellerne, er officielle sprog som bruges i parlamentet. De er komplette og komplekse sprog.<\/p>\n

Men har de noget strukturelt til f\u00e6lles? Det er tydeligt at de alle sammen har tabt en del overfl\u00f8dige grammatiske kategorier og finurligheder, s\u00e5som k\u00f8n, kasusforskelle, verbalb\u00f8jning, uregelm\u00e6ssigheder, osv.<\/p>\n

P\u00e5 den anden side har de skabt en del nye grammatiske forskelle. De udtrykker fx n\u00e6sten altid tid og modus med et lille ord der stilles lige foran verbet.<\/p>\n

I de sidste f\u00e5 \u00e5r er det blevet et fremherskende synspunkt at kreolsprog ikke er specielle sprog. Prominente kreolister som Robert Chaudenson, Michel DeGraff og Salikoko Mufwene har udtalt sig imod \u201dcreole exceptionalism\u201d, i.e. den ide at kreolsprog er strukturelt specielle. Umberto Ansaldo & Stephen Matthews sammenfattede det s\u00e5dan i deres bog Deconstructing Creole<\/a>:<\/em><\/p>\n

creole exceptionalism is a set of sociohistorically-rooted dogmas, with foundations in (neo)colonial power relations, not a scientific conclusion based on robust empirical evidence.<\/p><\/blockquote>\n

Og Mufwene skrev i 2003:<\/p>\n

There are plenty of linguistic reasons to hope that creolistics can make a contribution to general linguistics, in the same way that one can select any arbitrary set of languages<\/em> and hope to make a contribution to, for instance, linguistic typology (\u2026).<\/p><\/blockquote>\n

Men er kreolsprog en \u201ctilf\u00e6ldig samling sprog?\u201d<\/p>\n

I 2008 besluttede Mikael Parkvall (Stockholms Universitet) at unders\u00f8ge det empirisk, og hans resultater blev publiceret i bogen Language Complexity<\/em><\/a> (red. M. Miestamo og andre, Forlag: Benjamins 2008).<\/p>\n

Han brugte data fra 155 ikke-kreolsprog, hvor man kan kvantificere kompleksitet. For eksempel er et sprog med 15 vokaler eller fire former for datid mere komplekst end et sprog med 5 vokaler og kun \u00e9n form for datid. Han valgte alle 34 kvantificerbare kendetegn fra 155 sprog med data nok fra det fantastiske World Atlas of Linguistic Structures<\/em><\/a> (2005).<\/p>\n

De 10 mest komplekse sprog if\u00f8lge disse kriterier viste sig at v\u00e6re:<\/p>\n