{"id":2061,"date":"2009-10-11T00:14:33","date_gmt":"2009-10-10T22:14:33","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=2061"},"modified":"2009-10-11T00:14:33","modified_gmt":"2009-10-10T22:14:33","slug":"norsk-sprog-1807-1820-del-2-af-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/10\/11\/norsk-sprog-1807-1820-del-2-af-2\/","title":{"rendered":"Norsk sprog 1807-1820 [del 2 af 2]"},"content":{"rendered":"

[F\u00f8rste del her<\/a>]<\/p>\n

Sprogkuppet<\/span><\/strong><\/span><\/h3>\n

Selvom man i Norge endnu ikke tillagde sproget den samme v\u00e6rdi som i Danmark, s\u00e5 var der kredse der tillagde det en klar national betydning. Opl\u00f8sningen af den dansk-norske stat fik \u00f8jeblikkelig konsekvenser for betegnelsen af sproget. I februar 1814 bem\u00e6rkede Claus Pavels en tendens til at folk talte om det norske sprog i stedet for det danske sprog. Han kaldte det latterligt, da \u201ddansk og norsk Sprog\u201d var og blev et og det samme. \u201dHvad er et par hundrede nationale og provinciale Ord imod de mange Tusinde, som Danmark og Norge beholde tilf\u00e6lles\u201d. If\u00f8lge pr\u00e6sten eksisterede der liges\u00e5 lidt et selvst\u00e6ndigt norsk sprog som et selvst\u00e6ndigt schweizisk sprog. Det vigtige var ikke sproget, men \u201dnational Aand og \u00e6gte patriotisk Daad.\u201d<\/span><\/span><\/a>[67]<\/span><\/a> Hvis man l\u00e6ser videre i Pavels dagbog, s\u00e5 begyndte den danskvenlige nordmand dog selv at betegne sproget som norsk i l\u00f8bet af 1814.<\/span><\/span><\/a>[68]<\/span><\/a> Men slotspr\u00e6sten omtalte stadig undervisningssproget ved katedralskolen som dansk,<\/span><\/span><\/a>[69]<\/span><\/a> og han h\u00e5bede p\u00e5 et uopl\u00f8seligt sprogligt f\u00e6llesskab med Danmark, som han s\u00e5 som det \u201dliteraire\u201d f\u00e6dreland.<\/span><\/span><\/a>[70]<\/span><\/a><\/p>\n

Tilb\u00f8jeligheden til at kalde sproget norsk endte som officiel politik. <\/span><\/span>St\u00f8rstedelen af den norske elite frygtede en sammensmeltning med Sverige, hvilket pr\u00e6gede den nye grundlov fra november 1814. Her gjorde \u00a7 47 det til \u201de<\/span><\/span>n ufravigelig Regel, at den umyndige Konge gives tilstr\u00e6kkelig Underviisning i det Norske Sprog\u201d samt i \u00a7 81 at \u201dAlle Love udf\u00e6rdiges i det norske Sprog\u201d.<\/span><\/span><\/a>[71]<\/span><\/a> Denne omtale af skriftsproget i Norge som norsk er siden i den norske historieskrivning blevet kaldt for et sprogligt kupfors\u00f8g.<\/span><\/span><\/a>[72]<\/span><\/a> Stortinget fik videnskabelig d\u00e6kning gennem en udtalelse fra universitet i Christiania. Her blev det konkluderet, at skriftsproget var blevet udviklet i f\u00e6llesskab imellem de to folk og derfor var liges\u00e5 meget norsk som dansk. Nordm\u00e6ndene havde den \u201d<\/span><\/span>fuldeste Ret til at kalde dette Sprog ogsaa i dets nyere Form vort\u201d<\/span><\/span>.<\/span><\/span><\/a>[73]<\/span><\/a> Sprogkuppet afspejler dog blot en praksis, der allerede var blevet almindelig i det mindste blandt en del af eliten, hvilket var tydelig i Stortingets debatter i efter\u00e5ret 1814. Allerede ved begyndelse af det overordnede Storting slog Frederik Schmidt tonen an ved at kr\u00e6ve, at de svenske forslag \u201d<\/span><\/span>maatte forel\u00e6gges Storthinget i det norske Sprog, fordi vi burde holde str\u00e6ngt paa vor Nationalitet og Sproget h\u00f8rer v\u00e6sentlig dertil<\/span><\/span>\u201d.<\/span><\/span><\/a>[74]<\/span><\/a><\/p>\n

Der var intet ensidigt fors\u00f8g p\u00e5 at knytte den nationale identitet til et selvst\u00e6ndigt norsk skriftsprog i \u00e5rene omkring 1814,<\/span><\/span><\/a>[75]<\/span><\/a> men sprogkuppet var et udtryk for, at nation og sprog i et vist omfang blev k\u00e6det sammen. Da den norske nation ikke udgjorde en selvst\u00e6ndig stat var det n\u00f8dvendigt at positionere sig symbolsk og begrebsm\u00e6ssigt b\u00e5de i forhold til Sverige og Danmark. I rektor Jacob Rosteds <\/span><\/span>Indbydelsesskrift om de gamle Sprogs Rigdom<\/span><\/em><\/span> fra 1814 henvises der eksplicit til den tyske sprogfilosof Herder. Selvom den gamle skolemand ikke afg\u00f8rende br\u00f8d med den klassicistiske tankegang, s\u00e5 hersker der her ingen tvivl om forbindelsen mellem sproget og nationen: <\/span><\/span><\/p>\n

<\/span><\/span><\/p>\n

\n

Nationernes Charakterer maae pr\u00e6ge sig i deres Sprog; Opdragelse, Cultur, Jordbund, den omgivende Natur, alle disse Ting maae efterlade sig de kjendeligste Sp<\/span><\/span>o<\/span><\/span>r i deres Sprog, som i deres Charakteer og T\u00e6nkemaade.<\/span><\/span><\/a>[76]<\/span><\/a><\/p>\n<\/blockquote>\n

<\/span><\/span><\/p>\n

Den officielle status, som det \u201dnorske\u201d sprog fik med grundloven, afgjorde dog ikke sagen en gang for alle. I Danmark \u00f8nskede man at bibeholde det sproglige og litter\u00e6re f\u00e6llesskab, og danskerne var derfor uforst\u00e5ende over for sprogkuppet. Filologen Rasmus Rask talte h\u00e5nligt om \u201ddet kongelige norske Sprog\u201d, og litteraten Rasmus Nyerup om det \u201dsaakaldte norske Sprog\u201d.<\/span><\/span><\/a>[77]<\/span><\/a> Ikke overraskende var det dog den halvt norske Christian Molbech, der gik h\u00e5rdest til st\u00e5let. I tidsskriftet <\/span><\/span>Athene<\/span><\/em><\/span> (1815) langede han ud efter betegnelsen \u201dnorsk\u201d, der kun taltes \u201di Dialectsproget \u2013 det dannede og for\u00e6dlede Sprog, Skriftsproget i Norge er og maa blive <\/span><\/span>dansk<\/span><\/em><\/span>\u201d.<\/span><\/span><\/a>[78]<\/span><\/a><\/p>\n

To \u00e5r senere blev kritikken i <\/span><\/span>Athene<\/span><\/em><\/span> fornyet af Molbech. Det \u201dn\u00e6sten latterlig[e]\u201d sprogkup skyldtes if\u00f8lge skribenten enten frygt for at tabe noget af sin selvst\u00e6ndighed eller \u201dHad til Alt hvad der hedder dansk. Danmark og Norge ere ei de eneste Riger, som have Sprog tilf\u00e6lles. De forskiellie Stater i Tydskland og Italien have det ligeledes; og dog er det neppe faldet nogen ind i Preussen, f. Ex. At kalde det tydske Sprog, som skrives der, det <\/span><\/span>preussiske<\/span><\/em><\/span> Sprog, eller nogen Skribent i \u00d8sterrig at kalde sit Skriftsprog det <\/span><\/span>\u00f8sterrigske<\/span><\/em><\/span>.\u201d<\/span><\/span><\/a>[79]<\/span><\/a> Derfor burde det f\u00e6llessprog enten:<\/span><\/span><\/p>\n

<\/span><\/span><\/p>\n

\n

beholde sin gamle ved Aarhundredes Brug h\u00e6vdede Ben\u00e6vnelse, eller det maa kaldes det dansk-norske eller norsk-danske, hvorimod dog kan indvendes, at ogsaa de to sidste Ben\u00e6vnelser synes at tilkiendegive Dannelsen af et nyt, blandet Sprog, som ikke existerer.<\/span><\/span><\/a>[80]<\/span><\/a><\/p>\n<\/blockquote>\n

<\/span><\/span><\/p>\n

Dette og andre h\u00e5rde udfald aff\u00f8dte en intens debat mellem en r\u00e6kke anonyme skribenter i <\/span><\/span>den Norske Rigstidende<\/span><\/em><\/span>, hvor der var blevet citeret fyldigt fra <\/span><\/span>Athene<\/span><\/em><\/span>.<\/span><\/span><\/a>[81]<\/span><\/a> En indsender h\u00e6ftede sig ved, at sproget til alle tider \u201doftere har v\u00e6ret kaldet Norsk end Dansk\u201d i Norge. Den f\u00e6lles litteratur under foreningen havde stort set v\u00e6ret indskr\u00e6nket til K\u00f8benhavn, da \u201dNorge ikke havde noget Universitet, neppe et Bogtrykkerie\u201d. Men nu, hvor folket havde etableret sin egen regering og universitet, im\u00f8des\u00e5 man en indenlandsk litteratur, hvis sprog m\u00e5tte v\u00e6re norsk.<\/span><\/span><\/a>[82]<\/span><\/a> En anden indsender h\u00e6ftede sig ved, at norsk ville fjerne sig fra dansk, da begge nationers skribenter ville vende sig mod deres respektive sprogs kilder.<\/span><\/span><\/a>[83]<\/span><\/a> En tredje kronik\u00f8r l\u00e5 p\u00e5 linje med universitets tidligere udtalelse, da han anf\u00f8rte, at det f\u00e6lles sprog og kulturen i liges\u00e5 h\u00f8j grad var skabt af nordm\u00e6nd som Holberg, Tullin, Fasting, Messel, Rein og Pram. Derfor havde nordm\u00e6ndene ret til at \u201dben\u00e6vne deres Skriftsprog med det Navn \u201dNorsk\u201d, ligesaavel som det Danske b\u00e6rer Navn af Folket af samme Navn\u201d.<\/span><\/span><\/a>[84]<\/span><\/a> Det var dog langt fra alle nordm\u00e6nd, der var enige i disse betragtninger. Litteraten Peter Treschow Hanson, der i 1815 var vendt tilbage til sin f\u00f8deland efter 25 \u00e5r i S\u00f8nderjylland, skrev i sin <\/span><\/span>Tydsk-Dansk Ordfortegnelse<\/span><\/em><\/span> (1817), at bogens ord for det meste var danske, selvom enkelte \u201dpatrioter\u201d m\u00e5ske ville kalde dem norske.<\/span><\/span><\/a>[85]<\/span><\/a> Han var langt fra alene med den holdning. En del kaldte stadig sproget enten for dansk, dansk-norsk eller norsk-dansk.<\/span><\/span><\/p>\n

Man finder ogs\u00e5 en genklang af de danske anklager mod det tyske sprog. I <\/span><\/span>Nationalbladet<\/span><\/em><\/span> blev anvendelsen af \u201dCh\u201d i stedet for \u201dK\u201d i egenavne skarpt kritiseret som et fremmed element i sproget. \u201dI Danmark, hvor vi, formedelst dets Naboskab med Tydskland, rimeligviis har laant denne Form, har man dog for l\u00e6ngst holdt op med deslige Halvtydskhed.\u201d<\/span><\/span><\/a>[86]<\/span><\/a> I den f\u00f8rste periode efter Eidsvold opstod der ingen konsensus om sprogets navn. Efterh\u00e5nden begyndte man som en slags kompromis at tale om \u201dmodersm\u00e5let\u201d. Den nationalsindede publicist Wilhelmine Ullmann skrev om sin opv\u00e6kst i 1820ernes Christiania, at ingen:<\/span><\/span><\/p>\n

<\/span><\/span><\/p>\n

brugte slige Udtryk som norsk Historie, norsk Sprog. Det vilde n\u00e6sten v\u00e6re latterligt, man vilde f\u00f8lt sig forlegen. Det var \u201dF\u00e6drelandshistorie\u201d og \u201dModersmaal\u201d. Ja, det sidste Ord hj\u00e6lper man sig jo med endnu den Dag idag, naar man ikke vil si Dansk, og ikke <\/span><\/span>kan si<\/span><\/em><\/span> Norsk.<\/span><\/span><\/a>[87]<\/span><\/a><\/p>\n

<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>Tidsskriftet <\/span><\/strong><\/span>Saga<\/span><\/em><\/strong><\/span><\/h3>\n

I <\/span><\/span>Den Norske Tilskuer<\/span><\/em><\/span> blev det bem\u00e6rket, at en selvst\u00e6ndig nation var kendetegnet ved eget flag og sprog, og Norge havde hverken det ene eller det andet.<\/span><\/span><\/a>[88]<\/span><\/a> Sproget udgjorde en national \u201dgr\u00e6nsevagt\u201d, og for nogle var navne\u00e6ndringen ikke nok i sig selv. B\u00e5de dansksindede og svensksindede nordm\u00e6nd fors\u00f8gte at anvende norsk som en national mark\u00f8r i forhold til de to broderlande. Deres strategier var imidlertid diametralt modsatte. Dette ses tydeligst i striden om tidsskriftet <\/span><\/span>Saga<\/span><\/em><\/span> (1816-20). Bladet blev udgivet af digterpr\u00e6sten Johan Storm Munch. Hans t\u00e6tte forbindelse til Christian August medf\u00f8rte, at han efter prinsens valg til svensk kronprins blev mist\u00e6nkt for at v\u00e6re \u201dsvensk\u201d. Alle embederne gik Munch forbi, hvilket \u00f8gede hans modvilje mod det danske styre. Han blev derfor en naturlig del af kredsen omkring grev Wedel. Hans kulturelle interesser og sympati for Sverige gjorde, at han efter 1814 tilh\u00f8rte det nye styres favoritter. De skribenter, som Munch samlede om sig, bestod bl.a. af Jacob Aall og to af de st\u00f8rste danskerhadere i Norge historikeren Jens Christian Berg og Nicolai Wergeland. <\/span><\/span>Sagas<\/span><\/em><\/span> forfattere gjorde derfor i sig selv bladet nationalt suspekt, da de alle st\u00f8ttede foreningen med Sverige i 1814.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/span><\/span>Tidsskriftets sprogprogram og generelt danskfjendtlige tendenser bekr\u00e6ftede blot dets modstandere i deres holdning. Flere af disse var patrioter, der havde st\u00f8ttet sprogkuppet, men som s\u00e5 sprogf\u00e6llesskabet med Danmark som en garant mod en forsvenskning af Norge og en efterf\u00f8lgende sammensmeltning med nabolandet. I <\/span><\/span>Norsk Dagskj\u00e6r<\/span><\/em><\/span> (1815) hed det: <\/span><\/span><\/p>\n

<\/span><\/span><\/p>\n

ingen Normand nogensinde [\u00f8nskede] at see det norske Sprog sammensmeltet med det Svenske, ligesom det fordum smeltede samme med det Danske; tvertimod b\u00f8r vi holde over vort Sprog, som en sand Helligdom, da dette er det fornemste S\u00e6rkjende paa Nationens Selvst\u00e6ndighed. <\/span><\/span>Men skal dette skee, da maae vi forskaffe os et Nationalbibliothek af de vigtigste danske B\u00f8ger; og dette b\u00f8r iverks\u00e6ttes strax, deels fordi vi h\u00f8jligen tr\u00e6nge til det, og deels for at blive forsynede i tide, om Communikationen med Danmarks nogensinde skulde vorde sperret.<\/span><\/span><\/a>[89]<\/span><\/a><\/p>\n

<\/span><\/span><\/p>\n

Sproget skulle udg\u00f8re et v\u00e6rn imod en sammensmeltning med Sverige.<\/span><\/span><\/a>[90]<\/span><\/a> Svensk sprog og litteratur var n\u00e6sten ukendt, og f\u00e5 \u00f8nskede dette \u00e6ndret.<\/span><\/span><\/a>[91]<\/span><\/a><\/p>\n

<\/span><\/span>I forordet til f\u00f8rste bind redegjorde Munch for ideerne bag <\/span><\/span>Saga<\/span><\/em><\/span>, der gennem sit virke bl.a. skulle bidrage til en sproggranskning, der udlugede \u201ddet fremmede Ukrudt, som\u201d havde \u201dqvalt Nordens herlige Tungemaal, saa at nye og frodige Skud kunde spire frem af den gamle, uvisnelige Rod\u201d.<\/span><\/span><\/a>[92]<\/span><\/a> If\u00f8lge Jacob Aall skulle sprogforskerne med deres indsigt finde nye skud p\u00e5 den gamle sprogstamme, der kunne forbedre det daglige sprog.<\/span><\/span><\/a>[93]<\/span><\/a> Selv anvendte han derfor ord fra \u201dOldsproget\u201d, som han havde \u201dh\u00f8rt i daglig Tale af vore B\u00f8nder\u201d, i sine overs\u00e6ttelser.<\/span><\/span><\/a>[94]<\/span><\/a> B\u00e5de Munch og Aalls overs\u00e6ttelser var fyldt med regionale, islandske og oldnordiske ord samt svenske ord som \u201dDrotning\u201d og \u201dTorpare\u201d.<\/span><\/span><\/a>[95]<\/span><\/a><\/p>\n

<\/span><\/span>Dette var et sprogprogram, der byggede videre p\u00e5 den f\u00e6lles dansk-norske sprogrensning fra f\u00f8r 1814. Den indeholdt en modvilje mod latinske og tyske ord samt en pr\u00e6romantisk forestilling om et mere oprindeligt nationalt og folkeligt sprog.<\/span><\/span><\/a>[96]<\/span><\/a> F.eks. havde Selskabet for Norges Vel arbejdet p\u00e5 at udskifte \u201dtyske\u201d ord i naturvidenskaberne med dansk-norske. De tanker, som Jacob Aall havde fremlagt i 1811, l\u00e5 indenfor rammerne af det f\u00e6lles projekt. Id\u00e9erne i Saga bev\u00e6gede sig v\u00e6k fra det f\u00e6lles m\u00e5l og mod forestillingen om et rent og \u201doprindeligt\u201d norsk. Sagaovers\u00e6ttelserne, de historiske artikler og anvendelse af et \u201d\u00e6gte\u201d norsk sprog skulle skabe en national bevidsthed hos l\u00e6sende nordm\u00e6nd.<\/span><\/span><\/a>[97]<\/span><\/a> Samtidig ville anvendelse af de mange ord fra bondesproget mindske afstanden mellem elite og resten af folket. <\/span><\/span>Sagas<\/span><\/em><\/span> sprogrensning var kontroversiel. Claus Pavels noterede i sin dagbog:<\/span><\/span><\/p>\n

<\/span><\/span><\/p>\n

Jeg tvivler imidlertid meget paa, at vort Sprog vil vinde synderlig enten i Reenhed eller Skj\u00f8nhed, om det lykkes vore Sprogrensere, <\/span><\/span>[\u2026]<\/span><\/span>, at berige det med en Hob svenske og islandske Ord og Talemaader, item Provincialdialecter.<\/span><\/span><\/a>[98]<\/span><\/a><\/p>\n

<\/span><\/span><\/p>\n

De f\u00e6rreste i eliten \u00f8nskede sig en tiln\u00e6rmelse til bondesproget. Det var dog f\u00f8rst og fremmest de f\u00e5 svenske ord, der faldt <\/span><\/span>Sagas<\/span><\/em><\/span> h\u00e5rdeste kritikker, stortingsmanden Andreas Bonnevie, for brystet. Han var br\u00e6ndende nordmand og st\u00e6rkt dansksindet. Han havde boet 16 \u00e5r i Danmark f\u00f8r han i 1814 blev drevet hjem af en blanding af f\u00e6drelandsk\u00e6rlighed og en sag om utroskab i Kalundborg. Samtidens idealer havde fremmet Bonnevies medf\u00f8dte tendens til at s\u00f8ge konfrontationen. Hans gl\u00f8dende patriotisme og ind\u00e6dte had til alt svensk gjorde, at han straks s\u00e5 <\/span><\/span>Sagas<\/span><\/em><\/span> overs\u00e6ttelser samt de klart tendenti\u00f8se artikler som et led i st\u00f8rre komplot for at forsvenske Norge gennem en sproglig sammensmeltning.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/span><\/span>Bonnevie indledte sit angreb ved fra Stortingets talerstol at angribe Jacob Aall for at ville forvanske og sammensmelte det norske sprog med svensk. Aall, der selv var stortingsmand, undlod at besvare anklagerne, men betegnede Bonnevie i et brev som \u201den sv\u00e6rmerisk Patriot, der vistnok har en god Mening, men som till\u00e6gger de ubetydeligste Ting den st\u00f8rste Vigtighed.\u201d<\/span><\/span><\/a>[99]<\/span><\/a><\/p>\n

<\/span><\/span>Johan Storm Munchs artikel \u201dLevninger af Nordens gamle Tungemaal udi Norges Provindsial-Dialecter\u201d i det n\u00e6ste h\u00e6fte af <\/span><\/span>Saga<\/span><\/em><\/span> sendte igen den patriotiske sognepr\u00e6st op i det r\u00f8de felt. Her skelnede Munch imellem islandske\/oldnordiske, norske og danske ord. Skellet mellem et norsk og et dansk sprog provokerede Bonnevie st\u00e6rkt, og situationen blev ikke forbedret af Jens Christian Bergs danskfjendtlige artikler i tidsskriftet. I begyndelsen af 1817 tog Bonnevie i det halvofficielle <\/span><\/span>Den Norske Rigstidende<\/span><\/em><\/span> igen til orde mod <\/span><\/span>Saga<\/span><\/em><\/span>, der if\u00f8lge ham \u201dville l\u00e6re Norm\u00e6nd,<\/span><\/span> om ei ligefrem at <\/span><\/span>tale<\/span><\/em><\/span> Svenske, saa dog \u2013 til en Begyndelse \u2013 at <\/span><\/span>taale<\/span><\/span> det <\/span><\/span>iblandet<\/span><\/em><\/span> i deres nuv\u00e6rende\u201d sprog. I Bonnevies \u00f8jne fors\u00f8gte kredsen omkring tidsskriftet med \u201d<\/span><\/span>barnagtig Iver<\/span><\/em><\/span>\u201d<\/span><\/span> at \u201dville <\/span><\/span>afv\u00e6nne<\/span><\/em><\/span> os med at tale <\/span><\/span>Dansk<\/span><\/em><\/span>\u201d. Men han gl\u00e6dede sig over, at <\/span><\/span>Saga<\/span><\/em><\/span> kun havde et begr\u00e6nset antal abonnenter. Denne \u201dSparsommelighed\u201d s\u00e5 Bonnevie som et udtrykt for norsk patriotisme.<\/span><\/span><\/a>[100]<\/span><\/a><\/p>\n

<\/span><\/span>Jacob Aall svarede sobert i <\/span><\/span>Saga<\/span><\/em><\/span>, at han blot ud fra sagaerne anvendte forst\u00e5elige ord fra vores landsm\u00e6nd, der var s\u00e5 t\u00e6t som muligt p\u00e5 \u201dF\u00e6drenes Mund\u201d. Hermed undveg jernv\u00e6rksejeren anklagerne om at ville forsvenske sproget.<\/span><\/span><\/a>[101]<\/span><\/a> Af ukendte \u00e5rsager kastede den svenske litterat og kongelige bibliotekar P. A. Wallmark sig ind i kampen i et indl\u00e6g, hvor han anklagede Bonnevie for at have h\u00e5net den svenske nation og det svenske sprog.<\/span><\/span><\/a>[102]<\/span><\/a> Sognepr\u00e6sten svarede, at hans anke ikke var imod det svenske sprog, men imod \u201dat see det Svenske Sprog <\/span><\/span>indblandet<\/span><\/em><\/span> i det Norske\u201d.<\/span><\/span><\/a>[103]<\/span><\/a> Bonnevie benyttede ogs\u00e5 lejligheden til at lange ud efter Wergeland og hans angreb p\u00e5 Danmark. Denne svarede igen ved at <\/span><\/span>kalde Bonnevie for \u201den dansk Zelot\u201d, der \u201dnaturligviis maa hade og udpibe alt, hvad som kommer fra en Antipode af Danomanien.\u201d<\/span><\/span><\/a>[104]<\/span><\/a><\/p>\n

<\/span><\/span>S\u00e5danne ord ville Bonnevie ikke sidde overh\u00f8rig. Han samlede al sin vrede i pamfletten <\/span><\/span>Nogle n\u00f8dvendige Ord i Anlednin<\/span><\/em><\/span>g<\/span><\/em><\/span> af Tidsskriftet \u2019Saga\u2019<\/span><\/em><\/span> (1817). Stridsskriftet er interessant, da Bonnevies sprogopfattelse her kommer s\u00e6rlig klart til udtryk. Sognepr\u00e6sten s\u00e5 sproget som \u201den Nations Helligdom\u201d, hvis \u201dReenhed\u201d der skulle v\u00e5ges over. Nationalsproget kunne muligvis for\u00e6dles, men med varsomhed \u2013 is\u00e6r n\u00e5r nationens eksistens var truet. F\u00e6drelandets situation var if\u00f8lge Bonnevie h\u00e6vet over sprogets udvikling, hvilket kan ses som et udtryk for, at den politiske nationalisme stod st\u00e6rkere end den kulturelle nationalisme.<\/span><\/span><\/a>[105]<\/span><\/a> Omvendt fremh\u00e6vede Bonnevie, \u201dat et eiendommeligt Sprog er det bedste Palladium, bag hvilket den sande National-Selvst\u00e6ndighed sikrest vedligeholdes og trives.\u201d En sammensmeltning eller tiln\u00e6rmelse mellem svensk og norsk ville blot lette det svenske \u00f8nske om opsluge Norge.<\/span><\/span><\/a>[106]<\/span><\/a> Skriftet viser tydeligt, at Bonnevies begrebsopfattelse var st\u00e6rkt p\u00e5virket af b\u00e5de Laurits Engelstoft og Christian Molbech<\/span><\/span>. <\/span><\/span>Efter en r\u00e6kke anonyme og modsatrettede indl\u00e6g i <\/span><\/span>Nationalbladet<\/span><\/em><\/span> d\u00f8de striden herefter ud.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/span><\/span>Saga<\/span><\/em><\/span> havde et klart nationalt program, men paradoksalt nok skal en del af \u00e5rsagen til dets manglende succes findes i, at det i manges sind blev set som unationalt. Hertil kom at forfatterne med undtagelse af Jacob Aall var belastede af deres prosvenske holdninger, der i patrioternes \u00f8jne var landsforr\u00e6deri.<\/span><\/span><\/a>[107]<\/span><\/a> Begge parter s\u00e5 sproget som en afg\u00f8rende national gr\u00e6nsevagt, der skulle forsvare nationen. De var blot uenige om, hvem fjenden var, og hvilken strategi man skulle anvende. Hos Bonnevie og ligesindede finder man elementer af en nationalistisk sprogfilosofi. Tilsvarende finder man hos <\/span><\/span>Sagas<\/span><\/em><\/span> sproggranskere en begrebsopfattelse, der n\u00e6rmer sig romantikkens sv\u00e6rmeri for og genopdagelse af folket og dets sprog. Hvis de to fl\u00f8je havde forenet deres kr\u00e6fter i \u00e5rene efter 1814, s\u00e5 havde man allerede p\u00e5 et tidligt tidspunkt f\u00e5et en mere reel kulturnationalisme. Men nordm\u00e6ndene var \u2013 og er \u2013 splittede i sprogsp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>Det svenske kommandosprog<\/span><\/strong><\/span><\/h3>\n

En gentagelse af diskussionen finder man i 1818, hvor der i et fors\u00f8g p\u00e5 at lette f\u00e6lles milit\u00e6re operationer mellem Sverige og Norge \u00e6ndrede nogle af kommandoerne i h\u00e6ren. Dette blev n\u00e6sten enstemmig ford\u00f8mt, som endnu et svensk komplot. I <\/span><\/span>Nationalbladet<\/span><\/em><\/span> blev det betegnet som et angreb p\u00e5 h\u00e6rens h\u00e6der og p\u00e5 nationens selvst\u00e6ndighed, da det var en overtr\u00e6delse af grundlovens ord om, at alle norske sager skulle behandles i det norske sprog.<\/span><\/span><\/a>[108]<\/span><\/a> I <\/span><\/span>Den Norske Tilskuer<\/span><\/em><\/span> haglede angrebene ned over det nye initiativ. Skribenten <\/span><\/span>Philonorvagus<\/span><\/em><\/span> s\u00e5 det som endnu et fors\u00f8g p\u00e5 at sammensmelte sprogene, hvilket allerede kunne ses i de mange \u201dSvecismer\u201d i de \u201dofficielle Beretninger\u201d i <\/span><\/span>Rigstidende<\/span><\/em><\/span>.<\/span><\/span><\/a>[109]<\/span><\/a> En anden indsender s\u00e5 de mange fremmede ord som en \u201dSygdom\u201d,<\/span><\/span><\/a>[110]<\/span><\/a> mens en officer skrev, at han ikke br\u00f8d sig om \u201dCommando-Ord\u201d, der var \u201dhalvt svenske og halv norske\u201d.<\/span><\/span><\/a>[111]<\/span><\/a> Kun en enkelt skribent manede de passionerede patrioter til besindighed.<\/span><\/span><\/a>[112]<\/span><\/a> Resultatet af sagen blev, at Odelstinget forb\u00f8d brugen af svenske kommandoord.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/span><\/span><\/p>\n

Brydningerne i \u00e5rene lige efter 1814 var blot et forspil til den sprogstrid, der pr\u00e6gede Norge gennem resten af det 19. \u00e5rhundrede. Forbindelsen til Danmark og det danske sprog forblev indenfor eliten utrolig st\u00e6rk, hvilket afspejler sig i det faktum, at det <\/span><\/span>rigsm\u00e5l<\/span><\/em><\/span> som bl.a. Ibsen skrev p\u00e5 befinder sig langt t\u00e6ttere p\u00e5 et nutidigt dansk end et nutidigt norsk. Men mens der ingen <\/span><\/span>forsvenskning<\/span><\/em><\/span> skete af sprog, s\u00e5 skete der en <\/span><\/span>fornorskning<\/span><\/em><\/span>. I den sammenh\u00e6ng foregreb tidsskriftet <\/span><\/span>Saga<\/span><\/em><\/span> og indsamlingen af ord fra folkesproget den fremtidige udvikling. Den voksende nationalromantik i navnlig i anden halvdel af \u00e5rhundredet med til at fremme en forbitret kamp mellem elitens dansk-norske sprogkonservatisme og forskellige \u201dm\u00e5lreisnings\u201d projekter, dvs. skabelse af nye skriftsprog p\u00e5 baggrund af det talte sprog hos b\u00f8nderne. De fleste embedsm\u00e6nd opgav i l\u00f8bet af 1830erne at holde sproget rent dansk, og tillod en vis fornorskning, mens \u201dm\u00e5lreisningen\u201d, der var st\u00f8ttet af venstreintellektuelle, ud fra en nationalistisk tankegang ville skabe et \u201d\u00e6gte\u201d norsk sprog ud af dialekter. De to varianter af det norske skriftsprog blev officielt sidestillet af Stortinget i 1885, hvor bondepartiet Venstre med parlamentarismens sejr var kommet til magten. I slutningen af 1800-tallet skete der en tiln\u00e6rmelse mellem de to modpoler, en udvikling, der blev styrket af den statslige sprogplanl\u00e6gning i det 20. \u00e5rhundrede.<\/span><\/span><\/a>[113]<\/span><\/a> Fors\u00f8get p\u00e5 at skabe et s\u00e5kaldt \u201dsamnorsk\u201d har imidlertid aldrig rigtig sl\u00e5et an, og dermed Norge stadig et land med to forskellige skriftsprog om end disse nu bliver kaldt henholdsvis \u201dbokm\u00e5l\u201d og \u201dnynorsk\u201d.<\/span><\/span><\/p>\n

L\u00e6s f\u00f8rste del her <\/a><\/em><\/p>\n

<\/span><\/span><\/p>\n

\n

<\/a><\/h3>\n

[67]<\/a> Pavels, Claus<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Dagb\u00f8ker 1812-1822<\/span><\/em><\/span>, 5. feb. 1814<\/span><\/span>,<\/span><\/span> http:\/\/www.dokpro.uio.no\/litteratur\/pavels\/frames.htm<\/span><\/span><\/span><\/a><\/p>\n

<\/a>[68]<\/a> Se f.eks. indf\u00f8relser <\/span><\/span>under 18. aug. og 26. nov. 1814, Pavels, Claus<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Dagb\u00f8ker 1812-1822<\/span><\/em><\/span>, <\/span><\/em><\/span>http:\/\/www.dokpro.uio.no\/litteratur\/pavels\/frames.htm<\/span><\/span><\/span><\/a><\/p>\n

<\/a>[69]<\/a> Se <\/span><\/span>Pavels, Claus<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Dagb\u00f8ker 1812-<\/span><\/em><\/span>1822, indf\u00f8relser for <\/span><\/span>14. maj 1816, <\/span><\/span>24. maj 1818, 25. aug. 1818<\/span><\/span>,<\/span><\/span> http:\/\/www.dokpro.uio.no\/litteratur\/pavels\/frames.htm<\/span><\/span><\/span><\/a><\/p>\n

<\/a>[70]<\/a> Pavels, Claus<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Dagb\u00f8ker 1812-1822<\/span><\/em><\/span>, 17. marts 1815 samt 12. maj 1816<\/span><\/span>, <\/span><\/span>http:\/\/www.dokpro.uio.no\/litteratur\/pavels\/frames.htm<\/span><\/span><\/span><\/a><\/p>\n

<\/a>[71]<\/a> Det samme ses i De samme ses i \u00a7 3, 7 og 10 i unionsakten mellem de to riger. <\/span><\/span>Rigs-Act, oprettet imellem Norges Riges Storthing og Sveriges Riges St\u00e6nder indeholdende Bestemmelse af de imellem begge Riger opkomne constitutionelle Forhold. Sanctioneret af Hs. Majest\u00e6t Kongen den 26de August 1815<\/span><\/em><\/span>, Christiania 1815, s. 7-10.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[72]<\/a> S\u00f8rensen, \u00d8ystein<\/span><\/span>: \u201dDet nye Norge i det nye Norden 1814-1850\u201d, <\/span><\/span>Engman, Max<\/span><\/span> og \u00c5ke Sandstr\u00f6m (red.): <\/span><\/span>Det nya Norden efter Napoleon. 25:e Nordiska historikerm\u00f6tet. Stockholm den 4-8 augusti 2004<\/span><\/em><\/span>, Stockholm 2004, s. 66.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[73]<\/a> Citeret efter <\/span><\/span>S\u00f8rensen, \u00d8ystein<\/span><\/span>: \u201dDet nye Norge i det nye Norden 1814-<\/span><\/span>1850\u201d<\/span><\/span>, <\/span><\/span>Engman, Max<\/span><\/span> og \u00c5ke Sandstr\u00f6m (red.): <\/span><\/span>Det nya Norden efter Napoleon. 25:e Nordiska historikerm\u00f6tet. Stockholm den 4-8 augusti 2004<\/span><\/em><\/span>, Stockholm 2004, s. 67.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[74]<\/a> Schmidt, Frederik<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Provst Frederik Schmidts dagb\u00f8ger. Udgivet ved Ole Jacobsen og Johanne Brandt Nielsen, bind 1, 1794-1814<\/span><\/em><\/span>, K\u00f8benhavn 1966, 12. okt. 1814, s. 365.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[75]<\/a> S\u00f8rensen, \u00d8ystein<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Kampen om Norges sjel. Norsk <\/span><\/em><\/span>id\u00e9historie<\/span><\/em><\/span>, <\/span><\/span>bind III<\/span><\/span>, Oslo 2001, s. 78.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[76]<\/a> Rosted, Jac.<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Indbydelsesskrift om de gamle Sprogs Rigdom paa Former og Fordelene derved<\/span><\/em><\/span>, Christiania 1814, s. 8.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[77]<\/a> Daae, Ludvig<\/span><\/span>: \u201dStemningen i Danmark og Norge i Anledning af og n\u00e6rmest efter Adskillelsen\u201d, <\/span><\/span>Vidar. Tidsskrift for Videnskab, Literatur og Politik<\/span><\/em><\/span>, Christiania 1887, s. 33-82, 48.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[78]<\/a> Molbech<\/span><\/span>, Christian<\/span><\/span>: \u201dLitteratur. I.) Almindeligt Oversyn af den danske Litteratur i Aaret <\/span><\/span>1814.\u201d<\/span><\/span>, <\/span><\/span>Athene. Et Maanedesskrift udgivet af Christian Molbech. Fierde Bind, Januar \u2013 Junius 1815<\/span><\/em><\/span>, K\u00f8benhavn 1815, s. 65-67.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[79]<\/a> Molbech, Christian<\/span><\/span>: \u201dAnm\u00e6rkninger ved eet og andet i den danske Litteratur og nogle af dens nyere Frembringelser.\u201d, s. 236-48, <\/span><\/span>Athene. Niende Bind, Julius \u2013 December 1817<\/span><\/em><\/span>, K\u00f8benhavn 1817, s. 240-42.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[80]<\/a> Molbech, Christian<\/span><\/span>: \u201dAnm\u00e6rkninger ved eet og andet i den danske Litteratur og nogle af dens nyere Frembringelser.\u201d, s. 236-48, <\/span><\/span>Athene. Niende Bind, Julius \u2013 December 1817<\/span><\/em><\/span>, K\u00f8benhavn 1817, s. 242-43.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[81]<\/a> Till\u00e6g til den Norske Rigstidende<\/span><\/em><\/span>, No. 100, 1817.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[82]<\/a> Till\u00e6g til den Norske Rigstidende<\/span><\/em><\/span>, No. 101, 1817.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[83]<\/a> Den Norske Rigstidende<\/span><\/em><\/span>, Christiania 1817, No. 104, 27. dec. 1817.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[84]<\/a> Till\u00e6g til den Norske Rigstidende<\/span><\/em><\/span>, No. 2, 1818.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[85]<\/a> Se <\/span><\/span>S\u00f8rensen, \u00d8ystein<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Kampen om Norges sjel. Norsk <\/span><\/em><\/span>id\u00e9historie<\/span><\/em><\/span>, <\/span><\/span>bind III<\/span><\/span>, Oslo 2001, s. 87-88.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[86]<\/a> \u201dSp\u00f8rgsmaal\u201d, Det norske Nationalblad af blandet indhold, 8. h\u00e6fte, Christiania 1817, s. 159.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[87]<\/a> Ullmann, Welhelmine<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Fra tyveaarene og lidt mere. Med et forord af Otto Andersen<\/span><\/em><\/span>, 2. oplag, Kristiania 1903, s. 35.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[88]<\/a> \u201dOm N\u00f8dvendigheden af, at Norge erholder et eget Flag\u201d (indsendt), <\/span><\/span>Den Norske Tilskuer, et Ugeblad, udgivet af J. Rein, C. M. Falsen, H. Foss. Anden Aargang<\/span><\/em><\/span>, Bergen 1818, s. 69.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[89]<\/a> Citeret efter anmeldelsen i <\/span><\/span>H\u00f8st, Jens Kragh<\/span><\/span> (udg.): <\/span><\/span>Den nordiske Tilskuer: et Ugeblad af blandet Indhold<\/span><\/em><\/span>, K\u00f8benhavn 1816, s. 248.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[90]<\/a> Tidemand, Nicolai<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Om de sammensatte Staters Foreningsmaade tilligemed et politisk Blik paa Regjeringsformerne af en Normand<\/span><\/em><\/span>, Christiania 1829, note. s. 14.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[91]<\/a> Se f.eks. <\/span><\/span>Ullmann, Welhelmine<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Fra tyveaarene og lidt mere. Med et forord af Otto Andersen<\/span><\/em><\/span>, 2. oplag, Kristiania 1903, s. 37.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[92]<\/a> Saga. F\u00f8rste Bind<\/span><\/em><\/span>, Christiania 1816, Forerindring.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[93]<\/a> Aall, Jacob<\/span><\/span>: \u201dOvers\u00e6ttelse af en Deel af Njals-Saga\u201d,<\/span><\/span> Saga. F\u00f8rste Bind<\/span><\/em><\/span>, Christiania 1816, s. 300.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[94]<\/a> Aall, Jacob<\/span><\/span>: \u201dKjartan Olafsons Omvendelse. Uddragen af Lard\u00e6la Saga\u201d,<\/span><\/span> Saga. Et Fjerdingaars-Skrift udgivet af <\/span><\/em><\/span>Munch, Johan Storm<\/span><\/em><\/span>. F\u00f8rste Bind<\/span><\/em><\/span>, Christiania 1816, s. 3-4.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[95]<\/a> Munch, Johan Storm<\/span><\/span>: \u201dRagnvall Jarls Bedrifter paa hans F\u00e6rd fra \u00d8rken\u00f8erne til Jorfal midt i det Tovlte Aarhundrede efter Kristi Byrd\u201d,<\/span><\/span> Saga. F\u00f8rste Bind<\/span><\/em><\/span>, Christiania 1816, s. 24-25; <\/span><\/span>Aall, Jacob<\/span><\/span>: \u201dKjartan Olafsons Omvendelse. Uddragen af Lard\u00e6la Saga\u201d,<\/span><\/span> Saga. F\u00f8rste Bind<\/span><\/em><\/span>, Christiania 1816, s. 8.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[96]<\/a> Nygaard, Knut<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Nordmenns syn p\u00e5 Danmark og danskene i 1814<\/span><\/em><\/span> og de f\u00f8rste selvstendighets\u00e5r<\/span><\/em><\/span>, Oslo 1960, s. 230.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[97]<\/a> Hyvik, Jens Johan<\/span><\/span>: \u201d\u201d\u2026 en Forbrydelse mod Nationen\u201d. Tidsskriftet Saga (1816-29), et nasjonalt dannelsesprosjekt som mislyktes\u201d, <\/span><\/span>Norsk Historisk Tidsskrift<\/span><\/em><\/span>, bind 81<\/span><\/span>.<\/span><\/em><\/span>,\u00a0 s. 56, 62, 66.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[98]<\/a> Pavels, Claus: <\/span><\/span>Dagb\u00f8ker 1812-1822<\/span><\/em><\/span>, <\/span><\/span>13. sept. 1816, <\/span><\/span>http:\/\/www.dokpro.uio.no\/litteratur\/pavels\/frames.htm<\/span><\/span><\/span><\/a><\/p>\n

<\/a>[99]<\/a> Breve fra slekten Aalls arkiver 1738-1905; med forord av Sverre Steen<\/span><\/em><\/span>, Oslo 1948, s. 229.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[100]<\/a> Den Norske Rigstidende<\/span><\/em><\/span>, <\/span><\/span>No. 3, Christiania 1817<\/span><\/span>. <\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[101]<\/a> Laache, Rolv<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Nordmenn og svensker efter 1814. Spredte trekk som bidrag til unionens historie<\/span><\/em><\/span>, Oslo 1941, s. 307.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[102]<\/a> Till\u00e6g til den Norske Rigstidende<\/span><\/em><\/span>,<\/span><\/span> No. 13, 1817; <\/span><\/span>Laache, Rolv<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Nordmenn og svensker efter 1814. Spredte trekk som bidrag til unionens historie<\/span><\/em><\/span>, Oslo 1941, s. 288-89.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[103]<\/a> Till\u00e6g til den Norske Rigstidende<\/span><\/em><\/span>,<\/span><\/span> No.18, 1817.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[104]<\/a> Wergeland, Nicolai<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Tilintetgj\u00f8relse af alle fiendtlige Anfald paa det af San<\/span><\/em><\/span>d<\/span><\/em><\/span>heden selv bef\u00e6stede Skrift: \u201dBeretning om Danmarks politiske Forhold imod Norge\u201d o.s.v. ved Forfatteren til bemeldte Skrift. I flere Fegtninger<\/span><\/em><\/span>, Norge 1817, note s. 44-46.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[105]<\/a> Andresen, Anton Fredrik<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Opplysningsid\u00e9er, nyhumanisme og nasjonalisme i Norge i de f\u00f8rste \u00e5rene etter 1814. Nytt lys p\u00e5 v\u00e5r f\u00f8rste skoledebatt<\/span><\/em><\/span>, Oslo 1994, s. 61.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[106]<\/a> Citeret efter <\/span><\/span>Laache, Rolv<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Nordmenn og svensker efter 1814. Spredte trekk som bidrag til unionens historie<\/span><\/em><\/span>, Oslo 1941, s. 314-17.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[107]<\/a> Hyvik, Jens Johan<\/span><\/span>: \u201d\u201d\u2026 en Forbrydelse mod Nationen\u201d. Tidsskriftet Saga (1816-29), et nasjonalt dannelsesprosjekt som mislyktes\u201d, <\/span><\/span>Norsk Historisk Tidsskrift<\/span><\/em><\/span>, bind 81<\/span><\/span>.<\/span><\/em><\/span>, s. 55-81, S. 71-72.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[108]<\/a> Det norske Nationalblad af blandet indhold<\/span><\/em><\/span>, 12. h\u00e6fte<\/span><\/span>,<\/span><\/em><\/span> Christiania 1818, s. 65-66.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[109]<\/a> Den Norske Tilskuer<\/span><\/em><\/span>, Bergen 1818, s. 344-45.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[110]<\/a> Den Norske Tilskuer<\/span><\/em><\/span>, Bergen 1818, s. 391-92.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[111]<\/a> Den Norske Tilskuer<\/span><\/em><\/span>, Bergen 1819, s. 341.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[112]<\/a> Den Norske Tilskuer<\/span><\/em><\/span>, Bergen 1818, s. 362.<\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>[113]<\/a> Brunstad, Endre<\/span><\/span>: <\/span><\/span>Det reine spr\u00e5ket. Om purisme i dansk, svensk, f\u00e6r\u00f8ysk og norsk. Avhandling til doctor artium-graden. Nordisk institutt. Det historisk-filosofiske fakultutet, Universitet i Bergen<\/span><\/em><\/span>, Bergen 2001<\/span><\/span>, s<\/span><\/span>. 308-9.<\/span><\/span><\/p>\n

\n

Rasmus Glenth\u00f8j<\/strong><\/span>
\nPh.d.-stipendiat, cand. mag. Syddansk Universitet<\/p>\n

Dette er anden del af kapitel 6: Sproget, f\u00e6llesskabet og offentligheden i Rasmus Glenth\u00f8j: En moderne nations f\u00f8dsel<\/strong> – Norsk national identifikation hos embedsm\u00e6nd og borgere 1807-1820. Syddansk Universitetsforlag<\/a>, 2008. 297 s.<\/em><\/p>\n

L\u00e6s f\u00f8rste del her <\/a>
\n<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[F\u00f8rste del her] Sprogkuppet Selvom man i Norge endnu ikke tillagde sproget den samme v\u00e6rdi som i Danmark, s\u00e5 var der kredse der tillagde det en klar national betydning. Opl\u00f8sningen af den dansk-norske stat fik \u00f8jeblikkelig konsekvenser for betegnelsen af sproget. I februar 1814 bem\u00e6rkede Claus Pavels en tendens til at folk talte om det… L\u00e6s mere Norsk sprog 1807-1820 [del 2 af 2]<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":44,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39],"tags":[144,374,479,482,491,527,537,609,708,709,740,1161,1338,1349,1373,1531,1693,1943,2070,2087,2095,2103,2127,2162,2221,2478,2502,2531,2544,2674,2808,2817,2826,2905,2935,3194],"class_list":["post-2061","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sproghistorie","tag-andreas-bonnevie","tag-bokmal","tag-christian-berg","tag-christiania","tag-claus-pavels","tag-danmark","tag-dansk","tag-dialekter","tag-eidsvold","tag-eidsvoll","tag-elite","tag-henrik-ibsen","tag-islandsk","tag-jacob-aall","tag-johan-storm-munch","tag-kommandosprog","tag-latinsk","tag-modersmal","tag-nicolai-wergeland","tag-nordisk","tag-norge","tag-norsk","tag-nynorsk","tag-oldnordisk","tag-oslo","tag-rigsmal","tag-romantikken","tag-saga","tag-samnorsk","tag-skriftsprog","tag-sprogpolitik","tag-sprogrensning","tag-sprogstrid","tag-stortinget","tag-sverige","tag-tysk","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2061","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/44"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2061"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2061\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2061"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2061"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2061"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}