{"id":2122,"date":"2009-10-13T09:55:42","date_gmt":"2009-10-13T07:55:42","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=2122"},"modified":"2009-10-13T09:55:42","modified_gmt":"2009-10-13T07:55:42","slug":"sprogmuseum-i-bangladesh","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/10\/13\/sprogmuseum-i-bangladesh\/","title":{"rendered":"Sprogmuseum i Bangladesh"},"content":{"rendered":"
\"Shahid
Martyrmonumentet Shahid Minar i Bangladesh' hovedstad, Dhaka, udsmykkes med blomster til den internationale Modersm\u00e5lsdag, de bengalske sprogmartyrers dag, 21. februar. (\u00a9 globalvoices.org)<\/figcaption><\/figure>\n

Bangladesh har genoptaget opf\u00f8relsen af landets International Mother Language Institute<\/em> som blev besluttet i 2001, men aldrig er kommet ordentlig i gang, hvad deres hjemmeside<\/a>s tilstand afspejler.<\/p>\n

Instituttet skal udvikle og forske i det bengalske sprog og dets “synkronisering med andre sprog verden over.” Komplekset kommer til at best\u00e5 af to store auditorier, et arkiv og et bibliotek og et sprogmuseum<\/strong>, samt parkeringsplads til 120 biler, skriver The Daily Star<\/a>.<\/p>\n

IMLI bliver indviet p\u00e5 den 10. Internationale Modersm\u00e5lsdag<\/a> som blev indstiftet af Unesco i 2000. Bangladesh var en drivende kraft i denne beslutning, og dagen, den 21. februar, er en bengalsk mindedag.<\/p>\n

<\/p>\n

\"Bengalsk
Bengalsk er et af verdens allerst\u00f8rste sprog. Det tales af omkring en kvart milliard mennesker i Bangladesh og Indien, over 200 mio som modersm\u00e5l og op mod 50 mio som andetsprog. Bengalen er et af verdens milj\u00f8katastrofehotspots, med \u00e5rlige oversv\u00f8mmelser og truende havstigning, synkende land og gletsjerforsvinden.<\/figcaption><\/figure>\n

Bengalsk<\/h3>\n

Ved Britisk Sydasiens deling i 1947-8 blev Bengalen delt i en hindu- og en muslimsk del som blev en del af Pakistan, kaldet \u00d8stpakistan. Det nye Pakistan havde kun to officielle sprog, engelsk og urdu. Urdu var kun modersm\u00e5l for en lillebitte elite, og det kunne netop anses for et gode, for s\u00e5 havde ingen af det nye lands folkeslag en fordel. I skolerne blev der kun undervist i og p\u00e5 urdu og engelsk og ikke p\u00e5 bengalsk som er modersm\u00e5l for 98 % af Bangladesh’ befolkning.<\/p>\n

Bengalsk h\u00f8rer lige som urdu til den indiske sprogfamilje. Det har en lang og \u00e6rv\u00e6rdig litter\u00e6r tradition (og en nobelprismodtager i litteratur, Rabindranath Tagore<\/a> 1913). Det har ogs\u00e5 sit eget alfabet<\/a>, et stavelsesalfabet af den indiske type, til trods for at to tredjedele af det bengalske sprogsamfund er muslimer og alfabeter ofte f\u00f8lger religionen, som fx urdu<\/a> der netop skrives med det arabiske konsonantalfabet. Der er en bengali wikipedia<\/a>.<\/p>\n

Sprogmartyrerne<\/h3>\n

Den 8. falgun 1359 (dvs 21. februar 1952 i den internationale kalender) \u00e5bnede politiet ild mod en studenterdemonstration der b\u00e5de protesterede mod urdu-kravet der var fastlagt et par tusinde km borte i Vestpakistan og Bangladesh-politikeres kompromisforslag om at bengalsk jo kunne skifte alfabet til arabiske bogstaver. Flere blev dr\u00e6bt, sprogmartyrer (shahid) som man siger p\u00e5 bengalsk. Den bangladeshiske sprogbev\u00e6gelse<\/a> var en vigtig del af uafh\u00e6ngighedsbev\u00e6gelsen som kulminerede med en vestpakistansk invasionsh\u00e6rs milit\u00e6re nederlag og Bangladesh’ selvst\u00e6ndighed i 1971. Den spiller stadig en stor identitetspolitisk rolle i landet.<\/p>\n

\"Sproglige
Sproglige mindretal udg\u00f8r kun et par % af Bangladesh' befolkning p\u00e5 omkring 160 mio. 98 % er bengalitalende. (Kort: Wikipedia)<\/figcaption><\/figure>\n

Det bengalske sprogmuseum er en del af Bangladesh’ nationsopbygning og bliver nok f\u00f8rst og fremmest en hyldest til det bengalske sprog. Der m\u00e5tte 20 \u00e5rs bitter konflikt til for at en r\u00e6kke sm\u00e5 minoritetsbefolkninger i Chittagong<\/a> i det \u00f8stlige Bangladesh kunne f\u00e5 et minimum af anerkendelse af deres etniske identiteter og f\u00e5 en skr\u00f8belig beskyttelse mod at blive overv\u00e6ldet af bengalsk indvandring.<\/p>\n

\n

\"En
Klassisk Unesco-pr for den internationale modersm\u00e5lsdag. <\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Bangladesh har genoptaget opf\u00f8relsen af landets International Mother Language Institute som blev besluttet i 2001, men aldrig er kommet ordentlig i gang, hvad deres hjemmesides tilstand afspejler. Instituttet skal udvikle og forske i det bengalske sprog og dets “synkronisering med andre sprog verden over.” Komplekset kommer til at best\u00e5 af to store auditorier, et arkiv… L\u00e6s mere Sprogmuseum i Bangladesh<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[40],"tags":[110,185,217,221,277,301,302,303,476,605,747,907,1179,1268,1279,1283,1316,1335,1420,1562,1991,1943,1946,1980,1982,3434,2254,2607,2781,2787,2799,2802,2808,2876,2943,3250,3268,3307,3315],"class_list":["post-2122","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-museum","tag-alfabeter","tag-arabisk","tag-asien","tag-assam","tag-bangladesh","tag-bengalen","tag-bengali","tag-bengalsk","tag-chittagong","tag-dhaka","tag-engelsk","tag-formidling","tag-hindu","tag-imli","tag-indien","tag-indiske-sprog","tag-international-mother-language-institute","tag-islam","tag-kalender","tag-konsonantalfabet","tag-mrkedage","tag-modersmal","tag-modersmalsdag","tag-museer","tag-muslim","tag-stpakistan","tag-pakistan","tag-shahid-minar","tag-sproggeografi","tag-sprogkort","tag-sprogmonument","tag-sprogmuseum","tag-sprogpolitik","tag-stavelsesalfabet","tag-sydasien","tag-unesco","tag-urdu","tag-vestbengalen","tag-vestpakistan","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2122","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2122"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2122\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2122"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2122"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2122"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}