Man fornemmer i \u00f8jeblikket at de der f\u00f8ler et ansvar for udviklingen mod sproglig forarmelse er g\u00e5et ind i en form for ‘modoffensiv’. Vi h\u00f8rer en forstander sige at pressen har skabt et fortegnet billede af en mislykket gymnasiereform. Vi h\u00f8rer en rektor sige at n\u00e5r fransk er g\u00e5et tilbage, skyldes det at franskl\u00e6rerne er gamle, se bare p\u00e5 samfundsfag med unge l\u00e6rere, det fag g\u00e5r frem. Vi l\u00e6ser i en rapport at godt nok er den sproglige bredde g\u00e5et tilbage, men den sproglige dybde er til geng\u00e6ld vokset, der er kommet mere fordybelse, mere A-niveau.<\/p>\n
Vi kan selvf\u00f8lgelig som franskl\u00e6rere gl\u00e6de os over at det m\u00e5 betyde at det til en vis grad er lykkedes at bringe sp\u00f8rgsm\u00e5let om n\u00f8dvendigheden af gode sprogkundskaber, herunder fransk, p\u00e5 den offentlige og politiske dagsorden og samtidig f\u00e5 p\u00e5peget at der desv\u00e6rre i praksis sker det modsatte af det der er n\u00f8dvendigt, nemlig at sprogenes stilling forringes.<\/p>\n
<\/p>\n
I januar 2009 kom der en rapport fra Evalueringsinstituttet<\/a> og en ny rapport fra f\u00f8lgegruppen vedr. gymnasiereformen<\/a>. I f\u00f8lgegruppens rapport anbefales det bl.a. at det unders\u00f8ges hvor mange elever med fransk fra folkeskolen som f\u00e5r afslag p\u00e5 deres \u00f8nske om forts\u00e6tterfransk.<\/p>\n Undervisningsministeriet iv\u00e6rksatte derfor i januar 2009 en lynunders\u00f8gelse af hvor mange 1.g-franskelever der i \u00e5r har rendt panden mod en mur og ikke har kunnet f\u00e5 forts\u00e6tterfransk i hhx og stx. Den viste at tallet er mindst 100 elever, hvis man medregner de 42 skoler der ikke har svaret. Det er tilfredsstillende at Undervisningsministeriet dermed har fulgt op p\u00e5 f\u00f8lgegruppens anbefaling, og at ministeriet p\u00e5tager sig at gennemf\u00f8re en unders\u00f8gelse der dokumenterer et h\u00e5rdt ramt fags stilling. Ministeriet n\u00e6vner p\u00e5 grundlag af de indkomne svar at det drejer sig om h\u00f8jst 6 elever pr. skole og at der er tale om udkantomr\u00e5der.<\/p>\n Det har imidlertid efterf\u00f8lgende vist sig at 7 elever der i \u00e5r havde \u00f8nsket forts\u00e6tterfransk p\u00e5 et gymnasium i Nordjylland, fik afslag herp\u00e5. Franskl\u00e6rerforeningen<\/a> har i brev og supplerende brev til ministeren og Folketingets uddannelsesudvalg gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 at der p\u00e5 mindst \u00e9n skole var 7 elever og is\u00e6r at et hold s\u00e5ledes ville kunne oprettes p\u00e5 trods af at kun 11% af folkeskolerne i dette omr\u00e5de tilbyder fransk. Vi har som forening derfor igen foresl\u00e5et at tysk og fransk generelt sikres reel ligestilling i folkeskolen hvorved rekrutteringsgrundlaget til forts\u00e6tterfransk i hhx og stx ogs\u00e5 ville forbedres markant. Det var jo dette forhold der var unders\u00f8gelsens genstand.<\/p>\n Desv\u00e6rre har undervisningsminister Bertel Haarder i et svar til Franskl\u00e6rerforeningen skrevet at en del folkeskoler ofte har gjort den erfaring, at der var meget f\u00e5 elever, der valgte fransk. Vores forslag om en ligestilling kunne p\u00e5 den baggrund t\u00e6nkes at indeb\u00e6re meget sm\u00e5 hold p\u00e5 mange skoler, og det kan derfor n\u00e6ppe gennemf\u00f8res for \u00f8jeblikket, slutter ministeren. Franskl\u00e6rerforeningen har i et svar bedt om at m\u00e5tte se ministerens talmateriale al den stund antallet af franskelever i folkeskolen i en \u00e5rr\u00e6kke har v\u00e6ret inde i en omend svag stigning.<\/p>\n Selvom franskeleverne fra folkeskolerne er der, oprettes forts\u00e6tterfranskhold imidlertid i nogle tilf\u00e6lde ikke. P\u00e5 et gymnasium i K\u00f8benhavn har det f.eks. vist sig at der var 10-12 forts\u00e6tterfranskelever i 2.g der i \u00e5r fik afslag p\u00e5 forts\u00e6tterfransk A i 3.g.<\/p>\n Noget tyder mao. p\u00e5 at der ikke kun er tale om h\u00f8jst 6 elever eller kun udkantomr\u00e5der \u2013 medmindre hele landet skal anskues som \u00e9t stort udkantomr\u00e5de! Og endelig: skulle udkantomr\u00e5derne ikke s\u00f8ges tilgodeset p\u00e5 linie med de st\u00f8rre byer? Et oplagt sted at tage fat ville v\u00e6re at l\u00f8fte tallet p\u00e5 de kun 11% af folkeskolerne med fransk i Nordjylland og i resten af landet v\u00e6sentligt og at sikre eleverne en langt bedre sammenh\u00e6ng i deres uddannelsesforl\u00f8b og dermed sikre samfundets behov for folk der kan fransk. For at det tal kan l\u00f8ftes, kr\u00e6ves det at finansministeren holder op med fortsat at stramme skruen over for kommunerne. N\u00e5r folkeskolerne skal gennemf\u00f8re besparelser, g\u00e5r det ogs\u00e5 ud over oprettelse af sproghold. Hvis der er en reel vilje til sprog, kr\u00e6ver det tv\u00e6rtimod at kommunerne ogs\u00e5 gives \u00f8konomisk mulighed for at lade de unge v\u00e6lge fransk i folkeskolen og mulighed for at kunne garantere eleverne holdoprettelse under givne vilk\u00e5r.<\/p>\n Rapporten fra Evalueringsinstituttet fra januar 2009 viste den massive tilbagegang for sprog, men den taler noget misvisende om at til geng\u00e6ld for tabet af sproglig bredde er der kommet mere dybde. Det m\u00e5 konstateres at b\u00e5de de klassiske sprog A, tysk forts\u00e6tter A og fransk forts\u00e6tter A er g\u00e5et tilbage efter reformen, fransk forts\u00e6tter A fra 3,2% af studenterne f\u00f8r reformen til 2% efter reformen (tal fra UNI-C). Billedet af “mere sprog p\u00e5 A-niveau” efter reformen er revnet, for ikke at sige sv\u00e6rt at skelne, ogs\u00e5 selvom spansk A generelt har klaret sig v\u00e6sentligt bedre.<\/p>\n Rektorforeningen<\/a> vil i sin anbefaling gerne kunne n\u00f8jes med at skolerne tilbyder 2-\u00e5rigt begynder B som 2. fremmedsprog i stedet for begynder A. Denne ledersammenslutning t\u00e6nker naturligt nok ikke n\u00f8dvendigvis i baner af en national uddannelsespolitik med det m\u00e5l at eleverne f\u00e5r mindst to reelt fungerende fremmedsprog, men er snarere optaget af virksomhedsovervejelser. Det er ogs\u00e5 den rolle foreningen er tilt\u00e6nkt med markedsg\u00f8relsen af skolerne og uddannelserne. Rektorernes m\u00e5l er naturligt nok en succesrig skole, m\u00e5lt i antal elever der udl\u00f8ser indt\u00e6gter til skolen. Rektorforeningens forslag om discountsprog begynder B vil imidlertid desv\u00e6rre komme til at undergrave m\u00e5let om mindst to reelt fungerende fremmedsprog.<\/p>\n Inden fransk ikke tilbydes eller hold ikke oprettes er det en reel diskussion v\u00e6rd: hvordan tiltr\u00e6kkes ogs\u00e5 p\u00e5 lidt l\u00e6ngere sigt flest mulige elever? Kun ved mainstreamtilbud eller ved at satse ogs\u00e5 p\u00e5 et “eksotisk” sprog som fransk, begynder s\u00e5vel som forts\u00e6tter?<\/p>\n Det er derfor opl\u00f8ftende at se skoler som \u00d8restad gymnasium<\/a> og Frederiksborg gymnasium<\/a> lancere en 4-sproglig studieretning med engelsk A, spansk A, tysk forts\u00e6tter B\/ fransk forts\u00e6tter B samt latin C.<\/p>\n F\u00f8lgegruppen foreslog i sin seneste rapport fra januar at begyndersprog B kunne v\u00e6re tilstr\u00e6kkeligt som 2. fremmedsprog for at give plads til et ekstra A-niveaufag for matematisk-naturvidenskabeligt orienterede elever. P\u00e5 forslag fra Franskl\u00e6rerforeningen har tysk og fransk i en f\u00e6lles henvendelse og siden alle 9 sprogfag i gymsprog i en f\u00e6lles henvendelse til undervisningsminister Bertel Haarder og Folketingets uddannelsesudvalg advaret mod begynder B discountsprog til matematisk og naturvidenskabeligt orienterede elever ud fra den opfattelse at ogs\u00e5 \u2013 og netop \u2013 studenter p\u00e5 disse studieretninger gerne skal have to reelt fungerende fremmedsprog.<\/p>\n Vi h\u00f8rer en rektor p\u00e5 en konference om humaniora give den forklaring p\u00e5 mis\u00e8ren at det er franskfagets egen skyld at det er g\u00e5et tilbage, l\u00e6rerne er (for) gamle, se p\u00e5 samfundsfag, det g\u00e5r frem, fordi l\u00e6rerne er yngre med bedre elevkontakt.<\/p>\n Disse lidt besynderlige krumspring virker \u00e6rligt talt afledende. Tilbagegangen for fransk skyldes mao. if\u00f8lge denne aldersteori ikke den manglende politiske vilje til andet end engelsk, den manglende prioritering af sprog, mangelen p\u00e5 vilje til at rette op p\u00e5 sk\u00e6vheden mellem tysk og fransk i folkeskolen, en gymnasiereform der har f\u00e5et 3. fremmedsprog til at styrtdykke fra 41% til 6%, sparepolitikken ift skoler og kommuner osv \u2013 nej det skyldes angiveligt at “franskl\u00e6rerne er for gamle”, og det er jo rigtigt at vi alle, ogs\u00e5 rektorerne, er blevet 4 \u00e5r \u00e6ldre siden gymnasiereformen af 2005.<\/p>\n Det er indlysende at der intet er vi hellere ser i Franskl\u00e6rerforeningen end endnu flere unge, friske kolleger, i folkeskolen, i gymnasiet, over hele linien. Noget tyder imidlertid desv\u00e6rre p\u00e5 at de “sm\u00e5” fags (tysk, fransk o.a.) placering i den nye uddannelse til l\u00e6rer i folkeskolen ikke g\u00f8r det muligt eller attraktivt for de l\u00e6rerstuderende at v\u00e6lge de sm\u00e5 0,6-\u00e5rsv\u00e6rk fag, men kun de store 1,2 \u00e5rsv\u00e6rk fag. S\u00e5ledes har 6 (seks) studerende p\u00e5 landsplan valgt fransk som liniefag i \u00e5r. Seks. “Kun engelsk”-politikken som de facto f\u00f8res, er sl\u00e5et igennem.<\/p>\n Meldinger rundt omkring fra kolleger tyder p\u00e5, som en kollega fra Lolland-Falster skriver, at der ikke er nogen til at tage over n\u00e5r vores gode gamle franskl\u00e6rer i folkeskolen g\u00e5r p\u00e5 pension, vi har allerede i nogle \u00e5r, skriver kollegaen, ikke kunnet oprette forts\u00e6tterfransk p\u00e5 gymnasiet.<\/p>\n Ogs\u00e5 begynderfransk oplever mange steder et pres i stx og hhx hvor skolen m\u00e5ske kunne spekulere i at spare hold ved at eleverne i stedet blev henvist til at v\u00e6lge forts\u00e6ttertysk eller spansk.<\/p>\n Franskl\u00e6rerforeningen har foresl\u00e5et undervisningsminister Bertel Haarder og Folketingets uddannelsesudvalg at fhv. undervisningsminister Ulla T\u00f8rn\u00e6s’ l\u00f8fte fra 2005 om ekstra sproghold som f\u00f8r reformen gennemf\u00f8res i form af et sprogtaxameter s\u00e5 oprettelse af sproghold sikres. Det blev dengang lovet at det ikke var en sparereform.<\/p>\n Vi taler jo ikke her om en perifer kompetence. Vi taler om en angiveligt s\u00e6rligt vigtig kompetence, fransk forts\u00e6tter A er jo ligesom tysk forts\u00e6tter A, engelsk A, de klassiske sprog A og de matematisk-naturvidenskablige fag A if\u00f8lge bekendtg\u00f8relsen et af 9 s\u00e6rligt vigtige, s\u00e6rligt kompetencegivende fag, hvoraf eleven skal v\u00e6lge mindst et p\u00e5 A-niveau for at kunne blive student.<\/p>\n Denne opfattelse i bekendtg\u00f8relsen bl\u00e6ser dog v\u00e6k i vinden n\u00e5r vi kommer til den konkrete praksis p\u00e5 folkeskoler, gymnasier, handelsskoler, professionsh\u00f8jskoler, universiteter: faget tilbydes mange steder ikke, faget nedl\u00e6gges eller hold oprettes ikke. M\u00e5let om at blive en f\u00f8rende vidensnation harmonerer ikke med manglende sprogtilbud, manglende holdoprettelse og discountsprog.<\/p>\n Hvad ang\u00e5r at undervisningen skal v\u00e6re mere anvendelsesorienteret, som foresl\u00e5et af Evalueringsinstituttet og f\u00f8lgegruppen, er den diskussion v\u00e6sentlig og v\u00e6rd at tage, blot ikke som afledning for det egentlige problem, nemlig sp\u00f8rgsm\u00e5let om der er en reel vilje til at fremme sprog, herunder fransk.<\/p>\n Vi ved fra diskussioner og m\u00f8der rundt omkring, p\u00e5 de s\u00e6rdeles velbes\u00f8gte franskkurser og -kollokvier at der foreg\u00e5r overordentlig mange sp\u00e6ndende ting i faget, men vi er ogs\u00e5 \u00e5bne for en diskussion af om eller hvordan undervisningen i givet fald skal v\u00e6re mere “anvendelsesorienteret”. Fransk er dog ogs\u00e5, og det er v\u00e6sentligt at fastholde, et videns- og dannelsesfag. Alt kan ikke g\u00f8res op i “anvendelse”. F\u00f8rst og fremmest skal en diskussion om anvendelsesorientering ikke v\u00e6re en afledning: at 10-12 elever p\u00e5 et gymnasium ikke m\u00e5 f\u00e5 fransk forts\u00e6tter A, skyldes ikke at l\u00e6rerne er for gamle eller at undervisningen hidtil ikke har v\u00e6ret tilstr\u00e6kkeligt “anvendelesorienteret”.<\/p>\n Det afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l er derimod: hvorn\u00e5r vil man reelt prioritere sprog (andet end engelsk)? I HF og HTX ses “kun engelsk” formaliseret. Hvorn\u00e5r vil man evt. ogs\u00e5 i stedet for besparelser betale til et sprogtaxameter? Fransk og sprog i det hele taget skaber forst\u00e5else, udsyn, tolerance. Sprog skaber kommunikation og formidler kontakter – og kontrakter. Hvis disse v\u00e6rdier og disse m\u00e5l skal fremmes, skal sprog fremmes. \u00d8nsker regeringen og for den sags skyld oppositionen dette?<\/p>\n Heldigvis har vi som franskl\u00e6rere ogs\u00e5 gode allierede der som vi \u00f8nsker at \u00e5bne verden for eleverne, til gavn for eleverne og for samfundet. F\u00f8rst og fremmest har vi naturlige allierede i vore kolleger i de andre sprogfag, men den \u00e5bning af verden, den ret til verdensborgerskab vi kr\u00e6ver for vore elever, har en bred genklang. Det er s\u00e5ledes ogs\u00e5 af stor vigtighed at EU-kommissionen arbejder for den sproglige mangfoldighed, ogs\u00e5 trods sprogligt fodsl\u00e6beri i nogle lande.<\/p>\n Franskl\u00e6rerforeningen deltager (ved denne artikels forfatter) i et nyt netv\u00e6rk med Thomas Harder som formand for mere og bedre sprog. Netv\u00e6rket er under dannelse sammen med andre kr\u00e6fter der tr\u00e6kker i samme retning, universitetsfolk, DI (tidligere Dansk Industri) o.a. Netv\u00e6rkets m\u00e5l er gennem debat og interessevaretagelse at skabe politisk opm\u00e6rksomhed om sprogenes muligheder og k\u00e5r i Danmark. Det vil arbejde for at st\u00f8rstedelen af den danske befolkning kan beg\u00e5 sig p\u00e5 to fremmedsprog og ogs\u00e5 bliver bedre til eget modersm\u00e5l.<\/p>\n Vi i Franskl\u00e6rerforeningen hilser det nye netv\u00e6rk under dannelse velkomment i en tid med sproglig forarmelse og sprogd\u00f8d. Vi fors\u00f8ger at modst\u00e5 ‘kun engelsk’-politikken ud fra den opfattelse at engelsk p\u00e5 den ene side bliver mere og mere n\u00f8dvendigt, men p\u00e5 den anden side ogs\u00e5 bliver mere og mere utilstr\u00e6kkeligt. Engelsk er ikke nok i en mangfoldig verden der \u00e5bner sig og dermed \u00e5bner for mangfoldige muligheder. Fransk er en af de n\u00f8gler der kan \u00e5bne verden.<\/p>\n Kampen for mere og bedre sprog har en bred appel som ogs\u00e5 r\u00e6kker langt ud over vore egne og andre sprogvenners r\u00e6kker! Lad os forts\u00e6tte kampen for fransk, for sprog!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Man fornemmer i \u00f8jeblikket at de der f\u00f8ler et ansvar for udviklingen mod sproglig forarmelse er g\u00e5et ind i en form for ‘modoffensiv’. Vi h\u00f8rer en forstander sige at pressen har skabt et fortegnet billede af en mislykket gymnasiereform. Vi h\u00f8rer en rektor sige at n\u00e5r fransk er g\u00e5et tilbage, skyldes det at franskl\u00e6rerne er… L\u00e6s mere Sorry, I don’t understand French either<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":16,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41,44],"tags":[936,1110,2500],"class_list":["post-245","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpolitik","category-sprogundervisning","tag-fransk","tag-gymnasiet","tag-romanske-sprorg","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/245","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/16"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=245"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/245\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=245"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=245"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=245"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Tilbagegang for bl.a. fransk forts\u00e6tter A<\/h3>\n
Forslag om begynder B som 2. fremmedsprog<\/h3>\n
Rekruttering af l\u00e6rere<\/h3>\n
Sikring af sproghold<\/h3>\n
Anvendelsesorientering<\/h3>\n
Er der reel vilje?<\/h3>\n
Fortsat kamp<\/h3>\n