{"id":2671,"date":"2009-12-15T03:17:40","date_gmt":"2009-12-15T01:17:40","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=2671"},"modified":"2009-12-15T03:17:40","modified_gmt":"2009-12-15T01:17:40","slug":"esperanto-ved-jernbanerne-i-100-ar","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/12\/15\/esperanto-ved-jernbanerne-i-100-ar\/","title":{"rendered":"Esperanto ved jernbanerne i 100 \u00e5r"},"content":{"rendered":"
\"Zamenhof\"
Skaberen af esperanto, L.L. Zamenhof (1859-1917), fejres i dag, 15. december, p\u00e5 sin 150 \u00e5rs f\u00f8dselsdag. (Foto: Wikimedia)<\/figcaption><\/figure>\n

I sommeren 1909 blev der arrangeret international esperantokongres i Barcelona. Blandt deltagerne var en del jernbanefolk, som i l\u00f8bet af ugen fandt sammen og blev enige om at g\u00f8re noget for at udbrede kendskabet til det dengang 22 \u00e5r gamle sprog. Allerede p\u00e5 det tidspunkt eksisterede der flere fag- og interessegrupper i verdensesperantosamfundet,\u00a0 og esperantoarbejdet i jernbanesammenh\u00e6ng har altid v\u00e6ret pr\u00e6get af f\u00f8rst og fremmest det faglige.<\/p>\n

Et andet aspekt var \u2019det internationale moment i arbejdet\u2019. Jernbanefolk har altid haft gode muligheder (i forhold til deres sociale placering i samfundet, is\u00e6r f\u00f8r i tiden) for at rejse og m\u00f8de nye folk og kulturer \u2013 og har brugt disse muligheder.<\/p>\n

9. september samme \u00e5r stiftede disse mennesker en international forening for esperantotalende jernbanefolk, og allerede \u00e5ret efter udkom det f\u00f8rste jernbanefaglige esperantoblad.<\/p>\n

Der blev i de f\u00f8lgende mange \u00e5r gjort rigtig meget for at videreudvikle samarbejdet, men forskellige \u2019forhindringer\u2019, ikke mindst de to verdenskrige, slog kontakterne i stykker.<\/p>\n

\"Klisterm\u00e6rke
Klisterm\u00e6rke fra IFEFs 61. Kongres (og festligholdelse af de 100 \u00e5rs esperanto-arbejde ved jernbanerne) i Italien maj 2009. De fleste kongresser udgives der klisterm\u00e6rker for \u00e5ret f\u00f8r, s\u00e5 folk kan n\u00e5 at reklamere lidt p\u00e5 juleposten.<\/figcaption><\/figure>\n

Vi skal hen til 1948, hvor den internationale forening nystiftedes under navnet Internacia Fervojista Esperanto-Federacio<\/em><\/a>, og det er den, der stadig lever og siden 1949 har afholdt \u00e5rlige IFEF-kongresser<\/em>, hvis hovedform\u00e5l er faglige foredrag, diskussioner og udflugter.<\/p>\n

DEFA<\/a>, som er den danske landsforening af IFEF, stiftedes i marts 1948, og det var danskere, der havde mod til at invitere til den f\u00f8rste IFEF-kongres i 1949. DEFA har arrangeret kongres yderligere fire gange, senest i 1998.<\/p>\n

Fagterminologisk ordbog<\/h3>\n

Gennem alle de hundrede \u00e5r har det v\u00e6ret en kongstanke at skabe esperanto-overs\u00e6ttelser af de mange fagudtryk (termer), og der har v\u00e6ret gjort mange fors\u00f8g: sm\u00e5 ordb\u00f8ger fra og til forskellige sprog er udgivet i tidens l\u00f8b, men f\u00f8rst den almene brug af computer har de senere \u00e5rtier virkelig sat skub i arbejdet. Grundlaget for dette ordbogsarbejde er flere udgaver af en jernbanefaglig ordbog, f\u00f8rst i bogform og nu p\u00e5 CD-ROM, som den internationale jernbaneunion UIC st\u00e5r for.<\/p>\n

Det store gennembrud kom i 1988, hvor en esperantoversion af den dav\u00e6rende ordbog med ca. 11.000 termer s\u00e5 dagens lys. Siden da arbejder en kommission best\u00e5ende af esperantotalende kolleger fra en r\u00e6kke lande p\u00e5 at forbedre og aktualisere denne, og lige nu foreligger ordbogen p\u00e5 CD-ROM med omkring 16.000 termer p\u00e5 19 sprog, herunder esperanto. UIC anerkender esperanto-kommissionen p\u00e5 lige fod med jernbaneselskaberne, og i visse henseender giver det endda en \u00f8get internationalisering til arbejdet, fordi de esperantotalende kommer fra flere sprogomr\u00e5der (germansk, romansk, slavisk osv.), hvilket giver diskussionerne st\u00f8rre sp\u00e6ndvidde.<\/p>\n

Den praktiske dagligdags brug af esperanto, formidlet af kollegerne, har haft vanskeligere vilk\u00e5r i den f\u00f8rste lange tid, men de \u00e5rlige kongresser har dog lige fra starten pr\u00e6senteret b\u00e5de mundtlige og skriftlige indl\u00e6g med fagligt indhold, og siden 1992 er der udkommet 17 h\u00e6fter med omkring 120 artikler \u2013 s\u00e5 man kan med god samvittighed sige, at esperanto er fuldt anvendelig til jernbanefaglig brug.<\/p>\n

De seneste \u00e5rs opsplitning af jernbaneselskaberne, den tiltagende fokusering p\u00e5 \u00f8konomi i erhvervslivet og kropsdyrkelse i fritidslivet og en ensidig sprogsatsning i samfundet generelt vanskeligg\u00f8r ved foretagender som jernbanerne flerkulturelle aktiviteter som esperantosamfundet. Men ved FISAIC<\/em>, som er en international sammenslutning af fritidsaktiviteter ved jernbanerne, anerkendes esperanto som et af de tre arbejdssprog (oprindelig kun fransk og tysk), selv om der ogs\u00e5 h\u00e9r, specielt fra nordeurop\u00e6isk side, er bestr\u00e6belser i gang for at \u00e6ndre dette i retning af \u00e9t sprog, nemlig engelsk.<\/span><\/p>\n

Sporadisk har forskellige jernbaneselskaber brugt esperanto i brochurer og k\u00f8replaner. DSB havde s\u00e5ledes k\u00f8replanens tegnforklaring p\u00e5 fem sprog (dansk, tysk, engelsk, fransk og esperanto) i perioden 1965-2000. Her fra k\u00f8replanens side 13:<\/p>\n

\n
\n
\"x\"<\/dt>\n<\/dl>\n<\/div>\n

Dana Esperantista Fervojista Asocio<\/strong><\/span> (DEFA<\/a>)<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I sommeren 1909 blev der arrangeret international esperantokongres i Barcelona. Blandt deltagerne var en del jernbanefolk, som i l\u00f8bet af ugen fandt sammen og blev enige om at g\u00f8re noget for at udbrede kendskabet til det dengang 22 \u00e5r gamle sprog. Allerede p\u00e5 det tidspunkt eksisterede der flere fag- og interessegrupper i verdensesperantosamfundet,\u00a0 og esperantoarbejdet… L\u00e6s mere Esperanto ved jernbanerne i 100 \u00e5r<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":58,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[30],"tags":[565,673,747,766,849,1255,1313,1363,1551,1671,1672,2194,2236,2323,3224],"class_list":["post-2671","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-plansprog","tag-defa","tag-dsb","tag-engelsk","tag-esperanto","tag-fisaic","tag-ifef","tag-international","tag-jernbane","tag-kongres","tag-kreplan","tag-l-l-zamenhof","tag-ordbger","tag-oversttelse","tag-plansprog","tag-uic","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2671","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/58"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2671"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2671\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2671"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2671"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2671"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}