{"id":2873,"date":"2009-11-03T01:26:29","date_gmt":"2009-11-02T23:26:29","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=2873"},"modified":"2009-11-03T01:26:29","modified_gmt":"2009-11-02T23:26:29","slug":"google-books-et-udkast-til-et-nyt-bibliotek","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/11\/03\/google-books-et-udkast-til-et-nyt-bibliotek\/","title":{"rendered":"Google Books \u2013 Et udkast til et nyt bibliotek"},"content":{"rendered":"
\"Google
http:\/\/books.google.dk<\/figcaption><\/figure>\n

Den amerikanske bog- og kulturhistoriker Robert Darnton skrev i en artikel i 2008, at skriftkulturen har \u00e6ndret sig med en hastighed, som kan tage vejret fra \u00e9n: 4.300 \u00e5r fra skrift til bog, 1.150 \u00e5r fra bog til l\u00f8se typer, 524 \u00e5r fra l\u00f8se typer til internettet, 19 \u00e5r fra internettet til s\u00f8gemaskiner, 7 \u00e5r fra s\u00f8gemaskiner til Googles algoritmisk styrede relevans-s\u00f8gning. Han kunne have tilf\u00f8jet at den sidste udvikling medf\u00f8rte, at nye ord dukkede op i mange sprog: at google, at googlificere. (1)<\/p>\n

Selvom Google som s\u00f8gemaskine i nogle henseender v\u00e6lger s\u00f8gemuligheder fra (2) er den p\u00e5 grund af sin s\u00f8gepower og p\u00e5 grund af sine relevans-algoritmer blevet nummer et s\u00f8gemaskine i verden. Google har udvidet sin s\u00f8geflade (3) med bl.a. Google Scholar, som s\u00f8ger i b\u00f8ger og artikler af forskere, Google World med en fantastisk kortmaskine og Google Books, som i sin tid blev lanceret som et alternativ til eller m\u00e5ske lige frem d\u00f8den for den kendte bibliotekstype.<\/p>\n

Google Books<\/a> startede sin tilv\u00e6relse som et hemmeligt projekt i 2002, men blev offentliggjort p\u00e5 Frankfurt Bogmesse i oktober 2004 under navnet Google Print. (4)\u00a0 Selvom nogle forlag var begyndt at lave e-b\u00f8ger, var der p\u00e5 dette tidspunkt ikke megen bev\u00e6gelse i dette marked. Det var faktisk sv\u00e6rt at s\u00e6lge e-b\u00f8ger. Man diskuterede om det skyldtes, at l\u00e6serne ikke var indstillet p\u00e5 at l\u00e6se en hel bog ved sk\u00e6rmen, om det var kontrasten p\u00e5 sk\u00e6rmen der var for stor, eller om det var selve bogens materialitet, der gjorde e-bogs-markedet s\u00e5 tr\u00e6gt. Allerede i december 2004 annoncerede Google et helt nyt format p\u00e5 denne diskussion: Man havde indg\u00e5et en aftale med universitetsbibliotekerne i Michigan, p\u00e5 Harvard, Stanford og i Oxford (The Bodleian) samt New York Public Library om at digitalisere omkring 15 millioner bind indenfor de n\u00e6ste ti \u00e5r.<\/p>\n

N\u00e6sten umiddelbart startede en strid med rettighedsindehaverne (forfatterne og forl\u00e6ggerne) om mulighederne for at digitalisere og fremvise b\u00f8ger, som stadig var under copyright-beskyttelse. Det er lidt forskelligt fra land til land, men ofte er en bog beskyttet i hele en forfatters liv plus 70-80 \u00e5r efter forfatterens d\u00f8d. Det bet\u00f8d jo, at Google m\u00e5tte n\u00f8jes med at digitalisere b\u00f8ger, som i 2004 var trykt f\u00f8r fx 1854. Det ville da ogs\u00e5 v\u00e6re en god ting, men n\u00e6ppe noget som tiltalte millioner af l\u00e6sere verden over.<\/p>\n

I 2005 anlagde Authors Guild, the Association of American Publishers og forskellige forfattere og forl\u00e6ggere sag mod Google. I 2006 fulgte et sagsanl\u00e6g mod Google i Frankrig. I oktober 2008 indgik parterne i USA et forlig<\/a>. If\u00f8lge forliget betaler Google 125 mio $ til rettighedsindehaverne, til advokaterne i sagen og til at opbygge et Book Rights Registry. Man venter p\u00e5, at retten skal godkende forliget.<\/p>\n

Som en del af forliget har Google lavet et website, hvor forfattere og andre rettighedsindehavere af udsolgte, men copyrightbeskyttede b\u00f8ger, kan indgive krav inden 5.6.2010. De vil f\u00e5 60 $ pr. bog eller fra 5-15 $ for en del af et v\u00e6rk. Til geng\u00e6ld f\u00e5r Google lov til at s\u00f8ge i bogens tekst og fremvise korte citater (s\u00e5kaldte \u2019snippets\u2019) i s\u00f8geresultater samt op til 20 % af teksten i en \u2019preview\u2019. Google m\u00e5 annoncere p\u00e5 disse sider og s\u00e6lge digitale versioner af b\u00f8gerne. Copyrightindehavere vil f\u00e5 63 % indt\u00e6gterne fra reklame forbundet med deres v\u00e6rker. Der er mange rettighedsindehavere, som ikke er med i forliget, ligesom udenlandske ikke er blevet spurgt, men i princippet har samme muligheder for at registrere sig som de amerikanske.<\/p>\n

I august 2009 dannede en gruppe non-profit-organisationer The Open Book Alliance for at g\u00e5 imod Google. Amazon, Microsoft og Yahoo overvejede at g\u00e5 med i alliancen, og den 2. september meldte Amazon sig ind.<\/p>\n

Samme dag meddelte Tyskland officielt, at man er modstandere af aftalen<\/a> mellem Google og forfatterne\/forl\u00e6ggerne. Tysklands justitsminister talte som repr\u00e6sentant for den tredje st\u00f8rste bogproduktion i verden og indvendte, at aftalen overskrider de meget sn\u00e6vrere tyske regler og ikke tager hensyn til tyske interesser. Den 18. september sagde Justitsministeriet, at den foresl\u00e5ede aftale ikke ville blive godkendt uden \u00e6ndringer. Den overskred amerikansk anti-trust-lovgivning ved at give Google \u201dde facto eksklusiv ret til den digitale distribution af for\u00e6ldrel\u00f8se v\u00e6rker\u201d. For\u00e6ldrel\u00f8se v\u00e6rker er b\u00f8ger, hvis forfattere er ukendte eller ikke til at finde. En ny aftale skal v\u00e6re i orden inden den 9. november 2009.<\/p>\n

Der er s\u00e5ledes tre forskellige typer b\u00f8ger i Google Books i dag:<\/p>\n

    \n
  1. B\u00f8ger som stadig s\u00e6lges; hvis forl\u00e6ggeren vil det, kan de k\u00f8bes som e-b\u00f8ger gennem Google Books;<\/li>\n
  2. B\u00f8ger som er udsolgt, men som stadig er rettighedsbeskyttede; med mindre rettighedsindehaveren opgiver bogen, kan Google kun vise sm\u00e5 citater af det eller de ord, der er s\u00f8gt p\u00e5; og endelig<\/li>\n
  3. B\u00f8ger uden copyright, som bliver vist fuldt ud.<\/li>\n<\/ol>\n

    I 2006 integrerede Google OCLCs World Cat<\/a> (en katalog over b\u00f8ger i hele verden) i s\u00f8gningen, s\u00e5ledes at man kan f\u00e5 at vide, hvilket bibliotek i n\u00e6rheden af \u00e9n, der har bogen. I Danmark f\u00e5r man som regel en henvisning til bibliotek.dk<\/a>, hvoraf fremg\u00e5r hvilke danske biblioteker, der har bogen. Det g\u00e6lder b\u00e5de b\u00f8ger, som er scannet og b\u00f8ger som ikke er scannet. Hertil f\u00f8jede sig efterh\u00e5nden en del andre informationer, som har forbedret s\u00f8gningens muligheder. Der er dog stadig en del problemer med fx fremvisningen af navne, idet det er maskinelt afgjort, hvilket navn som vises. Der kan ogs\u00e5 v\u00e6re problemer med titler. (5)<\/p>\n

    I oktober 2009 annoncerede Google, at man havde scannet mere end 10 millioner b\u00f8ger. B\u00f8gerne scannes ind som de ser ud og fremvises i deres oprindelige typografi. Men de er samtidig OCR-scannet, hvorved det enkelte tegn genkendes, og teksten laves om til en tekstfil, dvs. det er muligt at s\u00f8ge i teksten. Der bruges en teknik, hvor man kan scanne mere end 1.000 sider i timen. Der er kommet mange universitetsbiblioteker til, is\u00e6r amerikanske, men ogs\u00e5 europ\u00e6iske som Ghent, Madrid, Lyon, Lausanne, Keio Universitetsbibliotek i Japan og Bayerische Staatsbibliothek. De ser en klar interesse i at kunne tilbyde deres egne studerende den service at kunne f\u00e5 elektronisk adgang til egne b\u00f8ger. Fra europ\u00e6isk side, ikke mindst fra fransk side, har der v\u00e6ret kritik af en sprogm\u00e6ssig massiv overv\u00e6gt af engelske b\u00f8ger.<\/p>\n

    I 2006 annoncerede Microsoft, at man ville lancere et lignende projekt kaldet Live Search Books. Projektet blev opgivet i 2008, og den ene million scannede b\u00f8ger findes nu i Internet Archive<\/a>, det n\u00e6stst\u00f8rste arkiv efter Google. I Europa har arkivet Europeana<\/a> ogs\u00e5 scannet b\u00f8ger, men tillige mange andre medier og rummer ca. 3 mio forskellige titler af alle medier. Biblioth\u00e9que Nationale i Frankrig har lavet sin egen base, Gallica<\/a>, som rummer 800.000 b\u00f8ger og andre medier og \u00f8ges med 5.000 om m\u00e5neden. Der er Projekt Gutenberg<\/a> i Tyskland og Projekt Runeberg<\/a> i Norden, som har gjorte mange public domain b\u00f8ger frit tilg\u00e6ngelige p\u00e5 nettet. I USA har The National Yiddish Book Center<\/a> digitaliseret en st\u00f8rre m\u00e6ngde jiddishe b\u00f8ger, som nu ligger frit tilg\u00e6ngelige i et nyt bladre-software.<\/p>\n

    Samtidig med denne udvikling har enkelte forlag ogs\u00e5 markedsf\u00f8rt hele bogdatabaser. F\u00f8rst kom Early English Books On-line. Basen indeholder ca. 100.000 b\u00f8ger fra den f\u00f8rste trykte engelske bog i 1475 til ca. 1700. Men planen er at inkludere alle 125.000 bind i de engelske kataloger. Der scannes her fra mikrofilm. Et andet projekt er Ebrary, som indeholder 16.000 b\u00f8ger trykt efter 1999, som alle er l\u00e6sbare og s\u00f8gbare p\u00e5 sk\u00e6rm, men som ikke kan printes i fuld l\u00e6ngde. Hertil skal l\u00e6gges en voksende underskov af digitaliseringsprojekter indenfor de enkelte sprogomr\u00e5der. De fleste nationalbiblioteker i Europa har forskellige projekter, som p\u00e5 l\u00e6ngere sigt vil v\u00e6re af stor betydning.\u00a0 Dertil kommer, at mange forlag er begyndt at udbyde flere e-bogstitler. P\u00e5 de st\u00f8rre biblioteker kan man i dag typisk f\u00e5 on-line-adgang til mange opslagsv\u00e6rker.<\/p>\n

    E-bogsudbuddet har bl.a. ventet p\u00e5 en fast trend indenfor hvilket elektronisk format, der skal anvendes. I \u00f8jeblikket markedsf\u00f8rer Amazon sin e-bogsl\u00e6ser, Kindle, i Europa. Kindlen underst\u00f8tter kun Amazons e-bogsformat, s\u00e5 man bliver bundet til at handle e-b\u00f8ger hos Amazon. Tilsvarende har andre producenter fors\u00f8gt p\u00e5 denne m\u00e5de at f\u00e5 sin del af markedet, helt parallelt til Apples sukces med Itunes og mp3-formatet til musik. Mange biblioteker er ogs\u00e5 begyndt at l\u00e5ne elektroniske filer ud. Ogs\u00e5 her findes flere modeller. Enten f\u00e5r man et download, som er frit eller et download, som \u00f8del\u00e6gger sig selv efter en vis \u2019l\u00e5netid\u2019. Samtidig er e-bogsmarkedet virkelig p\u00e5 vej opad. Det amerikanske salg af e-b\u00f8ger voksede i f\u00f8rste halv\u00e5r af 2009 fra $ 25,8 mio til $ 37,6 mio. (6)<\/p>\n

    Det er set fra brugernes synsvinkel et enormt skred gennem Google eller andre baser at f\u00e5 adgang til millionvis af b\u00f8ger, som bare er et klik eller to v\u00e6k. Man kan for b\u00f8ger, som er uden copyright, downloade en gratis PDF-kopi. Man kan s\u00e5ledes opbygge sit eget e-bibliotek helt gratis.<\/p>\n

    Problemerne ved Google Books er i nogle henseender de samme, som dukker op i andre digitaliseringsprojekter, hvor scanning foretages automatisk og ikke gennemg\u00e5s af et kritisk menneskeblik. S\u00f8ger man fx p\u00e5: <Oehlenschl\u00e4ger Poetiske Skrifter>, f\u00e5r man f\u00f8lgende fund:<\/p>\n

    Poetiske skrifter, Bind 25-26<\/strong> Af Adam Gottlob Oehlenschl\u00e4ger,<\/p>\n

    men hvad man i virkeligheden f\u00e5r er bd. 31 fra 1862 af hans Poetiske Skrifter og ikke bd. 25-26. Scanningen er fin nok, i billeder af de gotiske bogstaver. Men maskinens automatiske OCR-scanning af overskrifter er guld v\u00e6rd: fx<\/p>\n

    \u2019rane fortcetler e \u0432\u043e\u0434\u0430 i \u00c4ong\u00e4ljallen\u2019 for \u2019Hrane fort\u00e6ller en saga i Kongshallen\u2019.<\/p>\n

    Man kan ogs\u00e5 finde det 28. bind (blot som Poetiske Skrifter og med udgiveren Liebenberg som medforfatter) Her er overskrifterne i orden. Men hvor er alle de andre bind? Ingen kontrollerer \u00e5benbart om man kun f\u00e5r et halvt leksikon eller en tyvendedel af de samle skrifter.<\/p>\n

    S\u00f8ger man p\u00e5: <Ludvig Holberg Peder Paars>, f\u00e5r man:<\/p>\n

    Peder Paars: et comisk heltedigt<\/strong> Af Ludvig Holberg (baron), Adolph Engelbert Boye.<\/p>\n

    Boye er imidlertid udgiver og ordet \u2019Baron\u2019 er tilf\u00f8jet i h\u00e5ndskrift p\u00e5 titelbladet. Der er kort sagt ingen kontrol af informationen i de enkelte poster.<\/p>\n

    Indtil videre ser det ogs\u00e5 ud til, at der er en stor sk\u00e6vvridning i forhold til engelsk-sprogede b\u00f8ger. Desv\u00e6rre kan man ikke nogen steder se statistik over sprog. Men man kan \u2019snyde\u2019 ved at s\u00f8ge p\u00e5 et bestemt sprog og kun fuld tekst b\u00f8ger ved kun at skrive et meget almindeligt forekommende ord p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende sprog. En m\u00e5ling med mange svagheder, men den giver dog f\u00f8lgende vejledende billede:<\/p>\n

      \n
    1. Engelsk:\u00a0 1.440.587<\/li>\n
    2. Fransk\u00a0 246.600<\/li>\n
    3. Tysk 133.600<\/li>\n
    4. Dansk 14.958<\/li>\n
    5. Svensk 4.934<\/li>\n
    6. Russisk 3.052<\/li>\n
    7. Norsk 2.483<\/li>\n<\/ol>\n

      Det er som sagt kun de b\u00f8ger, som er uden copyright, Google Books indeholder derfor rigtig mange b\u00f8ger, de fleste, som stadig er omfattet af copyright og hvor fordelingen mellem de enkelte sprog sikkert er noget anderledes. Der er stadig rum for de europ\u00e6iske sprog til at udfordre Google ved at g\u00f8re den trykte kulturarv digitalt tilg\u00e6ngelig.<\/p>\n

      For bibliotekerne er den digitale udfordring ogs\u00e5 kommet t\u00e6t p\u00e5\u00a0 de sidste 15 \u00e5r. Udl\u00e5net af fysiske b\u00f8ger falder \u00e5r for \u00e5r, mens antallet af downloads af artikler stiger. Hvis ogs\u00e5 b\u00f8ger, ligesom nu artikler fra tidsskrifter, bliver tilg\u00e6ngelige on-line i en helt anden st\u00f8rrelsesorden, vil det naturligvis \u00e6ndre denne fordeling endnu mere. Hvordan dette vil \u00e6ndre bibliotekernes udformning i fremtiden, er der i \u00f8jeblikket mange bud p\u00e5. Men det vil n\u00e6ppe som forudsagt v\u00e6re bibliotekernes d\u00f8d, derimod en voldsom \u00e6ndring i deres funktioner. Den elektroniske bogforsyning, som Google vil fremme eller monopolisere, alt efter hvordan man nu ser p\u00e5 det, er en god sikring af den bogm\u00e6ssige kulturarv. Men det overfl\u00f8digg\u00f8r ikke biblioteker. Man skal stadig kunne komme tilbage til originalerne, b\u00e5de af videnskabelige grunde, men ogs\u00e5 fordi systemerne hele tiden skal kunne opfylde nye krav.<\/p>\n

      Man kan se en parallel i den revolution, som mikrofilmningen af aviserne medf\u00f8rte fra 1960erne og fremefter. I USA medf\u00f8rte det, at mange biblioteker smed deres indbundne \u00e5rgange af aviserne ud. Det har f\u00f8rt til, at for flere lokalaviser eksisterer der ikke l\u00e6ngere noget komplet originalt s\u00e6t. (7) Mikrofilmen er nu det n\u00e6rmeste, vi kommer. Men det er en d\u00e5rlig ide, fordi de f\u00f8rste fotograferinger er meget d\u00e5rligere end dem, som laves i dag, hvor man fx kan supplere med en OCR-scanning, s\u00e5 man kan lave elektronisk s\u00f8gning i avisens tekstmasse.<\/p>\n

      Noget lignende ser vi i dag efter de mange on-line tidsskrifter er kommet: Mange biblioteker kasserer i dag deres indbundne \u00e5rgange af tidsskrifter, som fylder p\u00e5 de dyre hylder. Men scanningen kan dels g\u00f8res bedre (fx er mange fysiske og medicinske artikler oprindeligt med farvebilag af grafer fx, men de er scannet i s\/h) og hvordan sikrer man sig fx at der i Danmark findes \u00e9t s\u00e6t af alle de vigtigste tidsskrifter? Det er der ingen, der har overblik over. S\u00e5 forskningsbibliotekerne vil i fremtidens samfund i en vis udstr\u00e6kning f\u00e5 en vigtig funktion som steder for forskning og arkivering. De lokale biblioteker vil formentlig i h\u00f8jere grad blive steder, hvor man kan bruge medier, man ikke har adgang til via sin computer.<\/p>\n

      _________________<\/p>\n

      [1]<\/a> Robert <\/span><\/span>Darnton<\/span><\/span>: The <\/span><\/span>Library<\/span><\/span> in the New Age, <\/span><\/span>The New York <\/span><\/em><\/span>Review<\/span><\/em><\/span> of <\/span><\/em><\/span>Books<\/span><\/em><\/span>, 12.6.2008.<\/span><\/span><\/p>\n

      <\/a>[2]<\/a> Fx kan man ikke trunkere i en <\/span><\/span>Google-s\u00f8gning<\/span><\/span> og man kan kun lave en \u2019<\/span><\/span>og\u2019-s\u00f8gning<\/span><\/span> og ikke en \u2019<\/span><\/span>eller\u2019-<\/span><\/span> og en \u2019<\/span><\/span>ikke\u2019-s\u00f8gning<\/span><\/span>, som er de muligheder den <\/span><\/span>boolske<\/span><\/span> logik giver i en normal databases\u00f8gning.<\/span><\/span><\/p>\n

      <\/a>[3]<\/a> G\u00e5 ind fra google.com og v\u00e6lge \u2019more\u2019.<\/span><\/span><\/p>\n

      <\/a>[4]<\/a> For historien bag, se Robert J. <\/span><\/span>Lackie<\/span><\/span>: From <\/span><\/span>Google<\/span><\/em><\/span> Print<\/span><\/em><\/span> to <\/span><\/span>Google<\/span><\/em><\/span> Book <\/span><\/em><\/span>Search<\/span><\/em><\/span>: The <\/span><\/span>Controversial<\/span><\/span> Initiative<\/span><\/span> and <\/span><\/span>Its<\/span><\/span> Impact<\/span><\/span> on<\/span><\/span> Other<\/span><\/span> Remarkable <\/span><\/span>Digitization<\/span><\/span> Projects, <\/span><\/span>The Reference <\/span><\/em><\/span>Librarian<\/span><\/em><\/span> 2008\/1, s. 35-53.<\/span><\/span><\/p>\n

      <\/a>[5]<\/a> Millie<\/span><\/span> Jackson: <\/span><\/span>Using<\/span><\/span> Metadata to Discover the <\/span><\/span>Buried<\/span><\/span> Treasure<\/span><\/span> in <\/span><\/span>Google<\/span><\/span> Book <\/span><\/span>Search<\/span><\/span>, <\/span><\/span>Journal of <\/span><\/em><\/span>Library<\/span><\/em><\/span> Administration<\/span><\/em><\/span> 2008\/1\/2, s. 165-73.<\/span><\/span><\/p>\n

      <\/a>[6]<\/a> Information <\/span><\/em><\/span>Today<\/span><\/em><\/span> oct<\/span><\/span>. 2009, 7.<\/span><\/span><\/p>\n

      <\/a>[7]<\/a> Nicholson Baker: <\/span><\/span>Double fold. <\/span><\/em><\/span>Libraries<\/span><\/em><\/span> and the <\/span><\/em><\/span>assault<\/span><\/em><\/span> on<\/span><\/em><\/span> paper<\/span><\/em><\/span>, New York 2001.<\/span><\/span><\/p>\n

      Morten Thing<\/strong><\/span>, dr. phil.
      \nForskningsbibliotekar, Roskilde Universitetsbibliotek<\/em><\/p>\n


      \n<\/span><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Den amerikanske bog- og kulturhistoriker Robert Darnton skrev i en artikel i 2008, at skriftkulturen har \u00e6ndret sig med en hastighed, som kan tage vejret fra \u00e9n: 4.300 \u00e5r fra skrift til bog, 1.150 \u00e5r fra bog til l\u00f8se typer, 524 \u00e5r fra l\u00f8se typer til internettet, 19 \u00e5r fra internettet til s\u00f8gemaskiner, 7 \u00e5r… L\u00e6s mere Google Books \u2013 Et udkast til et nyt bibliotek<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":49,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[47],"tags":[114,129,158,181,223,243,249,295,335,336,338,361,429,364,378,487,501,510,543,553,617,619,663,692,695,698,732,747,783,788,927,897,902,932,933,936,995,1030,1048,1049,1051,1052,1054,1136,1319,1320,1356,1367,1455,1472,1489,1629,1635,1700,1747,1809,1763,1790,1815,1900,1901,1909,1916,1969,2009,2010,2061,2068,2084,2103,2144,2145,2149,2170,2184,2244,2282,2333,2381,2382,2450,2452,2470,2490,2491,2499,2524,2571,2576,2667,2669,2709,2978,2979,2830,2861,3031,3063,3071,3187,3194,3197,3259,3271,3385,3394],"class_list":["post-2873","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-teknologi","tag-algoritme","tag-amazon","tag-anmeldelser","tag-apple","tag-association-of-american-publishers","tag-authors-guild","tag-aviser","tag-bayerische-staatsbibliothek","tag-bibliotek","tag-bibliotek-dk","tag-bibliotheque-nationale","tag-bog","tag-bger","tag-boghistorie","tag-book-rights-registry","tag-citater","tag-computer","tag-copyright","tag-dansk-svensk","tag-database","tag-digital","tag-digitalisere","tag-download","tag-e-bger","tag-early-english-books-on-line","tag-ebrary","tag-elektronisk","tag-engelsk","tag-europa","tag-europeana","tag-forldrelse-vrker","tag-forfatter","tag-forlag","tag-frankfurt-bogmesse","tag-frankrig","tag-fransk","tag-gallica","tag-ghent","tag-google","tag-google-books","tag-google-print","tag-google-scholar","tag-google-world","tag-harvard","tag-internet","tag-internet-archive","tag-japan","tag-jiddish","tag-katalog","tag-keio-universitetsbibliotek","tag-kindle","tag-kulturarv","tag-kulturhistorie","tag-lausanne","tag-live-search-books","tag-lse-typer","tag-ludvig-holberg","tag-lyon","tag-madrid","tag-michigan","tag-microsoft","tag-mikrofilm","tag-millie-jackson","tag-mp3","tag-national-yiddish-book-center","tag-nationalbibliotek","tag-new-york-public-library","tag-nicholson-baker","tag-norden","tag-norsk","tag-oclc","tag-ocr","tag-oehlenschlager","tag-on-line","tag-opslagsvrk","tag-oxford","tag-peder-paars","tag-poetiske-skrifter","tag-projekt-gutenberg","tag-projekt-runeberg","tag-reklame","tag-relevans","tag-rettigheder","tag-robert-darnton","tag-robert-j-lackie","tag-romanske-sprog","tag-russisk","tag-sats","tag-scanne","tag-skrift","tag-skriftkultur","tag-snippets","tag-sgemaskiner","tag-sgning","tag-sprogteknologi","tag-stanford","tag-tegn","tag-the-bodleian","tag-the-open-book-alliance","tag-typografi","tag-tysk","tag-tyskland","tag-universitetsbibliotek","tag-usa","tag-world-cat","tag-yahoo","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2873","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/49"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2873"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2873\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2873"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2873"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2873"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}