{"id":2912,"date":"2009-11-05T00:35:52","date_gmt":"2009-11-04T22:35:52","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=2912"},"modified":"2009-11-05T00:35:52","modified_gmt":"2009-11-04T22:35:52","slug":"ekkolokalisering-hos-dyr-og-mennesker","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/11\/05\/ekkolokalisering-hos-dyr-og-mennesker\/","title":{"rendered":"Ekkolokalisering hos dyr og mennesker"},"content":{"rendered":"
\"Marsvin\"
Ved Fjord&B\u00e6lt arbejder vi med tr\u00e6nede marsvin for at finde ud af, hvordan tandhvaler bruger ekkolokalisering til at fange fisk. P\u00e5 billedet ser vi Freja, som ligger standby ved sit navneskilt (den gr\u00f8nne trekant), som tr\u00e6neren Jakob H Kristensen holder ned foran hende. (Foto: Sovlin Zankl)<\/figcaption><\/figure>\n

H\u00f8relsen er en meget vigtig sans hos n\u00e6sten alle dyrearter. Ogs\u00e5 for mennesket er h\u00f8relsen af central betydning. Normalt opfatter vi os som en dyreart, hvis sanseindtryk er meget baserede p\u00e5 synet snarere end h\u00f8relsen.<\/p>\n

Denne holdning m\u00e6rker vi ogs\u00e5 i vores sprogbrug: Udtrykket Jeg har selv<\/span> set det<\/em> bruges tit som en bekr\u00e6ftelse af, at det der omtales er sandt og rigtigt. Hvis nogen i stedet siger Det er kun noget jeg har h\u00f8rt,<\/em> s\u00e5 indikerer vedkommende, at der er usikkerhed omkring det faktuelle i det som er under diskussion.<\/p>\n

Faktisk er menneskets h\u00f8relse meget veludviklet. Sammenlignet med en del andre pattedyr s\u00e5 er vi noget begr\u00e6nsede i det frekvensomr\u00e5de vi kan h\u00f8re. Men, n\u00e5r det kommer til at h\u00f8re svage signaler i st\u00f8j, eller at udpege en speciel lydkilde n\u00e5r den pr\u00e6senteres sammen med andre, \u00a0s\u00e5 er vi med blandt de allerbedste dyr.<\/p>\n

Menneskets h\u00f8relse bruges til en m\u00e6ngde forskellige funktioner. Selvf\u00f8lgelig fylder h\u00f8relsen en vigtig rolle ved kommunikation, men den har ogs\u00e5 andre enormt vigtige funktioner: uden h\u00f8relse bliver vi nemt desorienterede og har meget sv\u00e6rt ved at f\u00f8lge med i hvad der sker omkring os. Faktisk er vores synsfelt meget begr\u00e6nset: det er kun indenfor nogle ganske f\u00e5 grader at synesansen virker optimalt. Mens h\u00f8relsen virker meget fint i alle mulige retninger omkring os.<\/p>\n

Vi kan hurtigt forst\u00e5 h\u00f8relsens betydning for mennesker n\u00e5r vi observerer hvor godt mange synsskadede klarer sig i sociale situationer: de kan tr\u00e6ne sig i at f\u00f8lge med i konversationer og v\u00e6re godt orienterede om det som sker omkring dem med hj\u00e6lp h\u00f8relsessansen. For h\u00f8reskadede er det mange gange ekstremt sv\u00e6rt at deltage i store folkesamlinger, hvor mennesker taler i munden p\u00e5 hinanden, og at have en generel opfattelse om hvad der sker omkring dem.<\/p>\n

Selv om vi gerne f\u00e5r den opfattelse, at \u00f8rets prim\u00e6re funktion er at lytte efter mennskelig tale, s\u00e5 findes der en del tegn p\u00e5, at h\u00f8resens vigtigste rolle er at finde et andet sted henne. Vores bedste f\u00f8lsomhed for lyde er ikke<\/em> i det frekvensomr\u00e5de hvor vi kommunikerer med hinanden, men i det frekvensomr\u00e5de hvor sm\u00e5 b\u00f8rn skriger. Der findes ingenting som lyder s\u00e5 gennemsk\u00e6rende for et menneske, som et lille barn som gr\u00e6der, og man f\u00e5r umiddelbart lyst til at g\u00f8re alt hvad der st\u00e5r i ens magt for at f\u00e5 barnet til at atter blive glad.<\/p>\n

Alt dette g\u00e6lder ikke bare for mennesker, men ogs\u00e5 for alle de dyr som omgiver os. Faktisk s\u00e5 har alle hvirveldyr som vi kender, \u00f8rer. Der findes nogle ganske f\u00e5 eksempler p\u00e5 hvirveldyr, som mistet hele eller dele af \u00f8jnene (f.eks en del fiskearter som lever i konstant m\u00f8rke eller i vand med meget ringe sigtbarhed), men der findes s\u00e5 vidt jeg ved ikke noget eksempel p\u00e5 et hvirveldyr som mistet h\u00f8resansen. Lyd er nemlig et enormt vigtigt signal at indhente for organismer som lever i alle typer af medier. Der findes ogs\u00e5 mange eksempler p\u00e5 dyr som h\u00f8rer relativt godt, men som ikke laver nogen som helst lyde. Det bedst kendte eksempel er guldfisken: faktisk har denne art en meget veludviklet h\u00f8relse, men der er aldrig optaget en eneste type af lyde fra denne fisk. Hvorfor guldfisk har brug for s\u00e5 gode \u00f8rer for livet i lavvandede damomr\u00e5der er stadig en g\u00e5de for videnskaben.<\/p>\n

Der findes gode grunde til at mene, at dyr har udviklet h\u00f8relse ikke prim\u00e6rt for at kunne snakke med hinanden, men for at kunne orientere sig bedre i deres omgivelser. H\u00f8relse er en suver\u00e6n m\u00e5de at lytte efter b\u00e5de byttedyr og rovdyr omkring sig, og farer, orienteringsm\u00e6rker, m.v. Denne basale funktion i h\u00f8relsen findes i h\u00f8jeste grad ogs\u00e5 hos mennesker.<\/p>\n

Indenfor pattedyrene findes der to grupper af dyr, som har udviklet en helt speciel evne til at unders\u00f8ge omgivelserne med hj\u00e6lp af lyde. B\u00e5de tandhvaler og insektspisende flagermus har evnen til at ekkolokalisere<\/a>:<\/em> der bliver udsendt en kort retningsbestemt lydpuls, og s\u00e5 lytter dyret efter de ekkoer som kommer tilbage fra genstande, byttedyr m.v. P\u00e5 denne m\u00e5de kan en delfin detektere en fisk p\u00e5 flere snese <\/span> meter, m\u00e5ske nogle gange hundreder af meters afstand, langt l\u00e6ngere end den kunne klare med synets hj\u00e6lp alene. En flagermus bruger ekkolokalisering til at finde vej frem gennem skoven i totalt m\u00f8rke, og ogs\u00e5 at detektere og indfange insekter, som er dens byttedyr.<\/p>\n

Ekkolokalisering kan forekomme at v\u00e6re en n\u00e6sten magisk sans, som m\u00e5 v\u00e6re enormt sv\u00e6r at bemestre. Der skal udsendes meget kraftige og direktionelle lydst\u00f8d med meget korte mellemrum, og s\u00e5 skal h\u00f8relsen derimellem indstilles p\u00e5 at detektere nogle meget sm\u00e5 ekkoer som kommer tilbage. N\u00e5r man ser en flagermus som er i gang med at ekkolokalisere s\u00e5 kan det n\u00e6sten synes magisk, den m\u00e5de det lykkes dem at detektere og f\u00e5 fat p\u00e5 byttet. Derfor kan man ogs\u00e5 sp\u00f8rge sig, hvordan har en s\u00e5dan enormt specialiseret sans nogensinde kunnet udvikle sig?<\/p>\n

\"Ray,
Ray, 2004<\/figcaption><\/figure>\n

For en biolog kan det derfor v\u00e6re befriende, men samtidig ikke mindre fascinerende, at opdage at der faktisk er andre dyregrupper som kan udvikle en sorts primitiv form for ekkolokalisering. Blandt andet er der nogle forskellige type af fugle, som bruger ekkolokalisering (f.eks. den art, hvis bo man laver den s\u00e5kaldte svaleredesuppe af i Kina). Et andet meget sp\u00e6ndende eksempel er mennesket. Der findes flere eksempler p\u00e5 mennesker, som spontant<\/em> har udviklet en ekkolokaliseringssans. Et godt eksempel er Ray Charles<\/em>, som brugte ekkoerne fra lyden n\u00e5r hans sko sattes ned p\u00e5 gulvet, til at orientere sig i et rum (se den Oscar-bel\u00f8<\/span>nnede film Ray<\/a>).<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Hos nogle mennesker har ekkolokalisering udviklet sig til et meget sofistikeret niveau. De bedst kendte eksempler er Ben Underwood<\/a><\/em> og Daniel Kish<\/a><\/em>. Lige som Ray Charles udviklede Ben og Daniel allerede som sm\u00e5 b\u00f8rn evnen til at detektere ekkoer efter at de havde udsendt en lydpuls. De forfinede gennem \u00e5rene denne sans til perfektion.<\/p>\n

Ben d\u00f8de desv\u00e6rre i januar, men p\u00e5 YouTube<\/span> findes denne fantastiske dokumentar<\/a> (50 min i 5 dele) hvor han cykler, st\u00e5r p\u00e5 rullesk\u00f8jter, spiller basketball og laver stort set alt det som b\u00f8rn med syn (Ben er totalt blind) laver, men som man normalt nok ville vide ikke kunne laves af blinde.<\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

Daniel har sit eget firma<\/a> i Los Angeles<\/span>, hvor han arbejder med undervisning og coaching af b\u00f8rn. Han fokuserer sin undervisning b\u00e5de p\u00e5 at undervise i ekkolokalisering, men ogs\u00e5 i hvordan vi opfatter vores lydomgivelser generelt, og hvordan man kan bruge sine \u00f8rer til at l\u00e6re omgivelserne at kende. Daniels program er enormt vigtigt og banebrydende indenfor blindeundervisning og har haft stor betydning for den personlige udvikling hos de personer som har l\u00e6rt om det.<\/p>\n

Der er stor aktivitet indenfor hval- og flagermusforskning i Danmark. Et stort specialiseringsomr\u00e5de er indenfor ekkolokalisering hos dyr. Der bliver unders\u00f8gt, hvordan tandhvaler bruger ekkolod til at finde bytte under vand, og hvordan flagermus kan finde og fange sm\u00e5 insekter i totalt m\u00f8rke. En stor del af forskningen g\u00e5r ud p\u00e5 at forst\u00e5 detaljerne i de specielle evner som b\u00e5de flagermus og tandhval ejer.<\/p>\n

I marts 2009 inviterede Fjord&B\u00e6lt<\/span><\/a> Daniel Kish til et to-dagers seminar omkring ekkolokalisering hos dyr og mennesker. Seminaret var sponsoreret af Oticon Fonden<\/a>, og der blev afholdt foredrag af nogle af verdens st\u00f8rste eksperter p\u00e5 omr\u00e5det. Der blev ogs\u00e5 lavet eksperimenter, hvor Daniel blev bedt om at detektere og skelne genstande i rummet.<\/p>\n

\"Kish\"
Professor Cynthia Moss under fors\u00f8g med Daniel Kish, som skal fort\u00e6lle hende hvilken af de to foliebekl\u00e6dte kugler der er st\u00f8rst.<\/figcaption><\/figure>\n

Professor Cynthia Moss<\/a><\/span>, som er ekspert i flagermus’ evne til at bruge ekkolokalisering, lavede nogle detektionsfors\u00f8g<\/span> med Daniel. Det viste sig, at han godt kunde m\u00e6rke objekter af en h\u00e5ndbolds st\u00f8rrelse p\u00e5 en eller et par meters afstand. Videre kunne han med sin sonar m\u00e6rke forskel p\u00e5, om objekterne var lavet af h\u00e5rdt eller bl\u00f8dt materiale, om de var flade eller mere runde.<\/p>\n

\"Klik\"
Tidsserie af lydoptagelse af ekkolokaliseringsklik fra Daniel<\/figcaption><\/figure>\n

De lydsignaler, som Daniel ekkolokaliserer med, laves ved at klikke med tungen mod ganen, samtidigt med at munden holdes halvt \u00e5ben. P\u00e5 denne m\u00e5de genereres der klikkelyde. Lydene er meget korte, kun et par millisekunder lange. Deres frekvensindhold er centreret omkring 2-4 kHz, hvilket jo er perfekt, idet at de ekkoer, som kommer tilbage, vil havne i det frekvensb\u00e5nd hvor mennesket er mest f\u00f8lsomt. Grunden til at bruge meget korte signaler er, at dette g\u00f8r det nemmere at m\u00e5le tidsforskellen mellem det udsendte signal og det tilbagevendende ekko, information som bruges til at vurdere afstanden til objektet. Flagermus og hvaler bruger i mange tilf\u00e6lde endnu kortere signaler af meget h\u00f8j frekvens. Det h\u00f8je frekvensindhold g\u00f8r at mindre genstande og strukturer giver ekko tilbage, og derfor opn\u00e5r disse ekkolokaliseringsspecialister en meget h\u00f8jere opl\u00f8sning i deres ekkolokaliseringsevner end Daniel.<\/p>\n

Fors\u00f8gene med Daniel skal forts\u00e6tte i 2010, n\u00e5r Fjord&B\u00e6lt starter et 3-\u00e5rigt projekt op for at udvikle nye tiltag indenfor naturformidling for blinde. Formidlingsforl\u00f8bene bliver baseret p\u00e5 den viden vi har f\u00e5et ved at studere Daniel og andre blinde mennesker, og deres evner til at navigere med hj\u00e6lp af lyde, og samtidigt ved at sammenligne med hvordan andre dyr l\u00f8ser lignende opgaver.<\/p>\n

\"x\"<\/p>\n

For at l\u00e6re mere om Fjord&B\u00e6lts projekt omkring naturvejledning for blinde, s\u00e5 pr\u00f8v at kik ind p\u00e5 www.fjord-baelt.dk<\/a>, hvor vi fortl\u00f8bende vil opdatere l\u00e6serne om projektet.<\/p>\n

Magnus Wahlberg<\/strong>, chefbiolog
\nFjord&B\u00e6lt<\/a>, Kerteminde<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H\u00f8relsen er en meget vigtig sans hos n\u00e6sten alle dyrearter. Ogs\u00e5 for mennesket er h\u00f8relsen af central betydning. Normalt opfatter vi os som en dyreart, hvis sanseindtryk er meget baserede p\u00e5 synet snarere end h\u00f8relsen. Denne holdning m\u00e6rker vi ogs\u00e5 i vores sprogbrug: Udtrykket Jeg har selv set det bruges tit som en bekr\u00e6ftelse af,… L\u00e6s mere Ekkolokalisering hos dyr og mennesker<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":50,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[96,300,357,517,525,569,678,713,714,715,850,853,856,947,1064,1102,1125,1242,1243,1221,1352,1776,1857,3423,2230,2430,2559,2729,2959,2963,2964,2998,3017,3322],"class_list":["post-2912","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-akustik","tag-akustik","tag-ben-underwood","tag-blinde","tag-cynthia-moss","tag-daniel-kish","tag-delfin","tag-dyr","tag-ekko","tag-ekkolod","tag-ekkolokalisering","tag-fisk","tag-fjordblt","tag-flagermus","tag-frekvens","tag-grad","tag-guldfisk","tag-handicap","tag-hrelsen","tag-hresansen","tag-hvaler","tag-jakob-h-kristensen","tag-lyd","tag-marsvin","tag-ret","tag-oticon-fonden","tag-ray-charles","tag-sanser","tag-sonar","tag-synet","tag-synssansen","tag-synsskadet","tag-tale","tag-tandhvaler","tag-videoer","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2912","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/50"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2912"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2912\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2912"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2912"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2912"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}