{"id":3055,"date":"2009-11-16T08:44:06","date_gmt":"2009-11-16T06:44:06","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=3055"},"modified":"2009-11-16T08:44:06","modified_gmt":"2009-11-16T06:44:06","slug":"serbokroatisk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/11\/16\/serbokroatisk\/","title":{"rendered":"Serbokroatisk"},"content":{"rendered":"

[Dette indl\u00e6g blev sendt i P1s Panorama<\/a> 31. august 2007 og kan h\u00f8res her<\/a>. 14:40]
\n<\/em><\/span>\n<\/p>\n

<\/em><\/span><\/p>\n

\""Stari
"Stari most", den ber\u00f8mte osmanniske bro over Neretva fra 1566, blev \u00f8delagt af kroatiske styrker i 1993 og genopf\u00f8rt i 2004.<\/figcaption><\/figure>\n

Den tyske forfatter Heinrich Heine<\/a> skrev i 1821, at<\/p>\n

\n

\u201dD\u00e9r, hvor man br\u00e6nder b\u00f8ger, vil man ende med ogs\u00e5 at br\u00e6nde mennesker\u201d.<\/p>\n<\/blockquote>\n

I ex-Jugoslavien br\u00e6ndte man ikke b\u00f8ger \u2013 men man rensede sproget. Og det g\u00f8r man stadig.<\/p>\n

Her g\u00e5r folk over den ber\u00f8mte tyrkiske bro<\/a> i den \u00f8stbosniske by Mostar<\/a>. Broen var oprindeligt fra 1500-tallet, den blev \u00f8delagt under krigen i 90’erne<\/a> \u2013 men er nu genopbygget. Og det er netop i krigens Mostar, sociologen Bo\u017eidar Jak\u0161i\u0107\u00a0 begynder sin fort\u00e6lling om det, der i Jugoslaviens tid hed \u2019serbokroatisk<\/a>\u2019.<\/p>\n

\u201dMostar i Herzegovina er en vidunderlig by. Der bor serbere, bosnjakker og kroater \u2013 men under krigen satte kroaterne sig p\u00e5 den del af byen, der ligger p\u00e5 vestbredden af floden Neretva, mens bosnjakkerne satte sig p\u00e5 \u00f8stbedden. Og hvad skete der?\u201d<\/p><\/blockquote>\n

– sp\u00f8rger Bo\u017eidar Jak\u0161i\u0107 retorisk.<\/p>\n

De sidste 30 \u00e5r har han boet og arbejdet i Beograd, men han er f\u00f8dt i Sarajevo i Bosnien. Hovedinteressen er \u2013 som han siger \u2013 \u201dden ex-jugoslaviske tragedie\u201d \u2013 og d\u00e9r spiller sproget en afg\u00f8rende rolle, mener han. Der var nemlig en direkte forbindelse mellem sproget og krigen, mellem sprogrensning og etnisk rensning, siger Jak\u0161i\u0107.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 d\u00e9rfor, han er begyndt at fort\u00e6lle om Mostar, som p\u00e5 mange m\u00e5der er typisk for b\u00e5de krigens og efterkrigens Bosnien: I dag er der ikke mange serbere tilbage i byen \u2013 som i praksis stadig er delt mellem kroater og muslimske bosnjakker.<\/p>\n

Delingen er ogs\u00e5 sproglig \u2013 i dag, men endnu mere under krigen, fort\u00e6ller Jak\u0161i\u0107:<\/p>\n

\u201dI en caf\u00e9 i Mostar hang der et skilt om, at \u2019her s\u00e6lger man kava\u2019<\/em> \u2013 hvilket er den kroatiske form af ordet kaffe, og d\u00e9n kunne man f\u00e5 for 1 kuna … hvor \u2019kuna\u2019 er den kroatiske m\u00f8ntenhed.<\/p>\n

Men man s\u00e6lger ogs\u00e5 \u2019kahva\u2019<\/em> p\u00e5 caf\u00e9en \u2013 alts\u00e5 den bosnjakkisk-muslimske variant af ordet \u2013 og kahva f\u00e5r man for to kuna.<\/p>\n

Og hvis man vil have ‘kafa\u2019 <\/em>\u2013 den serbiske form af ordet kaffe \u2013 s\u00e5 kan man ogs\u00e5 f\u00e5 d\u00e9t … men det koster \u00e9n \u201den kugle\u201d.<\/p>\n

Hvis ikke d\u00e9t er en direkte sammenh\u00e6ng mellem krigen og sproget, hvad er det s\u00e5?!\u201d<\/p><\/blockquote>\n

– sp\u00f8rger Jak\u0161i\u0107\u00a0 og peger p\u00e5, hvordan det, der i sin natur er et middel til at kommunikere med \u2013 sproget \u2013 op til, under og endnu efter krigen i ex-Jugoslavien er blevet et middel til at forhindre kommunikation.<\/p>\n

\"xx\"
Bosnien Hercegovinas etniske sammens\u00e6tning i 1991, f\u00f8r borgerkrigen og dens etniske udrensninger (Wikimedia)<\/figcaption><\/figure>\n

Der er sket det, at det sprog, der i Jugoslaviens tid, var eet sprog \u2013 serbokroatisk, som sammen med slovensk<\/a> og makedonsk<\/a> var Jugoslaviens officielle sprog \u2013 i dag er mindst tre sprog, sandsynligvis snart fire og senere m\u00e5ske flere endnu.<\/p>\n

I Kroatien er kroatisk<\/a> det officielle sprog, i Serbien er det serbisk<\/a>, mens b\u00e5de bosnisk<\/a>, kroatisk og serbisk er officielle sprog i Bosnien.<\/p>\n

I Montenegro forhandler man \u2013 eller \u2019sk\u00e6ndes\u2019 er m\u00e5ske et bedre ord \u2013 om, hvad landets sprog skal hedde i forfatningen: \u2019serbisk\u2019 eller \u2019montenegrinsk<\/a>\u2019.<\/p>\n

Hele systemet er noget, mange mennesker griner lidt af \u2013 og tit ogs\u00e5 synes er tragisk.<\/p>\n

Ordet \u2019serbokroatisk\u2019 blev f\u00f8rste gang brugt af en slovensk sprogforsker i 1836. I 1850 indgik serbiske og kroatiske forfattere i Wien \u2013 der fungerede som centrum for sydslaviske intellektuelle, hvis hjemegne var underlagt fremmede imperier \u2013 de indgik en aftale om et f\u00e6lles sprog.<\/p>\n

Efter 1. Verdenskrig blev Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere oprettet, og det blev officiel politik, at kroater, serbere og bosniere talte samme sprog.<\/p>\n

Fra 1929, hvor den serbiske konge omd\u00f8bte landet til Jugoslavien, blev landets sprog kaldt \u2019jugoslavisk\u2019 \u2013 mens Titos socialistiske Jugoslavien efter Anden Verdenskrig havde \u2019serbokroatisk\u2019 som et af sine tre officielle sprog.<\/p>\n

Sproget serbokroatisk gik i opl\u00f8sning sammen med landet Jugoslavien og er i dag officielt et d\u00f8dt sprog, som ingen taler.<\/p>\n

For at vende tilbage til Mostar \u2013 hvor sociologen Jak\u0161i\u0107\u00a0 fortalte om en caf\u00e9s skilt for kaffe \u2013 s\u00e5 er midaldrende Zlatko \u0160emsudin Serdarevi\u0107 journalist ved det bosnjakkiske TV-Mostar og skriver ogs\u00e5 for Sarajevoavisen ‘Oslobodjenje<\/a>‘.<\/p>\n

Og han siger om den lille bys tre sprog:<\/p>\n

\u201dDet virker for mig som en vits.<\/p>\n

Politikerne \u2013 og de intellektuelle \u2013 lyver for folk. De ved alle sammen, at det er eet sprog \u2013 men fordi de vil holde fast i magten og status quo, s\u00e5 opdeler de alting. Hvis de kunne, ville de dele luften og vandet.<\/p>\n

Vi taler samme sprog \u2013 med variationer, der er s\u00e5 sm\u00e5, at politikerne ikke kan s\u00f8rge for, at det faktisk bliver forskellige sprog \u2013 men de kan sige, at de er forskellige, og de kan kalde dem noget forskelligt.<\/p>\n

De \u00f8nsker, at deres nationalistiske partier bliver s\u00e5 l\u00e6nge som muligt ved magten \u2013 og derfor f\u00f8rer de nu kamp om sproget for p\u00e5 den m\u00e5de at blive ved at opdele folk.<\/p>\n

Derfor har vi her i Mostar ogs\u00e5 parallelle skoler, hvor undervisningssproget er henholdsvis bosnisk og kroatisk. Og nogle bosnjakkiske og kroatiske b\u00f8rn m\u00e5 tage i skole p\u00e5 den anden side af floden i forhold til, hvor de bor \u2013 samtidig med, at man udm\u00e6rket v\u00e9d, at det er eet og samme sprog\u201d.<\/p><\/blockquote>\n

Serdarevi\u0107 tilf\u00f8jer, at Mostar ogs\u00e5 har et bosnjakkisk og et kroatisk teater, hvor man spiller p\u00e5 hhv. bosnisk og kroatisk. Ligesom der er et kroatisk- og et bosnisksproget universitet.<\/p>\n

Kroaterne har i ex-Jugoslavien ry for mest ih\u00e6rdigt at insistere p\u00e5, at deres sprog er forskelligt fra b\u00e5de serbisk og bosnisk. Is\u00e6r efter 1990 fandt de kroatiske myndigheder gamle ord og udtryk frem \u2013 eller opfandt helt nye \u2013 og smed mange, man havde til f\u00e6lles med de andre, ud.<\/p>\n

Men det er ikke altid, virkeligheden kan f\u00f8lge med sprogsmedene:<\/p>\n

I Beograd finder sociologen Bo\u017eidar Jak\u0161i\u0107\u00a0 en pose frem, der har v\u00e6ret sukker i. Det traditionelle navn for en sukkerfabrik \u2013 ogs\u00e5 den i Zupanja i Kroatien, hvor posen er fra \u2013 er \u2019\u0161ecerana\u2019. D\u00e9t kommer af \u2019\u0161ecer\u2019, sukker – men kroaterne har opfundet en ny betegnelse: ‘sladorana’, viser Jak\u0161i\u0107\u00a0 p\u00e5 posen:<\/p>\n

\u201dD\u00e9t ord kommer af \u2019slatko\u2019, der betyder \u2019s\u00f8dt\u2019. Problemet er, at der ikke findes nogen \u2019sladorana\u2019 i Zupanja.<\/p>\n

D\u00e9t ser man af fabrikkens adresse, der ogs\u00e5 st\u00e5r p\u00e5 posen \u2013 og den er \u2019Naselje \u0160ecerana\u2019, alts\u00e5 \u2019sukkerfabrik-distriktet\u2019, nummer 63.<\/p>\n

Desuden er fabrikkens eget logo et \u2019\u0160\u2019 \u2013 alts\u00e5 \u0160 som \u0161ecerana, og ikke s som sladorana\u201d<\/p><\/blockquote>\n

– forklarer Jak\u0161i\u0107\u00a0 og ved ikke, om han skal le eller gr\u00e6de.<\/p>\n

S\u00e5dan er mange ord, som f\u00f8r var f\u00e6lles, blevet skiftet ud med nye for at \u2019bevise\u2019, at \u2019der er tale om forskellige sprog\u2019.<\/p>\n

\u201dI Kroatien er der udkommet en \u2019razlikovni hrvatsko-srpski re\u010dnik\u2019 \u2013 en ordbog over, hvilke forskelle, der er p\u00e5 kroatisk og serbisk. Og jeg tager s\u00e5 ordbogen, d\u00e6kker den kroatiske del til og sp\u00f8rger serbiske nationalister:<\/p>\n

\u2019Er dette her ord \u00e6gte serbisk eller er det \u00e6gte kroatisk?\u2019 \u2013 \u2019Hmm, d\u00e9t m\u00e5 v\u00e6re kroatisk\u2019 \u2013 \u2019Nej, det er serbisk\u2019. \u2019og dette h\u00e9r?\u2019, sp\u00f8rger jeg … \u2019Hmm, det m\u00e5 v\u00e6re serbisk\u2019 \u2013 \u2019Nej, det er kroatisk\u2019. Osv. Og det samme med kroatiske nationalister: de kender heller ikke de forskelle\u201d.<\/p><\/blockquote>\n

Jak\u0161i\u0107\u00a0 siger, at groft sagt har alle ex-serbokroatisk-talende den samme base af ord \u2013 og i forskellige egne har man s\u00e5 i hverdagen i nogle tilf\u00e6lde valgt at bruge forskellige af dem. Derfor forst\u00e5r folk hinanden \u2013 selv om brugen af et bestemt ord kan virke us\u00e6dvanlig.<\/p>\n

De ord markerer, hvor i ex-Jugoslavien den talende kommer fra \u2013 men det betyder ikke, at ordene er s\u00e6rligt \u2019kroatiske\u2019 eller \u2019serbiske\u2019, siger Jak\u0161i\u0107:<\/p>\n

Her er vi ved en bager \u2013 alts\u00e5 d\u00e9r, hvor man fremstiller noget helt grundl\u00e6ggende i enhvers hverdag .. og Jak\u0161i\u0107\u00a0 forklarer:<\/p>\n

\u201dOrdet \u2019kruh\u2019, der betyder br\u00f8d, er for serbiske nationalister som en r\u00f8d klud sat for en tyr \u2013 for de tror, det er \u2019\u00e6gte kroatisk\u2019.<\/p>\n

Men i det serbiske sprog findes begrebet \u2019kruhna pec\u2019 \u2013 alts\u00e5 en ovn til at bage br\u00f8d i. For \u2019kruh\u2019 er ogs\u00e5 et meget gammelt serbisk ord.<\/p>\n

Omvendt tror de i Kroatien, at \u2019hleb\u2019 \u2013 som br\u00f8d i dag kaldes i Serbien \u2013 er et serbisk ord. Men kruh og hleb har byttet plads: \u2019kruh\u2019 er kommet til Kroatien fra Serbien \u2013 mens \u2019hleb\u2019 kom her til Serbien .. fra Kroatien\u201d.<\/p><\/blockquote>\n

Jak\u0161i\u0107\u00a0 tilf\u00f8jer, at p\u00e5 samme m\u00e5de bruger man i Serbien ordet \u2019kuca\u2019 for hus \u2013 som man i Kroatien kalder \u2019dom\u2019.<\/p>\n

Men p\u00e5 serbisk danner man ordet husmor ud fra det kroatiske ord \u2013 og siger \u2019dom-acica\u2019. Mens man i Kroatien bruger det serbiske ord som udgangspunkt for ordet \u2019husmor\u2019: kuca-nica.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de kommer sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad der er \u2019\u00e6gte\u2019 serbisk, kroatisk, bosnisk og montenegrinsk til at virke temmelig uoverskueligt.<\/p>\n

Men selv om \u2019den sproglige purisme\u2019 i de ex-jugoslaviske lande \u2013 som nationalismen i det hele taget \u2013 ikke er s\u00e5 st\u00e6rk som for 10-15-20 \u00e5r siden, s\u00e5 forts\u00e6tter nogle den m\u00e5lrettede proces med at f\u00e5 deres sprog til at skille sig ud fra naboernes.<\/p>\n

I for\u00e5ret 2007 kom der f.eks. en ny kroatisk retskrivning. I det seri\u00f8st-satiriske ugemagasin Feral Tribune<\/a> forbandt en kommentator \u2013 som sociologen Jak\u0161i\u0107\u00a0 g\u00f8r det \u2013 den sproglige purisme med den etniske:<\/p>\n

\u201dEfter man i l\u00f8bet af de seneste 17 \u00e5r endelig har opn\u00e5et en tilfredsstillende grad af udrensning af serbere \u2013 fra 12 til seks eller syv procent af befolkningen (\u2026.); efter at det nationalistiske krigshysteri har udvasket den politiske bevidsthed og moralen hos en god del af befolkningen; efter alt det, s\u00e6tter den f\u00e6drelandsk\u00e6rlige kvasi-elite sig nu i bev\u00e6gelse med sine lingvistiske ideologer i en mere beslutsom rensning af vores sprog\u201d.<\/p><\/blockquote>\n

– skrev kommentatoren med henvisning til, at antallet af serbere efter en kroatisk milit\u00e6roperation i 1995 er nede p\u00e5 godt 1\/3 af, hvad det var \u2013 og at den nye retskrivningsreform endnu en gang tilsvarende \u2019udrenser\u2019 det, der antages at v\u00e6re \u2019serbismer\u2019 fra sproget.<\/p>\n

Bo\u017eidar Jak\u0161i\u0107\u00a0 h\u00e5ber, at den \u2013 som han mener – \u2019t\u00e5belige\u2019 opsplitning p\u00e5 et tidspunkt vil standse. For han tror ikke, at hverken lingvister eller politikere kan bestemme over sproget \u2013 og giver den serbiske halvdel af Bosnien, Republika Srpska, som eksempel:<\/p>\n

\u201dMan besluttede, at hver eneste bosniske serber skulle tale et sprog, som han og hun aldrig i livet havde talt \u2013 nemlig Beograd-standardsproget. I Bosnien er d\u00e9t fuldst\u00e6ndig absurd, for ingen d\u00e9r har nogensinde talt den dialekt. Men Republika Srpskas regering beordrede, at alle m\u00e5tte tale ekavica<\/em> og skrive med kyrillisk skrift.<\/p>\n

Efter et par \u00e5r var det selvf\u00f8lgelig ikke andet end en vits, og de var n\u00f8dt til at standse den politik. Ligesom der i Kroatien i dag heller ikke er nogen, der siger \u2019zrakomlat\u2019 \u2013 hvis de da ikke g\u00f8r grin\u201d<\/p><\/blockquote>\n

– siger Jak\u0161i\u0107\u00a0 med henvisning til den kroatiske neologisme \u2019zrakomlat\u2019, der direkte oversat betyder \u2019luftpisker\u2019, og som var udset til at erstatte ordet helikopter.<\/p>\n

P\u00e5 den anden side er der en vis \u2019folkelig st\u00f8tte\u2019 til at skille sprogene ad \u2013 i hvert fald i Kroatien, fort\u00e6ller den grafiske designer, Zeljko Serdarevi\u0107 fra den kroatiske by Split i hvis opland der i \u00e5rhundreder har levet mange serbere, og hvor heller ikke kroater talte \u2019rigtig kroatisk\u2019.<\/p>\n

\u201dMin mor ville f.eks. aldrig mere bruge det serbiske ord for kaffe \u2013 selv om det i det omr\u00e5de af Kroatien, hvor jeg bor, altid har v\u00e6ret standarden: man sagde ikke kava,<\/em> som man ellers bruger i Kroatien, men kafa<\/em> som serbere.<\/p>\n

Dvs. at folk fra Split faktisk brugte den serbiske version af ordet \u2013 men \u2019nejnej, ikke mere!\u2019 Og folk vil endda fort\u00e6lle dig, at \u2019vi har aldrig brugt det ord!\u2019 \u2013 og nu holder man sig til den kroatiske standard, kava.<\/em> Det er en skizofren situation\u201d.<\/p><\/blockquote>\n

Med d\u00e9n indstilling \u2013 og med indsatsen fra stat, skolev\u00e6sen og medier \u2013 vil Bo\u017eidar Jak\u0161i\u0107\u00a0 ikke udelukke, at en ordbog mellem f.eks. serbisk og kroatisk engang vil blive n\u00f8dvendig:<\/p>\n

\u201dS\u00e5dan en kunne blive udgivet ret snart \u2013 men hvem der vil kunne bruge den, ved jeg ikke.<\/p>\n

P\u00e5 den anden side: Hvis man insisterer p\u00e5 forskellene, og hvis man hver eneste dag etablerer en ny forskel \u2013 og politisk arbejder man st\u00e6digt p\u00e5 det \u2013 s\u00e5 kan der blive tale om, at vi om et par \u00e5rtier eller \u00e5rhundreder ogs\u00e5 lingvistisk set st\u00e5r med to sprog.<\/p>\n

Jeg er ikke s\u00e6rligt entusiastisk ved udsigten \u2013 men vi er p\u00e5 Balkan, og p\u00e5 Balkan er alt muligt\u201d.<\/p><\/blockquote>\n

Uffe Andersen<\/strong>, journalist<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[Dette indl\u00e6g blev sendt i P1s Panorama 31. august 2007 og kan h\u00f8res her. 14:40] Den tyske forfatter Heinrich Heine skrev i 1821, at \u201dD\u00e9r, hvor man br\u00e6nder b\u00f8ger, vil man ende med ogs\u00e5 at br\u00e6nde mennesker\u201d. I ex-Jugoslavien br\u00e6ndte man ikke b\u00f8ger \u2013 men man rensede sproget. Og det g\u00f8r man stadig. Her g\u00e5r… L\u00e6s mere Serbokroatisk<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[3411,248,307,385,386,387,390,409,776,801,825,1144,1148,1220,1387,1415,1603,1604,1618,1619,1827,1828,1958,1959,1967,1982,2012,2051,2186,2191,2222,2246,2260,2402,2460,2466,2563,2600,2601,2602,2660,2697,2706,2787,2817,2866,2923,3029,3178,3246,3373,3402,3406,3409],"class_list":["post-3055","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpolitik","tag-gte","tag-avis","tag-beograd","tag-bosnien","tag-bosnisk","tag-bosnjak","tag-bozidar-jaksic","tag-brd","tag-etnisk-udrensning","tag-ex-jugoslavien","tag-feral-tribune","tag-heinrich-heine","tag-helikopter","tag-hus","tag-jugoslavien","tag-kaffe","tag-krig","tag-krigen","tag-kroatien","tag-kroatisk","tag-makedonien","tag-makedonsk","tag-montenegrinsk","tag-montenegro","tag-mostar","tag-muslim","tag-nationalisme","tag-neretva","tag-ord","tag-ordbog","tag-oslobodjenje","tag-p1","tag-panorama","tag-purisme","tag-republika-srpska","tag-retskrivning","tag-sarajevo","tag-serbien","tag-serbisk","tag-serbokroatisk","tag-skole","tag-slaviske-sprog","tag-slovensk","tag-sprogkort","tag-sprogrensning","tag-stari-most","tag-sukker","tag-teater","tag-tv-mostar","tag-undervisningssprog","tag-wien","tag-zeljko-serdarevic","tag-zlatko-semsudin-serdarevic","tag-zupanja","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3055","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3055"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3055\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3055"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3055"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3055"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}