{"id":3138,"date":"2009-11-17T13:07:59","date_gmt":"2009-11-17T11:07:59","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=3138"},"modified":"2009-11-17T13:07:59","modified_gmt":"2009-11-17T11:07:59","slug":"danske-dialekter-lever","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/11\/17\/danske-dialekter-lever\/","title":{"rendered":"Danske dialekter lever"},"content":{"rendered":"
\""Dialektforskning
"Dialektforskning i 100 \u00e5r"<\/figcaption><\/figure>\n

En af sommerens berigende l\u00e6seoplevelser fik jeg da jeg l\u00e6ste artikelsamlingen Dialektforskning i 100 \u00e5r<\/a>.<\/em> Udgivet af Afdeling for Dialektforskning ved K\u00f8benhavns Universitet i anledning af afdelingens 100 \u00e5rs jubil\u00e6um<\/a> i for\u00e5ret 2009.<\/p>\n

Foruden artikler af 13 sprogforskere indeholder bogen ogs\u00e5 bl.a. et interview og sammenfatninger (p\u00e5 dansk og p\u00e5 engelsk). Forsiden er prydet af historiske klip som peger p\u00e5 bogens indhold. Den nysgerrige l\u00e6ser kan l\u00e6se resumeer p\u00e5 dansk her<\/a>.<\/p>\n

F\u00e5 fat<\/a> i bogen, og bliv klogere p\u00e5 dansk talesprogsforskning, dansk talesprog og danske dialekter.<\/p>\n

I min anmeldelse har jeg af pladshensyn valgt at fokusere p\u00e5 nogle udvalgte artikler. Men en l\u00e6ngere version af anmeldelsen hvor jeg behandler alle bogens bidrag, bliver bragt i NyS 38 (Nydanske Studier & Almen Kommunikationsteori)<\/em> i for\u00e5ret 2010. De artikler jeg har valgt at omtale, er dels bidrag som indeholder analyser som viser hvor stor og tydelig den sproglige variation er i Danmark, dels bidrag som indeholder nyt\u00e6nkning og hvor de to kerneomr\u00e5der ved Afdeling for Dialektforskning m\u00f8des, nemlig dialektforskningen og sociolingvistikken.<\/p>\n

Dialektforskning i 100 \u00e5r<\/em> er redigeret af Asgerd Gudiksen, Henrik Hovmark, Pia Quist, Jann Scheuer & Iben Stampe Sletten. Det er en bog med stor faglig, historisk og geografisk sp\u00e6ndvidde. Den d\u00e6kker 100 \u00e5rs k\u00f8benhavnsk talesprogsforskning og g\u00e5r i nogle bidrag endnu l\u00e6ngere tilbage i tid og kommer vidt omkring i Danmark. Jeg skriver \u201dtalesprogsforskning\u201d, ikke \u201ddialektforskning\u201d som i titlen. For hvis emnet dialektforskning skal v\u00e6re paraply for hele bogens indhold, som omfatter b\u00e5de dialektologiske og sociolingvistiske bidrag, s\u00e5 m\u00e5 dialektforskning rumme mere end normalt i dansk talesprogslitteratur, og ogs\u00e5 sociolingvistikken. Ellers d\u00e6kker bogens titel kun halvdelen af bogens indhold. Nu har dialektforskningen flest \u00e5r p\u00e5 bagen, og Afdeling for Dialektforskning er jubilar, s\u00e5 i det lys er titlen forst\u00e5elig.<\/p>\n

Jeg l\u00e6ste bogen Dialektforskning i 100 \u00e5r<\/em> bagfra og begynder nu igen bagfra, med bogens del 4 \u201dInterview\u201d, for netop her m\u00f8des to repr\u00e6sentanter for disciplinerne dialektforskning og sociolingvistik. At det er en dialektolog og en sociolingvist der sammen fort\u00e6ller historien om dansk talesprogsforskning i interviewform, bliver derfor en god afslutning p\u00e5 historien om de 100 \u00e5r og en god start for den l\u00e6ser som er nysgerrig efter at f\u00e5 et kik ind i dialektforskningens k\u00f8benhavnske historie og i en fremtr\u00e6dende dansk dialektforskers liv.<\/p>\n

I interviewet m\u00f8der vi \u201dInger Ejskj\u00e6r<\/strong> om dialektforskning i samtale med Frans Gregersen<\/strong> i anledning af Afdeling for Dialektforsknings 100-\u00e5rs jubil\u00e6um\u201d. De to samtalepartnere f\u00e5r p\u00e5 elegant vis fortalt en krydret personlig historie og underholdende faghistorie. Vi kan l\u00e6se om en KGB-agent, professorkonkurrence og en jydes sproglige tilpasning til k\u00f8benhavnsk n\u00e5r Inger Ejskj\u00e6r fort\u00e6ller at hendes regionaljyske sprog adskilte sig \u201dret meget fra det k\u00f8benhavnske\u201d, da hun kom til K\u00f8benhavn som ung og \u201dat man f\u00f8lte sig meget u\u00e6gte hvis man skulle til at lave sit sprog om n\u00e5r man kom herover\u201d. S\u00e5 da hun engang skulle bestille et stykke med \u00e6g og tomat, kunne hun ikke f\u00e5 sig til at udtale ordet \u00e6g med hverken h\u00e5rdt g eller jysk udtale og endte derfor med at pege (s. 308). F\u00f8lelsen af hvordan det opleves at skulle lave om p\u00e5 sit sprog, kan mange af os nok nikke genkendende til. Hvem har som jyde eller fynbo ikke f\u00e5et reaktioner fra rigsm\u00e5lstalende p\u00e5 udtaler som \u201ds\u00e5rt\u201d og \u201dj\u00e5rdb\u00e5r\u201d?<\/p>\n

Indtil for nylig koncentrerede dialektologien i Danmark sig om sproget p\u00e5 landet, mens sociolingvistikken is\u00e6r tog sig af sproget i byen og var og er optaget af sprogbrug i sociale kontekster og som sociale praksisser, som forstavelsen socio-<\/em> antyder. I dag krydser de to discipliner hinandens spor p\u00e5 land og i by, og de m\u00f8des og forenes i et af afdelingens ph.d.-projekter. Det er i Malene Monkas projekt. Malene Monka<\/strong> beskriver i sit bidrag hvordan hun i sin unders\u00f8gelse arbejder med at f\u00e5 svar p\u00e5 titelsp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dH\u00e6nger mobilitet og sprogforandring sammen?\u201d<\/p>\n

Artiklen er uden tvivl blandt samlingens bedste og metodologisk mest interessante, dels fordi den viser hvordan dialektologi og sociolingvistik kan forbindes og forenes i en helhed p\u00e5 en frugtbar m\u00e5de, dels fordi den kombinerer et omfattende mobilitetsbegreb \u2013 som d\u00e6kker geografisk, social og mental mobilitet \u2013 med sprogbrug, sprogforandring og tid. Monka vil unders\u00f8ge sine informanters sprogbrug og sprogforandring ved at sammenligne deres sprog i interview fra to tidspunkter, med ca. 20 \u00e5rs mellemrum (det nyeste interview er fra 2005). Informanterne kommer fra tre kendte steder i dansk dialektforskning, steder hvor der er lavet sprogunders\u00f8gelser f\u00f8r: Vinderup (nord for Holstebro), Odder (syd for \u00c5rhus) og Tinglev (ved gr\u00e6nsen). Malene Monkas konklusion er at alle tre byer er steder med lokale dialekttr\u00e6k, flest i Tinglev og f\u00e6rrest i Odder. Naturligt nok, har jeg lyst at tilf\u00f8je, for s\u00f8nderjysk bliver beskyttet af standardsprog fra b\u00e5de dansk og tysk side, mens Odder er t\u00e6t p\u00e5 storbyen \u00c5rhus.<\/p>\n

Det tredjesidste bidrag er Lena Wienecke Andersen<\/strong>s \u201dHvordan st\u00e5r det til med \u00e6r\u00f8sk? Om sprogbrug, livsstil og sprogholdninger blandt unge p\u00e5 \u00c6r\u00f8\u201d. Denne unders\u00f8gelse imponerer ved at tage sig af \u201dalle<\/em> dialektale tr\u00e6k\u201d i \u00e6r\u00f8sk (s. 254) og ved at fokusere p\u00e5 en treenighed af sprogbrug, livsstil og sprogholdninger. Igen f\u00e5r vi grundig dokumentation p\u00e5 unges dialektale sprog (i \u00e5r 2005 da de unge \u00e6r\u00f8ske skoleelever blev interviewet). En af konklusionerne er at der er stor forskel i graden af dialekttr\u00e6k i forskellige unges sprog: 2 unge taler \u201dmest \u00e6r\u00f8sk\u201d, 18 taler \u201dnivelleret \u00e6r\u00f8sk\u201d, dvs. udj\u00e6vnet \u00e6r\u00f8sk, og 4 \u201dstandard\/anden dialekt\u201d (s. 260). En anden konklusion drejer sig om forholdet mellem dialektgrad og livstil. Her finder vi et m\u00f8nster som ligner m\u00f8nstre som er kendt fra andre unders\u00f8gelser: Af de 4 \u201dintellektuelle\u201d unge snakker 2 \u201dstandard\/anden dialekt\u201d, mens \u201dpoppigerne\u201d og \u201dknallertyperne\u201d er at finde i gruppen med \u201den mellemdialektgrad\u201d, som m\u00e5 v\u00e6re det der ovenfor bliver kaldt \u201dnivelleret \u00e6r\u00f8sk\u201d, og de 2 der snakker \u201dmest \u00e6r\u00f8sk\u201d, er drenge (tabel 3, s. 264). Et enkelt sted studser jeg. Det er i tabel 3: Her er de intellektuelle som har \u201dlav dialektgrad\u201d, at finde to steder: b\u00e5de under \u201dstandard\/anden dialekt\u201d og \u201dnivelleret \u00e6r\u00f8sk\u201d, dvs. udj\u00e6vnet \u00e6r\u00f8sk. Kan det stemme? Artiklen slutter p\u00e5 fyndig vis med en beskrivelse af \u201dsproget\u201d i form af et informantcitat fra en af de interviewede skoleelever: \u201dIkke helt \u00e6r\u00f8sk, men alligevel lidt \u2013 nok\u201d (s. 267).<\/p>\n

Efter disse to \u201dsociolingvistiske analyser\u201d (i bogens del 3) f\u00f8lger tre \u201ddialektologiske analyser\u201d i del 2. I Finn K\u00f8ster<\/strong>s bidrag \u201dOm intonationen i vestsj\u00e6llandsk\u201d blev jeg fascineret af en velbevaret hemmelighed om et s\u00e6rligt vestsj\u00e6llandsk tr\u00e6k. Det er et tr\u00e6k som kaldes kalundborgjysk<\/em> og som har f\u00e5et sit navn fordi omr\u00e5dets s\u00e6rlige intonation eller tonegang er den samme som i jysk: en h\u00f8j-lav intonation (s. 241), i mods\u00e6tning til fx sj\u00e6llandsk og k\u00f8benhavnsk, som har en lav-h\u00f8j intonation. K\u00f8sters bidrag er vigtigt fordi det er det eneste i samlingen som fokuserer p\u00e5 et af de st\u00e6rkeste talesprogstr\u00e6k som paradoksalt nok er n\u00e6sten totalt frav\u00e6rende i danske talesprogsunders\u00f8gelser: trykgruppers tonale m\u00f8nstre eller intonation eller tonegang. Det er \u201dvores st\u00e6rkeste dialekt- eller regionalsprogskendem\u00e6rke. Det er f\u00f8rst og fremmest p\u00e5 disse \u2019mini-meloldier\u2019 at vi genkender hinanden som bornholmere, k\u00f8benhavnere, s\u00f8nderjyder osv.\u201d, skriver Nina Gr\u00f8nnum i sin bog Fonetik og Fonologi. Almen og Dansk<\/em> (1998, s. 300). Henvisningen og citatet er K\u00f8sters (s. 246). Afsl\u00f8ringen af hvorfor den n\u00e6vnte vestsj\u00e6llandske intonationshemmelighed forblev velbevaret i 50 \u00e5r, f\u00e5r l\u00e6seren p\u00e5 artiklens sidste side.<\/p>\n

Karen Margrethe Pedersen<\/strong> fokuserer i sit bidrag \u201dModalverbets form og funktion i forbindelser som skal kan<\/em> og \u00e5 kan<\/em>\u201d p\u00e5 et andet fors\u00f8mt emne i dialektforskningen: nemlig syntaks. Her er fokus p\u00e5 tolkninger af forbindelser som skal kan<\/em> og \u00e5 kan. <\/em>Muligheden for at unders\u00f8ge \u201dsyntaks i fri tale\u201d (s. 219) er blevet forbedret med oprettelsen af to elektroniske tekstsamlinger eller korpora med transskriberede dialektoptagelser. Det unders\u00f8gte materiale stammer fra det f\u00e6llesnordiske projekt ScanDiaSyn<\/a>. En del af materialet er tilg\u00e6ngeligt i samlingen Korpus CorDiale<\/a>.<\/p>\n

Pedersen beskriver hvordan materialet blev indsamlet ved at feltarbejdere ops\u00f8gte \u201d5-6 \u00e6ldre, lokale informanter\u201d og gennemgik sp\u00f8rgelisten med hver af dem. Feltarbejderen l\u00e6ste hver s\u00e6tning op p\u00e5 rigsdansk, og informanten skulle dels vurdere, om han eller hun \u201dkunne sige\u201d s\u00e5dan, og dels gentage s\u00e6tningen p\u00e5 sit eget sprog, hvor det var relevant\u201d (s. 220). Her ville jeg gerne have f\u00e5et lidt mere at vide om feltarbejderne og informanterne, deres sprog og de unders\u00f8gte sprogformer.<\/p>\n

Fra sociolingvistiske unders\u00f8gelser er det kendt at vi ved at sp\u00f8rge folk om hvilke former de bruger, f\u00e5r adgang til deres forestillinger om sprog og til deres sproglige bevidsthed. Nu er talesprog kendetegnet ved variation, dvs. vi har ofte flere varierende former i vores sprog \u2013 fx veksler en del jyder mellem \u201dmajed\u201d og \u201dm\u00f8j\u201d \u2013 men vi er ikke altid bevidste om den slags variation og tror m\u00e5ske at vi bare har \u00e9n enkelt form. Desuden er nogle former h\u00f8jbevidste, andre lavbevidste, og atter andre nok hverken det ene eller det andet. S\u00e5 nogle gange kan en informant sige: \u201cNej, den form bruger jeg ikke\u201d. Men m\u00e5ske drejer det sig om en form informanten ikke har et bevidst forhold til. Akkurat bevidsthedssp\u00f8rgsm\u00e5let ber\u00f8rer Pedersen i et s\u00e6rdeles interessant afsnit om validitet hvor der desuden dukker et informanteksempel op som har b\u00e5de grammatisk og metodologisk interesse:<\/p>\n

Acceptabilitetstest er generelt beh\u00e6ftet med usikkerhed. Informanterne kan mangle sproglig bevidsthed [de har nok varierende grad af sproglig bevidsthed, RBB]. Og de kan vurdere noget andet end det grammatikeren sp\u00f8rger efter. For eksempel var der en informant, der vurderede s\u00e6tningen \u201ddet er kedeligt \u00e5 skal op s\u00e5 tideligt\u201d som mindre acceptabel – men s\u00e5 tilf\u00f8jede han: \u201dJeg ville sige \u00e5 skal s\u00e5 tidligt op\u201d. Det var s\u00e5ledes ikke \u00e5 skal<\/em> han reagerede p\u00e5 (s. 226).<\/p><\/blockquote>\n

Det anf\u00f8rte eksempel er vigtigt, fordi en indholdsm\u00e6ssig kommentar her bekr\u00e6fter en grammatisk form. Den citerede informant er som andre almindelige sprogbrugere heldigvis mere optaget af indhold end form, men takket v\u00e6re informantens indholdsfokus og gentagelse, f\u00e5r vi en \u00f8nsket bekr\u00e6ftelse af den aktuelle form. Vi kan bruge eksempler som dette til at videreudvikle vores metoder, for hvis vi kan f\u00e5 informanter til at kommentere indhold og samtidig bruge gentagelser, s\u00e5 f\u00e5r vi bekr\u00e6ftelser i naturlig form.<\/p>\n

En af sociolingvistikkens fortjenester er at talesprogsforskere har f\u00e5et \u00f8re for og \u00f8je p\u00e5 sproglig variation i talesproget og at vi derfor nu ved en del om sproglig variation. Mange sprogbrugere er ikke bevidste om hvilke former de har og bruger hvorn\u00e5r, og hvem har mon erfaring med at analysere og reflektere over egne sprogformer? Fx siger jeg selv, n\u00e5r jeg snakker s\u00f8nderjysk, som regel a,<\/em> men jeg har helt sikkert indimellem ogs\u00e5 nogle jeg<\/em>-former, og n\u00e5r jeg er i Nordjylland, har jeg endnu mere variation, for her f\u00f8ler jeg mig mindre p\u00e5 hjemmebane. Formerne varierer, alt efter bl.a. situation og sted, emne og samtalepartner.<\/p>\n

Selv sad jeg under l\u00e6sningen og pr\u00f8vede mig lidt frem p\u00e5 nogle af eksemplerne: Kan jeg sige s\u00e5dan? Alts\u00e5 akkurat samme sp\u00f8rgsm\u00e5l som informanterne ovenfor blev stillet. Nogle gange kunne jeg, andre gange var jeg i tvivl. Det har informanterne m\u00e5ske ogs\u00e5 v\u00e6ret. Under alle omst\u00e6ndigheder er det vigtigt at f\u00e5 variationen med i sprogbeskrivelsen, uanset om det er udtalem\u00e6ssig variation, som sociolingvistikken har besk\u00e6ftiget sig mest med, eller det er leksikalsk, morfologisk eller syntaktisk variation.<\/p>\n

Et andet vigtigt sp\u00f8rgsm\u00e5l er hvad det betyder at talesprogsforskere bruger opl\u00e6ste former p\u00e5 rigsdansk i unders\u00f8gelser af dialektal \u201dsyntaks i fri tale\u201d. Er det materiale vi f\u00e5r som svar p\u00e5 opl\u00e6ste formers mulige eksistens almindeligt talesprog eller snarere forestillinger om talesprog? Og hvilket svar f\u00e5r en feltarbejder ved at sp\u00f8rge informanter om de kan sige s\u00e5dan og s\u00e5dan? Og hvordan takler vi at informanter bliver for opm\u00e6rksomme p\u00e5 deres egen sprogbrug? Hvordan f\u00e5r vi fat i deres s\u00e5kaldte naturlige talesprog? Vi vil jo netop finde ud af hvordan de taler, n\u00e5r vi ikke er til stede, men vi kan kun blive klogere p\u00e5 deres sprog ved at v\u00e6re til stede. Her snubler vi over et ber\u00f8mt paradoks som enhver observat\u00f8r m\u00e5 forholde sig til, og som ogs\u00e5 er n\u00e6vnt to steder i bogen (s. 90 og s. 133), nemlig observat\u00f8rens paradoks.<\/p>\n

En sidste og som regel helt overset udfordring i talesprogsunders\u00f8gelser er at mennesker tilpasser sig til hinanden, b\u00e5de sprogligt og p\u00e5 alle mulige andre omr\u00e5der, vi akkommoderer som det hedder med en fagsprogsterm: Hvad betyder en k\u00f8benhavnsk sprogforskers rigsdanske sprogform for informanternes svar? Hvor meget og hvordan akkommoderer informanter i retning af den rigsdanske form? Meget kan nok vindes ved at bruge lokale feltarbejdere eller interviewere fra den unders\u00f8gte egn eller by, men helt undg\u00e5 at informanter bliver p\u00e5virket af interviewerens sprog kan vi nok ikke. Et alternativ kan v\u00e6re at lade informanterne tale sammen som flere sprogforskere har gjort og som fx Michael Ejstrup (Syddansk Universitet) g\u00f8r i en helt ny dialektunders\u00f8gelse<\/a>.<\/p>\n

Det tredje dialektologiske bidrag er skrevet af Anette Jensen<\/strong>: \u201dNoget om meget<\/em> i danske dialekter \u2013 udtalevarianter i historisk belysning\u201d. Artiklen indeholder to meget fine kort som siger rigtig meget om meget.<\/em> Varianter af det jyske ord m\u00f8j<\/em> \u2013 eller m\u00e5j<\/em> \u2013 er udbredt over n\u00e6sten hele Jylland. Vi kan ogs\u00e5 l\u00e6se hvordan den jyske enstavelsesform kan v\u00e6re opst\u00e5et. Og om at der i Jylland, i nord og lige syd for gr\u00e6nsen, findes en y-udtale som i norsk mye<\/em>. P\u00e5 Fyn finder vi bl.a. udtaler som ligner en udtale i det sydligste Sydnorge, bl.a. omkring Kristiansand og Stavanger: m\u00f8(j)e.<\/em> P\u00e5 Sj\u00e6lland og Bornholm finder vi tostavelsesformer.<\/p>\n

Jensens beskrivelse af den jyske variation f\u00e6ngede fordi jeg kunne genkende mange m\u00f8j<\/em>-former som jeg selv havde observeret p\u00e5 en rejse rundt i Nordjylland i sommer. Jeg erfarede da ogs\u00e5 at min egen brug af m\u00f8j<\/em> fik andre til at bruge m\u00f8j<\/em> mere. Anette Jensens konklusion er at det ser ud til at den standarddanske udtale (med aj<\/em>-diftong og bl\u00f8dt d<\/em>) breder sig. Ja, det g\u00f8r den nok, men det er vigtigt at p\u00e5pege at der er tydelig variation. Det jyske m\u00f8j<\/em> er et st\u00e6rkt dialekttr\u00e6k som holder sig godt, ved siden af de regionale former uden slutkonsonant eller med en d<\/em>-lyd til sidst, alts\u00e5 henholdsvis maje<\/em> og majed<\/em> (uden bl\u00f8dt d<\/em>), som mange jyder i mange aldre bruger. Men hvem bruger de dialektale og regionale former hvor og hvorn\u00e5r? Hvor stor er variationen?<\/p>\n

Et af de syv bidrag i bogens del 1 \u201dHistorie og fagudvikling\u201d er skrevet af en af de yngre sociolingvister ved Afdeling for Dialektforskning: Marie Maegaard<\/strong>. Maegaards bidrag \u201dDen kvalitative sprogmaskemetode \u2013 mellem ideologi og praksis\u201d handler om to sprogholdningsunders\u00f8gelser og om en kvalitativ metode til unders\u00f8gelse af sprogholdninger, dvs. en metode som bruger \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l, i mods\u00e6tning til den traditionelle kvantitative metode i holdningsunders\u00f8gelser som har lukkede sp\u00f8rgsm\u00e5l med forh\u00e5ndsbestemte svarmuligheder. I begge typer holdningsunders\u00f8gelser skal informanterne lytte til flere indtalte sprogpr\u00f8ver p\u00e5 forskellige dialekter (fx moderne og konservativt k\u00f8benhavnsk og \u00e5rhusiansk (s. 175)) og s\u00e5 vurdere den talende. I Maegaards holdningsunders\u00f8gelser svarer informanterne frit p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201dHvad er dit umiddelbare indtryk af denne person? Hvordan tror du han\/hun er?\u201d (s. 175). I traditionelle holdningsunders\u00f8gelser skal informanterne derimod tilkendegive deres vurdering af den person de har lyttet til, ved at krydse af p\u00e5 en skala med mods\u00e6tningspar som fx \u201dintelligent-dum, sympatisk-usympatisk<\/em>\u201d (s. 174).<\/p>\n

Det nye, det gode og det sp\u00e6ndende ved Maegaards bidrag om to gennemf\u00f8rte holdningsunders\u00f8gelser er for det f\u00f8rste den kvalitative tilgang til maskemetoden (alts\u00e5 ingen forh\u00e5ndsbestemte kategorier og skalaer), for det andet et k\u00f8nsperspektiv p\u00e5 b\u00e5de taler- og lyttersiden (alts\u00e5 b\u00e5de sprogpr\u00f8ver indtalt af begge k\u00f8n og begge k\u00f8ns vurderinger af talere af forskelligt k\u00f8n), og for det tredje kombinationen af forskellige teoretiske tilgange. Ogs\u00e5 problematiseringen omkring den traditionelle sprogmaskemetode er tiltr\u00e6ngt og h\u00f8jst relevant.<\/p>\n

Der er endnu et bidrag i bogen som har fokus p\u00e5 sprogholdningsunders\u00f8gelser: Tore Kristiansen<\/strong>s \u201dMig og de danske dialekter. En fort\u00e6lling om baggrunden for mine fort\u00e6llinger\u201d. Brugen af ordene \u201dmig\u201d, \u201dbaggrund\u201d og \u201dfort\u00e6llinger\u201d i titlen giver mig en forventning om et personligt indhold i en meget afslappet form. Den forventning holder stik. Indholdet er historisk-biografisk, personligt og \u00e6rligt. Og lidt forsvarstaleagtigt. Kompositionen er raffineret litter\u00e6r; fort\u00e6llingen er inddelt i otte mindre \u201dfort\u00e6llinger\u201d, og de d\u00e6kker tiden fra studietid til nutid. Afslutningsvis f\u00e5r vi en analyse af det danske sprogsamfund, og den analyse \u201dsiger at det er overdrevent standardiseret og uniformerende\u201d (s. 165).<\/p>\n

\u00c9n af fort\u00e6llingerne handler om Kristiansens genganger-emne, de s\u00e5kaldt virkelige sprogholdninger som er unders\u00f8gt i de kvantitative maskeunders\u00f8gelser, som blev problematiseret i Marie Maegaards bidrag. Kristiansen afviser enhver problematisering af underbevidste holdninger som de \u201dvirkelige\u201d i forhold til bevidste holdninger, ret skarpt endda: \u201dAt kalde d\u00e9t for essensialisme er ikke andet end moderigtig sniksnak. Ligesom det er tom snak at pege p\u00e5 at de bevidste og undervidste holdninger er lige virkelige (evt. \u201dvirkelige\u201d). Naturligvis er de det, i en banal og totalt uinteressant forstand\u201d (s. 157). Den skarpe formulering lukker for enhver dialog og diskussion, og for metodologisk udvikling. Der er ikke mere at snakke om.<\/p>\n

Bogen Dialektforskning i 100 \u00e5r<\/em> viser hvordan talesprogsforskningen skrider fremad n\u00e5r flere og nye tilgange, metoder og discipliner m\u00f8des og kombineres i nye helhedsorienterede forskningsmodeller. Bogen giver et meget varieret og nuanceret billede af talesprogsforskningen og dens udvikling i K\u00f8benhavn de sidste 100 \u00e5r og samtidig et godt indblik i det danske talesprogs mangfoldighed og udvikling.<\/p>\n

Min konklusion er at bogen fortjener en bred l\u00e6serkreds af sprogfolk, sprogstuderende og andre sproginteresserede. L\u00e6s den, og bliv klogere p\u00e5 b\u00e5de talesprog og danske dialekter!<\/p>\n

Randi Benedikte Brodersen<\/strong>
\nIslands Universitet, Reykjav\u00edk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En af sommerens berigende l\u00e6seoplevelser fik jeg da jeg l\u00e6ste artikelsamlingen Dialektforskning i 100 \u00e5r. Udgivet af Afdeling for Dialektforskning ved K\u00f8benhavns Universitet i anledning af afdelingens 100 \u00e5rs jubil\u00e6um i for\u00e5ret 2009. Foruden artikler af 13 sprogforskere indeholder bogen ogs\u00e5 bl.a. et interview og sammenfatninger (p\u00e5 dansk og p\u00e5 engelsk). Forsiden er prydet af… L\u00e6s mere Danske dialekter lever<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":24,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[157,171,609,1386],"class_list":["post-3138","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dialekter","tag-anmeldelse","tag-antologi","tag-dialekter","tag-jubilum","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3138","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/24"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3138"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3138\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3138"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3138"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3138"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}