Hvordan kom det dertil, at esperanto blev et af mine tre modersm\u00e5l?<\/p>\n
Min far var tysker. Han forlod Tyskland i 1934, fordi han kunne se, hvad der politisk var under opsejling. Allerede efter f\u00f8rste verdenskrig havde han l\u00e6rt esperanto. Nu pr\u00f8vede han at br\u00f8df\u00f8de sig som esperanto-l\u00e6rer i bl.a. Danmark. En af hans kursister var en ung, smuk dansk pige, som han giftede sig med i 1937. Jeg blev f\u00f8dt i 1947 i Aarhus, men i 1948 flyttede familien til Hamborg. Der voksede jeg op med tre \u201dmoders\u201dm\u00e5l, tysk, dansk og esperanto.<\/p>\n
\u201dModersm\u00e5l\u201d er jo egentlig et diskriminerende udtryk. Det er jo ikke alene min moder, som l\u00e6te mig alle tre sprog. Egentlig burde jeg sige\u201df\u00f8dselsm\u00e5l\u201d.<\/p>\n
Hvordan gjorde de? Hos os var systemet, at min mor talte dansk med mig, min far talte esperanto, og tysk l\u00e6rte jeg af alle andre. Men man har ogs\u00e5 h\u00f8rt om andre fremgangsm\u00e5der. Et italienskt \u00e6gtepar talte f.eks. esperanto til b\u00f8rnene om formiddagen og italiensk om eftermiddagen.<\/p>\n
Mange forskellige systemer kan anvendes, n\u00e5r man vil give sine b\u00f8rn flere sprog fra f\u00f8dslen. F\u00e6lles for dem alle er, at successen er afh\u00e6ngig af, at for\u00e6ldrene selv behersker de\/det sprog, de vil videregive, og at de har den n\u00f8dvendige disciplin til at gennemf\u00f8re det valgte system.<\/p>\n
Hvad er der s\u00e5 specielt ved at vokse op med esperanto som modersm\u00e5l? Jeg kan ikke svare p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l, fordi for mig har det v\u00e6ret en helt naturlig ting. S\u00e5dan ser ogs\u00e5 alle de andre \u201df\u00f8dte esperantister\u201d p\u00e5 det. Efterh\u00e5nden findes der ret mange af dem, selv om det stadigv\u00e6k er s\u00e5dan, at de fleste, som taler esperanto, har l\u00e6rt det som unge eller voksne mennesker som et fremmedsprog.<\/p>\n
Det er m\u00e5ske mere givende at sp\u00f8rge, hvorfor s\u00e5 mange mener, at det skulle v\u00e6re noget specielt at have esperanto som modersm\u00e5l. Jeg ser to mulige grunde:<\/p>\n
1. Folk har meget lidt viden om esperanto. De har en fornemmelse i maven, at det er noget kunstigt noget, som ikke rigtigt duer til noget som helst.<\/p>\n
Nu vil jeg ikke p\u00e5st\u00e5, at de esperantotalende altid er fremragende i deres oplysningsarbejde. Men langt mere betydningsfuldt er \u2013 undskyld generaliseringen \u2013 danskernes modvilje mod at lade en herskende betonfast fordom blive rystet af faktuelle oplysninger og informationer.<\/p>\n
Lad mig sige det meget kort: Esperanto er et fuldt brugbart sprog som alle andre levende sprog, bare med den fordel, at det p\u00e5 grund af sin opbygning og regelm\u00e6ssighed kan l\u00e6res p\u00e5 en tiendedel af den tid, det tager at l\u00e6re et andet sprog.<\/p>\n
Der er ingen forskel mellem at have esperanto som eet blandt andre af sine \u201df\u00f8dselssprog\u201d og at have hvilket som helst andet sprog som eet blandt andre \u201df\u00f8dselssprog\u201d.<\/p>\n
2. Folk i Danmark opfatter det ofte som normalt, at man kun har eet modersm\u00e5l. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5, hvad \u201dnormalt\u201d er.\u00a0 Opfatter vi \u201dnormalt\u201d som det, det store flertal g\u00f8r, s\u00e5 er det nok rigtigt. Men desv\u00e6rre misforst\u00e5r man ofte \u201dnormalt\u201d som \u201dnaturligt\u201d. Det er ikke naturligt kun at have eet moderm\u00e5l:\u00a0 Det ligger ikke i vores gener, at det er s\u00e5dan. Det er kulturellt betinget, at de fleste kun har et modersm\u00e5l. Dette overses af mange mennesker. De har derfor heller ingen vanskeligheder med at opfatte nogen, der har flere end eet \u201df\u00f8dselssprog\u201d som v\u00e6rende noget s\u00e6rligt, m\u00e5ske endda m\u00e6rkeligt. Og da danskerne lever i et land med kun et sprog, er det langt v\u00e6k fra deres horisont, at der er mange lande, hvor det er standard at kunne flere sprog, at f.eks mange belgiere, is\u00e6r i Bruxelles, vokser op med flamsk og fransk, at Luxembourg har tre (!) officielle sprog.<\/p>\n
Og s\u00e5 m\u00e5 vi ikke glemme, at der i Danmark opst\u00e5r et bestemt negativt billede af flersprogethed. Det, som vi betegner som \u201dtosprogede b\u00f8rn\u201d er jo slet ikke\u00a0 tosprogede b\u00f8rn. Vi bruger dette begreb, n\u00e5r vi omtaler b\u00f8rn, som hverken kan det ene eller det andet sprog rigtigt. Derfor opfattes de ikke som rigt udstyret, men som hj\u00e6lpeberettigede. Et mere rammende udtryk ville v\u00e6re \u201dhalvfabeter\u201d.<\/p>\n
Hvordan er det, at have esperanto som et af flere modersm\u00e5l? Aldeles normalt, ikke anderledes end n\u00e5r man har flere andre sprog som modersm\u00e5l.<\/p>\n
Men hvad giver esperanto, som ingen andre sprog kan?<\/p>\n
Jeg har fra tidligste barndom oplevet det, som vi i dag kalder globalisering. Her mener jeg den gode globalisering, nemlig den der er baseret p\u00e5 det demokratiske princip om ligeberettigelse. Ikke den \u201dglobalisering\u201d, som betyder overherred\u00f8mme af det ene sprog, som af mange ses som det v\u00e6rste dr\u00e6bersprog af alle og som s\u00e5 mange danskere er s\u00e5 ivrige efter at f\u00e5 indf\u00f8rt, at de slet ikke ser, at de dermed fremmer tilbagegang, eller endda fuldst\u00e6ndigt tab af det danske sprog uden at opn\u00e5 deres m\u00e5l, bedre international konkurrencedygtighed.<\/p>\n
I \u00f8vrigt ikke kun overherred\u00f8mme af selve sproget, men ogs\u00e5 af de to store nationer, som har dette sprog som modersm\u00e5l.<\/p>\n
Der har altid i mit liv v\u00e6ret kontakt med mennesker fra hele kloden. Og denne kontakt har ofte f\u00f8rt til st\u00f8rre n\u00e6rhed end ved brug af andre sprog, som bruges i internationale kontakter. Med en hotelreceptionist i Kathmandu kan jeg tale engelsk, men folks liv oplever jeg, n\u00e5r jeg bor hjemme hos dem, n\u00e5r jeg sidder og taler det sprog, som vi alle har l\u00e6rt for at f\u00e5 direkte kontakt til andre, som ikke taler ens modersm\u00e5l. Esperanto \u00e5bner hele verden for mig, mine internationale kontakter er ikke begr\u00e6nset til det omr\u00e5de, hvor man taler et stort nationalt sprog, jeg tilf\u00e6ldigvis kan, v\u00e6re det engelsk, fransk, russisk, spansk eller tysk. Det g\u00e6lder dog selvf\u00f8lgelig ikke kun for dem, som har det som modersm\u00e5l, men for alle, som har l\u00e6rt esperanto.<\/p>\n
Peter Weide<\/strong> Hvordan kom det dertil, at esperanto blev et af mine tre modersm\u00e5l? Min far var tysker. Han forlod Tyskland i 1934, fordi han kunne se, hvad der politisk var under opsejling. Allerede efter f\u00f8rste verdenskrig havde han l\u00e6rt esperanto. Nu pr\u00f8vede han at br\u00f8df\u00f8de sig som esperanto-l\u00e6rer i bl.a. Danmark. En af hans kursister var… L\u00e6s mere Esperanto som et af mine modersm\u00e5l<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":17,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[30],"tags":[766,1943,2323,3322],"class_list":["post-320","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-plansprog","tag-esperanto","tag-modersmal","tag-plansprog","tag-videoer","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/320","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/17"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=320"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/320\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=320"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=320"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=320"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\npensioneret folke- og realskolel\u00e6rer<\/span><\/span><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"