{"id":3202,"date":"2009-11-23T14:38:17","date_gmt":"2009-11-23T12:38:17","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=3202"},"modified":"2009-11-23T14:38:17","modified_gmt":"2009-11-23T12:38:17","slug":"ukrainsk-og-russisk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/11\/23\/ukrainsk-og-russisk\/","title":{"rendered":"Ukrainsk og russisk"},"content":{"rendered":"

[Dette indl\u00e6g blev sendt i P1s Panorama<\/a> 17. september 2009 og kan h\u00f8res her<\/a>. Varer 14:49]<\/em><\/p>\n

\"Ternopil
Ternopil er p\u00e5 st\u00f8rrelse med \u00c5rhus og ligger i Galicien i det vestlige Ukraine<\/figcaption><\/figure>\n

TerNOpil er en by i Ukraine \u2013 men IKKE den, hvor et atomkraftv\u00e6rk i 1986 skabte en katastrofe. D\u00e9n by hedder TjerNObyl \u2013 og begynder alts\u00e5 med lyden \u2019tje\u2019 og ikke \u2019te\u2019.<\/p>\n

Det kan lyde spidsfindigt, men den lille forskel er vigtig \u2013 det v\u00e9d en russer, som har boet begge steder.<\/p>\n

I det hele taget er sm\u00e5 sproglige forskelle afg\u00f8rende, mener hun. Og det er to ukrainske kvinder, der ogs\u00e5 bor i den vest-ukrainske by Ternopil \u2013 og den ukrainske regering \u2013 enige i.<\/p>\n

Ternopil ligger tre timer i tog \u00f8st for den st\u00f8rste by i det vestlige Ukraine, Lviv. En af 200.000 indbyggere store Ternopils mest velholdte bygninger er stationen, som med sin stuk, sine pastelfarver og sin h\u00f8jloftethed fort\u00e6ller, at det ikke er S\u00c5 l\u00e6nge siden, Ternopil \u2013 i dag en provinsby i et land, de fleste i bedste fald ser som den alleryderste provins af Europa \u2013 at Ternopil var en selvf\u00f8lgelig del af Central<\/em>europa.<\/p>\n

F\u00f8r 1772 var Ternopil en by i Polen, og d\u00e9refter \u2013 frem til 1918 – i det habsburgske imperium. Habsburgerne byggede blandt andet stationen her. Men uden for ventesalens vinduer ankommer et tog, der minder om, at udover det habsburgske Centraleuropa har det vestlige Ukraine v\u00e6ret meget igennem.<\/p>\n

Toget er ekspressen mellem Lviv og Moskva \u2013 og d\u00e9t tog hilses af baneg\u00e5rdens h\u00f8jttalere med den russiske nationalmelodi. S\u00e5dan mindes man om, at Ternopil helt til 1991 var en by i Sovjetunionen <\/em>\u2013 hvad den blev i 1939, efter oven p\u00e5 1. Verdenskrig igen i 20 \u00e5r at have v\u00e6ret polsk<\/em>. Og alligevel er den sovjetisk-klingende march p\u00e5 baneg\u00e5rden ikke <\/em>et tegn p\u00e5, at byen eller landet h\u00e6nger fast i sovjettiden.<\/p>\n

Det siger i al fald fysikl\u00e6rer Ala Ponomarenko \u2013 siddende under et gammelt lindetr\u00e6 p\u00e5 en caf\u00e9 i den gamle bydel:<\/p>\n

“De g\u00f8r det samme i Kiev, vores hovedstad: n\u00e5r et eller andet tog k\u00f8rer af sted mod en hovedstad \u2013 ligegyldigt hvilken hovedstad, det er \u2013 s\u00e5 spiller man det lands nationalmelodi.”<\/p><\/blockquote>\n

– siger Ala Ponomarenko \u2013 og fremh\u00e6ver, at den musikalske hilsen til toget mod Moskva tv\u00e6rtimod er symbol p\u00e5, at Moskva nu er en by i udlandet<\/em>:<\/p>\n

“Det at spille den melodi er en tradition, som er kommet til, siden Ukraine blev selvst\u00e6ndigt.”<\/p><\/blockquote>\n

– siger hun \u2013 hvormed hilsnen til \u2019Lviv-Moskva\u2019-ekspressen alts\u00e5 bliver en p\u00e5mindelse om, at toget mod Moskva er et internationalt <\/em>tog, og at Ukraine og Rusland er to forskellige lande.<\/p>\n

D\u00e9t kan lyde ret selvf\u00f8lgeligt, men at det ikke er s\u00e5 selvindlysende \u2013 at Rusland og Ukraine er forskellige lande \u2013 viste sig m\u00e5ske allertydeligst sidst i 2004. Da gik hundredetusinder af ukrainere p\u00e5 gaden og tvang en russiskvenlig pr\u00e6sidentkandidat til at anerkende, at han havde tabt valget til en vestvendt og Ruslandkritisk<\/em>.<\/p>\n

D\u00e9t folkelige opr\u00f8r var den s\u00e5kaldte \u2019orange revolution\u2019, som den toneangivende vestlige presse hilste med overskrifter som \u201dEn nation v\u00e5gner\u201d eller \u201dEn nation bliver f\u00f8dt\u201d.<\/p>\n

Men faktisk var det Vesten<\/em>, der v\u00e5gnede op, og kun i d\u00e9ns bevidsthed, at en nation, den ukrainske, blev f\u00f8dt.<\/p>\n

\u2019Den ukrainske nation\u2019 fandtes l\u00e6nge f\u00f8r den orange revolution \u2013 men med d\u00e9n skete <\/em>der faktisk noget nyt i Ukraine: Da \u2019revolutionens ledere kom til magten, var det f\u00f8rste gang, Ukraine fik et styre, der \u00f8nskede at bringe landet ind i Nato og EU \u2013 og at l\u00e6gge afstand til den store nabo, Rusland.<\/p>\n

Men is\u00e6r det med Nato og afstanden til Rusland vil mange ukrainere nu heller ikke v\u00e6re med til. Mange ser ligefrem Rusland som deres moder<\/em>land \u2013 eller i hvert fald russerne som et meget n\u00e6rt broder<\/em>folk.<\/p>\n

D\u00e9t syn har man is\u00e6r i landets \u00f8stlige og sydlige halvdel \u2013 mens de fleste i den vestlige del af Ukraine gerne understreger, at Ukraine er et selvst\u00e6ndigt land.<\/p>\n

D\u00e9t g\u00f8r de ikke mindst via SPROGET.<\/span><\/p>\n

F\u00f8rst i 1989 blev ukrainsk landets officielle sprog og ukrainsk tales i dag over alt i det offentlige rum \u2013 s\u00e5 for s\u00e5 <\/em>vidt har sproget oplevet en enest\u00e5ende fremgang. I \u00e5rhundreder blev ukrainsk nemlig kun talt p\u00e5 landet af uuddannede b\u00f8nder \u2013 mens \u2019den kultiverede offentlighed\u2019 snakkede russisk eller polsk \u2013 alt efter hvor i landet og i hvilket \u00e5rhu<\/span>ndrede, de befandt sig.<\/p>\n

D\u00e9n situation gjaldt stort set frem til Sovjetunionens opl\u00f8sning i 1991, forklarer Tatiana Tkachenko, der er engelskl\u00e6rer p\u00e5 en af Ternopils folkeskoler.<\/p>\n

Hun peger p\u00e5 veninden, der som hende er omkring de 50, og siger:<\/p>\n

\u201dDa Ala her og jeg voksede op, var blev ukrainsk set p\u00e5 som noget, kun tjenestefolk burde tale. Det var folk i landsbyerne<\/em>, der talte ukrainsk, og det var besk\u00e6mmende<\/em>, hvis man gjorde det andre steder.<\/p>\n

Derfor begyndte en pige eller dreng, n\u00e5r de kom ind til byen, straks at tale russisk. For de ville ikke siges om, at \u2019\u00e5h, han kommer nok fra landet, h\u00f8r bare: han taler ukrainsk<\/em>!\u2019<\/p>\n

Men det var ogs\u00e5 en politik<\/em>, der blev f\u00f8rt fra myndighedernes side \u2013 det var Stalins <\/em>politik\u201d \u2013<\/p><\/blockquote>\n

– siger Tatiana Tkachenko.<\/p>\n

Hun forklarer, at Lenin efter revolutionen i 1917 indf\u00f8rte den s\u00e5kaldte korenizatsija <\/em>eller \u2019rodf\u00e6stning\u2019, hvor Sovjetunionens mange \u2019nationer\u2019 fik stor kulturel frihed.<\/p>\n

Men da Stalin kom til, fik han den id\u00e9 bevidst at bruge ogs\u00e5 sproget til at underordne Ukraine Moskva med. Russisk blev nu \u2013 s\u00e5 at sige\u2013- et lingua franca<\/em>, som blev brugt overalt i det offentlige rum, mens det ukrainske sprog med en retskrivningsreform kom til at ligge t\u00e6ttere p\u00e5 russisk.<\/p>\n

Russificeringen fortsatte frem til Gorbatjov \u2013 for ukrainsk blev allerede to \u00e5r, f\u00f8r <\/em>Sovjetunionen blev opl\u00f8st, landets eneste officielle sprog. Men 30% af landets indbyggere anser stadig deres modersm\u00e5l for at v\u00e6re russisk, og i det uafh\u00e6ngige Ukraine f\u00f8ler en del af dem sig gjort til andenrangsborgere ved ikke at kunne bruge deres modersm\u00e5l f.eks. i omgang med myndighederne. De kr\u00e6ver, at russisk ligestilles med ukrainsk og bliver statens andet officielle sprog.<\/p>\n

Men Tatiana Tkachenko \u2013 der selv har russiske for\u00e6ldre og russisk som modersm\u00e5l \u2013 ser anderledes p\u00e5 det.<\/p>\n

Hun boede oprindeligt i Tjernobyl, men blev p\u00e5 grund af katastrofen med atomkraftv\u00e6rket evakueret og endte i 1991 med sin familie i Ternopil.<\/p>\n

Tjernobyl ligger nord for Kiev \u2013 ved gr\u00e6nsen til Hviderusland \u2013 hvor langt f\u00e6rre mennesker taler ukrainsk. Og da Tkachenkos flytning til det mere ukrainsktalende Ternopil faldt sammen med, at Ukraine blev et selvst\u00e6ndigt land \u2013 ja, s\u00e5 blev flytningen ogs\u00e5 en stor sproglig <\/em>omv\u00e6ltning for hende:<\/p>\n

\u201dFrem til 1991 boede jeg i Sovjetunionen<\/em>, og ingen kr\u00e6vede nogensinde af mig, at jeg skulle l\u00e6re ukrainsk. Jeg f\u00f8lte mig godt tilpas, som det var: der var ingen grund til, at jeg skulle tage d\u00e9n ekstra byrde p\u00e5 mig, det ville v\u00e6re at l\u00e6re det ukrainske sprog.<\/p>\n

Men s\u00e5 i 1991 blev Ukraine selvst\u00e6ndigt \u2013 og vi flyttede hertil, hvor folk \u2013 ogs\u00e5 i skolen, hvor jeg arbejdede \u2013 talte ukrainsk. Og da Ukraine var blevet selvst\u00e6ndigt, besluttede jeg at respektere det land, jeg boede i og at l\u00e6re at tale ukrainsk\u201d.<\/p><\/blockquote>\n

– siger Tatiana Tkachenko. Men tanken om at \u2019vise respekt\u2019 for sit land ved at l\u00e6re dets sprog er ikke lige selvindlysende for alle.<\/p>\n

Den tredje af veninderne, Oksana Kitsjala \u2013 der er kardiolog p\u00e5 Ternopils Amtssygehus \u2013 siger:<\/p>\n

\u201dFolk, som i dag er 40-50-60 \u00e5r, de taler alle sammen russisk \u2013 og ingen har nogensinde bebrejdet <\/em>dem, at de talte russisk. Men at leve og arbejde hele sit liv uden at \u00f8nske <\/em>at l\u00e6re det lands sprog, man lever i \u2013 det er en sk\u00e6ndsel\u201d.<\/p><\/blockquote>\n

– siger alts\u00e5 Oksana Kitsjala. Omvendt kom ogs\u00e5 hendes gode veninde Tatiana f\u00f8rst i tanker om, at hun \u2019burde\u2019 l\u00e6re ukrainsk, da hun flyttede til landets ogs\u00e5 sprogligt mere \u2019nationalt\u2019 indstillede vestlige del.<\/p>\n

I de dele af Ukraine, hvor de flestes modersm\u00e5l er russisk, har mange stadig sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, hvorfor skolerne \u2019pludselig\u2019 skal undervise p\u00e5 ukrainsk, og hvorfor myndighederne \u2019pludselig\u2019 kun vil snakke ukrainsk med dem.<\/p>\n

Nogle mener, at forskellen p\u00e5 russisk og ukrainsk er for lille til den hidsige diskussion mellem nogle russisk- og ukrainsk-talende.<\/p>\n

En del \u2013 is\u00e6r i Rusland \u2013 h\u00e6vder endda, at ukrainsk og russisk kultur (og sprog) er \u00e9t og det samme. M\u00e5ske kan forskellen sammenlignes med den mellem dansk og svensk eller norsk \u2013 men i hvert fald er de to kulturer t\u00e6t besl\u00e6gtede. Som man blandt andet ser det her i parken i den gamle bydels centrum, hvor ternopilerne slentrer aftenture.<\/p>\n

Statuer af den ukrainske nationaldigter Taras Shevchenko har erstattet figurerne af Lenin p\u00e5 mange ukrainske byers centrale pladser.<\/p>\n

Men netop i Ternopil forestiller den statue, bylivet drejer sig om, ikke Shevchenko \u2013 men Pusjkin<\/em>, for ogs\u00e5 han er vigtig i landets litter\u00e6re kanon.<\/p>\n

Pusjkin boede og arbejdede flere \u00e5r i Ukraine, og ogs\u00e5 d\u00e9r i landet er han h\u00f8jt elsket som m\u00e5ske den st\u00f8rste mester p\u00e5 det sprog, ogs\u00e5 ukrainerne kan.<\/p>\n

Men selv om man i Ukraine holder meget af det russiske sprog \u2013 s\u00e6rligt i form af Puskins vers \u2013 s\u00e5 insisterer man p\u00e5 selv at tale et andet <\/em>sprog. Og p\u00e5, at det sprog skal alle landets borgere kunne.<\/p>\n

For det handler om meget mere end kunst og \u00e6stetik \u2013 nemlig om national identitet og dermed om politik og magt.<\/p>\n

At sprog lige s\u00e5 meget som om f\u00f8lelse handler om magt, ser man blandt andet af, at den russiske tsar altid holdt ukrainsk nede i den del af landet, han regerede.<\/p>\n

I 1863 erkl\u00e6rede imperiets indenrigsminister for eksempel, at \u201dder har aldrig v\u00e6ret, er ikke og kan ikke findes\u201d noget ukrainsk sprog.<\/p>\n

Og s\u00e5 udstedte han i \u00f8vrigt et dekret, der begr\u00e6nsede brugen af det sprog, som umuligt kunne eksistere.<\/p>\n

Med d\u00e9n indstilling til ukrainsk fra forskellige magthaveres side, er sprogets rolle som nationalt symbol gennem historiens l\u00f8b kun blevet st\u00e6rkere.<\/p>\n

Og som Oksana Kitsjala med stor overbevisning siger:<\/p>\n

\u201dHvis vi ikke s\u00f8rger for at bevare vores sprog, vil vi miste det \u2013 og s\u00e5 holder vi op at v\u00e6re en nation\u201d.<\/p><\/blockquote>\n

D\u00e9t er landets nationalt bevidste politikere enige i, og derfor fremsatte regeringen i marts 2009 et forslag om, at alle landets trykte og elektroniske medier kun m\u00e5 bruge ukrainsk. Landets avis- og tidsskriftsudgivere har protesteret mod forslaget \u2013 og det er ikke s\u00e5 s\u00e6rt. For som regeringen siger i sin begrundelse for forslaget, s\u00e5 trykkes \u2013 n\u00e6sten to \u00e5rtier efter Ukraines selvst\u00e6ndighed \u2013 hele 90% <\/em>af landets aviser p\u00e5 .. russisk<\/em>.<\/p>\n

Fra Ternopils habsburgske baneg\u00e5rd k\u00f8rer eksprestoget videre mod Moskva \u2013 igen til tonerne af den russiske nationalmelodi – men i Ternopil bliver man, hvor man er.<\/p>\n

Som vest-ukrainere er man der i byen mere opsat p\u00e5 at komme p\u00e5 toget mod Bruxelles og Den Europ\u00e6iske Union end p\u00e5 det, der f\u00f8rer dem tilbage til Moskva.<\/p>\n

Uffe Andersen<\/strong>, journalist<\/em><\/p>\n

Besl\u00e6gtede artikler p\u00e5 Sprogmuseet.dk:<\/span><\/em><\/h3>\n