{"id":3222,"date":"2009-12-01T07:53:02","date_gmt":"2009-12-01T05:53:02","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=3222"},"modified":"2009-12-01T07:53:02","modified_gmt":"2009-12-01T05:53:02","slug":"kiribati","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/12\/01\/kiribati\/","title":{"rendered":"Kiribati"},"content":{"rendered":"

<\/embed><\/object><\/p>\n

Verdenshavenes vandstand stiger. Det skyldes som bekendt dels at den globale opvarmning smelter verdens is, dels at vand fylder mere jo varmere det bliver. Nogle steder kan de allerede m\u00e6rke det skvulpe. Gangesdeltaet i Bangladesh, fx, og sm\u00e5 flade \u00f8lande som Maldiverne. Og stillehavslandene Tuvalu og Kiribati er ogs\u00e5 ved at forsvinde.<\/p>\n

<\/p>\n

\"Kiribati\"
Kiribati best\u00e5r af 32 atoller og en klippe\u00f8, fordelt p\u00e5 tre \u00f8grupper der ligger omkring 1500 km fra hinanden. Fra vest mod \u00f8st Gilbert\u00f8erne, Phoenix\u00f8erne og Linje\u00f8erne. 90 % af Kiribatis befolkning bor p\u00e5 Gilbert\u00f8erne og 10 % p\u00e5 Linje\u00f8erne, Phoenix\u00f8erne er et n\u00e6sten ubeboet naturreservat.<\/figcaption><\/figure>\n

Kiribati<\/h3>\n
\"Kiribatis
Kiribatis flag<\/figcaption><\/figure>\n

Kiribati<\/a> er et tropisk paradis midt i Stillehavet, der h\u00f8rer til i den \u00f8stlige udkant af det omr\u00e5de man traditionelt har kaldt Mikronesien, dvs “De Sm\u00e5 \u00d8er”. Det er en tidligere britisk koloni, der blev selvst\u00e6ndig i 1979.<\/p>\n

Landet er k\u00e6mpestort, det str\u00e6kker sig over 3.000 km fra \u00f8st til vest, som fra Danmark til Sahara. Det best\u00e5r af tre spredte \u00f8grupper, der tilsammen ikke har mere jord end halvanden gange Bornholm, 800 km2<\/sup>. D\u00e9r lever sm\u00e5 100.000 mennesker af fiskeri, kopraproduktion og international hj\u00e6lp. Det er en s\u00e5kaldt mikronation og et af verdens fattigste lande. M\u00e5lt i udstr\u00e6kning er det et af FNs helt store medlemmer, men m\u00e5lt i befolkning, areal og velstand er det et af de mindste. Og derfor naturligt nok ogs\u00e5 et af de mindst omtalte.<\/p>\n

\"Kiribati
Omkring \u00e6kvator har Kiribati p\u00e5tvunget den internationale datolinje langs den 180ende l\u00e6ngdegrad et temmelig s\u00e6rpr\u00e6get forl\u00f8b. Bem\u00e6rk Hawaii stik nord for Linje\u00f8erne i \u00d8stkiribati. Klokken er det samme p\u00e5 Hawaii og Linje\u00f8erne, men Linje\u00f8erne er 24 timer l\u00e6ngere fremme i kalenderen. Altid! Det var ogs\u00e5 derfor Kiribati kunne v\u00e6re klodens f\u00f8rste land der tr\u00e5dte ind i det tredje \u00e5rtusinde.<\/figcaption><\/figure>\n

Vi h\u00e1r dog h\u00f8rt om Kiribati \u00e9n gang f\u00f8r, hvis ellers nogen kan huske det. Det var ved \u00e5rtusindskiftet hvor landet var det f\u00f8rste p\u00e5 jordkloden hvor det nye \u00e5rtusind indtraf. Det var p\u00e5 grund af Kiribatis umanerligt lange udstr\u00e6kning tv\u00e6rs over Stillehavet der har skubbet datolinjen tre tusinde km mod \u00f8st. Ceremonien p\u00e5 den ubeboede atol Charlotte Island<\/a>, til lejligheden omd\u00f8bt til Millennium Island, blev fulgt i alverdens tv, fx her<\/a>.<\/p>\n

Klimakonferencen<\/h3>\n

Og nu er Kiribati p\u00e5 vej til at blive overskyllet. Det h\u00f8jeste punkt p\u00e5 den t\u00e6ttest befolkede af de tre \u00f8grupper er 6 meter.<\/p>\n

Derfor spiller det f\u00f8r s\u00e5 ukendte Kiribati en vigtig aymbolsk rolle p\u00e5 klimakonferencen i K\u00f8benhavn, COP15<\/a>. som pr\u00e6sidenten siden 2003, Anote Tong<\/a>, der h\u00f8rer til landets kinesiske mindretal, forventes at deltage i.<\/p>\n

Tong har \u2013 hidtil forg\u00e6ves \u2013 s\u00f8gt b\u00e5de Australien og New Zealand om at kunne evakuere Kiribatis befolkning dertil som milj\u00f8flygtninge, n\u00e5r \u00f8erne er blevet ubeboelige p\u00e5 grund af vandstandsstigningens indtr\u00e6ngende salt. De nuv\u00e6rende fremskrivninger forventer at \u00f8erne m\u00e5 forlades endeligt omkring 2050.<\/p>\n

Gilbert<\/h3>\n

En uoplyst dansker \u2013 i dette tilf\u00e6lde stort set os alle \u2013 ville nok udtale det fremmedartede navn ki-ri-BAA-ti. Men selv siger de KI-ri-bas, og det er i virkeligheden meget t\u00e6ttere p\u00e5 dansk. For Kiribati er den lokale udgave af navnet Gilbert.<\/p>\n

\"P\u00e5
Over halvdelen af Kiribatis befolkning lever p\u00e5 Tarawa-atollen, den vigtigste af Gilbert\u00f8erne. Tarawas \u00f8er er forbundet med d\u00e6mninger, og en asfalteret landevej l\u00f8ber fra den ene ende af atollen til den anden. Den sydlige del er ved at udvikle sig til et sammenh\u00e6ngende byomr\u00e5de. Her ligger n\u00e6sten alle Kiribatis centrale institutioner. Og engelsk er ved at blive det dominerende sprog i South Tarawa.<\/figcaption><\/figure>\n

I 1788 havde den britiske kaptajn Thomas Gilbert<\/a> opdaget den \u00f8gruppe der kom til at hedde Gilbert Islands<\/em> de n\u00e6ste tohundrede \u00e5r. Men da de igen blev selvst\u00e6ndige var der vel ingen grund til at blive ved med at hedde Gilberts \u00f8er? Hed de ikke noget selv, p\u00e5 deres eget sprog? (Som forresten ogs\u00e5 i den internationale litteratur har heddet Gilbertese<\/em> indtil fornylig.)<\/p>\n

Selv kalder de \u00f8erne Tungaru<\/a>,<\/em> men det navn kunne ikke s\u00e5 godt bruges til den nye stat fordi den foruden de tidligere Gilbert\u00f8er ogs\u00e5 omfattede Linje\u00f8erne<\/a>, 3.000 km mod \u00f8st. <\/span><\/p>\n

Ganske vist stammer Linje\u00f8ernes befolkning oprindeligt fra Gilbert\u00f8erne, og de to \u00f8grupper var ogs\u00e5 blevet administreret sammen af de britiske kolonimyndigheder og p\u00e5 den m\u00e5de knyttet til hinanden. Men Linje\u00f8erne er aldrig blevet anset for en del af Tungaru, s\u00e5 den nye stat endte med at m\u00e5tte hedde Kiribati, alts\u00e5 Gilbert, i forl\u00e6ngelse af koloniadministrationens navn.<\/span><\/p>\n

Jule\u00f8en<\/h3>\n

Den vigtigste af Linje\u00f8erne, Kiritimati<\/a>,<\/em> kender vi som Jule\u00f8en, Christmas Island. S\u00e5dan hedder den fordi den blev opdaget juleaften 1777 af kaptajn Cook. (Den m\u00e5 ikke forveksles med den anden Jule\u00f8<\/a> i det Indiske Ocean syd for Java hvor Australien har interneret 2.000 flygtninge fra Afghanistan og Sri Lanka.)<\/p>\n

Kiritimati<\/em> er den lokale gengivelse af Christmas<\/em>. Kiritimati og de \u00f8vrige Linje\u00f8er var ubeboede da Cook fandt dem, derfor er der ikke noget konkurrerende indf\u00f8dt navn til Christmas, kun den senere lokale versionering til Kiritimati.<\/em><\/p>\n

\"x\"
Trykb\u00f8lgerne fra en atmosf\u00e6risk kerneeksplosion skyller hen over en stillehavs\u00f8<\/figcaption><\/figure>\n

Fra Anden Verdenskrigs oph\u00f8r til ind i 196oerne udf\u00f8rte amerikansk og britisk milit\u00e6r talrige atmosf\u00e6riske kernev\u00e5benfors\u00f8g<\/a> ved Christmas Island, uden at befolkningen blev evakueret (eller milit\u00e6rpersonalet beskyttet). Se video her<\/a>.<\/p>\n

Austronesiske sprog<\/h3>\n

Linje\u00f8ernes befolkning p\u00e5 omkring 10.000 kommer hovedsageligt fra Gilbert\u00f8erne og begge Kiribatis befolkningsgrupper taler alts\u00e5 kiribati<\/a>, eller ikiribati som det ogs\u00e5 hedder.<\/p>\n

\"Den
B\u00e5de p\u00e5 Gilbert\u00f8erne og Linje\u00f8erne taler folk kiribati. Ligesom fx hawaiiansk, fiji, tonga, samoansk, tahitiansk, maori og de fleste andre sprog i Stillehavsomr\u00e5det h\u00f8rer det til den s\u00e5kaldt oceaniske gren af den austronesiske sprog\u00e6t. Austronesisk betyder 'fra De Sydlige \u00d8er'. Andre grene af samme \u00e6t er fx filippinske og malajiske sprog, de oprindelige sprog p\u00e5 Taiwan samt mange andre i Indonesien og New Guinea, foruden madagaskisk. Der er over 1.000 austronesiske sprog, en sjettedel af verdens samlede bestand.<\/figcaption><\/figure>\n

Verdens korteste alfabeter<\/h3>\n

Dansk har som bekendt 9 vokalbogstaver og 20 konsonantbogstaver, men s\u00e5 mange har de sprog folk taler p\u00e5 Stillehavs\u00f8erne, slet ikke brug for. Typisk har de de fem standardvokaler, der i nogle af sprogene endda st\u00e5r f\u00f8rst i alfabetet, og fx i hawaiiansk<\/a> f\u00f8lges af bare otte konsonanter: A, E, I, O, U – H, K, L, M, N, P, W og ‘. (‘ er et stemmeb\u00e5ndslukke, alts\u00e5 en helt regul\u00e6r lukkelyd ligesom P og K. Det kan ligne det danske st\u00f8d. Hawaii burde egentlig staves Hawai’i med stemmeb\u00e5ndslukke).<\/p>\n

Kiribati<\/a>s alfabet har ligeledes kun 13 bogstaver, dog i “normal” r\u00e6kkef\u00f8lge: A, B, E, I, K, M, N, NG, O, R, T, U og W.<\/p>\n

Derfor m\u00e5 G’et i Gilbert<\/em> skiftes ud med et K, og L’et med et R. Desuden bryder kiribati sig ikke om lukkede stavelser, dvs stavelser der slutter med konsonant (undtagen -n), og tilf\u00f8jer derfor et par st\u00f8ttevokaler. S\u00e5ledes bliver GI-L-ber-t til KI-ri-ba-ti. Hertil kommer at stavelsen TI udtales [si] eller bare [s], alts\u00e5 KI-ri-bas.<\/p>\n

Tilsvarende bliver Christmas<\/em> til ki-RI-ti-ma-ti, der udtales ki-RIS-mas. Det ligner den oprindelige engelske udtale KRISmas noget bedre end ordbillederne Kiritimati og Christmas ligner hinanden. Andre stillehavssprog med samme enkle stavelsesstruktur f\u00e5r noget tilsvarende ud af Christmas: maori kirihimete<\/em>, tokelau kirihimahi<\/em>, samoansk kilisimasi<\/em>, hawaiiansk kalikimaki<\/em> osv.<\/p>\n

Og i Kiritimatis ‘hovedstad’ London<\/em> m\u00e5 L og D erstattes med R og T: Ronton<\/em>. Ronton er med sine sm\u00e5 2.000 indbyggere Kiribatis n\u00e6stst\u00f8rste by. Biblen g\u00e5r heller ikke fri, engelsk Bible<\/em> bliver til\u00a0 Baibara.<\/em><\/p>\n

L\u00e5neord p\u00e5 kiribati er ofte mere genkendelige i udtalen end i skriften. Fx hedder pr\u00e6sident beretitenti,<\/em> der udtales be-RES-tens. Brev hedder reta<\/em> (fra engelsk letter).<\/p>\n

Der findes nogle f\u00e5 sprog der har endnu f\u00e6rre bogstaver i alfabetet end hawaiiansk og kiribatis 13, fx det papuanske sprog rotokas<\/a> med 12. Og det sydamerikanske pirah\u00e3<\/a> ville kunne klare sig med 10 (I, A, U plus 7 konsonanter) hvis ellers det havde haft et skriftsprog.<\/p>\n

St\u00f8ttevokaler kendes i alle sprog, ogs\u00e5 dansk der fx udtaler den polske by Gda\u0144sk<\/em> ge-DANSK og japanske Kyoto<\/em> ko-JOO-to eller ky-JOO-to (Det ‘rigtige’ er KJO-to).<\/p>\n

Kiribati blev underkastet kristen mission, og mission\u00e6rerne oversatte Te Baibara.<\/em> Den forel\u00e5 tidligere i to konkurrerende overs\u00e6ttelser, en protestantisk og en katolsk, men er nu standardiseret. Overs\u00e6ttelsen voldte visse vanskeligheder, fort\u00e6lles det<\/a>, fx var der jo ikke noget ord p\u00e5 kiribati for ‘bjerg’ der optr\u00e6der j\u00e6vnligt i Biblen, men aldrig p\u00e5 Gilbert\u00f8erne hvis h\u00f8jeste bjerg som n\u00e6vnt er 6 meter. Mission\u00e6rerne klarede sig med et indf\u00f8dt ord for ‘h\u00f8j’ (protestanterne) og et for ‘bakke, bunke’ (katolikkerne). Man ser det for sig: “Og Moses drog op p\u00e5 Sinaibunken”.<\/p>\n

Der er mange links og oplysninger, b\u00e5de om sproget og om \u00f8erne i\u00f8vrigt, her<\/a> og her<\/a>.<\/p>\n

S\u00e5dan lyder kiribati<\/h3>\n

H\u00f8r her en kiribati-popsang der vist nok handler om emigranten der l\u00e6nges hjem til sine f\u00f8de\u00f8er. Den er tekstet p\u00e5 kiribati, s\u00e5 man kan b\u00e5de danne sig et indtryk af hvordan sproget lyder og ser ud.<\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Verdenshavenes vandstand stiger. Det skyldes som bekendt dels at den globale opvarmning smelter verdens is, dels at vand fylder mere jo varmere det bliver. Nogle steder kan de allerede m\u00e6rke det skvulpe. Gangesdeltaet i Bangladesh, fx, og sm\u00e5 flade \u00f8lande som Maldiverne. Og stillehavslandene Tuvalu og Kiribati er ogs\u00e5 ved at forsvinde.<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[3414,93,110,164,236,241,242,333,368,400,483,507,509,556,747,835,855,864,865,881,883,1033,1041,1139,1259,1337,1388,1390,1459,1494,1495,1506,1528,1563,1733,1740,1756,1768,1812,1843,1910,1912,1915,2028,2063,2141,2263,2305,2317,2386,2454,2505,2507,2545,2787,2875,2881,2885,2897,2915,2992,2994,3020,3115,3129,3169,3176,3214,3322,3346],"class_list":["post-3222","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-enkeltsprog","tag-kvator","tag-aktuelle-sprog","tag-alfabeter","tag-anote-tong","tag-atol","tag-australien","tag-austronesiske-sprog","tag-biblen","tag-bogstaver","tag-britisk","tag-christmas","tag-cook","tag-cop15","tag-datolinjen","tag-engelsk","tag-fiji","tag-flag","tag-flygtninge","tag-fn","tag-fonetik","tag-fonotaks","tag-gilbert","tag-global-opvarmning","tag-hawaiansk","tag-ikiribati","tag-island","tag-jul","tag-juleen","tag-katolik","tag-kiribati","tag-kiritimati","tag-klimakonferencen","tag-koloni","tag-konsonanter","tag-line","tag-linje","tag-london","tag-lukkelyde","tag-madagaskisk","tag-maori","tag-mikronation","tag-mikronesien","tag-miljflygtninge","tag-navne","tag-new-zealand","tag-oceaniske-sprog","tag-papuasprog","tag-phoenix","tag-piraha","tag-protestant","tag-religion","tag-ronton","tag-rotokas","tag-samoansk","tag-sprogkort","tag-stavelser","tag-stednavne","tag-stemmebandslukke","tag-stillehavet","tag-stttevokaler","tag-tahitiansk","tag-taiwan","tag-tarawa","tag-tokelau","tag-tonga","tag-tungaru","tag-tv","tag-udtale","tag-videoer","tag-vokaler","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3222","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3222"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3222\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3222"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3222"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3222"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}