Sidste \u00e5r tilbragt jeg nogle dage i Hamburg. Der var en lingvistisk konference, og jeg blev lidt l\u00e6ngere for at nyde den st\u00f8rste by i Europa som ikke er hovedsted. Rent tilf\u00e6ldigt fandt jeg en udstilling hvor man ikke kunne se noget. Og den ville jeg selvf\u00f8lgelig se. Men: udstillingen var meget popul\u00e6r, og man m\u00e5tte vente p\u00e5 en guide som var blind, og man skulle reservere langt inden man kom. S\u00e5 det lykkedes aldrig. Det var en udstilling i m\u00f8rke, hvor man s\u00e5 skulle f\u00f8le i stedet for at se. Jeg synes ogs\u00e5 det kunne give en interessant vinkel p\u00e5 et sprogmuseum.<\/p>\n
Men nu har jeg lige v\u00e6ret til m\u00f8de i Budapest, og det viste sig at man her har en \u201divisible exhibition\u201d (hvor n-et var usynligt, men jeg tror ikke det var med vilje). Hvert kvarter f\u00e5r man en rundvisning \u2013 eller rettere en rundtastning) gennem forskellige landskaber.<\/p>\n
Det var en underlig oplevelse. Jeg var den eneste ikke-ungarer der var med, og fik en del speciel opm\u00e6rksomhed. De andre var del af en skoleklasse. Nu forst\u00e5r jeg desv\u00e6rre ikke ungarsk. Den blinde guide, Naomi, fortalte mig heldigvis p\u00e5 et sprog jeg kunne forst\u00e5: \u201dPeter, have you felt the fireplace? Now walk straight through the curtain, and find the table and chair in the living room.\u201d Det er meget m\u00e6rkeligt at opholde sig i m\u00f8rke i en time med en snes fremmede der nogle gange r\u00f8rer dig, sp\u00f8rger dig p\u00e5 ungarsk hvem du er, eller griber din h\u00e5nd for at komme videre.<\/p>\n
Den sidste del tilbringer man i et m\u00f8rkt v\u00e6rtshus, enten p\u00e5 en sofa eller ved baren. Man kan kun betale med m\u00f8nter, da man i m\u00f8rket ikke kan f\u00f8le forskellen mellem de forskellige ungarske sedler. Inden Euro plejede man at have specielle relieffer p\u00e5 sedlerne i Nederlandene, s\u00e5 blinde kunne f\u00f8le forskellen. Det har man faktisk ogs\u00e5 p\u00e5 ungarske sedler, men ikke tydelige nok, man kan ikke f\u00f8le dem. Tja …<\/p>\n
Og s\u00e5 var der to blinde v\u00e6rter p\u00e5 v\u00e6rtshuset, og jeg havde Naomis fulde opm\u00e6rksomhed, mens Kristian talte med de andre. Det er sj\u00e6ldent at man taler i m\u00f8rket med en dame. Og faktisk g\u00f8r men det aldrig med en man ikke kender. Jeg sagde at jeg syntes det var meget underligt at v\u00e6re blind i en time og finde vej gennem gader, stuer, skov m.m. p\u00e5 denne m\u00e5de. Jeg sagde ogs\u00e5 at jeg egentligt ikke kendte nogen blinde mennesker, kun overfladisk en blind pige der l\u00e6ste engelsk og lingvistik for nogle \u00e5r siden, og at jeg kun kendte nogle d\u00f8ve. S\u00e5 spurgte hun om jeg kunne tegnsprog, og jeg svarede kun lidt. S\u00e5 tog hun mine h\u00e6nder og lavede tegnene: JEG, ELSKER, DIG. Ja, man kan bruge tegnsprog med blinde. Men jeg tror ikke hun mente det.<\/p>\n
S\u00e5 spurgte hun til sidst: \u201dPeter, shall I lead you to the light?\u201d, og det var vel den eneste gang i mit liv at jeg har svaret \u201dja\u201d p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l. I lyset var der ogs\u00e5 en lille udstilling med nogle nyttige ting til blinde. S\u00e5 var der et ur der siger tiden n\u00e5r man trykker p\u00e5 en knap, et ur i braille, en computer der l\u00e6ser h\u00f8jt, et skakspil for blinde hvor brikkerne sidder fast, noget der laver larm n\u00e5r vandet koger, en braille-skrivemaskine (med kun syv taster). Der var ogs\u00e5 en plasticdims til at sortere sokker med \u2013 den kunne vi godt bruge derhjemme, vi har mindst fyrre par sokker hvor den ene mangler. Jeg k\u00f8bte en T-shirt med braille p\u00e5. Man kan faktisk f\u00f8le bogstaverne.<\/p>\n