{"id":3428,"date":"2009-12-05T04:06:25","date_gmt":"2009-12-05T02:06:25","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=3428"},"modified":"2009-12-05T04:06:25","modified_gmt":"2009-12-05T02:06:25","slug":"fremtidens-sprogstrategi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/12\/05\/fremtidens-sprogstrategi\/","title":{"rendered":"Fremtidens sprogstrategi?"},"content":{"rendered":"<h3 style=\"text-align: center;\">&#8220;Ja til sprog&#8221;s konference 20. nov 09 p\u00e5 Christiansborg<\/h3>\n<figure id=\"attachment_3457\" aria-describedby=\"caption-attachment-3457\" style=\"width: 264px\" class=\"wp-caption alignright\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-full wp-image-3457\" title=\"Jatilsprog.h\u00f8jre\" src=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/Jatilsprog.h\u00f8jre.JPG\" alt=\"x\" width=\"264\" height=\"197\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-3457\" class=\"wp-caption-text\">(Foto: J\u00f8rgen Christian Wind Nielsen)<\/figcaption><\/figure>\n<p>Tallet 5 m\u00e5 v\u00e6re et lykketal for Netv\u00e6rket <a href=\"http:\/\/www.jatilsprog.dk\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Ja til sprog<\/a>.  Netv\u00e6rket blev i forsommeren <a href=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/sprogpolitik\/ja-til-verden\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">stiftet<\/a> p\u00e5 5 indsatsomr\u00e5der:<\/p>\n<ul>\n<li>Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed<\/li>\n<li>Vi skal v\u00e6re bedre til engelsk<\/li>\n<li>Engelsk er en selvf\u00f8lge, men langt fra nok<\/li>\n<li>Tosproglighed er en ressource, som skal anerkendes<\/li>\n<li>Interessen for sprog skal sprudle blandt b\u00f8rn og voksne<\/li>\n<\/ul>\n<p>P\u00e5 <a href=\"http:\/\/www.jatilsprog.dk\/node\/25\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">konferencen<\/a> i den smukke F\u00e6llessalen p\u00e5 Christiansborg den 20. november blev lanceret fem nye politikomr\u00e5der, der skal udg\u00f8re intet mindre end grundstammen i fremtidens sprogstrategi:<\/p>\n<ul>\n<li><!--more-->Sprog og sprogbevidsthed skal stimuleres allerede fra 1. klasse. Alle elever skal have mulighed for at l\u00e6re mindst to fremmedsprog inden de forlader grundskolen.<\/li>\n<li>Retten til gratis modersm\u00e5lsundervisning skal genindf\u00f8res for tosprogede elever i grundskolen.<\/li>\n<li>Det skal v\u00e6re attraktivt at v\u00e6lge sprog i gymnasiet, blandt andet i kraft at et varieret udbud.<\/li>\n<li>De studerende skal have mulighed for \u2013 via <a href=\"http:\/\/www.leksikon.org\/art.php?n=4801\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">merit<\/a> og <a href=\"http:\/\/www.udiverden.dk\/Default.aspx?ID=192\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">ECTS-point<\/a> \u2013 at vedligeholde og udvikle deres sprogkompetencer p\u00e5 universitetet.<\/li>\n<li>Uddannelsesinstitutioner p\u00e5\u00a0 alle niveauer skal forpligtes til at arbejde med opkvalificering af sprogkompetencerne hos de undervisere, som skal undervise p\u00e5 andet sprog end deres modersm\u00e5l.<\/li>\n<\/ul>\n<p>Forud for konferencen havde Ja til Sprog udsendt en appetitv\u00e6kker i form af en pressemeddelelse,<span style=\"color: #ff0000;\"> <\/span> der slog til lyd for to m\u00e5l:<\/p>\n<ul>\n<li>Engelsk i 1. klasse og<\/li>\n<li>gratis modersm\u00e5lsundervisning til alle tosprogede i folkeskolen.<\/li>\n<\/ul>\n<p>Med <a href=\"http:\/\/di.dk\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Dansk Industri<\/a> som partner i Netv\u00e6rket og medarrang\u00f8r af konferencen er det en noget overraskende udmelding, is\u00e6r naturligvis den gratis modersm\u00e5lsundervisning.<\/p>\n<figure id=\"attachment_3510\" aria-describedby=\"caption-attachment-3510\" style=\"width: 375px\" class=\"wp-caption alignleft\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-full wp-image-3510\" title=\"Panel\" src=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/Panel.jpg\" alt=\"x\" width=\"375\" height=\"281\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-3510\" class=\"wp-caption-text\">Fra venstre Jacqueline R. Levin, Martin Kristiansen, Klaus Hegnby og Jens Erik Mogensen. (Foto: J\u00f8rgen Christian Wind Nielsen)<\/figcaption><\/figure>\n<p>Dagens f\u00f8rste panel var sammensat af ordbogschef <strong>Jacqueline R. Levin<\/strong> fra virksomheden ordbogen.com.  Jacqueline fik ikke mange sp\u00f8rgsm\u00e5l, og det er jo n\u00e6sten ogs\u00e5 for oplagt at virksomheden er interesseret i flersprogethed. Endvidere DRs sprogredakt\u00f8r <strong>Martin Kristiansen<\/strong>, der har \u00e6ndret titel fra sprogkonsulent til sprogredakt\u00f8r, og som jo for tiden skal fors\u00f8ge at bedrive sprogpolitik p\u00e5 en virksomhed under st\u00e6rk omstrukturering. Institutleder <strong>Jens Erik Mogensen<\/strong> fra K\u00f8benhavns Universitet, som netop har haft travlt  med markering af det tyske, og endelig skoleleder <strong>Klaus Hegnby<\/strong> fra K\u00f8bmagergades Skole i Fredericia,  der mest kunne berette om internationaliseringsfors\u00f8g p\u00e5 engelsk.<\/p>\n<h3>Referat<\/h3>\n<p>Men inden panelet gik i gang b\u00f8d <strong>Thomas Haarder<\/strong><span style=\"color: #ff0000;\"> <\/span> velkommen. Netv\u00e6rksledelsen er bekymret over en blind tro p\u00e5 engelsk. Danskere skal v\u00e6re bedre til engelsk ogs\u00e5, men der er klart tale om en manglende evne til at beg\u00e5 sig p\u00e5 fremmede sprog. 20 procent af danskerne kan overhovedet ikke engelsk.<span style=\"color: #ff0000;\"> <\/span> Sprog anerkendes ikke som en kompetence, mens eksempelvis det at operere, bygge broer og k\u00f8re bus opfattes som h\u00e5rde kompetencer. Samfundet \u00f8nsker at reducere tosprogskompetence til \u00e9t sprog, og samfundet betaler for tolke- og overs\u00e6ttelsesydelser, der ikke er p\u00e5 et professionelt niveau.<\/p>\n<p>Fra 2006-2009 er der sket et fald fra 40 procent til 8 procent i gymnasiet af elever, der har et 3. fremmedsprog, i handelsgymnasiet fra 17, 6 til 3,4 procent.<\/p>\n<p>Thomas Haarder oplyste, at Netv\u00e6rket har p.t. ca. 180 individuelle medlemmer, og omkring 25 institutionsmedlemmer. Der er oprettet en <a href=\"http:\/\/www.facebook.com\/home.php#\/group.php?gid=211593936040&amp;ref=search&amp;sid=1033675212.3848068118..1\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">gruppe<\/a> p\u00e5 Facebook for Netv\u00e6rket, og siden stiftelsen er der nu ogs\u00e5 oprettet en <a href=\"http:\/\/www.jatilsprog.dk\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">hjemmeside<\/a>, der giver gode muligheder for debat.<\/p>\n<p><strong>Martin Kristiansen<\/strong> fortalte om <a href=\"http:\/\/www.dr.dk\/OmDR\/Nyt_fra_DR\/Nyt_fra_DR\/2009\/03\/19140921.htm\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">det sprogpolitiske arbejde i DR<\/a>, om kurser, intranet og ambassad\u00f8rer. DR samarbejder med <a href=\"http:\/\/dsn.dk\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Dansk Sprogn\u00e6vn<\/a>,  og DR har et medansvar for udviklingen i det danske sprog. Sproget skal v\u00e6re en naturlig ingrediens i alle aktiviteter og skal i den forstand <a href=\"http:\/\/www.google.com\/search?q=mainstreame&amp;ie=utf-8&amp;oe=utf-8&amp;aq=t&amp;rls=org.mozilla:da:official&amp;client=firefox-a\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">mainstreame<\/a>s. Den nye DR-kanal Ramasjang skal konkurrere med Disney Channel og Cartoon Networks.<\/p>\n<p><strong>Jens Erik Mogensen<\/strong> fandt det problematisk, at man hele tiden skal retf\u00e6rdigg\u00f8re humaniora. Hvilken gl\u00e6de og hvilken nytte har vi af humaniora, lyder sp\u00f8rgsm\u00e5let. Men sprog giver os adgang til andre kulturer, der udarbejdes teorier om ordb\u00f8ger, om overs\u00e6ttelse, humaniora er med i \u201dulandssatsningen\u201d, humaniora, sprog og kultur bidrager til sp\u00f8rgsm\u00e5l om globalisering, migration og klimadiskussioner.<\/p>\n<p>K\u00f8benhavns Universitet har vedtaget <a href=\"http:\/\/direktoer.ku.dk\/styring\/strategi\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Destination 2012-strategien<\/a>,  der blandt andet n\u00e6vner parallelsproglighed og kandidatuddannelser p\u00e5 engelsk. P\u00e5 det biovidenskabelige fakultet \u2013 Life \u2013 er der introduceret en certificeringsordning for l\u00e6rere der underviser p\u00e5 engelsk, men det er vigtigt at der er kompetencer til stede p\u00e5 andre sprog ogs\u00e5. Desv\u00e6rre er eksempelvis tysk taget ud af studieordningen for idr\u00e6t.\u00a0 I 70\u00b4erne blev eksempelvis brugt dansk, engelsk, tysk, fransk og latin i historieundervisningen. Det er nu blevet vanskelige at undervise p\u00e5 et h\u00f8jt niveau. Vi lever i et vidensamfund, men vi bliver ikke klogere og klogere. Jens Erik Mogensen tilf\u00f8jede dog at der fortsat lever 26 forskellige fremmedsprog p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet.<\/p>\n<p><strong>Klaus Hegnby<\/strong> fortalte om et overbygningstilbud p\u00e5 den internationale linie fra 7.-9. klasse.  Man fors\u00f8ger at skabe en international dimension i klasserummet. Der er to engelske l\u00e6rere ansat der underviser i matematik, engelsk, geografi, kemi, biologi og fysik. Danske l\u00e6rere varetager den kulturb\u00e6rende del af undervisningen. Eleverne er st\u00e6rkt motiverede og er gode til at bruge engelsk som et v\u00e6rkt\u00f8j. Der eksperimenteres med tysk, men der er ingen franskl\u00e6rere.<\/p>\n<p><strong>Jacqueline R. Levin<\/strong> gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5 at <a href=\"http:\/\/Ordbogen.com\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Ordbogen.com<\/a> ikke er et forlag, men en it-virksomhed med h\u00f8j grad af fokus p\u00e5 brugervenlighed. Der er prim\u00e6rt behov for engelsk, dansk eftersp\u00f8rges ogs\u00e5, men f.eks. eftersp\u00f8rges spansk ikke. Terminologier er p\u00e5 engelsk, f.eks. medicin og kemi, ellers alment sprog. Erfaringen er at jo mindre en virksomhed er, jo mindre er der r\u00e5d til professionel sproglig assistance.<\/p>\n<p><strong>J\u00f8rgen Christian Wind Nielsen<\/strong> refererede til den igangv\u00e6rende diskussion om tv-tekstning p\u00e5 originalsprog og p\u00e5 dansk, og det blev oplyst at der er et samarbejde i gang mellem Danmarks Radio og KU. Bjarne Lundager fra DI sagde at hans b\u00f8rn er glade for Ramasjang, og at den sproglige mangfoldighed begynder i skolen. Tilbage st\u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5let om engelsk fra 1. klasse.<\/p>\n<h3>Politikerpanelet<\/h3>\n<figure id=\"attachment_3511\" aria-describedby=\"caption-attachment-3511\" style=\"width: 376px\" class=\"wp-caption alignright\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-full wp-image-3511\" title=\"Politikerpanel\" src=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/Politikerpanel.JPG\" alt=\"x\" width=\"376\" height=\"282\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-3511\" class=\"wp-caption-text\">Fra venstre Marianne Jelved, Mogens Jensen og S\u00f8ren Krarup. (Foto: J\u00f8rgen Christian Wind Nielsen)<\/figcaption><\/figure>\n<p>Politikerpanelet bestod af kulturordf\u00f8rer Mogens Jensen fra Socialdemokraterne, forsknings- og uddannelsesordf\u00f8rer Marianne Jelved fra Radikale Venstre, af indf\u00f8dsretsordf\u00f8rer S\u00f8ren Krarup fra Dansk Folkeparti, mens kulturordf\u00f8rer Troels Christensen fra Venstre m\u00e5tte melde afbud.<\/p>\n<p><strong>Marianne Jelved<\/strong> sagde at der tales 121 sprog i Danmark, og at modersm\u00e5lsundervisning er afg\u00f8rende for at kunne h\u00e5ndtere et multikulturelt samfund. Marianne Jelved ser gerne en tidligere start p\u00e5 engelsk, tysk og fransk i folkeskolen. Man skal passe p\u00e5 med sprogscreening, der er risiko for stigmatisering. Marianne Jelved mener at gymnasiereformen nu m\u00e5 have ro, det er ikke reformens skyld at man har nedlagt overs\u00e6tteruddannelser p\u00e5 Copenhagen Business School. Det er nu gjort lidt nemmere at v\u00e6lge fremmedsprog i gymnasiet. Det hidr\u00f8rer fra folkeskolen at der ikke er interesse for fremmedsprog i gymnasiet.<\/p>\n<p><strong>Mogens Jensen<\/strong> sagde at sprog faktisk er det vigtigste v\u00e6rkt\u00f8j. Socialdemokraterne har formuleret en sprogpolitik i 2007, med fokus p\u00e5 bl.a. at alle danskere skal l\u00e6re og udvikle sproget og at sprogkompetencerne i samfundet skal styrkes og udvides. Indsatsen for dansk starter i daginstitutionerne, og det er vigtigt med sprogstimulering i omr\u00e5der med mange indvandrerb\u00f8rn. Mogens Jensen n\u00e6vnte en lang r\u00e6kke indsatsomr\u00e5der, engelsk i 3. klasse, tysk i 6. klasse, modersm\u00e5lsundervisning og underst\u00f8ttelse af frivillige initiativer, sprog i erhvervsuddannelserne, h\u00f8jere niveau i undervisningen p\u00e5 engelsk p\u00e5 universiteterne, dansk som akademisk sprog og udvikling af dansk terminologi. Mogens Jensen n\u00e6vnte afslutningsvist at virksomhederne ogs\u00e5 har et ansvar p\u00e5 omr\u00e5det.<\/p>\n<p><strong>S\u00f8ren Krarup<\/strong> mener at der er visse ting man skal l\u00e6re, ellers er der tale om et kulturforfald. N\u00e5r der er tale om sprogstrategier m\u00e5 det prim\u00e6rt v\u00e6re for det danske sprog, dansk er afg\u00f8rende for identiteten og for at kunne v\u00e6re sig selv. Dansk er truet af engelsk. Dansk Folkeparti har i 2006 fremlagt lovforslag om en sproglov. Gymnasiereformen har forringet mulighederne for at l\u00e6re fremmedsprog, eksempelvis er det en foruds\u00e6tning for at kunne l\u00e6se teologi at man kan tysk. Der er kun \u00e9t modersm\u00e5l i Danmark.<\/p>\n<h3>Konklusion<\/h3>\n<p>Debatten b\u00f8lger, centralt st\u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5let om fremmedsprog i undervisnings- og universitetsverdenen. Hvordan styrker vi b\u00e5de fremmedsprog og dansk i folkeskolen, i gymnasiet, p\u00e5 erhversuddannelserne, l\u00e6reruddannelserne og universiteterne? Er det muligt at aktivere de mange andre modersm\u00e5l i Danmark uden straks at havne i en traditionel indvandrerdebat? Svarene f\u00e5r vi m\u00e5ske n\u00e5r Netv\u00e6rket Ja til sprog freml\u00e6gger sit forslag til sprogstrategi.<\/p>\n<p>Nej til sprogfilter &#8211; ja til sproglig klima\u00e6ndring!<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\"><em><span style=\"color: #333333;\"><strong>J\u00f8rgen Christian Wind Nielsen<\/strong><\/span><br \/>\nFormand, <a href=\"http:\/\/www.modersmaal.dk\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Modersm\u00e5l-Selskabet<\/a><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>&#8220;Ja til sprog&#8221;s konference 20. nov 09 p\u00e5 Christiansborg Tallet 5 m\u00e5 v\u00e6re et lykketal for Netv\u00e6rket Ja til sprog. Netv\u00e6rket blev i forsommeren stiftet p\u00e5 5 indsatsomr\u00e5der: Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed Vi skal v\u00e6re bedre til engelsk Engelsk er en selvf\u00f8lge, men langt fra nok Tosproglighed er en ressource, som skal&hellip; <a class=\"more-link\" href=\"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/12\/05\/fremtidens-sprogstrategi\/\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Fremtidens sprogstrategi?<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":8,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[],"class_list":["post-3428","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpolitik","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3428","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/8"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3428"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3428\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3428"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3428"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3428"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}