{"id":3481,"date":"2009-12-12T06:14:36","date_gmt":"2009-12-12T04:14:36","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=3481"},"modified":"2009-12-12T06:14:36","modified_gmt":"2009-12-12T04:14:36","slug":"bare-bryster-blat-blod-og-bla-blink","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/12\/12\/bare-bryster-blat-blod-og-bla-blink\/","title":{"rendered":"Bare bryster, bl\u00e5t blod og bl\u00e5 blink"},"content":{"rendered":"

Myten om den selvs\u00e6lgende bestseller<\/h3>\n
\"1984\"
Et eksempel p\u00e5 marketingsstrategiernes betydning for litteraturens emballager. George Orwells 1984, skrevet i 1948, men her i halvtredserforkl\u00e6dning solgt som pulp med \u201cForbidden Love .\u2026 Fear .... Betrayal\u201d.<\/figcaption><\/figure>\n

Sl\u00e5r man op i netleksikonnet thefreedictionary.com<\/a> forklares ordet \u201dbestsellerism\u201d blot som, at en bog befinder sig p\u00e5 bestseller-listen. Men tilsyneladende er der uden for ordb\u00f8gerne andre betydninger, der har gjort bestsellerisme til et negativt ladet buzzword i mediedebatten, der passer ind i skr\u00e6kvisionen om overv\u00e5gningssamfundet. For ordet dukker som regel op sammen med en kritik af den liberalisering af det danske bogmarked, der har oph\u00e6vet \u2013 ikke bare de faste bogpriser over en fler\u00e5rig periode \u2013 men ogs\u00e5 boghandlernes monopol p\u00e5 bogsalget.<\/p>\n

Alligevel er heller ikke det nok til at\u00a0 forklare bestsellerismen, der kort fortalt blot er en ny form for monopol og som snarere skyldes um\u00e6rkelige mekanismer eller dovenskab i mediekredsl\u00f8bet. En yderligere del af \u00e5rsagen kunne v\u00e6re, at der er sket en holdningsm\u00e6ssig glidning fra at modstille kvalitet og kommercielle egenskaber over mod at vurdere kunstneriske produkter som gode \u2013 blot fordi de s\u00e6lger. Noget lignende har kunnet iagttages inden for kunstmarkedet, hvor samtidskunst som noget nyt fra midten af 1980\u2019erne blev solgt til rekordh\u00f8je priser p\u00e5 kunstauktioner.<\/p>\n

P\u00e5 trods af at der hvert \u00e5r udgives (stadigt flere) nu cirka 3000 forskellige nye sk\u00f8nlitter\u00e6re bogtitler i Danmark, (her er ogs\u00e5 iberegnet udenlandske oversatte v\u00e6rker) frygter kritikerne af liberaliseringen, at hitkulturen sejrer. Det vil sige, at der kun vil blive investeret i det mest succesrige og indbringende, s\u00e5 det sk\u00e6ve og smalle ikke f\u00e5r en chance. Og derfor er der angiveligt grund til at frygte, at dansk litteratur er truet, da de smalle udgivelser udg\u00f8r langt over 90 % af de b\u00f8ger, der \u00e5rligt udgives i Danmark. Det er bare ikke de frie og dermed ogs\u00e5 lave priser og boghandlermonopolets oph\u00f8r, der er de mest indlysende \u00e5rsager. I Danmark er normaloplagene p\u00e5 nye titler mellem 1500 og 4000, mens bestsellers ligger mellem 20.000 og 200.000. Til sammenligning har Dan Browns The Da Vinci Code<\/em> fra 2003 if\u00f8lge Wikipedia<\/em> sl\u00e5et den hidtidige besteller-rekord ved i 2009 samlet at have solgt 80 mio. eksemplarer p\u00e5 engelsk og bredt globalt i oversatte versioner.<\/p>\n

Det er netop det 20. \u00e5rhundredes fokusering p\u00e5 kommercielle pletskud, som en kender af kultur- og underholdnings\u00f8konomierne (og redakt\u00f8r af det amerikanske magasin Wired<\/a>)<\/em> Chris Anderson<\/a>, har beskrevet i sin adf\u00e6rds\u00e6ndrende og ofte citerede bog The long tail<\/em><\/a> fra 2007. Denne dovenskab eller tr\u00e6ghed i kultur\u00f8konomisk tankegang begrunder Anderson med eksempler fra den vestlige \u00f8konomiske historie.<\/p>\n

Omkring sidste\u00a0\u00e5rhundredskifte\u00a0beskrev polyhistoren Vilfredo Pareto<\/a> <\/span>den generelle ubalance i velstandsfordeling. B\u00e5de i England og Italien observerede Pareto,\u00a0hvad der senere fik betegnelsen 80-20-reglen eller pareto-princippet, \u00a0at 20% af befolkningerne ejede 80% af velstanden.. Uden at l\u00e6gge sig fast p\u00e5 forholdet 20\/80 som et absolut indeks for fordeling formulerede matematikeren Zipf i 1930\u2019erne en matematisk lov<\/a> <\/span>, der kan iagttages ikke bare i biologi, befolkningsstatistik og industriproduktion men s\u00e5gar ogs\u00e5 i sprog, som at et meget f\u00e5 antal ord anvendes meget tit, mens mange eller de fleste ord benyttes sj\u00e6ldent. Denne regel om de afg\u00f8rende f\u00e5 bruger Anderson p\u00e5 kultur\u00f8konomien og p\u00e5viser, at 20 % af produkterne st\u00e5r for 80 % af salget b\u00e5de tidligere ud af Hollywoods filmproduktion og hos USA\u2019s st\u00f8rste discount-detailk\u00e6de Wal-Mart,<\/em> der ogs\u00e5 s\u00e6lger b\u00f8ger og musik.<\/p>\n

\"Alice\"
Hvis den blev lanceret i dag, ville Lewis Carrolls klassiker Alice in Wonderland fra 1865 blive solgt s\u00e5ledes if\u00f8lge internetmagasinet Slate. Her bad man forskellige grafikere udforme fiktive pulp- og bestseller-forsider til kendte klassiske romaner.<\/figcaption><\/figure>\n

Derfor er det langt fra sikkert, at bogk\u00f8berne, der orienterer sig via de store nyhedsmedier og boghandlerne, overhovedet kender til de mange nye f\u00f8rsteudgaver og eksisterende litteratur i bogform i det hele taget. For boghandlerne og medierne er selv ramt af bestsellerismen og kan ikke rumme hyldeplads og omtale til mere end det, der allerede er i kredsl\u00f8b mellem anmeldere, forl\u00e6ggere, agenter og boghandlere, og som kun er en lille del af det faktiske bogudvalg.<\/p>\n

Det er netop dette kredsl\u00f8b, som det er interessant at stille skarpt p\u00e5, fordi dette, langt mere end prisliberalisering og globalisering, virker som gatekeeper, idet det d\u00e6kker over hele processen med udv\u00e6lgelse og redigering af de b\u00f8ger, som forbrugerne efterf\u00f8lgende sp\u00f8rger om og tror, de gerne vil have.<\/p>\n

Det er med andre ord vigtigt at aflive myten om, at bogen helt uskyldigt og af sig selv optr\u00e6der p\u00e5 markedet og appellerer direkte til l\u00e6serne, for denne appel bliver konstrueret p\u00e5 et utal af m\u00e5der via genreformater, litter\u00e6re diskussioner, forlagsstrukturer, boghandlerlogistik m.m. Alle, der er involveret i salg og distribution af b\u00f8ger i bred forstand, lige fra studiev\u00e6rter til danskl\u00e6rere, bliver automatisk infiltreret i hitkulturen uden egentlig at ville det.<\/p>\n

De f\u00e5 fiktionstitler, der s\u00e6lger mest i Danmark, er typisk overs\u00e6ttelser af engelsk og amerikansk litteratur, krimier og biografier eller b\u00f8ger, der hypes \u2013 det vil sige pustes kunstigt op – i en periode for s\u00e5 at blive glemt.<\/p>\n

Den mest omtalte bog i 2009 var Thomas Rathsacks J\u00e6ger \u2013 i krig med eliten,<\/em> der p\u00e5 grund af forsvarets \u00f8nske om fogedforbud af bogen, udkom f\u00f8rste gang som skandaletill\u00e6g til dagbladet Politiken<\/em> for derefter som bog fra forlaget People\u2019s Press<\/em> at ligge \u00f8verst p\u00e5 bestsellerlisterne i en lille m\u00e5ned for derefter ganske langsomt at klatre ned og blive nr. 20 p\u00e5 bestsellerlisterne godt halvanden m\u00e5ned efter og derefter ryge helt ud af listen. Bogen var med sine 30.000 solgte eksemplarer (if\u00f8lge forlagets oplysninger til Jyllands-Posten)<\/em> \u2013 efter at have v\u00e6ret p\u00e5 markedet i 19 dage \u2013 et godt eksempel p\u00e5 den m\u00e5de, forlag og medier sammen kunstigt puster v\u00e6rdien p\u00e5 en udgivelse op. Bogen bekr\u00e6fter tesen om, at jo mere synlig, ber\u00f8mt og skandal\u00f8s en bognyhed kan blive, inden den lanceres, jo st\u00f8rre er sandsynligheden for, at den bliver en bestseller. Bare bryster, bl\u00e5t blod og bl\u00e5 blink eller alle tre dele samtidig, og et hit har set dagens lys.<\/p>\n

Pointen hos Anderson og flere andre iagttagere som f.eks. den franske sociolog Bernard Lahire<\/a> er, at dagene med det ensrettede fokus p\u00e5 hits og pletskud er ved at v\u00e6re talte, idet den digitale tidsalder g\u00f8r det rentabelt at udvide varesortimentet. Mens det 20. \u00e5rhundrede var domineret af pletskud og nr.1-tankegang og masseappel ud fra “laveste f\u00e6llesn\u00e6vner” og \u201dpareto-princippet\u201d, argumenterer Anderson for \u201d98%-reglen\u201d, idet kulturindustri og samfund i det 21. \u00e5rhundrede orienteres mere mod fejlskud eller \u201dsk\u00e6verter\u201d. Jo mere fleksible, lagermulighederne bliver, jo mere rentabelt bliver det for forlag og boghandlere at h\u00e5ndtere specielle produktkategorier og lagerf\u00f8re niche-varer. P\u00e5 den m\u00e5de bliver der mere plads i markedet til skr\u00e6ddersyet masseappel samt mindre mainstream-pr\u00e6gede b\u00f8ger, end de st\u00f8rste akt\u00f8rer p\u00e5 markedet faktisk h\u00e6vder.<\/p>\n

Fra litteratursociologisk hold er man samtidig n\u00e5et frem til, at litter\u00e6rt produktive milj\u00f8er ikke blot skabes ud fra en snobeffekt med en avantgardelitteratur, der til enhver given tid agerer spydspids for den litter\u00e6re smag, for f\u00f8rst at blive mainstream og derefter klassisk eller traditionel, men at p\u00e5virkningerne er mere gensidige og komplekse. Bestsellerismen d\u00e6kker med andre ord over, at det er ved at blive sv\u00e6rere at kontrollere l\u00e6serne og designe deres l\u00e6sevaner, og at der forh\u00e5bentlig er langt til den skr\u00e6kvision og manipulation af masserne, som Orwell beskriver i sin roman 1984.<\/em><\/p>\n

Louise Svanholm<\/strong><\/span><\/em>, mag.art i litteraturvidenskab
\nfree-lance skribent, clorius@mail.tele.dk<\/a><\/p>\n

<\/a><\/div><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Myten om den selvs\u00e6lgende bestseller Sl\u00e5r man op i netleksikonnet thefreedictionary.com forklares ordet \u201dbestsellerism\u201d blot som, at en bog befinder sig p\u00e5 bestseller-listen. Men tilsyneladende er der uden for ordb\u00f8gerne andre betydninger, der har gjort bestsellerisme til et negativt ladet buzzword i mediedebatten, der passer ind i skr\u00e6kvisionen om overv\u00e5gningssamfundet. For ordet dukker som regel… L\u00e6s mere Bare bryster, bl\u00e5t blod og bl\u00e5 blink<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":57,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[23],"tags":[115,159,319,321,361,429,363,365,427,477,815,902,946,1021,1042,1532,1598,1638,1645,1648,1649,1651,1657,1721,1723,1852,1868,1870,2175,2243,2399,2548,3069,3289,3330,3382,3405],"class_list":["post-3481","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-medier","tag-alice-i-eventyrland","tag-anmelder","tag-bestseller","tag-bestsellerisme","tag-bog","tag-bger","tag-boghandler","tag-bogmarked","tag-buzzword","tag-chris-anderson","tag-faste-bogpriser","tag-forlag","tag-free-dictionary","tag-george-orwell","tag-globalisering","tag-kommerciel","tag-kredslb","tag-kulturindustri","tag-kulturkonomi","tag-kunst","tag-kunstauktion","tag-kunstmarkedet","tag-kvalitet","tag-lewis-carroll","tag-liberalisering","tag-marketing","tag-mediedebat","tag-medier","tag-oplag","tag-overvagningssamfundet","tag-pulp","tag-samtidskunst","tag-the-long-tail","tag-velstand","tag-vilfredo-pareto","tag-wired","tag-zipfs-lov","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3481","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/57"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3481"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3481\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3481"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3481"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3481"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}