{"id":3562,"date":"2010-03-21T23:57:13","date_gmt":"2010-03-21T22:57:13","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=3562"},"modified":"2010-03-21T23:57:13","modified_gmt":"2010-03-21T22:57:13","slug":"rusinerne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/03\/21\/rusinerne\/","title":{"rendered":"Rusinerne"},"content":{"rendered":"

[Dette indl\u00e6g blev sendt i P1s Europaklip<\/a> 19. januar 2008 og kan h\u00f8res her<\/a>.]<\/em><\/span><\/p>\n

\"Rusinerne<\/a>
Rusinerne lever i gr\u00e6nseomr\u00e5derne mellem Slovakiet, Polen, Ukraine og Rum\u00e6nien. Der er ogs\u00e5 et rusinsk mindretal i Vojvodina i Serbien og i Slavonien i Kroatien, syd for kortet.<\/figcaption><\/figure>\n

Pre\u0161ov<\/a> er den tredjest\u00f8rste by i dagens Slovakiet<\/a> og har spillet en vigtig rolle i regionens historie. Men Pre\u0161ov st\u00e5r ogs\u00e5 ud p\u00e5 andre m\u00e5der.<\/p>\n

Fra d\u00e9t, at den engelske dronning i sin krone b\u00e6rer en opal fra den ber\u00f8mte mine ved Pre\u0161ov. Over, at den amerikanske ti-dollar-seddel er underskrevet af Michal Bosak \u2013 en af Pre\u0161ovs utallige emigrerede. Og til, at man i Pre\u0161ovs gr\u00e6sk-katolske kirke har den ene af verdens fire kopier af det ber\u00f8mte \u2019Jesu ligkl\u00e6de\u2019 i Torino.<\/p>\n

Centraleurop\u00e6isk kultur<\/h3>\n

Og netop den gr\u00e6sk-katolske kirke er centrum for det, der i dag burde s\u00e6tte Pre\u0161ov p\u00e5 listen over verdens kulturarv.<\/p>\n

Pre\u0161ov var engang det n\u00e6rmeste, man kom religi\u00f8s frihed i det st\u00e6rkt katolske habsburgske imperium<\/a> \u2013 hvad \u2019de frie fugle\u2019, der er ved at g\u00e5 til ro i et lavt tr\u00e6s t\u00e6tte grenv\u00e6rk ved Pre\u0161ovs Hlavna Ulica, dvs. Hovedgaden, m\u00e5ske kan symbolisere.<\/p>\n

Mens modreformationen<\/a> jagtede \u2019k\u00e6ttere\u2019 i det meste af resten af riget, byggede man her i dets \u00f8stlige udkant \u2013 omkring tyve skridt fra fuglene i tr\u00e6et \u2013 en stor lutheransk kirke, i byens centrum og lige ved siden af den katolske kirke.<\/p>\n

Det var midt i 1600-tallet \u2013 men snart efter kom modreformationen til Pre\u0161ov … s\u00e5 m\u00e5ske er det meget passende, at de frie fugle nu g\u00e5r til ro<\/em>.<\/p>\n

Den religi\u00f8se retlining kulminerede, da 24 af Pre\u0161ovs ledende borgere blev h\u00e6ngt lige her, hvor fuglene g\u00f8r sig klar til natten.<\/p>\n

Det var i 1687, og hele sagen blev k\u00f8rt af Pavens udsending i Wien, Grev Caraffa \u2013 som der nu er indbygget en statue af i muren p\u00e5 den gamle protestantiske skole en halv snes meter v\u00e6k. Det er et tendenti\u00f8st portr\u00e6t af en skummel Caraffa med en bekuttet b\u00f8ddel l\u00e6nende sig over skulderen \u2013 men alligevel er det lidt s\u00e6rt, at byens protestanter har valgt at holde Caraffas navn i live i stedet for nogle af deres \u2019egne\u2019, som han fik henrettet.<\/p>\n

Ved siden af det lille torv, hvor protestanterne blev henrettet, er i dag et af byens vigtigste busstoppesteder. Og p\u00e5 den anden side af vejen ligger et af Pre\u0161ovs mange nyrestaurerede borgerhuse. De ligger alle sammen p\u00e5 den pladsagtige hovedgade, som stort set udg\u00f8r hele byens gamle bykerne, og et af de fineste er d\u00e9t, hvor Ferenc R\u00e1k\u00f3czi boede i en periode. R\u00e1k\u00f3czi ledede det store ungarske opr\u00f8r mod habsburgerne i begyndelsen af 1700-tallet.<\/p>\n

Historien g\u00e5r slag i slag gennem Pre\u0161ov. Lidt l\u00e6ngere nede ligger r\u00e5dhuset, hvor man i oktober 1918 udr\u00e5bte Tjekkoslovakiet fra balkonen.<\/p>\n

Nogle m\u00e5neder senere indtog B\u00e9la Kuns Ungarske R\u00f8de H\u00e6r omr\u00e5det og erkl\u00e6rede fra samme balkon Den Socialistiske Slovakiske Republik .. som kun fandtes i tre uger, f\u00f8r Tjekkoslovakiet genvandt omr\u00e5det.<\/p>\n

Og s\u00e5dan n\u00e5r vi til det velbes\u00f8gte caf\u00e9-konditori, vi her er i. \u2019Victoria\u2019 ligger p\u00e5 den anden side gaden fra den historiske balkon \u2013 men kunne ligge i Wien, i bosniske Banja Luka, i Prag, det sydlige Polen eller serbiske Novi Sad. For Victoria repr\u00e6senterer \u2013 sammen med Hovedgadens facader \u2013 en \u2019centraleurop\u00e6isk kultur\u2019, der blev udbredt af det habsburgske imperium.<\/p>\n

D\u00e9t imperium omfattede mange \u2019nationer\u2019 og folkeslag og kaldes derfor nogle gange \u2019multikulturelt\u2019. Med det ord underforst\u00e5r man i dag en vis ligev\u00e6rdighed mellem de forskellige \u2019kulturer\u2019 \u2013 men d\u00e9t var der ikke tale om i habsburgernes rige \u2013 eller i andre af de stater, Pre\u0161ov har ligget i, for den sags skyld.<\/p>\n

\"Den<\/a>
Den rusinske karikaturtegner Fedor Vico (Foto: Michal Ma\u0148as, Wikimedia)<\/figcaption><\/figure>\n

Rusinerne<\/h3>\n

D\u00e9t har ingen m\u00e6rket bedre end det lille, hjeml\u00f8se og endnu i dag tit ben\u00e6gtede folk, rusinerne<\/em><\/a>, der i dag bruger Pre\u0161ov som kulturelt centrum.<\/p>\n

Allerede i 60\u00b4erne trykte aviser i Prag og Bratislava Fedor Vicos karikaturtegninger \u2013 men efter Warszawa-pagtens invasion af Tjekkoslovakiet i \u201968, forb\u00f8d man ham at udgive sit arbejde. Efter nogle \u00e5r fik han lov at tegne for de aviser, der blev lavet og l\u00e6st af landets rusinere \u2013 som dengang skulle kalde sig ukrainere<\/em>.<\/p>\n

Vico bor i Prjasov<\/span> \u2013 som Pre\u0161ov hedder p\u00e5 rusinsk \u2013 og har her inviteret p\u00e5 bes\u00f8g i det lille v\u00e6rtshus, der er et slags forsamlingshus for rusinere. Rusinernes oprindelse er lidt af et mysterium \u2013 siger Vico \u2013 fordi de aldrig har haft deres egen stat til at skrive deres historie, definere deres sprog, deres kultur, traditioner \u2013 og, ja, identitet.<\/p>\n

Kirken<\/h3>\n

I stedet for en nationalstat er det den \u2019gr\u00e6sk-katolske kirke\u2019, der er blevet b\u00e6rer af rusinernes identitet. Her t\u00e6nder Petrov, der er rusin og i tyverne, et par vokslys i Pre\u0161ovs afdeling af den.<\/p>\n

Den gr\u00e6sk-katolske kirke blev i 1596 til som et kompromis mellem katolske regimer og nogle af deres ortodoks-kristne unders\u00e5tter. Kompromisset blev dengang d\u00f8bt \u2019den uniate kirke\u2019.<\/p>\n

\u2019Uniat\u2019 eller \u2019forenende\u2019 er kirken p\u00e5 den m\u00e5de, at den anerkender Paven i Rom som sit overhovede og som Guds repr\u00e6sentant p\u00e5 Jorden \u2013 men alle ritualer og andre dogmer er ellers som i den ortodokse eller \u2019gr\u00e6ske\u2019 kirke.<\/p>\n

B\u00e5de ortodokse og katolikker helligholder \u2019De d\u00f8des dag\u2019, som her markeres p\u00e5 Pre\u0161ovs kirkeg\u00e5rd, hvor mange gravsten b\u00e6rer rusinske navne og kyrilliske bogstaver.<\/p>\n

Andre af rusinernes ritualer er fremmede for slovakkerne \u2013 som brugen af oldslavisk \u2013 s\u00e5 at man kan sige, rusinerne i sig forener den katolske, vestlige og den ortodokse, \u00f8stlige kristendom. Dvs.: I \u00e5rhundreder har rusinerne fors\u00f8gt <\/em>at forene disse to tit modstridende og netop uforenelige st\u00f8rrelser i sig \u2013 \u00f8st og vest. Men begge to har set sk\u00e6vt til den rusinske hybrid.<\/p>\n

Efter 2. Verdenskrig besluttede de kommunistiske myndigheder i b\u00e5de Ukraine og Tjekkoslovakiet, at rusinere simpelthen var en underafdeling af ukrainere \u2013 og i kirken viser rusinen Petrov her \u00e9t af resultaterne af den politik.<\/p>\n

I en kiste i en niche i den gr\u00e6sk-katolske domkirke i Pre\u0161ov ligger de jordiske rester af biskop Pavel Gojdic. Han var en af de gr\u00e6sk-katolikker, der efter 2. Verdenskrig n\u00e6gtede at kalde sig \u2019ukrainer\u2019 og indrullere sig i den ortodokse kirke. Mange blev arresteret \u2013 og Pavel Gojdic her d\u00f8de i f\u00e6ngsel i 1960.<\/span><\/p>\n

Da paven i 1995 bes\u00f8gte omr\u00e5det blev han k\u00e5ret til helgen. Kirken har ogs\u00e5 igen f\u00e5et tildelt en biskop \u2013 hvilket er godt, men ikke s\u00e5 godt, som det kunne <\/em>have v\u00e6ret, siger Petrov:<\/p>\n

\u201dDet er moderne tider: I dag har man tv og radio, og hver eneste dag h\u00f8rer den rusinske mand og kvinde slovakisk p\u00e5 radio og tv. Det er et stort problem for rusinerne.<\/p>\n

Derhjemme taler jeg rusinsk \u2013 men her i byen taler jeg slovakisk. Jeg ville gerne tale mere rusinsk \u2013 og synge <\/em>p\u00e5 rusinsk. Og l\u00e6se rusinsk med det rigtige alfabet og ikke det latinske.<\/p>\n

Jeg har ikke g\u00e5et i rusinsk skole, men har selv l\u00e6rt mig det: Jeg er af en ny generation \u2013 26-30 \u00e5r \u2013 som ikke har l\u00e6rt alfabetet.<\/p>\n

I det kommunistiske system l\u00e6rte vi det russiske alfabet \u2013 hvilket for rusinerne var v\u00e6ldig godt. I dag l\u00e6rer man kun engelsk, tysk, italiensk .. men ikke det rusinske alfabet, og d\u00e9t er for min generation et problem\u201d<\/p><\/blockquote>\n

F\u00f8rhen var det underforst\u00e5et, at en gr\u00e6sk-katolik var rusin \u2013 men s\u00e5dan er det ikke mere. \u00c5rhundreders forn\u00e6gtelse \u2013 og fire \u00e5rtier mellem 2. Verdenskrig og \u201989 med aktiv forf\u00f8lgelse \u2013 har gjort, at mange rusiner er blevet assimileret.<\/p>\n

Derfor er det i dag ogs\u00e5 langt fra hele menigheden i den gr\u00e6sk-katolske kirke, der er rusinere. Selv den biskop, paven indsatte i kirken, taler ikke rusinsk, og de fleste gudstjenester her i domkirken foreg\u00e5r p\u00e5 slovakisk.<\/p>\n

Som Petrov siger:<\/p>\n

\u201dDet er et stort problem, at rusinerne ikke har noget land. Det er lige som med kurderne og baskerne, der ikke har noget land .. det er et stort problem\u201d<\/p><\/blockquote>\n

Det er klart, at det er et problem for rusinerne, at de end ikke i det, der i fire \u00e5rhundreder har b\u00e5ret og bevaret deres nationale identitet \u2013 Kirken \u2013 kan regne med at h\u00f8re deres eget sprog.<\/p>\n

Men det egentlige problem er m\u00e5ske, at mange rusinere ikke<\/em> synes, det er et problem. Rusinsk taler de derhjemme, mens de ude snakker slovakisk \u2013 eller polsk eller ukrainsk, alt efter hvilket land, de bor i.<\/p>\n

\u2019S\u00e5dan har det altid v\u00e6ret\u2019, siger de. Men problemet er, at s\u00e5dan kan det ikke blive ved at v\u00e6re ret meget l\u00e6ngere. For rusinerne d\u00f8r langsomt ud: de mister f\u00f8lelsen af at v\u00e6re rusinere, fordi de ikke bruger det <\/em>rusinske <\/em>i hverdagen.<\/p>\n

Efter kommunismens fald kunne rusinske intellektuelle \u00e5bent tale for en \u2019national v\u00e6kkelse\u2019\u2013 150 \u00e5r efter, deres slovakiske, polsk og danske kolleger havde gjort det samme. Fedor Vico, som her \u2019spiller\u2019 en af sine tegninger, var en af dem: Med sine tegninger \u2013 der altid er p\u00e5 rusinsk \u2013 gjorde han f.eks. grin med rusinere, som ikke ville v\u00e6re ved deres egentlige identitet.<\/p>\n

Samtidig arbejdede en gruppe lingvister i \u00e5rene frem til 1995 p\u00e5 for f\u00f8rste gang at kodificere <\/em>det rusinske sprog \u2013 alts\u00e5 give det en retskrivning: en officiel, skreven form.<\/p>\n

D\u00e9t var ikke sket f\u00f8r, fordi rusinerne altid har befundet sig langt fra Magten \u2013 endsige fra at f\u00e5 en egen stat<\/em>. En stat har de bl.a. ikke f\u00e5et, fordi de bor i et bjergrigt gr\u00e6nseomr\u00e5de, som st\u00e6rkere magter \u2013 fra Rusland over habsburgerne til polakkerne \u2013 i forvejen har krigedes om.<\/p>\n

Den videnskabelige kodificering <\/em>gjorde rusinsk til \u2019et rigtigt sprog\u2019 \u2013 men l\u00f8ste ikke det egentlige problem. Dels er der i Slovakiet i dag kun ti skoler, hvor sproget bruges \u2013 og i Ukraine, hvor de fleste rusinere bor, findes de officielt stadig ikke<\/em>. Ukrainerne ser rusinere som \u201den gren af den ukrainske eg\u201d, som det hedder.<\/p>\n

D\u00e9t slogan sagde Vico engang sin mening om med en tegning af en rusin, som er h\u00e6ngt <\/em>i denne \u2019gren p\u00e5 den ukrainske eg\u2019. En storm af protester rejste sig fra Ukraine \u2013 og fra de rusinere, der faktisk ser <\/em>sig som ukrainere.<\/p>\n

Forvirringen er alts\u00e5 total. Endnu i dag sidder disse rusin-ukrainere \u2013 som de kalder sig \u2013 p\u00e5 den \u2019rusinske\u2019 radio i Pre\u0161ov, som alts\u00e5 faktisk er ukrainsk.<\/p>\n

Fedor Vico sl\u00e5r opgivende ud med armene:<\/p>\n

\u201dDet er ret t\u00e5beligt, for historisk har der aldrig v\u00e6ret ukrainere p\u00e5 denne side af Karpatherne\u201d \u2013<\/p><\/blockquote>\n

– siger han med henvisning til bjergk\u00e6den, der skiller Polen, Rum\u00e6nien, Ukraine og Slovakiet. Men t\u00e5beligt eller ej, s\u00e5 er mange forvirrede over, hvem de egentlig er.<\/p>\n

F.eks. har en del af menigheden i den gr\u00e6sk-katolske kirke rusinsk som modersm\u00e5l \u2013 men f\u00f8ler alligevel, at de tilh\u00f8rer en anden etnisk gruppe:<\/p>\n

\u201dVed seneste folket\u00e6lling sagde ca. 25.000 mennesker i Slovakiet, at de er rusinere \u2013 men sandsynligvis er der flere. Det interessante er nemlig, at over dobbelt s\u00e5 mange, 55<\/em>.000, i samme opt\u00e6lling angav deres moderm\u00e5l til at v\u00e6re rusinsk\u201d.<\/p><\/blockquote>\n

Vico ryster s\u00f8rgmodigt p\u00e5 hovedet. Og det lyder <\/em>lidt schizofrent: som at have dansk som modersm\u00e5l, men erkl\u00e6re sig for at v\u00e6re tysk.<\/p>\n

Nogle overslag siger, der faktisk bor 120.000 rusinere i det \u00f8stlige Slovakiet \u2013 men mange er ikke bevidste om, at \u2019de er anderledes\u2019 \u2013 eller \u00f8nsker <\/em>ikke at v\u00e6re det.<\/p>\n

Og hvorfor er <\/em>det egentlig s\u00e5 vigtigt at bevare rusinerne?<\/p>\n

\u201dHvorfor? Tja – hvorfor er det vigtigt at bevare danskerne<\/em>?<\/p>\n

Min nu afd\u00f8de ven Turok m\u00f8dte engang nogle amerikanere, der oprindeligt var rusinere og her fra omr\u00e5det. De fortalte, at de var kommet for at se en af de gamle, rusinske tr\u00e6kirker … de er unikke ved, at der ikke er brugt et eneste s\u00f8m i dem.<\/p>\n

De ville i kirken gerne bede en b\u00f8n p\u00e5 oldslavisk, for det er for rusinerne det traditionelle liturgiske sprog. Men pr\u00e6sten begyndte gudstjenesten p\u00e5 slovakisk. De standsede ham og kaldte ham uden for, s\u00e5 de kunne snakke og spurgte: \u2019Hvad har du gang i?! Vi er kommet helt fra USA <\/em>for at se vores levende traditioner!\u2019<\/p>\n

Men pr\u00e6sten sagde: \u2019Gud er ligeglad med, hvilket sprog, man taler til ham p\u00e5\u2019.<\/p>\n

Og s\u00e5 var det, Turok spurgte: \u2019Hvorfor skabte Gud overhovedet rusinere, hvis han er ligeglad med, hvilket sprog, de bruger? S\u00e5 kunne han lige s\u00e5 godt bare have skabt franskm\u00e6nd, danskere og slovakker over det hele ..\u2019.<\/p><\/blockquote>\n

Fedor Vico var engang i Danmark sammen med \u201drusinere fra hele verden\u201d, som han siger. De var inviteret af Tom Trier, der havde lavet en film om rusinerne \u2013 \u2019Warhol-nationen\u2019, som filmen hedder. Kunstneren Andy Warhol blev nemlig nok f\u00f8dt i USA, men hans for\u00e6ldre kom fra en lille landsby lidt nord for Pre\u0161ov. De var rusinere, og Warhols modersm\u00e5l var rusinsk.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[Dette indl\u00e6g blev sendt i P1s Europaklip 19. januar 2008 og kan h\u00f8res her.] Pre\u0161ov er den tredjest\u00f8rste by i dagens Slovakiet og har spillet en vigtig rolle i regionens historie. Men Pre\u0161ov st\u00e5r ogs\u00e5 ud p\u00e5 andre m\u00e5der. Fra d\u00e9t, at den engelske dronning i sin krone b\u00e6rer en opal fra den ber\u00f8mte mine… L\u00e6s mere Rusinerne<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[278,298,368,386,396,464,584,646,743,785,820,828,1090,1078,1114,1182,1248,1364,1447,1462,1496,1628,1629,1662,1773,1898,1920,1950,1973,2106,2163,2246,2278,2336,2362,2364,2370,2387,2454,2487,2527,2514,2521,2600,2601,2702,2718,3102,3138,3228,3229,3252,3319,3344,3369,3373],"class_list":["post-3562","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-enkeltsprog","tag-banja-luka","tag-bela-kun","tag-bogstaver","tag-bosnisk","tag-bratislava","tag-centraleuropa","tag-den-uniate-kirke","tag-dogmer","tag-emigration","tag-europaklip","tag-fedor-vico","tag-ferenc-rakoczi","tag-grsk-katolsk","tag-grev-caraffa","tag-habsburg","tag-historie","tag-identitet","tag-jesu-ligklde","tag-karikatur","tag-katolsk","tag-kirke","tag-kultur","tag-kulturarv","tag-kyrillisk","tag-lutheransk","tag-michal-bosak","tag-mindretal","tag-modreformationen","tag-multikulturel","tag-novi-sad","tag-oldslavisk","tag-p1","tag-paven","tag-polen","tag-prag","tag-presov","tag-prjasov","tag-protestantisk","tag-religion","tag-ritualer","tag-rde-hr","tag-rumnien","tag-rusinsk","tag-serbien","tag-serbisk","tag-slovakiet","tag-socialistiske-slovakiske-republik","tag-tjekkoslovakiet","tag-traditioner","tag-ukraine","tag-ukrainere","tag-ungarsk","tag-victoria","tag-vojvodina","tag-warszawa-pagten","tag-wien","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3562","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3562"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3562\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3562"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3562"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3562"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}