{"id":3710,"date":"2009-12-19T23:26:47","date_gmt":"2009-12-19T21:26:47","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=3710"},"modified":"2009-12-19T23:26:47","modified_gmt":"2009-12-19T21:26:47","slug":"sporgsmal-pa-sporgsmal","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/12\/19\/sporgsmal-pa-sporgsmal\/","title":{"rendered":"Sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l"},"content":{"rendered":"
\"\u201dKa\u2019
\u201dKa\u2019 veste flyde? Ka\u2019 jakker!\u201d \u2013 de unge medlemmer af Hobro Roklub var kl\u00e6dt p\u00e5 til efterf\u00f8lgende vandgang, da de var tilskuere til navngivningen af klubbens fire nye fart\u00f8jer. (Tekst og foto: Sparekassen Hobro)<\/figcaption><\/figure>\n

Da jeg l\u00e6ste artiklen om palindromer<\/a>, kom jeg i tanke om den ordleg (man kan eventuelt kalde den et ordspil) der g\u00e5r ud p\u00e5 at stille et sp\u00f8rgsm\u00e5l som skal besvares med et sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg ved ikke om legen hedder noget, men der er bestemte sproglige regler som skal overholdes for at sp\u00f8rgsm\u00e5let \u2013 og sp\u00f8rgsm\u00e5let til det \u2013 er gyldigt.<\/p>\n

Ka\u2019 veste flyde? \u2013 Ka\u2019 jakker!<\/p>\n

Det er en af de kendte. Man kan s\u00e5dan set godt s\u00e6tte udr\u00e5bstegn efter det \u201cbesvarende\u201d sp\u00f8rgsm\u00e5l (der vel er noget andet end et retorisk sp\u00f8rgsm\u00e5l).<\/p>\n

Ka\u2019 mus li\u2019 guler\u00f8dder? \u2013 Ka\u2019 rotter!<\/p>\n

Som det ses: Svar-sp\u00f8rgsm\u00e5let skal danne et nyt ord \u2013 eller en ny s\u00e6tning \u2013 sammen med det sp\u00f8rgende verbum (det formelle krav), og samtidig skal det v\u00e6re et meningsfuldt sp\u00f8rgsm\u00e5l i den forstand at det korresponderer med substantivet\/navnet i start-sp\u00f8rgsm\u00e5let (det indholdsm\u00e6ssige krav). Et yderligere formelt krav knytter sig til at det \u2013 ligesom i et godt rim \u2013 er udtalen\/ordlyden der g\u00e6lder. Dette afg\u00f8r hvorn\u00e5r det (som her med verbet \u2018kunne\u2019) skal hedde ka\u2019 og ikke kan. Man kunne godt skrive svarsp\u00f8rgsm\u00e5let i \u00e9t ord (kajakker\/karotter), det ser m\u00e5ske bedst ud p\u00e5 skrift, men det er som sagt udtalen der er det afg\u00f8rende. Her er et eksempel med kan:<\/p>\n

Kan Lise servere? \u2013 Kan Tine?<\/p>\n

\u2013 og igen er svar-sp\u00f8rgsm\u00e5let sjovere at h\u00f8re end at l\u00e6se.<\/p>\n

Der kommer uv\u00e6gerligt, n\u00e5r man sidder og improviserer sammen, sp\u00f8rgsm\u00e5l som enten ikke kan godkendes, eller som er p\u00e5 kanten enten formelt eller indholdsm\u00e6ssigt.<\/p>\n

Ka\u2019 din ovn varme? \u2013 Ka\u2019 min?<\/p>\n

Den er formelt i orden, men indholdsm\u00e6ssigt er den lidt kikset, da min<\/em> i svaret har samme betydning som din<\/em> i sp\u00f8rgsm\u00e5let. Medmindre den (kan) opfattes som et opklarende sp\u00f8rgsm\u00e5l (sagde du min?) \u2013 s\u00e5 er en straks sjov, men det skal s\u00e5 fremg\u00e5 af den m\u00e5de svar-sp\u00f8rgsm\u00e5let udtales p\u00e5.<\/p>\n

Her kommer imidlertid en som ikke er formelt i orden:<\/p>\n

Har j\u00e6geren et spyd? \u2013 Harpun!<\/p>\n

Der er ikke noget eller nogen der hedder pun.<\/em> Derfor er svaret hverken gyldigt eller sjovt. Her kommer en som i hvert fald er nummeret bedre:<\/p>\n

Ku\u2019 Ping klippes? \u2013 Ku\u2019 Pong?<\/p>\n

Pong er ganske vist ikke noget almindeligt navn, men det er Ping vel heller ikke, bortset fra i Peter og Ping (som ikke ret mange kender i dag). Desuden fungerer parret Ping og Pong godt.<\/p>\n

Ka\u2019n mulat synge? \u2013 Ka\u2019n tater?!<\/p>\n

Den er p\u00e5 kanten. Den er p\u00e5 en m\u00e5de sjov eller opfindsom, men udtalen svarer til et d\u00e5rligt rim fordi der ikke er st\u00f8d i ordet kantater (g\u00e5r eventuelt an p\u00e5 lollandsk, hvor der jo ikke er st\u00f8d i ordet tater).<\/p>\n

Kan de l\u00e6kre larver lyse? \u2013 Kan de labre?<\/p>\n

Den er en tak bedre, men igen kun sjov for s\u00e5 vidt som den er opfindsom, og den g\u00e5r ret beset kun an n\u00e5r den l\u00e6ses, fordi \u2018de\u2019 i kandelabre jo ikke udtales di.<\/p>\n

Men det giver point at lave sprogligt opfindsomme sp\u00f8rgsm\u00e5l der opfylder kravene \u2013 som den f\u00f8lgende (en af mine yndlings), der samtidig metaspiller p\u00e5 b\u00e5de form og indhold:<\/p>\n

Var n\u00f8gen et sp\u00f8rgsm\u00e5l? \u2013 Var bar?! (hvordan man nu end skal stave sidstn\u00e6vnte sp\u00f8rgsm\u00e5l, men det er i givet fald kun et problem p\u00e5 skrift, hvor man nok vil skrive Hva\u2019 b\u2019ar).<\/p>\n

Man kan ogs\u00e5 tage en som hentyder til etymologien:<\/p>\n

Ku\u2019 lim binde storb\u00f8ndernes h\u00e6nder? \u2013 Ku\u2019 lak?<\/p>\n

\u2013 idet kulak betyder knytn\u00e6ve, stammende fra tyrkisk kol = arm. Den er fors\u00e5vidt for viderekomne.<\/p>\n

Der er ogs\u00e5 muligheder for varianter i det sp\u00f8rgende verbum:<\/p>\n

M\u00e5ske soldater ka\u2019 sv\u00f8mme? \u2013 Ka\u2019 ske lotter?<\/p>\n

Eller den mere kendte:<\/p>\n

M\u00e5 gaffel benyttes? \u2013 M\u00e5ske!(?)<\/p>\n

Ka(n) gaffel bruges? \u2013 Ka(n)ske!(?)<\/p>\n

Men det er samtidig en blandingsform, m\u00e5ske ligefrem en slags formel horeunge, idet der her n\u00e6rmest er tale om et egentligt svar \u2013 omend \u201cm\u00e5ske\u201d her lyder sjovest hvis det h\u00f8res, dvs. forst\u00e5s, som et sp\u00f8rgsm\u00e5l (der er n\u00e6ppe forskel i udtalen, men man kan benytte sig af ledsagende kropssprog).<\/p>\n

Her kommer en lidt mere fantasifuld en:<\/p>\n

Har Knud hoved? \u2013 Har Bo \u00f8re?<\/p>\n

Den er dog mere fantasifuld end god: Dels hedder det jo Knudshoved, dels er det vanskeligt at udtale Harbo\u00f8re som et sp\u00f8rgsm\u00e5l (ogs\u00e5 pga. at der er st\u00f8d i navnet Bo).<\/p>\n

Man konstruerer sit sp\u00f8rgsm\u00e5ls-par ved at tage udgangspunkt i svar-sp\u00f8rgsm\u00e5let. For eksempel et sjovt ord som karusse. Det skal bruges i flertal, alts\u00e5 karusser. Men hvad skal det indledende sp\u00f8rgsm\u00e5l v\u00e6re? Fx ka\u2019 tysker…? Nja, alts\u00e5 man kan jo godt sige \u201cKa\u2019 tysker sv\u00f8mme?\u201d \u2013 men den er for uraffineret. S\u00e5 er det lidt dybere med \u201cKa\u2019 litauer fange fisk?\u201d \u2013 men nok kun hvis den man stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let, ved at karusse er et litauisk ord (kar\u016b\u0161is).<\/p>\n

Eller her er en anden som er sjovest hvis man har l\u00e6st Holberg \u2013 og samtidig udtaler ajle som alje (hvilket jo er meget almindeligt):<\/p>\n

Kan tis drikkes? \u2013 Kanalje \/ Kan alje!(?)<\/p>\n

Men lad os i stedet v\u00e6lge kamel. Hvordan finder man et sp\u00f8rgsm\u00e5l til den? Hvad med \u201cKa\u2019 sukker…\u201d? S\u00e5 bliver det fx denne:<\/p>\n

Ka\u2019 sukker s\u00e6lges i \u00f8rkenen? \u2013 Ka\u2019 mel?<\/p>\n

Lad os tage et par med har<\/em>:<\/p>\n

Har Susanne kunnet spille? (evt. Har Susanne et instrument?) \u2013 Har Monika?<\/p>\n

Har Ib drukket sin \u00f8l? \u2013 Har Bo?<\/p>\n

Sidstn\u00e6vnte er o.k. (og tilstr\u00e6kkelig sjov) selvom \u00f8lm\u00e6rket har tryk p\u00e5 f\u00f8rste stavelse. Men s\u00e5 kunne man fors\u00f8ge med en mere finurlig en der spiller p\u00e5 det:<\/p>\n

Har Ib taget trykket af sin \u00f8l? \u2013 Har Bo?<\/p>\n

Ka\u2019 termin udtales p\u00e5 japansk? \u2013 Ka\u2019 rate?<\/p>\n

Kan De ane den s\u00f8de, runde smag? \u2013 Kan De se ring?<\/p>\n

Sidstn\u00e6vnte g\u00e5r kun an p\u00e5 skrift, og den er n\u00e6sten umulig at udtale s\u00e5 den bogstavelige pointe fattes. S\u00e5 jeg vil slutte af med en der fungerer mundtligt:<\/p>\n

Ka\u2019 man trille en ost ned ad Str\u00f8get? \u2013 Ka\u2019 man b\u00e6r\u2019 n? [camembert\u2019en]<\/p>\n

– der p\u00e5 samme m\u00e5de som i udtalen af ordet hindb\u00e6r [himb\u00e6r] benytter sig af assimilation mellem ordene man og b\u00e6r [mam b\u00e6r], s\u00e5 vi er t\u00e6ttest muligt p\u00e5 en \u00e6gte camembert.<\/p>\n

God jul!<\/p>\n

Ole Klitgaard<\/strong><\/span>, kultursociolog
\nbogtilrettel\u00e6gger, Forlagsbureauet<\/a><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Da jeg l\u00e6ste artiklen om palindromer, kom jeg i tanke om den ordleg (man kan eventuelt kalde den et ordspil) der g\u00e5r ud p\u00e5 at stille et sp\u00f8rgsm\u00e5l som skal besvares med et sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg ved ikke om legen hedder noget, men der er bestemte sproglige regler som skal overholdes for at sp\u00f8rgsm\u00e5let \u2013 og… L\u00e6s mere Sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":12,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[35],"tags":[1198,1755,1881,2186,2203,2207,2257,2465,2483,2524,2973,2640,2846,2791,2911,2930,3191,3214],"class_list":["post-3710","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sjov","tag-holberg","tag-lollandsk","tag-mening","tag-ord","tag-ordleg","tag-ordspil","tag-palindromer","tag-retorisk-sprgsmal","tag-rim","tag-russisk","tag-stning","tag-sjov","tag-sprgsmal","tag-sproglege","tag-std","tag-svar","tag-tyrkisk","tag-udtale","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3710","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/12"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3710"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3710\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3710"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3710"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3710"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}