{"id":3733,"date":"2009-12-29T08:03:33","date_gmt":"2009-12-29T06:03:33","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=3733"},"modified":"2009-12-29T08:03:33","modified_gmt":"2009-12-29T06:03:33","slug":"personnavnegeografi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/12\/29\/personnavnegeografi\/","title":{"rendered":"Personnavnegeografi"},"content":{"rendered":"
\"Jens\"
Jens, 1801<\/figcaption><\/figure>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em>\"Jensen,<\/em>
Jensen, nutiden<\/figcaption><\/figure>\n

En ny kortl\u00e6gning af danske efternavne viser at danskerne ikke har flyttet s\u00e5 meget rundt i landet de seneste ca. 150 \u00e5r som undertegnede troede. Da de danske sen-efternavne, som vi kender dem i dag, blev dannet i l\u00f8bet af 1800-tallet, var visse af de mandsnavne efternavnene blev dannet til, nemlig s\u00e6rligt udbredte i bestemte omr\u00e5der. Stikpr\u00f8ver viser at de sen-efternavne som er dannet til disse regionalt udbredte mandsnavne, stadig den dag i dag findes i de omr\u00e5der hvor fornavnene fandtes i 1800-tallet.<\/p>\n

<\/em><\/p>\n

I 1800-tallet blev det p\u00e5budt ved lov at alle danskere skulle have et fast efternavn. F\u00f8rst, i 1826, skulle alle s\u00f8skende have samme efternavn. Det bet\u00f8d at d\u00f8tre ikke l\u00e6ngere fik faderens fornavn + datter som efternavn, men derimod deres fars fornavn + sen ligesom deres br\u00f8dre. I store dele af befolkningen valgte man nemlig at give b\u00f8rnene de karakteristiske sen-efternavne selvom man lige s\u00e5 godt kunne have valgt mange andre slags efternavne, fx erhvervsbetegnelser, g\u00e5rdnavne og forskellige tilnavne som man blev kaldt i dagligdagen. Senere, i 1856, blev det bestemt at sl\u00e6gten efterf\u00f8gende skulle have det navn der var blevet valgt efter 1826-bestemmelsen.<\/p>\n

Sen-efternavnene var oprindeligt skiftende fra generation til generation fordi de blev dannet til hver persons fars fornavn. Jensen, Hansen og Rasmussen VAR simpelthen s\u00f8nner af Jens, Hans og Rasmus. Da efternavnene blev faste i 1800-tallet, blev de ogs\u00e5 arvelige, og efter den tid kan vi ikke l\u00e6ngere se p\u00e5 et sen-efternavn hvad navneb\u00e6rerens far hed. De fornavne vi finder i sen-efternavnene afspejler alts\u00e5 den fornavnebrug der var i begyndelsen af 1800-tallet.<\/p>\n

\"Hans\"
Hans, 1801<\/figcaption><\/figure>\n
\"Hansen\"
Hansen, nutiden<\/figcaption><\/figure>\n

Unders\u00f8gelsen “Almuens fornavne omkring \u00e5r 1800” i Landbohistorisk Tidsskrift<\/a> (2009:1) af de hyppigste fornavne i en folket\u00e6lling fra 1801 viser at nogle af de mest almindelige mandsnavne p\u00e5 den tid var karakteristiske for visse omr\u00e5der. Her vil jeg tr\u00e6kke tre eksempler frem: Jens, Hans og Rasmus. Hans blev is\u00e6r brugt p\u00e5 Sj\u00e6lland, Fyn og i det sydlige Jylland, mens Jens hovedsageligt blev brugt nord for disse omr\u00e5der. Rasmus derimod var s\u00e6rligt udbredt i et bananformet omr\u00e5de fra Djursland over \u00d8stjylland og Fyn til Lolland-Falster, se kortene fra Landbohistorisk Tidsskrift nedenfor (af tekniske \u00e5rsager har det ikke v\u00e6ret muligt at kortl\u00e6gge udbredelsen i S\u00f8nderjylland i den n\u00e6vnte unders\u00f8gelse).<\/p>\n

\"Rasmus\"
Rasmus, 1801<\/figcaption><\/figure>\n
\"Rasmussen,
Rasmussen, nutiden<\/figcaption><\/figure>\n

En kortl\u00e6gning af nutidens efternavnebrug, lavet af Kaas & Mulvad<\/span><\/a>, viser at de sen-efternavne som er dannet til mandsfornavnene Hans, Jens og Rasmus, viser en udbredelse som ligner den fornavnene havde omkring \u00e5r 1800. Hansen og Jensen er s\u00e5ledes karakteristiske for henholdsvis Syddanmark og Norddanmark, og Rasmussen danner et bananformet omr\u00e5de ligesom Rasmus gjorde omkring \u00e5r 1800. Noget tyder alts\u00e5 p\u00e5 at man ikke er flyttet s\u00e5 meget omkring at efternavnene med tiden er blevet j\u00e6vnt udbredte i hele landet. Pr\u00f8v selv at s\u00f8ge p\u00e5 andre efternavne og se deres udbredelse p\u00e5 kortet: http:\/\/xpoint.experian.dk\/navnekort\/<\/a><\/p>\n

L\u00e6s mere om de danske efternavnes historie i Eva Villarsen Meldgaards netpublikation Efternavnets historie<\/a>.<\/p>\n

Birgit Eggert<\/strong><\/span>, navneforsker, ph.d.
\nAfdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut, K\u00f8benhavns Universitet<\/span><\/span>\n<\/p>\n

\n

\n

\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En ny kortl\u00e6gning af danske efternavne viser at danskerne ikke har flyttet s\u00e5 meget rundt i landet de seneste ca. 150 \u00e5r som undertegnede troede. Da de danske sen-efternavne, som vi kender dem i dag, blev dannet i l\u00f8bet af 1800-tallet, var visse af de mandsnavne efternavnene blev dannet til, nemlig s\u00e6rligt udbredte i bestemte… L\u00e6s mere Personnavnegeografi<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":15,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[25],"tags":[122,527,537,637,671,705,706,798,875,909,972,1128,1132,1231,1361,1362,1397,1409,1676,1754,1837,2028,2029,2030,2031,2083,3432,2295,2426,2428,2596,2642,2982,2787,2944],"class_list":["post-3733","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-navne","tag-almue","tag-danmark","tag-dansk","tag-djursland","tag-drengenavne","tag-efternavne","tag-efternavnets-historie","tag-eva-villarsen-meldgaard","tag-folketlling","tag-fornavne","tag-fyn","tag-hans","tag-hansen","tag-hyppigste","tag-jens","tag-jensen","tag-jylland","tag-kaas-mulvad","tag-landbohistorisk-tidsskrift","tag-lolland-falster","tag-mandsnavne","tag-navne","tag-navnegeografi","tag-navnekort","tag-navnelov","tag-norddanmark","tag-stjylland","tag-personnavne","tag-rasmus","tag-rasmussen","tag-sen-navne","tag-sjlland","tag-snderjylland","tag-sprogkort","tag-syddanmark","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3733","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/15"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3733"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3733\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3733"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3733"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3733"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}