{"id":3734,"date":"2009-12-26T22:38:47","date_gmt":"2009-12-26T20:38:47","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=3734"},"modified":"2009-12-26T22:38:47","modified_gmt":"2009-12-26T20:38:47","slug":"at-tage-hand-om-sproget","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/12\/26\/at-tage-hand-om-sproget\/","title":{"rendered":"At tage h\u00e5nd om sproget"},"content":{"rendered":"

At tage h\u00e5nd om sproget var det glade julebudskab fra MF, kulturordf\u00f8rer for Socialdemokraterne Mogens Jensen, i hans elektroniske nyhedsbrev Kulturnyt<\/a> den 22. december 2009.<\/p>\n

I hvilken anledning er Mogens Jensen i julehum\u00f8r? Julehum\u00f8ret kunne blandt andet tilskrives resultatet af den foresp\u00f8rgselsdebat<\/a> til videnskabsminister Helge Sander, der blev gennemf\u00f8rt i Folketinget den 10. december 2009. Mogens Jensen skrev bl.a.:<\/p>\n

At tage h\u00e5nd om sproget<\/strong><\/h3>\n

\u201dDet har l\u00e6nge v\u00e6ret en af mine politiske k\u00e6pheste, at vi skal tage h\u00e5nd om det danske sprog som vores f\u00e6lles reference.<\/em><\/p>\n

Jeg er derfor meget tilfreds med, at forslag, jeg har arbejdet med over de seneste \u00e5r, har fundet plads i den vedtagelse, som st\u00f8rstedelen af folketingets partier st\u00e5r bag. Der st\u00e5r s\u00e5ledes: <\/em><\/p>\n

\u201dFolketinget opfordrer regeringen til at unders\u00f8ge fordele og ulemper, herunder \u00f8konomi og administration, ved etableringen af et nationalt terminologicenter, som kan underst\u00f8tte udviklingen af fagsprog og sikre videndeling indbyrdes mellem forskningsmilj\u00f8er og det omgivende samfund.\u201d <\/em><\/p><\/blockquote>\n

Folketinget \u00f8nsker ligeledes at underst\u00f8tte udviklingen af dansk som videns- og undervisningssprog p\u00e5 universiteterne, bl.a. gennem stadigt fokus p\u00e5 universiteternes sprogstrategier.<\/em><\/p>\n

Det er et vigtigt skridt, at Folketinget indser, at det danske sprog ogs\u00e5 p\u00e5 de videreg\u00e5ende uddannelsesinstitutioner fortsat skal v\u00e6re samfunds- og kulturb\u00e6rende sprog i Danmark, idet universiteterne har en dobbeltrolle som b\u00e5de globale akt\u00f8rer og kulturb\u00e6rende institutioner. <\/em><\/p>\n

Det er en vigtig balancegang mellem begge hensyn, hvor vi ikke m\u00e5 g\u00e5 p\u00e5 kompromis med uddannelseskvaliteten eller det faglige selvstyre.\u201d<\/em><\/p>\n

Foresp\u00f8rgselsdebatten<\/a>, med titlen: F10 Om h\u00e6vdelse og udvikling af det danske sprog, var \u00f8nsket af Dansk Folkeparti som en opf\u00f8lgning p\u00e5 en bet\u00e6nkning fra et flertal i Folketingets Kulturudvalg, der i januar 2009 p\u00e5lagde videnskabsministeren at freml\u00e6gge et forslag til lov, der regulerer universiteternes anvendelse af sprog, is\u00e6r jo engelsk og dansk.<\/p>\n

Dansk Folkeparti \u00f8nsker en s\u00e5dan lovregulering af sproget p\u00e5 universiteterne. Men allerede inden foresp\u00f8rgselsdebatten fandt sted stod det klart, at Dansk Folkeparti st\u00e5r alene blandt partierne i Folketinget herom.<\/p>\n

Alle andre partier i Folketinget var nemlig n\u00e5et til enighed om et alternativt forslag, der fastl\u00e6gger:<\/p>\n

Der er ikke flertal i Folketinget for lovregulering af universiteternes sprogbrug. Der skal hvert andet \u00e5r, det f\u00f8rste allerede i 2009 i henhold til beslutningen, laves et sprogbarometer, der tager temperaturen p\u00e5 sproget p\u00e5 universiteterne. Der skal udarbejdes et \u00f8konomisk overslag over hvad det vil koste at etablere et nationalt terminologicenter og en termbank, der sikrer dansk terminologi i videreg\u00e5ende uddannelse og akademisk forskning. Der skal arbejdes med kvaliteten af undervisningen p\u00e5 engelsk.<\/strong><\/p>\n

Debatten kom vidt omkring og handlede om sprog, identitet, kultur, dansk versus engelsk, kvalitet og internationalisering, global konkurrence, dom\u00e6netab, undervisning p\u00e5 dansk og engelsk, forskningsfrihed og universiteternes selvstyre.<\/p>\n

Dansk Folkepartis indledende sp\u00f8rgsm\u00e5l var formuleret:<\/strong><\/h3>\n

Hvilke lovgivningsinitiativer til h\u00e6vdelse og udvikling af det danske sprog p\u00e5 universiteter og de videreg\u00e5ende uddannelser p\u00e5t\u00e6nker ministeren i relation til Kulturudvalgets beretning af 21. januar 2009?<\/em><\/p><\/blockquote>\n

Ordf\u00f8reren for foresp\u00f8rgerne, S\u00f8ren Krarup, begrundede forslaget:<\/strong><\/h3>\n

Den 21. januar i \u00e5r blev der i Kulturudvalget afgivet en beretning om h\u00e6vdelse af det danske sprog, hvor et flertal i udvalget vedtog f\u00f8lgende:<\/em><\/p>\n

\n

\u00bbFlertallet p\u00e5l\u00e6gger regeringen at forberede et lovforslag, der forpligter universiteterne i Danmark til at drage omsorg for, at dansk fastholdes som videnskabs- og undervisningssprog b\u00e5de p\u00e5 bachelor- og kandidatuddannelserne.<\/em><\/p>\n

Flertallet bem\u00e6rker, at form\u00e5let med beretningen er at sikre, at det danske sprog fortsat bruges og udvikles p\u00e5 universiteterne, s\u00e5 det forbliver et komplet og samfundsbevarende sprog, og forhindre, at dansk reduceres til et sekund\u00e6rt sprog.\u00ab<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n

Idet det understreges, at det er et lovforslag, flertallet p\u00e5l\u00e6gger regeringen at udarbejde, og at regeringens efterf\u00f8lgende opf\u00f8lgning p\u00e5 sprogudvalgets rapport \u00bbSprog til tiden<\/a>\u00ab s\u00e5ledes ikke opfylder beretningens krav om forpligtende lovgivning, bedes videnskabsministeren som den, under hvem universitetet og den h\u00f8jere uddannelse sorterer, fort\u00e6lle Folketinget, om forberedelsen til en s\u00e5dan lovgivning er p\u00e5begyndt, og hvilket indhold ministeren har p\u00e5t\u00e6nkt at give den.<\/em><\/p>\n

Videnskabsminister <\/strong>Helge Sander svarede: <\/strong><\/h3>\n

Tak for anledningen til at f\u00e5 en debat om brugen af sprog p\u00e5 universiteterne. Det er jo, som det fremgik af begrundelsen fra hr. S\u00f8ren Krarup, en meget naturlig diskussion, fordi universiteterne p\u00e5 den ene side er helt centrale kulturb\u00e6rere i det danske samfund, og fordi universiteterne samtidig p\u00e5 den anden side altid har og altid vil indg\u00e5 i t\u00e6t dialog med verden omkring os, og her r\u00e6kker det danske sprog som bekendt ikke.<\/em><\/p>\n

Jeg h\u00e5ber, at vi under debatten her i dag kan bekr\u00e6fte hinanden i, at vi for det f\u00f8rste vil have, at vore universiteter har gode muligheder for at agere internationalt for derved ogs\u00e5 at blive st\u00e6rkere i Danmark, og at vi for det andet vil have, at vores studerende f\u00e5r kompetencer til at beg\u00e5 sig p\u00e5 det globale arbejdsmarked, og at vi endelig for det tredje vil have, at det ogs\u00e5 i fremtiden er universiteterne, der tilrettel\u00e6gger studierne.<\/em><\/p>\n

Overordnet er det regeringens politik, at lovgivning ikke er det rigtige instrument i forhold til valg af sprog p\u00e5 universiteterne. Det h\u00f8rer under den frihed til at tilrettel\u00e6gge uddannelsesindholdet og undervisningen, som universiteterne selvf\u00f8lgelig skal have, s\u00e5 det er med andre ord en central del af universiteternes faglige selvstyre. Men det betyder ikke, at vi i regeringen ikke er opm\u00e6rksomme p\u00e5 emnets vigtighed. Vi f\u00f8lger udviklingen s\u00e6rdeles n\u00f8je og har da ogs\u00e5 i \u00e5r som led i regeringens opf\u00f8lgning p\u00e5 Sprogudvalgets rapport taget flere konkrete initiativer p\u00e5 omr\u00e5det.<\/em><\/p>\n

Regeringen har s\u00e5ledes lovet at offentligg\u00f8re en rapport om universiteternes sprogstrategier inden \u00e5rets udgang, alts\u00e5 en rapport der vil foreligge inden for ganske f\u00e5 dage. Regeringen vil derudover hvert andet \u00e5r udarbejde en rapport om udviklingen i undervisningssproget p\u00e5 universiteterne og sammenh\u00e6ngen med kandidaternes arbejdsmarked; den kommer f\u00f8rste gang i 2011. Og ikke mindst har regeringen iv\u00e6rksat en grundig unders\u00f8gelse af kvaliteten af engelsksproget undervisning p\u00e5 universiteterne; det er en unders\u00f8gelse, hvis resultat vil foreligge om ca. 1 \u00e5r. Vi g\u00f8r alts\u00e5 noget, for selvf\u00f8lgelig er jeg optaget af, at universiteterne sikrer kvalitet i undervisningen, uanset hvilke sprog der undervises p\u00e5.<\/em><\/p>\n

Det er en opgave for universiteterne at finde den konkrete balance mellem kvalitet og relevans. Det er jo ikke tilf\u00e6ldigt, at vi hylder princippet om universiteternes faglige selvstyre, fastl\u00e6ggelse af fagligt indhold i uddannelserne, og hvordan undervisningen skal tilrettel\u00e6gges, herunder undervisningssprog. Det overlades nu engang bedst til universiteterne selv, og det er derfor heller ikke noget, jeg ser behov for at lovgive om.<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

Det har v\u00e6ret fremme i beretningen, at dansk skulle v\u00e6re undervisningssprog p\u00e5 uddannelser, hvor kandidaterne hovedsagelig er besk\u00e6ftiget i danske sammenh\u00e6nge, men hvordan afgr\u00e6nser man det i praksis? Hvem skal afg\u00f8re, hvilke uddannelser det g\u00e6lder for, og findes der overhovedet i dag universitetsuddannelser, der uddanner kandidater uden behov for internationale kompetencer? Det danske arbejdsmarked best\u00e5r jo dels af danske virksomheder med internationale kontakter, men ogs\u00e5 dels af internationale virksomheder med base i Danmark, og hvis vi vil sikre, at Danmark er et attraktivt land for internationale virksomheder at investere i, skal vi kunne levere h\u00f8jt kvalificerede videnmedarbejdere med de relevante internationale kompetencer. Ellers risikerer vi, at virksomhederne flytter udenlands.<\/em><\/p>\n

I \u00f8vrigt skal universiteterne jo inddrage aftager paneler i udviklingen af nye og eksisterende uddannelser. Det bidrager naturligvis til at sikre sammenh\u00e6ngen mellem uddannelserne og det arbejdsmarked, som de retter sig imod.<\/em><\/p>\n

Det har ogs\u00e5 v\u00e6ret fremme i beretningen, at universiteterne bindende skal forpligte sig til, og jeg citerer:<\/em><\/p>\n

\n

\u00bb… at sikre den fortsatte eksistens og udvikling af det danske sprog.\u00ab<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n

<\/em><\/p>\n

Jamen selvf\u00f8lgelig skal det danske sprog bevares. Men jeg tror nu ikke, at vores sprog er ved at d\u00f8 ud, og jeg vil godt benytte lejligheden til at mane et par af de misforst\u00e5elser, som debatten af og til pr\u00e6ges af, i jorden. En af de p\u00e5stande, jeg er st\u00f8dt p\u00e5, er, at dansk i stor stil fortr\u00e6nges af engelsk p\u00e5 de danske universiteter, men det mener jeg nu ikke er tilf\u00e6ldet. Langt de fleste bacheloruddannelser i dag udbydes p\u00e5 dansk, og de nyeste tal viser, at kun omkring 7 pct. udelukkende udbydes p\u00e5 engelsk \u2013 7 pct. Det er f\u00f8rst p\u00e5 kandidatuddannelserne, der inden for visse fagomr\u00e5der udbydes engelsksprogede uddannelser i st\u00f8rre udstr\u00e6kning, og samlet set er det ca. 19 pct. af alle uddannelser, der kun udbydes p\u00e5 engelsk.<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

Der er alts\u00e5 ikke tale om, at vi i dag uddanner danske dyrl\u00e6ger, ingeni\u00f8rer og for den sags skyld jurister, der ikke har kunnet tilegne sig et fagsprog p\u00e5 dansk i l\u00f8bet af deres 5-\u00e5rige uddannelse p\u00e5 universitetet. Netop dyrl\u00e6gestudiet fremh\u00e6ves ofte i debatten. Man har h\u00e6ftet sig ved, at KU’s biovidenskabelige fakultet Live har en politik om at udbyde samtlige kandidatuddannelser p\u00e5 engelsk, og nogle har s\u00e5 f\u00e5et den opfattelse, at kandidaterne ikke vil kunne kommunikere deres faglighed p\u00e5 dansk i deres fremtidige virke som dyrl\u00e6ge. <\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

Men faktum er, at 45 pct. af dyrl\u00e6gestudiet p\u00e5 kandidatuddannelsen rent faktisk foreg\u00e5r p\u00e5 dansk, idet man med de uddannelsesdele, der involverer klientkontakt, anvender dansk som undervisningssprog.<\/em><\/p>\n

En anden myte er, at universiteterne helt ukritisk indf\u00f8rer engelsk som undervisningssprog, hvor det er muligt, men s\u00e5dan forholder det sig ikke. Allerede tilbage i 2002, hvor der blev talt om \u00f8get udbud af engelsksprogede uddannelser, betonede universiteterne b\u00e5de kvalitet og relevans. Universiteterne udarbejdede dengang nogle f\u00e6lles anbefalinger, og i dag har de jo som bekendt alle en sprogpolitik. Universiteterne har alts\u00e5 haft fokus p\u00e5 vigtigheden af at f\u00f8re en afbalanceret sprogpolitik l\u00e6nge inden hr. S\u00f8ren Krarup i 2006 tog emnet op her i Folketinget.<\/em><\/p>\n

Af universiteternes sprogstrategier fremg\u00e5r det generelt, at engelsksprogede uddannelser skal udbydes, hvor det er relevant, og hvor det kan styrke den faglige kvalitet, og den betragtning er jeg enig i. Tilsvarende betyder universiteternes formidlingspligt, at de ogs\u00e5 er forpligtede til at formidle p\u00e5 dansk.<\/em><\/p>\n

Lad mig slutte, som jeg startede, nemlig med at sige, at min ambition er st\u00e6rke danske universiteter, der kan agere internationalt, med studerende, der l\u00e6rer at beg\u00e5 sig p\u00e5 fremtidens globale arbejdsmarked. Hvordan kan vi ellers i 2009 g\u00f8re os h\u00e5b om at fastholde og udbygge Danmarks position som et st\u00e6rkt uddannelsesland? Men selvf\u00f8lgelig anerkender jeg fuldt ud, at universiteterne ikke kun er globale akt\u00f8rer, men ogs\u00e5 kulturb\u00e6rende videninstitutioner herhjemme. Jeg forventer, at universiteterne kan afbalancere begge disse hensyn, og jeg overlader det trygt til universiteterne at l\u00f8se denne opgave.<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

S\u00f8ren Krarup fremsatte herefter nedenst\u00e5ende forslag til vedtagelse <\/strong>(Forslag til vedtagelse nr. V 27):<\/strong><\/h3>\n

\u00bbFolketinget p\u00e5l\u00e6gger regeringen at f\u00f8re Kulturudvalgets beretning af 21. januar 2009 ud i livet, s\u00e5ledes at det ved lovgivning sikres, at det danske sprog fortsat bruges og udvikles p\u00e5 universiteterne og de videreg\u00e5ende uddannelser, og at det derved forhindres, at dansk reduceres til et andenrangssprog. I universitetsloven b\u00f8r det indg\u00e5 i form\u00e5lsbestemmelserne i \u00a7 2, at universiteterne i alle fag skal bidrage til udvikling af det danske sprog, og i \u00a7 8 b\u00f8r der indf\u00f8jes en bemyndigelse til ministeren til at fasts\u00e6tte regler for brug af dansk til og med kandidatniveau.\u00ab<\/em><\/p>\n

Som ordf\u00f8rer for Venstre sagde Malou Aamund:<\/strong><\/h3>\n

Det er efterh\u00e5nden en lang saga, vi har haft, om sprog p\u00e5 universiteterne, og jeg anerkender den ih\u00e6rdige kamp, foresp\u00f8rgselsstilleren utr\u00e6tteligt har k\u00e6mpet i denne sag. Essensen er, at ordf\u00f8reren synes, at vi skal drage en helt s\u00e6rlig omsorg for det danske sprog, og det m\u00e5l deler vi i Venstre.<\/em><\/p>\n

De danske universiteter spiller en vigtig rolle, b\u00e5de hvad ang\u00e5r bevarelsen og udviklingen af det danske sprog. De danske universiteter uddanner prim\u00e6rt danske kandidater, hvoraf mange skal fungere i det danske samfund p\u00e5 dansk. Nogle kandidater kommer endda til at udfylde funktioner, der er bundet til det danske sprog, f.eks. i forbindelse med dansk lovgivning, dansk litteratur og danske medier.<\/em><\/p>\n

Men samtidig er universiteterne akt\u00f8rer i en benh\u00e5rd konkurrence med andre internationale udbydere af videreg\u00e5ende uddannelser, og det er helt afg\u00f8rende, at de har de n\u00f8dvendige frihedsgrader til at udfylde den rolle. B\u00e5de viden og de studerende er blevet mere mobile, og det er vigtigt, at universiteterne kan ans\u00e6tte de bedste forskere, uanset hvilken nationalitet de har, s\u00e5 l\u00e6nge de kan formidle deres viden til de studerende.<\/em><\/p>\n

Det er dette dobbelte hensyn, universiteterne skal fungere under: Hensynet til dansk p\u00e5 universiteterne, der fortsat skal v\u00e6re det kultur- og samfundsb\u00e6rende sprog, og hensynet til at kunne tilbyde de studerende den bedste undervisning og tiltr\u00e6kke de bedste internationale forskere.<\/em><\/p>\n

Enkelte partier \u00f8nsker at formulere bindende bestemmelser i loven, der tvinger universiteterne til at v\u00e6rne om det danske sprog, og det er jo det, der er det springende punkt. \u00d8nsker man lovgivning, eller har man tillid til, at universiteterne selv kan forvalte opgaven? <\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

I Venstre synes vi, det er afg\u00f8rende, at universiteterne har frihed, og vi har den holdning, at deres frihed skal styrkes, og at vi skal st\u00e5 vagt om deres selvstyre. Derfor ville det v\u00e6re det helt forkerte signal og den forkerte politik at g\u00e5 ind og detailregulere p\u00e5 valg af sprog.<\/em><\/p>\n

I universitetslovens form\u00e5lsparagraf st\u00e5r der, at universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil h\u00f8jeste internationale niveau. S\u00e5 holdningen i mit parti er, at vi ganske enkelt ikke \u00f8nsker at g\u00e5 p\u00e5 kompromis med kvaliteten af forskning og undervisning.<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

Er det s\u00e5 det samme som laissez faire? Er det det samme, som at universiteterne f\u00e5r lov til at vanr\u00f8gte det danske sprog og skalte og valte, som det passer dem? Nej, det er det ikke. Regeringen har besluttet at holde et v\u00e5gent \u00f8je med udviklingen p\u00e5 omr\u00e5det, og vi har bedt universiteterne om at lave sprogstrategier, og inden udgangen af \u00e5ret vil vi allerede have den f\u00f8rste situationsrapport p\u00e5 omr\u00e5det. Fremover vil vi hvert andet \u00e5r f\u00e5 en rapport om udviklingen p\u00e5 omr\u00e5det.<\/em><\/p>\n

S\u00e5 tro mig, Venstre er ikke ligeglade. Venstre vil ikke sl\u00f8se med en kulturarv som det danske sprog, men som udgangspunkt vil vi vise tillid og give ansvaret fra os, for vi tror, at universiteterne selv kan l\u00f8fte opgaven.<\/em><\/p>\n

P\u00e5 vegne af V, S, SF, KF, RV, EL og LA fremsatte Malou Aamund f\u00f8lgende forslag til vedtagelse:<\/strong><\/h3>\n

\u00bbFolketinget konstaterer, at dansk ogs\u00e5 p\u00e5 de videreg\u00e5ende uddannelsesinstitutioner fortsat skal v\u00e6re det samfunds- og kulturb\u00e6rende sprog i Danmark, idet universiteterne har en dobbeltrolle som b\u00e5de globale akt\u00f8rer og kulturb\u00e6rende institutioner.<\/em><\/p>\n

Folketinget understreger vigtigheden af, at universiteterne balancerer begge hensyn uden at g\u00e5 p\u00e5 kompromis med uddannelseskvaliteten. Det konstateres, at universiteterne har fagligt selvstyre og selv tilrettel\u00e6gger uddannelsesindhold og undervisning.<\/em><\/p>\n

Folketinget \u00f8nsker at underst\u00f8tte udviklingen af dansk som videns- og undervisningssprog p\u00e5 universiteterne, bl.a. gennem stadigt fokus p\u00e5 universiteternes sprogstrategier.<\/em><\/p>\n

Folketinget konstaterer, at regeringen inden udgangen af 2009 offentligg\u00f8r en rapport om universiteternes sprogstrategier, og herefter hvert andet \u00e5r udarbejder en rapport, et sprogbarometer, om udviklingen i undervisningssproget p\u00e5 universiteterne og sammenh\u00e6ngen med arbejdsmarkedet.<\/em><\/p>\n

Folketinget opfordrer regeringen til at unders\u00f8ge fordele og ulemper, herunder \u00f8konomi og administration, ved etableringen af et nationalt terminologicenter, som kan underst\u00f8tte udviklingen af fagsprog og sikre videndeling indbyrdes mellem forskningsmilj\u00f8er og det omgivende samfund.\u00ab<\/em><\/p>\n

<\/strong><\/p>\n

<\/strong><\/p>\n

<\/strong><\/p>\n

<\/strong><\/p>\n

<\/strong><\/p>\n

<\/strong><\/p>\n

<\/strong><\/p>\n

<\/strong><\/p>\n

Og derved blev det <\/strong><\/h3>\n

Debatten Om h\u00e6vdelse og udvikling af det danske sprog<\/em> kan ses i sin helhed p\u00e5 Folketingets hjemmeside her.<\/a><\/p>\n

J\u00f8rgen Christian Wind Nielsen<\/strong><\/span>
\nFormand, Modersm\u00e5l-Selskabet<\/a><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

At tage h\u00e5nd om sproget var det glade julebudskab fra MF, kulturordf\u00f8rer for Socialdemokraterne Mogens Jensen, i hans elektroniske nyhedsbrev Kulturnyt den 22. december 2009. I hvilken anledning er Mogens Jensen i julehum\u00f8r? Julehum\u00f8ret kunne blandt andet tilskrives resultatet af den foresp\u00f8rgselsdebat til videnskabsminister Helge Sander, der blev gennemf\u00f8rt i Folketinget den 10. december 2009.… L\u00e6s mere At tage h\u00e5nd om sproget<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":8,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[190,260,328,537,538,655,681,747,810,873,895,907,914,915,1040,1146,1248,1299,1318,1395,1432,1628,1631,1632,1641,1642,1644,1657,1833,1895,1952,2123,2273,2446,2537,2589,2714,2985,2760,2763,2825,3052,3054,3055,3208,3244,3246,3257,3295,3321],"class_list":["post-3734","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpolitik","tag-arbejdsmarked","tag-bachelor","tag-betnkning","tag-dansk","tag-dansk-folkeparti","tag-domnetab","tag-dyrlger","tag-engelsk","tag-fagsprog","tag-folketinget","tag-foresprgselsdebat","tag-formidling","tag-forskning","tag-forskningsmiljer","tag-global-konkurrence","tag-helge-sander","tag-identitet","tag-ingenirer","tag-internationalisering","tag-jurister","tag-kandidat","tag-kultur","tag-kulturbrende","tag-kulturbrer","tag-kulturnyt","tag-kulturordfrer","tag-kulturudvalg","tag-kvalitet","tag-malou-aamund","tag-mf","tag-mogens-jensen","tag-nyhedsbrev","tag-partierne","tag-regulering","tag-samfundsbrende","tag-selvstyre","tag-socialdemokraterne","tag-sren-krarup","tag-sprog-til-tiden","tag-sprogbarometer","tag-sprogstrategi","tag-termbank","tag-terminologi","tag-terminologicenter","tag-uddannelsesinstitutioner","tag-undervisning","tag-undervisningssprog","tag-universiteterne","tag-venstre","tag-videnskabsminister","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3734","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/8"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3734"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3734\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3734"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3734"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3734"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}