Dansk er et af verdens allerst\u00f8rste sprog. P\u00e5 de fleste opg\u00f8relser over antal sprogbrugere rangerer dansk i top-100 ud af tusindvis af sprog. Dansk er ogs\u00e5 et af verdens allerbedst beskrevne sprog med grammatikker, ordb\u00f8ger osv. Yderligere er dansk (indtil videre) traktatfastsat i EU og har dermed en international garanteret forankring.<\/p>\n
Der skal derfor v\u00e6re tale om meget alvorlige trusler, f\u00f8r dansk p\u00e5 nogen m\u00e5de kommer i fare – og der ryger alts\u00e5 en hel del andre sprog, f\u00f8r dansk g\u00e5r under. Ikke desto mindre er der i Danmark en tilbagevendende politisk diskurs om det stakkels, “lille” danske sprog. Den store trussel udpeges som regel til at v\u00e6re engelsk. Af og til er det ungdommens sprog, der m\u00e5 v\u00e6re prygelknabe.<\/p>\n
<\/p>\n
Kristeligt Dagblad har gennem de seneste uger bragt en r\u00e6kke fokuserede artikler om sprog i det danske samfund med mere pr\u00e6cise angivelser af, hvor der er problemer. Vi har l\u00e6st, at dansk er p\u00e5 vej ud af det nordiske f\u00e6llesskab (5. december). Vi har ogs\u00e5 l\u00e6st, at selv EU-kommissionen er skeptisk over for den sproguddannelsespolitik, den danske regering f\u00f8rer b\u00e5de i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne (21. november). Som et eksempel p\u00e5 det noget lavere kvalitetsniveau har vi ogs\u00e5 haft lejlighed til at l\u00e6se en r\u00e6kke oph\u00e6velser over de unges sprog, som er karakteristisk for sure gamle m\u00e6nd (flere gange, fx 22. oktober).<\/p>\n
Det er et vigtigt og interessant emneomr\u00e5de, Kristeligt Dagblad her har taget op. Umiddelbart kan det se uoverskueligt ud, men der er faktisk sammenh\u00e6nge mellem de f\u00e6nomener, vi har l\u00e6st om. Danmark som sprogsamfund er nemlig karakteriseret af en systematisk ensretning. Siden Enev\u00e6lden har kun k\u00f8benhavnsk haft prestige, og det k\u00f8benhavnske rigsm\u00e5l er i dag stort set det ener\u00e5dende talesprog. Hvis vi kunne hente en voksen dansker op fra \u00e5r 1900, ville hun sp\u00f8rge, hvorfor alle danskere i dag taler k\u00f8benhavnsk. Der er nemlig n\u00e6sten kun forskelle i tonegang tilbage mellem jyder og sj\u00e6ll\u00e6ndere, hvor der omkring 1900 var meget store forskelle i ordforr\u00e5d, grammatik og udtale.<\/p>\n
Denne ensretning manifesteres kraftigt i uddannelsesv\u00e6senet. Danske elever l\u00e6rer, at der kun er \u00e9n m\u00e5de at bruge dansk sprog p\u00e5, den rigtige – eller som det somme tider hedder, den “korrekte”. Det betyder s\u00e5 ogs\u00e5, at eleverne indirekte l\u00e6rer ikke at h\u00f8re efter, n\u00e5r andres sprogbrug afviger fra det “korrekte”. Eleverne l\u00e6rer, at de som voksne kan klappe \u00f8rerne i, n\u00e5r de m\u00f8der dansk talt lidt anderledes end det “korrekte”, fx. med accent – for de der udl\u00e6ndinge, “de kan jo bare l\u00e6re at tale ordentligt dansk”. Den vurdering af dansk med accent g\u00e6lder for alle, lige fra kongefamilien og til den tyrkiskf\u00f8dte gr\u00f8nthandler. Og ja – Prins Henrik taler et glimrende dansk, alt andet er fra et fagligt synspunkt det rene vr\u00f8vl. Ikke desto mindre bliver han rutinem\u00e6ssigt latterliggjort for sin m\u00e5de at tale dansk p\u00e5, kongelig eller ej.<\/p>\n
Ensretningen ytrer sig ogs\u00e5 i, at vi har en lovgivende forsamling, der i fuldt alvor har diskuteret, om ikke dansk kun skulle have \u00e9t kommasystem. Den lovgivende forsamling har vist ogs\u00e5 et stort flertal for, at hvert ord kun m\u00e5 have \u00e9n stavem\u00e5de, og at Dansk Sprogn\u00e6vn skal sikre dette gennem retskrivningsordbogen.<\/p>\n
En anden f\u00f8lge af ensretningen er, at unge danskere er meget d\u00e5rligere til at forst\u00e5 fx norsk, end unge norskere er til at forst\u00e5 dansk. Det skulle ellers v\u00e6re omvendt, fordi sammenh\u00e6ngen mellem skrift og tale er meget mere ligetil p\u00e5 norsk end p\u00e5 dansk. Men danskere kan jo netop ikke forst\u00e5 norsk, fordi det er lidt anderledes end dansk. Norskerne bliver derimod undervist systematisk i at forst\u00e5 norsk talt p\u00e5 en hel masse forskellige m\u00e5der – de bliver ikke undervist i, at tingene kun kan g\u00f8res p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de. Og derfor er dansk ikke s\u00e5 forf\u00e6rdelig m\u00e6rkeligt for dem. Det er baggrunden for, at danske unge er p\u00e5 vej ud af det nordiske sprogf\u00e6llesskab.<\/p>\n
En ekstra lille detalje med norsk skal ogs\u00e5 lige med. Norske ord kan have endog mange forskellige stavem\u00e5der. Danske beslutningstagere argumenterer for ensretning af stavningen med b\u00f8rns l\u00e6seproblemer – vanskelighederne skulle efter sigende blive for store for b\u00f8rn, hvis ord kunne staves p\u00e5 to m\u00e5der. Den holder bare ikke, for norske skoleb\u00f8rn har ikke disse vanskeligheder – de l\u00e6ser mindst p\u00e5 niveau med danske b\u00f8rn.<\/p>\n
Ensretningen ytrer sig ogs\u00e5 i myndighedernes helt uovervejede leflen for engelsk. Kulturministeriets sprograpporter og politikernes udsagn har som det store trylleord “parallelsproglighed”. Argumentet for dette begreb er, at man vil sikre dansk som et “kultursprog” p\u00e5 linje med engelsk – men pr\u00e6cis derved oph\u00f8jer politikerne engelsk til en uberettiget h\u00f8j status i sprogsamfundet Danmark. Det sker p\u00e5 bekostning af to grupper af sprog. Den f\u00f8rste gruppe er de \u00f8vrige skolesprog, tysk, fransk, russisk, spansk osv. De unge bortv\u00e6lger i hobetal disse sprog p\u00e5 ungdomsuddannelserne, og Handelsh\u00f8jskolen i K\u00f8benhavn opgiver at tilbyde studier i disse sprog. Heri ser vi en del af baggrunden for EU’s kritik af skolesystemet i Danmark. Den anden gruppe af sprog, som taber ved oph\u00f8jelsen af engelsk til semi-officielt sprog i Danmark, er oldgamle kultursprog som kinesisk, hindi, arabisk og tyrkisk. Regeringen og socialdemokraterne har jublende blokeret for, at b\u00f8rn med disse sprog som modersm\u00e5l f\u00e5r lejlighed til gennem skolegang at udvikle dem, s\u00e5 den samlede sprogbeherskelse i landet ville blive forst\u00e6rket.<\/p>\n
I mods\u00e6tning til det \u00f8vrige EU arbejder den danske regering, godt hjulpet af socialdemokraterne, p\u00e5 at begr\u00e6nse de unge danskeres sprogkundskaber, nemlig til dansk og engelsk. Et argument er, at dansk skal “styrkes” over for engelsk, s\u00e5 dansk kan blive ved med at v\u00e6re et “kultursprog”. Heri ligger der for det f\u00f8rste en overvurdering af engelskens indflydelse, som Kristeligt Dagblad i \u00f8vrigt ogs\u00e5 har gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 (21. november). For det andet ligger der den vrangforestilling, at “den danske kultur” er bundet op p\u00e5 dansk sprog og kun kan overleve, hvis andre sprog undertrykkes. At tale om “den danske kultur”, som om der kun var \u00e9n kultur i Danmark, er i sig selv en absurditet. Endnu mere sk\u00e6vt bliver det at lade som om, at ret meget kultur overhovedet er knyttet til Danmark eller dansk sprog. Langt de fleste udbredte kulturelle tr\u00e6k blandt danskere er importeret fra samfund med andre sprog. Kristendommen er s\u00e5ledes indstiftet af en mellem\u00f8stlig religi\u00f8s idealist. Den protestantiske udgave, de fleste danskere abonnerer p\u00e5, er udviklet af en tysker. I det hele taget er “dansk” kultur mere tysk end noget andet. H\u00e5ndv\u00e6rksfagene er gennem-tyske. Flaget er l\u00e5nt (om ikke stj\u00e5let) fra tyske korsriddere. Vi kunne blive ved. Kulturargumentet kan p\u00e5 ingen m\u00e5de berettige fjernelsen af lige pr\u00e6cis de sprog, der har leveret store dele af det kulturelle gods, som mindre t\u00e6nksomme sj\u00e6le i dag tror er dansk.<\/p>\n
Der foreg\u00e5r alts\u00e5 gennem uddannelsesv\u00e6senet tre slags sproglig ensretning af unge borgere i Danmark. Dansk skal tales p\u00e5 \u00e9n bestemt m\u00e5de. Personer med dansk som modersm\u00e5l motiveres til derudover kun at tilegne sig engelsk. Personer med andre modersm\u00e5l f\u00e5r besked p\u00e5 at erstatte deres modersm\u00e5l med dansk. I disse tendenser ligger der ikke nogen umiddelbar trussel mod dansk. Alle nulevende borgere vil resten af deres liv kunne regne med at klare sig i Danmark p\u00e5 dansk, og deres b\u00f8rn ogs\u00e5 – mindst. Men der ligger en trussel mod kulturelle og sociale fremskridt i den \u00e5ndelige indsn\u00e6vring, der uv\u00e6gerligt m\u00e5 f\u00f8lge. De vanskeligheder for dansk sprog, som Kristeligt Dagblad har gennemg\u00e5et, bunder i samme m\u00f8nster, nemlig tendensen til h\u00e5ndfast, intolerant ensretning.<\/p>\n
Den samme tendens ligger bag det ufattelige sludder, folk kan sige om unges sprog, men det er en anden sag.<\/p>\n
PS. Hvis De efter at have l\u00e6st dette siger til Dem selv: “Skal det nu hedde ‘norskere’ – hvad skal det pjat til for, er ordet ‘nordm\u00e6nd’ ikke godt nok?”, har De et godt tegn p\u00e5, at De arbejder med p\u00e5 ensretningen. Det “skal” nemlig ikke hedde “norskere” – det er bare noget, jeg skriver. De forst\u00e5r jo udm\u00e6rket ordet, og det g\u00f8r uden problemer alle, der kender ordet “nordm\u00e6nd”. Jeg ville ikke dr\u00f8mme om at forlange, at alle andre nu ogs\u00e5 skal sige “norskere”, bare fordi jeg g\u00f8r det. Men jeg vil have lov til det selv, og jeg vil derfor selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 lade Dem bruge det ord, De helst vil.<\/p>\n
(trykt som kronik i Kristeligt Dagblad 2. februar 2009)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Dansk er et af verdens allerst\u00f8rste sprog. P\u00e5 de fleste opg\u00f8relser over antal sprogbrugere rangerer dansk i top-100 ud af tusindvis af sprog. Dansk er ogs\u00e5 et af verdens allerbedst beskrevne sprog med grammatikker, ordb\u00f8ger osv. Yderligere er dansk (indtil videre) traktatfastsat i EU og har dermed en international garanteret forankring. Der skal derfor v\u00e6re… L\u00e6s mere Hvor slemt st\u00e5r det til med dansk sprog?<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":9,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[537,564,609,747,752,951,1292,1582,2103,2859],"class_list":["post-38","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpolitik","tag-dansk","tag-de-unges-sprog","tag-dialekter","tag-engelsk","tag-ensretning","tag-fremmedsprog","tag-indvandrersprog","tag-korrekthed","tag-norsk","tag-standardisering","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/38","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/9"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=38"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/38\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=38"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=38"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=38"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}