{"id":3830,"date":"2010-01-03T01:25:51","date_gmt":"2010-01-02T23:25:51","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=3830"},"modified":"2010-01-03T01:25:51","modified_gmt":"2010-01-02T23:25:51","slug":"kalasha-i-danmark","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/01\/03\/kalasha-i-danmark\/","title":{"rendered":"Kalasha i Danmark"},"content":{"rendered":"
\"Taj
Taj Khan Kalash er i Danmark indtil 16. januar<\/figcaption><\/figure>\n

\u2013 Hvem er du, og hvorfor er du i Danmark?<\/em><\/p>\n

Mit navn er Taj Khan Kalash<\/a>. Jeg er indf\u00f8dt kalasha<\/a>.<\/p>\n

Vi er ikke mere end 4.000 mennesker. Vi er det sidste indoeurop\u00e6iske folk der stadig eksisterer, der har beholdt deres f\u00f8r-islamiske religion. Kalashaerne lever i Hindukush-bjergene i det vestlige Himalaya, i gr\u00e6nseomr\u00e5det mellem Afghanistan og Pakistan.<\/p>\n

Jeg er involveret i projekter vedr\u00f8rende alfabetisering af truede sprog, og jeg laver dokumentarfilm. Derudover er jeg aktivist for indf\u00f8dte kulturer som kalasha. Jeg har en kandidatuddannelse i menneskerettigheder.<\/p>\n

Jeg er inviteret til Danmark af Svend Castenfeldt<\/a>, som arbejder p\u00e5 publikationen af tredje del af Halfdan Siigers v\u00e6rk om kalasha, og jeg er en af redakt\u00f8rerne.<\/p>\n

\u2013 Hvem er Halfdan Siiger?<\/em><\/p>\n


\n<\/em><\/p>\n

\"Halfdan<\/a>
Halfdan Siiger 1911-1999 (Foto: Aarhus Universitet)<\/figcaption><\/figure>\n

Halfdan Siiger var etnograf, den f\u00f8rste danske etnograf der har bes\u00f8gt vores kalasha-stamme og boede hos dem. Han d\u00f8de<\/a> for 10 \u00e5r siden. Han har dokumenteret kalashaernes tro, ceremonier, ritualer, sproglige og historiske data. Han skrev tre akademiske b\u00f8ger om bjergkulturer i Himalaya. Han underviste i teologi and etnografi p\u00e5 Aarhus Universitet. De f\u00f8rste to dele af hans v\u00e6rk er publiceret, de handlede om andre stammer. Men den tredje del om vores folk er aldrig blevet trykt.<\/p>\n

Det er min opgave at transskribere de fonetiske og sproglige data som citeres i bogen p\u00e5 kalashasproget og nabosprogene, og overs\u00e6tte dem korrekt til engelsk. Derudover bidrager jeg med mit kendskab til kalasha-samfundet for at forklare Siigers tekst.<\/p>\n

\u2013 Hvorn\u00e5r var Siiger hos kalasha-folket?<\/em><\/p>\n

\"Chitral\"
Chitral i Nordpakistan (Kort: Wikimedia)<\/figcaption><\/figure>\n

Han var i Kalasha-dalene sidst i 1940erne<\/a>. P\u00e5 det tidspunkt var der et uafh\u00e6ngigt kongerige, Chitral<\/a>, under britisk overh\u00f8jhed. Siiger var deltager i den Tredje Danske Ekspedition til Himalayafolkene<\/a>. Han havde f\u00e5et speciel tilladelse af Chitrals konge til at lave sin etnografiske forskning i de dale som var forbeholdt kalashaerne den gang.<\/p>\n

Hans v\u00e6rk har ikke kun historisk v\u00e6rdi, det er ogs\u00e5 forbundet med den realitet at omr\u00e5det er del af det nuv\u00e6rende Pakistan. Kalasha-folket er truet p\u00e5 deres eksistens, b\u00e5de religi\u00f8st, kulturelt og sprogligt.<\/p>\n

\"Kalashapige<\/em>
(Foto: Taj Khan Kalash)<\/figcaption><\/figure>\n

\u2013 Hvem er kalasha-folket?<\/em><\/p>\n

Kalasha-folket er oprindelige beboere af Hindukush i Himalayabjergene. Fysisk ser de fleste meget nordiske ud. Mange af dem har nordiske og mediterrane tr\u00e6k som bl\u00e5 \u00f8jne, lys og lysebrun hudfarve og lyst h\u00e5r. Genetisk er kalashaerne faktisk en fuldst\u00e6ndigt adskilt gruppe. Baseret p\u00e5 disse tr\u00e6k, har den norske lingvist Georg Morgenstierne<\/a> h\u00e6vdet at kalasha-folket var de f\u00f8rste der ankom til disse omr\u00e5der fra Europa for m\u00e5ske 5000 \u00e5r siden. Morgenstierne skrev:<\/p>\n

\u201cKafirs of the Hindu Kush are Aryan tribes as they are the only Indo-Europeans who have preserved an illiterate paganism, relatively uninfluenced by higher religions \u2026anthropologically they vary much, more or less \u2018Nordic\u2019 types occur but also Alpine and among the Kalasha, Australoid types.\u201d<\/em> (G. Morgenstierne, The Kafirs of Hindu Kush<\/em>, Proceedings of Societies, School of oriental Studies, p. 3.)<\/p><\/blockquote>\n

En anden dominerende teori siger at kalashaernes tro viser religi\u00f8se overensstemmelser med klassisk gr\u00e6sk tro med dets Panteon af guder. Man har identificeret gr\u00e6sk indflydelse p\u00e5 kalasha-musik, dans, v\u00e6rkt\u00f8j, t\u00f8j, vinproduktion. B\u00e5de \u00e6ldre kalashaer og vestlige historikere har forbundet disse ligheder med Aleksander den Store, der var i omr\u00e5det for n\u00e6sten 2500 \u00e5r siden.<\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

Her er hvad kalasha-stammehistoriker Kazi Khosh Nawaz <\/em>fortalte<\/a> antropologen Michael Wood (In the Footsteps of Alexander the Great<\/em>, BBC Books, p. 8).<\/p>\n

Long long ago, before the days of Islam, Sikandar e Aazem came to India. The Two Horned one whom you British people call Alexander the Great. He conquered the world, and was a great man, brave and dauntless and generous to his followers. When he left to go back to Greece, some of his men did not wish to go back with him but preferred to stay here. Their leader was general called Shalac shah. With some of his officers and men, he came to these valleys and took local women, and here they stayed.<\/em><\/p><\/blockquote>\n

\"(Foto:
(Foto: Taj Khan Kalash)<\/figcaption><\/figure>\n

Moderne DNA-forskning har vist at kalashaerne har deres egen unikke DNA-profil. Vi er forskellige fra vores naboer i Sydasien.<\/p>\n

\u2013 Hvad er kalasha-sproget, og hvordan er det forbundet med kalasha-kulturen?<\/em><\/p>\n

Kalasha-sproget<\/a> er en identitetsmark\u00f8r for kalasha-folket og et aspekt af deres kultur. Det er et indoeurop\u00e6isk sprog af den dardisk<\/a>e gruppe. Det har udelukkede v\u00e6ret et talt sprog indtil for nylig. F\u00f8rst i de sidste 10 \u00e5r har folk pr\u00f8vet seri\u00f8st at dokumentere kalasha-sproget og kulturen.<\/p>\n

\"Kalasha
Kalasha ABC<\/figcaption><\/figure>\n

Der er blevet udviklet et skriftsprog. Jeg var involveret i organiseringen af den f\u00f8rste konference<\/a> om kalashas skriftsprog i 2000. Kalashaerne m\u00e5tte v\u00e6lge mellem den arabisk-persiske skrift og det latinske alfabet. De var enstemmigt for det latinske. Men det er bare begyndelsen. Hidtil har vi kun kunnet producere en ABC<\/a>.<\/p>\n

N\u00e5r et sprog d\u00f8r, s\u00e5 d\u00f8r kulturen. Derfor er beskyttelsen af sproget liges\u00e5 vigtig som kulturen, da det ene ikke kan eksistere uden det andet.<\/p>\n

Materialer indsamlet af\u00a0 danske forskere er meget vigtige, da jeg vil bruge dem til at lave nye b\u00f8ger der kan bruges til alfabetisering.
\n<\/embed><\/object><\/p>\n

\u2013 Der er \u00e5benbart en dyb historisk forbindelse mellem Kalasha og Danmark<\/em><\/p>\n

Ja, det er utroligt. I Danmark findes verdens st\u00f8rste samling af historiske kalasha-objekter af religi\u00f8s og kulturel betydning. Der er flere forskere der besk\u00e6ftiger sig med kalasha her i Danmark end andre steder i verden. Der er to lingvister i K\u00f8benhavn, Jan Heegaard og Ida M\u00f8rch der har lavet feltarbejde der og skrevet om det. Der er nogle antropologer i Jylland der laver forskning om kalasha, som Svend Castenfeldt og Mytte Fentz<\/a>.<\/p>\n

Der er en stor samling af videnskabelig litteratur samlet her i \u00c5rhus \u2013 mere end 40 publikationer om vores lille folk.<\/p>\n

\u2013 Hvad h\u00e5ber du at opn\u00e5 med dit bes\u00f8g, bortset fra at g\u00f8re Siigers bog f\u00e6rdig til udgivelse?<\/em><\/p>\n

Jeg h\u00e5ber at f\u00e5 mere opm\u00e6rksomhed for den farlige situation kalashaerne er i. Lige nu er en gr\u00e6sk frivillig underviser som bor hos os, taget til fange af Taliban<\/a>. Han var i gang med et Kalasha-museum i dalene.<\/p>\n

Det bliver sv\u00e6rere og sv\u00e6rere at forsvare vores kultur under\u00a0 disse omst\u00e6ndigheder. Desuden h\u00e5ber jeg at der er danskere eller danske organisationer der vil sponsorere nye b\u00f8rneb\u00f8ger p\u00e5 kalasha-sproget.<\/p>\n

\u2013 Mange tak. Jeg \u00f8nsker dig held og lykke, og jeg vil i hvert fald gerne hj\u00e6lpe dig.<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

Folk der vil i kontakt med Taj Khan Kalash eller st\u00f8tte hans arbejde, kan kontakte ham via linpb@hum.au.dk<\/a>. Han er i Danmark indtil 16 januar 2010.<\/em><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u2013 Hvem er du, og hvorfor er du i Danmark? Mit navn er Taj Khan Kalash. Jeg er indf\u00f8dt kalasha. Vi er ikke mere end 4.000 mennesker. Vi er det sidste indoeurop\u00e6iske folk der stadig eksisterer, der har beholdt deres f\u00f8r-islamiske religion. Kalashaerne lever i Hindukush-bjergene i det vestlige Himalaya, i gr\u00e6nseomr\u00e5det mellem Afghanistan og… L\u00e6s mere Kalasha i Danmark<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[64,71,93,108,110,111,187,193,475,552,778,984,1018,1089,1121,1177,1180,1283,1286,1321,1418,1468,1693,1897,2254,2291,2293,2454,2787,2932,2995,3012,3158,3322],"class_list":["post-3830","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-enkeltsprog","tag-abc","tag-afghanistan","tag-aktuelle-sprog","tag-aleksander-den-store","tag-alfabeter","tag-alfabetisering","tag-arabisk-persisk","tag-arhus","tag-chitral","tag-dardiske-sprog","tag-etnografi","tag-fr-islamisk","tag-georg-morgenstierne","tag-grsk","tag-halfdan-siiger","tag-himalaya","tag-hindukush","tag-indiske-sprog","tag-indoeuropisk","tag-interview","tag-kalasha","tag-kazi-khosh-nawaz","tag-latinsk","tag-michael-wood","tag-pakistan","tag-persisk-arabisk","tag-person","tag-religion","tag-sprogkort","tag-svend-castenfeldt","tag-taj-khan-kalash","tag-taliban","tag-truede-sprog","tag-videoer","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3830","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3830"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3830\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3830"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3830"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3830"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}