{"id":388,"date":"2009-04-28T10:15:29","date_gmt":"2009-04-28T08:15:29","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=388"},"modified":"2009-04-28T10:15:29","modified_gmt":"2009-04-28T08:15:29","slug":"kvinden-og-hjernen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/04\/28\/kvinden-og-hjernen\/","title":{"rendered":"Kvinden og hjernen"},"content":{"rendered":"

Den 17 april 2009 holdt Mikkel Wallentin en forel\u00e6sning ved Afdeling for Lingvistik (AAL)<\/a> ved Aarhus Universitet. Der har man offentlige forel\u00e6sninger om sprog ca. hver anden uge, og alle er velkomne, ogs\u00e5 udefra. (Man kan komme p\u00e5 en mailingliste ved at sende besked til lingvistik (at) au.dk, s\u00e5 f\u00e5r man besked hver gang).<\/p>\n

Forel\u00e6sningen handlede om hjernen, sprog og kvinder. Der er en bestemt foredragsholder, Ann Elisabeth Knudsen<\/a>, som siger at hjernebj\u00e6lken (corpus callosum) er st\u00f8rre hos kvinder end hos m\u00e6nd. Hjernebj\u00e6lken forbinder h\u00f8jre hjernehalvdel med venstre hjernehalvdel. Nu siger man at kvinder er gode til multi-tasking, og derfor har de vel brug for flere og hurtigere forbindelser mellem de to hjernehalvdele. Ellers kan man jo ikke tale om aktiekurser i mobiltelefonen, mens man laver mad, skifter ble og skruer m\u00f8bler sammen. Neurolingvisten Mikkel Wallentin (Aarhus Universitet) viste p\u00e5 en glimrende m\u00e5de at denne p\u00e5stand om hjernebj\u00e6lken ikke er sand. Der er mange myter om hjerneforskelle mellem m\u00e6nd og kvinder, men ingen af dem viser sig at v\u00e6re funderet i forskning. Mikkel har lovet at skrive noget om det til Sprogmuseets blog, derfor skriver jeg ikke mere om det nu.<\/p>\n

Men det minder mig om en anden kvinde som jeg s\u00e5 for nogle m\u00e5neder siden i et Oprah Winfrey-show<\/a>. Hun var hjerneforsker, og overlevede en hjernebl\u00f8dning. Hun var 37 da hun fik en sj\u00e6lden form for hjernebl\u00f8dning. Hun hedder Jill Bolte Taylor. Hendes venstre hjernedel var stort set \u00f8delagt, inklusive hendes sprogcenter. Hos langt de fleste mennesker spiller den venstre hjernehalvdel den st\u00f8rste rolle i sprogproduktion og -forst\u00e5else. Hun blev helt rask igen, takket v\u00e6re hendes viljestyrke, hendes mor og hendes kendskab af hjernens anatomi. Men det tog ni \u00e5r. (Det er i \u00f8vrigt en myte at kvinder har st\u00f8rre chancer for at f\u00e5 sproget tilbage efter en hjernebl\u00f8dning).<\/p>\n

P\u00e5 fjernsynet viste hun sig meget begejstret om sine erfaringer. Hun levede i et stykke tid med kun h\u00f8jre hjernehalvdel, og der finder men det holistiske, det intuitive, det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige. Og det var s\u00e5 fantastisk, sagde hun, at logisk t\u00e6nkning bare var udslettet, det var som nirvana. Ingen bekymringer, ingen systematiske tanker, ingen fortid, ingen fremtid. Kun nuet og en enhed med universitet. Hun f\u00f8lte sig meget privilegeret at hun havde kunnet opleve denne tilstand som hjerneforsker.<\/p>\n

Tilf\u00e6ldigvis fik jeg s\u00e5 for nylig hendes bog i h\u00e6nderne: My stroke of Insight<\/em><\/a>, Hodder, 2008) (Norsk udgave Med et slag<\/em><\/a> Cappelen Damm, Oslo 2009). Bolte Taylor skriver bl.a. en del om sin tilegnelse af amerikansk engelsk da hun var 37, som\u2026. ja, er det nu som f\u00f8rste eller andetsprog? Eller begge dele? Det er interessant at l\u00e6se hvordan hun beskriver hvad hun oplevede da hun hverken kunne tale eller forst\u00e5 hvad der blev sagt til hende.<\/p>\n

I bogen skriver hun lidt om hjernns anatomi og funktioner, og s\u00e5 fort\u00e6ller hun temmelig detaljeret om hvad hun oplevede da hun skulle l\u00e6re alt igen. Hun skulle genl\u00e6re hvert eneste ord og konstruktion (mest i bogens kapitel 8). Det er meget fascinerende, men man undrer sig ogs\u00e5 over hvordan hun kan huske det hele, selvom hun mistede sit sprog totalt. Her er t\u00e6nkningen \u00e5benbart helt uafh\u00e6ngig af sproget, ellers kunne hun vel ikke s\u00e6tte ord p\u00e5 det.<\/p>\n

Sidste del af bogen er lidt m\u00e6rkelig. Her roser hun den h\u00f8jre hjernedel: den er s\u00e5 fantastisk. Men venstredelen er ogs\u00e5 fin. Det bliver lidt New Age-agtigt. Hun beskriver hvordan hun fort\u00e6ller sine hjerneceller hvad de skal og ikke skal. Og hendes milliarder af neuroner g\u00f8r hvad hun giver dem besked p\u00e5. Men hun m\u00e5 vel vide hvordan, hun er jo en neuro-forsker.<\/p>\n

Her er en 19 minutters-video<\/a> fra TED-konferencen<\/a> i 2008 hvor hun fort\u00e6ller, ja n\u00e6sten pr\u00e6diker, om sin Stroke of Insight.<\/p>\n

<\/param><\/param><\/param><\/embed><\/object><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den 17 april 2009 holdt Mikkel Wallentin en forel\u00e6sning ved Afdeling for Lingvistik (AAL) ved Aarhus Universitet. Der har man offentlige forel\u00e6sninger om sprog ca. hver anden uge, og alle er velkomne, ogs\u00e5 udefra. (Man kan komme p\u00e5 en mailingliste ved at sende besked til lingvistik (at) au.dk, s\u00e5 f\u00e5r man besked hver gang). Forel\u00e6sningen… L\u00e6s mere Kvinden og hjernen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[26],"tags":[1125,1191,1192,1193,1669,2055],"class_list":["post-388","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-neurolingvistik","tag-handicap","tag-hjernebldning","tag-hjernehalvdele","tag-hjernen","tag-kn","tag-neurolingvistik","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/388","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=388"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/388\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=388"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=388"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=388"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}