{"id":3965,"date":"2010-01-10T15:46:26","date_gmt":"2010-01-10T13:46:26","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=3965"},"modified":"2010-01-10T15:46:26","modified_gmt":"2010-01-10T13:46:26","slug":"hvorfor-der-ikke-findes-klicheer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/01\/10\/hvorfor-der-ikke-findes-klicheer\/","title":{"rendered":"Hvorfor der ikke findes klicheer"},"content":{"rendered":"

Klicheen som sprogpsykologisk f\u00e6nomen<\/strong><\/h3>\n

<\/strong><\/p>\n

\"(Foto:)\"
(Foto: Charlotte Marie Bisgaard Nielsen)<\/figcaption><\/figure>\n

Hans Degns indl\u00e6g<\/a> om politiske klicheer fik mig til at gent\u00e6nke klicheen som sprogpsykologisk f\u00e6nomen. Artiklen er en fristil om klicheer med udgangspunkt i Erik Hansens gamle artikel.<\/p>\n

Erik Hansens artikel<\/a> “Den sproglige klich\u00e9<\/em>” En studie i pragmatisk stilistik” i Danske studier<\/em><\/a> 1979, s. 5-23 er sv\u00e6r at bruge, fordi den er usammenh\u00e6ngende. Jeg vil her pr\u00f8ve at belyse, hvordan det g\u00e5r til, det forholder sig s\u00e5dan. Den overordnede usammenh\u00e6ng i artiklen, som jeg her vil belyse, skyldes, efter sk\u00f8n, en overordentlig passion for detaljer fra Hansens side.<\/p>\n

1. N\u00e5r overdreven brug af opslag til definition af et begreb ikke belyser sagen<\/strong><\/h3>\n

I f\u00f8rste del af artiklen (p. 5-8) unders\u00f8ges definitionen af klich\u00e9. F\u00f8rste del indeholder detaljerede opslagsoptegnelser over ordet klich\u00e9. Hansen konsulterer Nudansk ordbog, Gyldendals fremmedordbog, men her stopper han ikke. Han optegner s\u00e5gar Svenska Akademiens ordbok, Norsk Riksm\u00e5lsordbog, Oxford English Dictionary, Deutsches W\u00f6terbuch\u00a0 og Dictionnaire fran\u00e7aise. For ikke at glemme: A Dictionary of Clich\u00e9s af Partridge og Veirups: Det sproglige Serviceeftersyn. Ikke mindre end 10 opslag!! P\u00e5 baggrund af alle disse optegnelser, hvad man med rette kan betegne som v\u00e6rende af overordentlig detaljekarakter i forhold til fundet, fremdrager Hansen, at:<\/p>\n

“De er baseret p\u00e5 karakteristikker som stereotyp og slidt<\/em>” (p. 6).<\/p><\/blockquote>\n

Han peger p\u00e5, at<\/p>\n

“en del mennesker faktisk har en f\u00e6lles oplevelse af klicheen og at de blot s\u00f8ger at beskrive denne stilistiske erfaring med ord som forslidt<\/em>“.<\/p><\/blockquote>\n

Hansen overvejer undervejs, at hyppig ikke skal forveksles med slidt i denne forbindelse. Yderligere afsl\u00f8rer Hansen, at han selv har:<\/p>\n

“en ganske tydelig oplevelse af hvad der er klich\u00e9 og hvad ikke<\/em>“, n\u00e5r han st\u00e5r over for: “en konkret tekst<\/em>” (p. 7).<\/p><\/blockquote>\n

Han opdager tilsyneladende, at det med klicheer har noget med oplevelser at g\u00f8re – og noterer p\u00e5 den baggrund et stort udvalg af sprogligt oplevede klicheer for at bruge dem som materiale. Hvad er det s\u00e5 pr\u00e6cis han unders\u00f8ger og med hvilket udgangspunkt? Oplevelser er alts\u00e5 forbundet med sprog, men det g\u00f8r vel ikke n\u00f8dvendigvis klicheer til sproglige-stilistiske f\u00e6nomener. Hansen vil unders\u00f8ge slidte sproglige udtryk – som oplevelser, og han postulerer at:<\/p>\n

“klicheen h\u00f8rer til sprogets standardiserede inventar<\/em>” (p. 8).<\/p><\/blockquote>\n

Tilsyneladende skulle det ikke v\u00e6re noget problem at acceptere denne p\u00e5stand. Hansen tror han har ryggen fri, han har jo optegnet ikke mindre end 10 opslag som argument for at det skulle forholde sig s\u00e5dan. De oplevelser Hansen selv rapporterer at have haft, oms\u00e6tter han til eksempler, der afspejler sprogets standardiserede inventar.<\/p>\n

<\/strong><\/p>\n

2. N\u00e5r eksemplerne bliver for mange og indviklede i forhold til pointen<\/strong><\/h3>\n

Anden del af artiklen (p. 8-12) er et andet tydeligt eksempel p\u00e5 detaljepassionen. Her demonstrerer Hansen Shannon og Weavers informationsintensitetsteori<\/a> for at vise, at den stilistiske overraskelse peger p\u00e5 kreativ sprogbrug, mens klich\u00e9en peger p\u00e5 ikke-kreativ sprogbrug, hvad han i \u00f8vrigt heraf slutter, s\u00e5 definerer den sproglige klich\u00e9 som stilistisk f\u00e6nomen. Vi m\u00e5 imidlertid l\u00e6gge \u00f8re til en lang r\u00e6kke eksempler, for at komme frem til denne pointe. Og han starter fra starten … for at vise hvor let det er, men det g\u00f8r det alts\u00e5 sv\u00e6rere. For hvis vi skal forst\u00e5 hans pointe, m\u00e5 vi f\u00f8rst opl\u00e6res i den mekanistiske opfattelse af sprogets v\u00e6sen. Det er n\u00e6rmest som at l\u00e6se sproganatomi.<\/p>\n

Som bekendt er anatomi vist et sv\u00e6rt fag, hvor man skal huske, ikke n\u00f8dvendigvis begribe, alle delene: organismens form og fysiske opbygning. Det er hele foruds\u00e6tningen: At opfatte sproget som en fysisk struktur, en formm\u00e6ssighed vi skal studere detaljer hos, for at l\u00e6re om dennes fysik, der er helt usammenh\u00e6ngende, for hvad kan vi bruge det til? Jo, vil man sige, vi kan s\u00e5 netop studere sproget, for eksempel klicheen, og definere den, men det kan vi jo netop ikke, for vi fjerner sproget fra dets brugere og de situationer hvori det bliver brugt. Og s\u00e5 kan vi i stedet blive forvirret, snarere end oplyste om problemet. Dette brugsproblem beror ogs\u00e5 p\u00e5 den centrale fejlantagelse, at sproget kan studeres meningsfuldt og brugbart isoleret fra dets brugere og de kommunikationssituationer det findes<\/em> i og h\u00f8rer til i, dvs. sproget studeres som et system-korpus afpasset i forhold til det vi vil sproget – alts\u00e5 andeles uafpasset i forhold til det vi vil hinanden med det.<\/p>\n

3. Det sproglige korpus<\/strong><\/h3>\n

Det bringer mig frem til at pege p\u00e5 detaljens rolle i tredje del af artiklen (p. 12-16). De detaljer der hidtil er blevet udpeget indeb\u00e6rer alle Hansens sprogsyn. Jeg pr\u00f8ver at pege p\u00e5, hvorfor dette f\u00f8rer til usammenh\u00e6ng overordnet set. I tredje del f\u00e5r vi en grundig stilistisk, systematisk oversigt over Hansens opregnede klicheer. Jeg vil ikke kommentere de inddelinger han foretager, men igen en detalje der viser Hansens sprogsyn. I flere af hans klich\u00e9-vendinger, vilk\u00e5rligt i forhold til hans inddelinger, bruger han henvisning til udtrykkets betydning, hvad der ligner en udredelse – det som klicheen alts\u00e5 st\u00e5r i stedet for. Nogle eksempler:<\/p>\n

\u201dalternativ (for mulighed), p\u00e5 \u00e5rsbasis (jf. om \u00e5ret), m\u00e5ls\u00e6tning (jf. m\u00e5l), problematik (jf. problem)<\/em>” (p. 12-13 \u00f8v.) “den gamle have (om Tivoli), Seinestaden (om Paris)<\/em>” (p. 13), “dyrke fremmede guder (om at v\u00e6re sin \u00e6gtef\u00e6lle utro), springe ud (om nybagte studenter), de hjemlige k\u00f8dgryder (vel efter 2. Mos. 16.3)<\/em>” (p. 13).<\/p><\/blockquote>\n

Hansen henviser til et sprogligt korpus af betydninger. Dvs. at i stedet for at virke uddybende, bliver disse detaljer afsl\u00f8rende i forhold til at finde frem til hvor usammenh\u00e6ngen opst\u00e5r og hvad den best\u00e5r af. Det drejer sig simpelthen om, at Hansens passion for detaljer g\u00f8r, at han fortaber sig i en systematisering, der p\u00e5 den ene side g\u00f8r det meget indviklet og p\u00e5 den anden side afsl\u00f8rer de diskuterbare punkter, der kan henvises til ved de antagelser om sprog og kommunikation han bygger p\u00e5.<\/p>\n

Hvis man g\u00e5r ud fra, at man kan lave lister af betydninger og inddele dem kategorisk, er det ikke sprog man studerer men katalogiseringsmetoder. Henvisningerne til det de p\u00e5st\u00e5ede klicheer st\u00e5r i stedet for, giver et fingerpeg om, at ikke blot isoleres sproget fra kommunikationssituationen, situationer isoleres fra sprog og mennesker. For at kunne sige hvad vendingerne st\u00e5r i stedet for, m\u00e5 han g\u00e5 ud fra at situationer er bestemte ellers er detaljen helt meningsl\u00f8s. Det virker som om sproget optr\u00e6der som statist i dette projekt, hvorfor jeg vil holde fast i at det er den overdrevne brug af detaljer, der g\u00f8r hans unders\u00f8gelse usammenh\u00e6ngende og ubrugbar p\u00e5 et overordnet sprogvidenskabeligt plan. Detaljen virker afsl\u00f8rende frem for uddybende.<\/p>\n

Den sproglige opdragelse<\/strong><\/h3>\n

Forvirringen bliver total i sidste del, fjerde del, af artiklen (p. 16-23). Den skelnen der er afg\u00f8rende at g\u00f8re sig her er denne: Hansens udgangspunkt hviler p\u00e5 en antagelse om, at jo bedre sproglig erfaring man har, dvs. jo mere avanceret omgang med stilistiske f\u00e6nomener man kan afstedkomme, disse er selvf\u00f8lgelig del af det sproglige korpus, jo bedre bliver ens sproglige oplevelser<\/em>. Det g\u00f8r de, if\u00f8lge Hansen, fordi man har l\u00e6rt sig dette korpus og dets fysik at kende, s\u00e5 man kan s\u00e6tte sig i stand til at ville sproget noget. Men med hvilket form\u00e5l? At tilh\u00f8re et mindretal?:<\/p>\n

“Jeg mener at klich\u00e9oplevelser er forbeholdt det sociale mindretal der bruger eller som ideal har det sprog som dominerer radio, presse, fjernsyn og uddannelse \u2013 alts\u00e5 det der tit f\u00e5r signalementet “dannet rigsm\u00e5l eller lignende<\/em>“.<\/p><\/blockquote>\n

Sproget er alts\u00e5 hos Hansen et udtryk for en dannelse, et opdragelsesredskab, hvor intentionerne er indeholdt i selve omgangen med sproget:<\/p>\n

“Erkendelsen af en klich\u00e9 m\u00e5 h\u00e6nge n\u00f8je sammen med den sproglige erfaring man har<\/em>.” (p. 20).<\/p><\/blockquote>\n

Han g\u00e5r ud fra, at sproget er et korpus, der skal afd\u00e6kkes og udforskes. Han adskiller sprog fra de kommunikationssituationer det bruges i. Derfor bliver det sv\u00e6rt uoverskueligt, at forholde sig til de klich\u00e9-eksempler han opremser, trods hans store flid med hensyn til en detaljeret ops\u00e6tning og inddeling. Det g\u00f8r det snarere usammenh\u00e6ngende frem for befordrende, for man glemmer, man mister tr\u00e5den til hvad det er han pr\u00f8ver at vise, fordi den koncentration det kr\u00e6ver at f\u00f8lge med i hans opdelinger og samtidig forst\u00e5, hvad det har at g\u00f8re med oplevelsen af, at noget er klich\u00e9, n\u00e6sten er uoverkommelig. Han foruds\u00e6tter, at den “kloge l\u00e6ser”, en indforst\u00e5et i fagsproget, nyder detaljearbejdet. Dvs. artiklen handler som udgangspunkt mere om Hansens personlige passion for detaljen end om noget som helst andet. Den kan heller ikke handle om andet, med det udgangspunkt han tager og det han g\u00e5r ud fra med hensyn til sprog og kommunikation. Men hvad f\u00e5r vi s\u00e5 at vide?<\/p>\n

Sprogpsykologisk kritik af Hansens sprogsyn<\/strong><\/h3>\n

Hvad er det s\u00e5 det indeb\u00e6rer alt det her med Hansens sprogsyn, som sprogpsykologien er en mods\u00e6tning til? Hvorfor er det, at sproget ikke kan studeres meningsfuldt isoleret fra kommunikationssituationen?<\/p>\n

Grundl\u00e6ggende g\u00e5r sprogpsykologien ud fra, at vi vil hinanden noget og det er det vi bruger sproget til. At vi har intentioner. Det er det, der er sprogets, s\u00e5 at sige, funktion. Derfra kommer den redeg\u00f8relse af sprog og kommunikation: At det som kommunikation og sprog handler om, det er det vi s\u00e6tter hinanden i stand til at g\u00f8re, det er det, der kommer ud af at bruge sproget og af at kommunikere. Det sprogsyn Hansen repr\u00e6senterer er helt omvendt.<\/p>\n

I sprogpsykologiens syn p\u00e5 sprog og kommunikation g\u00e5r man ud fra, at det er de g\u00e6ldende omst\u00e6ndigheder i den konkrete situation, der er afg\u00f8rende for det sprog der bliver brugt\/opst\u00e5r, hvorfor det ikke er meningsfuldt at g\u00f8re sproget til gentand, men helheden person\/sprog, sprog\/verden, videnskabeligt er i udgangspunktet at sammenligne med Niels Bohrs komplementaritetsprincip. Man kunne bestride min kritik af Hansen og hans sprogsyn ud fra det synspunkt, at Hansens projekt ikke er at afd\u00e6kke nogen af disse sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvorfor den er uberettiget. Men jeg vil p\u00e5st\u00e5 at den netop derfor er berettiget. Hvis ikke denne kritik var berettiget, ville vi aldrig kunne bruge Hansen til noget som helst, det kan vi nu. Hansen g\u00e5r med ubetvivlelig sikkerhed ud fra, at klicheer er noget der findes i sproget faste inventar, som han selv udreder det i en formel for den sproglige klich\u00e9:<\/p>\n

“(…) klicheen er et stiltr\u00e6k der opleves som pr\u00e6tenderet kreativitet. Pr\u00e6tention er u\u00e6rlighed og b\u00f8r naturligvis bek\u00e6mpes. At A pr\u00e6tenderer q vil sige at A g\u00f8r p med det form\u00e5l at f\u00e5 mig til at tro at hun g\u00f8r q<\/em>.” (p. 21).<\/p><\/blockquote>\n

Men hvad nu hvis det ikke handler om sproget alene, men om omgivelserne i lige s\u00e5 h\u00f8j grad – personer der bruger sprog afpasset i forhold til konkrete situationer, s\u00e5 f\u00e5r han nogle forklaringsproblemer, ogs\u00e5 med sociolekt-hypotesen. <\/strong><\/p>\n

Man vil indvende: – Jamen, hvilken anden mulighed har vi for at studere sprog, hvis ikke vi skulle kunne isolere – netop for at analysere det<\/em>?. Hvordan vil man overhovedet begribe, hvad der tales om, hvis ikke vi kan h\u00e6nge det op og pege p\u00e5 ordene, sproget. Men det er netop det, der er pointen ved nu at henvise til, at ords betydninger er afh\u00e6ngige af konteksten, dvs. de omst\u00e6ndigheder der g\u00f8r sig g\u00e6ldende i kommunikationssituationen (som ogs\u00e5 indeb\u00e6rer nogen der forst\u00e5r), s\u00e5vel som resten af det man kan sige om person\/sprog. Det klarg\u00f8res hermed, at det ikke blot drejer sig om de omst\u00e6ndigheder, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende i for eksempel den syntaktiske sammenh\u00e6ng ord indg\u00e5r i, eller de stilistiske karakteristika man kunne till\u00e6gge vendinger, men hele kommunikationssituationen. Det eksempel vi har set med Hansens klich\u00e9-beskrivelse, er netop et bevis, hvor det sprogvidenskaben ortodokst g\u00e5r ud fra med hensyn til sprog og kommunikation bliver problematisk, fordi det hviler p\u00e5 en antagelse om, at ovenst\u00e5ende ikke er afg\u00f8rende for at det man kan sige bliver meningsfuldt og brugbart. Hvis Erik Hansen som udgangspunkt tror han kan afd\u00e6kke klicheer ved at unders\u00f8ge dem pragmatisk-stilistisk, afsl\u00f8rer han, at hans arbejde baserer sig p\u00e5 en antagelse, der indeb\u00e6rer, at ords betydning ikke opst\u00e5r i kommunikationssituationer, men er iboende i sproget. Hansen unders\u00f8ger nemlig, med sine egne ord: “… begrebet og termen klich\u00e9, brugt om sprogligt-stilistiske f\u00e6nomener<\/em>“.<\/p>\n

N\u00e5r jeg siger at dette er problematisk og at hans detaljepassion nedbryder den overordnede sammenh\u00e6ng, har jeg brugt hans artikel til at belyse sprogpsykologisk, hvordan det g\u00e5r til, at han taler om klicheer p\u00e5 den m\u00e5de, som han g\u00f8r.<\/p>\n

Betydning afh\u00e6nger af omst\u00e6ndighederne i en konkret kommunikationssituation, alts\u00e5 ogs\u00e5 forst\u00e5elsen af samme, og ikke af den sproglige eller stilistiske kontekst\/norm.<\/p>\n

Afsluttende kan det bem\u00e6rkes at det hermed er bevist, hvorfor n\u00f8jsomhed er en dyd i den videnskabelige unders\u00f8gelse. Ved overdreven brug af detaljerede eksempler, risikerer man simpelthen at forvirre sine tilh\u00f8rere p\u00e5 en m\u00e5de der v\u00e6kker undren og f\u00f8lgende afsl\u00f8ringer af punkter der kan bestrides. Jeg er stadig ikke kommet i tanke om en klich\u00e9-vending, selvom jeg if\u00f8lge Hansen burde h\u00f8re til den s\u00e5kaldte sociolekt, der ellers havde mulighed for overhovedet at opleve s\u00e5danne.<\/p>\n

Klich\u00e9unders\u00f8gelserne er tilsyneladende ikke blevet mindre h\u00e5ndfaste<\/a> med tiden. Det er mig uvist hvad det egentlig er, man tror man unders\u00f8ger med disse skemaer og computerprogrammer, lingvistikken anvender til systematisering af sproget. Inden for mit studieomr\u00e5de taler vi fortrinsvis med mennesker om deres sprog.<\/p>\n

Charlotte Marie Bisgaard Nielsen, <\/strong><\/em>
\ncand.mag. i sprogpsykologi og kunsthistorie
\nekstern lektor i sprogpsykologi og gymnasielektor<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Klicheen som sprogpsykologisk f\u00e6nomen Hans Degns indl\u00e6g om politiske klicheer fik mig til at gent\u00e6nke klicheen som sprogpsykologisk f\u00e6nomen. Artiklen er en fristil om klicheer med udgangspunkt i Erik Hansens gamle artikel. Erik Hansens artikel “Den sproglige klich\u00e9” En studie i pragmatisk stilistik” i Danske studier 1979, s. 5-23 er sv\u00e6r at bruge, fordi den… L\u00e6s mere Hvorfor der ikke findes klicheer<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":62,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[42],"tags":[158,547,597,600,757,763,1297,1503,1535,1543,1578,1596,2071,2173,2186,2274,2363,2610,2719,2807,2829,2896,2899,3285],"class_list":["post-3965","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpsykologi","tag-anmeldelser","tag-danske-studier","tag-det-sproglige-serviceeftersyn","tag-detaljer","tag-erfaring","tag-erik-hansen","tag-informationsteori","tag-klicheer","tag-kommunikation","tag-komplementaritet","tag-korpus","tag-kreativitet","tag-niels-bohr","tag-opdragelse","tag-ord","tag-partridge","tag-pragmatik","tag-shannon-og-weaver","tag-sociolekt","tag-sprogpoliti","tag-sprogsyn","tag-stilistik","tag-stiltrk","tag-veirup","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3965","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/62"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3965"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3965\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3965"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3965"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3965"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}