{"id":4026,"date":"2010-01-14T04:33:05","date_gmt":"2010-01-14T02:33:05","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=4026"},"modified":"2010-01-14T04:33:05","modified_gmt":"2010-01-14T02:33:05","slug":"statistik-og-journalistik","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/01\/14\/statistik-og-journalistik\/","title":{"rendered":"Statistik og journalistik"},"content":{"rendered":"
\"Randi
Udsnit af Randi Isagers artikel p\u00e5 dr.dk, 4. jan<\/figcaption><\/figure>\n

Den 4. januar 2010 v\u00e5gnede jeg op om morgenen og var sprogforsker. Det kunne jeg l\u00e6se i aviserne, at jeg var, og s\u00e5 m\u00e5tte det jo det v\u00e6re sandt, eller hvad?<\/p>\n

Det hele begyndte en dag i begyndelsen af december. Jeg sad ved computeren og fors\u00f8gte at g\u00f8re min fremtidsroman om Medea Olsen f\u00e6rdig, og som s\u00e5 ofte kunne jeg ikke rigtigt finde p\u00e5 noget at skrive. Tankerne vandrede.<\/p>\n

De foreg\u00e5ende dage havde jeg lagt m\u00e6rke til, at forskellige mennesker, der blev udspurgt om det ene eller det andet i fjernsynet, alle sagde, at de var optaget af <\/em>noget.<\/em> Hvis jeg anstrenger mig, kan jeg huske helt tilbage til tiden omkring afslutningen af den spanske borgerkrig, og jeg mener bestemt ikke, at man sagde \u201coptaget af\u201d i hver anden s\u00e6tning dengang. Jeg mindes ikke, at jeg har h\u00f8rt Stauning sige det.<\/p>\n

Jeg fors\u00f8gte s\u00e5 at bruge Google til at finde ud af, hvorn\u00e5r folk var begyndt at sige \u201coptaget af\u201d i tide og utide, men jeg opdagede, at Google har en meget kortere hukommelse, end jeg selv har. Google er ikke velegnet til at f\u00f8lge \u00e6ndringer i sprogbrugen over l\u00e6ngere tid, fordi hovedparten af de pr\u00f8ver p\u00e5 almindeligt dagligdags sprog, man kan finde, h\u00f8jst er nogle f\u00e5 \u00e5r gamle. Der findes selvf\u00f8lgeligt \u00e6ldre tekster, men de er som regel i et for h\u00f8jt stilleje til at kunne bruges til unders\u00f8gelser af almindelig sprogbrug.<\/p>\n

S\u00e5 faldt det mig ind, at Google m\u00e5tte egne sig udm\u00e6rket til at sammenligne sprogbrugen i nutidige tekster. Det kunne jeg hurtigt bekr\u00e6fte, og s\u00e5 gik jeg i gang med at unders\u00f8ge hvor hyppigt udtrykket \u201coptaget af\u201d forekommer i forskellige tekster. Mit slutopg\u00f8r med Medea Olsen blev udsat, og jeg producerede i stedet indl\u00e6gget \u201cKlich\u00e9er p\u00e5 alle hylder<\/a>\u201d, som ved en tilf\u00e6ldighed havnede i Sprogmuseet.<\/p>\n

En naturvidenskabelig bagtanke<\/h3>\n
\"S\u00f8ren
Udsnit af S\u00f8ren Schausers artikel p\u00e5 berlingske.dk, 4. jan<\/figcaption><\/figure>\n

Det har v\u00e6ret en forn\u00f8jelse at l\u00e6se de mange kommentarer<\/a> mit indl\u00e6g har udl\u00f8st i Sprogmuseets hjemmeside og mange andre steder. S\u00e6rligt har det moret mig, at forskellige kommentatorer har ment, at jeg havde en skjult dagsorden, og den skulle v\u00e6re at nedg\u00f8re Socialdemokraterne eller glorificere Dansk Folkeparti. De har ramt helt forkert.<\/p>\n

N\u00e5r sandheden skal frem, s\u00e5 havde jeg en bagtanke med min unders\u00f8gelse, og det var at demonstrere, at sproget kan betragtes som et biologisk f\u00e6nomen og unders\u00f8ges med en naturvidenskabelig metode. Mit fag er biokemi. Jeg har ikke det ringeste begreb om sprogforskning, men jeg ved, hvordan man griber en naturvidenskabelig unders\u00f8gelse an.<\/p>\n

Naturvidenskabelig forskning besk\u00e6ftiger sig med det, der kan t\u00e6lles, m\u00e5les og vejes. Man kan for eksempel t\u00e6lle, hvor mange r\u00f8dsp\u00e6tter, der er h\u00f8jrevendte og hvor mange, der er venstrevendte. Hvis en fangst er p\u00e5 735 r\u00f8dsp\u00e6tter og tre af dem viser sig at v\u00e6re venstrevendte s\u00e5 udg\u00f8r de venstrevendte 0,4% af fangsten og sikkert ogs\u00e5 af den bestand som befinder sig p\u00e5 havets bund. F\u00f8r man offentligg\u00f8r et s\u00e5dant resultat overvejer man, om der kan v\u00e6re fejlkilder i unders\u00f8gelsen, der bevirker at resultatet kan v\u00e6re forkert.<\/p>\n

R\u00f8dsp\u00e6tten er en usymmetrisk fisk, s\u00e5 det er umuligt at tage fejl af, om den er h\u00f8jrevendt elle venstrevendt, det beror ikke p\u00e5 et sk\u00f8n. Hvis man t\u00e6ller fiskene et par gange, kan man ogs\u00e5 v\u00e6re sikker p\u00e5, at der ikke sniger sig nogen fejl ind der. Lidt st\u00f8rre problemer kan det volde, at afg\u00f8re om en fisk faktisk er en r\u00f8dsp\u00e6tte eller, om den er en krydsning med en besl\u00e6gtet art, men her vil en tr\u00e6net biolog ikke tage fejl. Endelig kunne man forestille sig, at de h\u00f8jrevendte r\u00f8dsp\u00e6tter lettere lader sig fange end de venstrevendte, og fangsten derfor ikke er repr\u00e6sentativ for bestanden, men det er vist for langt ude. N\u00e5r man har overvejet de mulige fejlkilder, kan man med god samvittighed freml\u00e6gge sit resultat ledsaget af en beskrivelse af metoden, man har brugt og en diskussion af de mulige fejlkilder.<\/p>\n

Nu vil de l\u00e6sere, der habituelt leder efter skjulte dagsordner, allerede v\u00e6re overbevist om, at den p\u00e6dagogiske historie om opt\u00e6lling af h\u00f8jre- og venstrevendte r\u00f8dsp\u00e6tter i virkeligheden er ment som en fabel, der skal sige noget om h\u00f8jre- og venstreorienterede mennesker, men de tager fejl igen. Historien skal blot lede l\u00e6seren ind p\u00e5 den tankegang, at der ikke er nogen principiel forskel p\u00e5 at t\u00e6lle r\u00f8dsp\u00e6tter og t\u00e6lle ord. Ord kan lige s\u00e5 vel v\u00e6re objekt for en naturvidenskabelig unders\u00f8gelse, som r\u00f8dsp\u00e6tter kan, og pr\u00e6sentationen af\u00a0 resultatet af unders\u00f8gelsen skal ogs\u00e5 her v\u00e6re ledsaget af en metodebeskrivelse og en diskussion af mulige fejlkilder. Metodebeskrivelsen skal g\u00f8re det muligt for andre at efterg\u00f8re unders\u00f8gelsen og kontrollere resultatet.<\/p>\n

\"XX
Udsnit af Mathias Stigsgaards artikel p\u00e5 jp.dk, 4. jan<\/figcaption><\/figure>\n

En offentliggjort unders\u00f8gelse regnes i naturvidenskaben f\u00f8rst for helt trov\u00e6rdig, n\u00e5r den er blevet eftergjort af flere andre. Derfor appellerede jeg i mit indl\u00e6g flere gange til l\u00e6serne om selv at pr\u00f8ve metoden, som jeg havde beskrevet i detaljer. Det er jo ikke s\u00e5 sv\u00e6rt.<\/p>\n

Blandt kommentatorerne er der to, der fort\u00e6ller at de selv har afpr\u00f8vet metoden p\u00e5 andre hjemmesider, end dem jeg havde valgt, men ingen fort\u00e6ller, at de har tjekket mine opt\u00e6llinger. Derimod er der flere, der synes at v\u00e6re overbevist om, at hvis unders\u00f8gelsen blev gjort p\u00e5 den efter deres mening rigtige m\u00e5de, s\u00e5 ville den give et helt andet resultat. Til dem sige jeg, som man g\u00f8r det i naturvidenskaben: Det kan vel v\u00e6re, men bevis det.<\/p>\n

Fejkilder<\/h3>\n

Det er is\u00e6r min klich\u00e9liste, der er blevet kritiseret. Den kritik havde jeg forudset. Jeg skrev udtrykkeligt i mit indl\u00e6g, at min klich\u00e9liste var et subjektivt input til unders\u00f8gelsen og, at enhver var velkommen til selv at pr\u00f8ve med en klich\u00e9liste efter eget valg, men ingen fort\u00e6ller, at de har gjort det. Kritikerne har valgt den nemme vej, at n\u00f8jes med at forudsige resultaterne af s\u00e5danne unders\u00f8gelser. Hvis de pr\u00f8vede at udf\u00f8re unders\u00f8gelserne p\u00e5 alternative klich\u00e9lister, ville de muligvis opleve, at virkeligheden kan v\u00e6re genstridig overfor forudfattede konklusioner.<\/p>\n

Jeg har ogs\u00e5 i mit indl\u00e6g antydet, at jeg ikke aner, hvordan Google virker. Jeg kan derfor have overset metodiske fejlkilder. De, som har indsigt i Googles virkem\u00e5de og s\u00e6rheder, kan muligvis forbedre unders\u00f8gelsen, og jeg vil indtr\u00e6ngende opfordre dem til at g\u00f8re det.<\/p>\n

N\u00e5r jeg s\u00e5 energisk fors\u00f8ger at lokke andre til at gentage og forbedre min unders\u00f8gelse, s\u00e5 er det fordi, den drejer sig om noget vigtigt. De politiske partier har brug for et objektivt portr\u00e6t af deres sprog. Det kan giver anledning til gavnlige korrektioner. Mit indl\u00e6g ville nok ikke have vakt postyr i dagspressen, hvis emnet havde v\u00e6ret helt uinteressant.<\/p>\n

\"S\u00f8ren
Udsnit af S\u00f8ren Mortensens artikel p\u00e5 bt.dk, 5. jan<\/figcaption><\/figure>\n

De politiske partiers villighed til at f\u00e5 ryddet op i deres klich\u00e9er, n\u00e5r de f\u00e5r dem stukket op under n\u00e6sen, kan naturligvis ikke betragtes som givet. S\u00e5ledes sp\u00f8rger kulturordf\u00f8rer Mogens Jensen (S) BT\u00b4s journalist, hvordan man kan sige \u201csamfundets svageste\u201d eller \u201cufinansieret\u201d p\u00e5 en anden m\u00e5de. Dog mente han, at man nok skal underkaste sproget p\u00e5 sin hjemmeside et servicetjek.<\/p>\n

\u201cservicetjek\u201d \u2013\u00a0 Ak ja. Spildte Guds ord p\u00e5 Balle-Lars.<\/p>\n

Procentregning<\/h3>\n

Det er en almindelig erfaring, at n\u00e5r man l\u00e6ser i aviserne om noget, som man selv har et godt kendskab til, s\u00e5 opdager men, hvor overfladiske og up\u00e5lidelige avishistorier kan v\u00e6re. Den erfaring har jeg gjort endnu en gang.<\/p>\n

I samtlige tilf\u00e6lde, hvor mit indl\u00e6g har v\u00e6ret journalistisk behandlet, er jeg blevet kaldt sprogforsker. Den opm\u00e6rksomme journalist burde m\u00e5ske have bem\u00e6rket, at jeg har angivet min titel som mag. scient. og derfor have unders\u00f8gt, om det kan passe, at en person med en naturvidenskabelig uddannelse er sprogforsker. Det er jeg som allerede n\u00e6vnt ikke, medmindre et enkelt indl\u00e6g i en blog har gjort mig fortjent til denne titel.<\/p>\n

\"Hans
Udsnit af Hans Henrik Juhls artikel p\u00e5 180grader.dk, 2. jan<\/figcaption><\/figure>\n

Meget v\u00e6rre er journalisternes omgang med procentregning. Hvordan kan nogen finde p\u00e5 at skrive noget s\u00e5 \u00e5benlyst urimeligt som: \u201cS er 93 pct. klich\u00e9\u201d p\u00e5 grundlag af en unders\u00f8gelse, hvor det flere gange er fremh\u00e6vet, at de fremlagte tal er relative?<\/p>\n

Hvis jeg havde gjort min liste over almindelige udtryk l\u00e6ngere ville summerne af forekomster af almindelige udtryk v\u00e6re blevet st\u00f8rre, og alle tallene for klich\u00e9er pr tekstenhed ville v\u00e6re blevet tilsvarende mindre, men forholdet imellem dem ville have v\u00e6ret u\u00e6ndret.<\/p>\n

\"Historien
180graders statistikforst\u00e5else bliver ogs\u00e5 publiceret p\u00e5 engelsk. En slags. Her en morsom maskinovers\u00e6ttelse p\u00e5 liberalisten.pointblog.dk<\/figcaption><\/figure>\n

Hvis hvert partis tal for klich\u00e9er pr tekstenhed var blevet ti gange mindre, ville tallet for S have v\u00e6ret 0.093 og for DF 0.02, men forholdet mellem dem ville stadig have v\u00e6ret ca. 5.<\/p>\n

Hvis journalisten s\u00e5 havde brugt den samme oms\u00e6tningsmetode fra relative tal til procenter ville han have skrevet \u201cS er 9,3 pct. klich\u00e9\u201d, hvis han overhovedet havde skrevet noget.<\/p>\n

Det er ikke kun \u00e9n journalist, der er skyldig. De bruger alle mine relative tal, som om de var procenter.<\/p>\n

Nu sidst har ekstern lektor i sprogpsykologi Charlotte Marie Bisgaard Nielsen skrevet et indl\u00e6g<\/a>. Det begynder med en henvisning til mit indl\u00e6g og slutter med at udtrykke skepsis overfor \u201dlingvisternes brug af skemaer og computerprogrammer\u201d. \u201dInden for mit studieomr\u00e5de taler vi fortrinsvis med mennesker om deres sprog\u201d slutter hun.<\/p>\n

Det, der st\u00e5r mellem indledningen og slutningen, er sort tale for mig. Jeg er ikke sikker p\u00e5, at jeg har forst\u00e5et, hvad det handler om, men jeg har da i det mindste l\u00e6rt et nyt ord: \u201dsprogsyn\u201d. Det ord kan sikkert ligesom \u201dmenneskesyn\u201d\u00a0 bruges til at ford\u00f8mme andre med.<\/p>\n

Jeg troede nu, at jeg havde skrevet slutreplikken, men s\u00e5 fik jeg den tanke, at der kunne v\u00e6re opfundet andre sammensatte ord, der ender p\u00e5 -syn og har ford\u00f8mmelsespotentiale. Der var gevinst i f\u00f8rste s\u00f8gning p\u00e5 Google: \u201dklimasyn<\/a>\u201d.<\/p>\n

Hans Degn, <\/strong>mag. scient.<\/em>
\nbiokemiker<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den 4. januar 2010 v\u00e5gnede jeg op om morgenen og var sprogforsker. Det kunne jeg l\u00e6se i aviserne, at jeg var, og s\u00e5 m\u00e5tte det jo det v\u00e6re sandt, eller hvad? Det hele begyndte en dag i begyndelsen af december. Jeg sad ved computeren og fors\u00f8gte at g\u00f8re min fremtidsroman om Medea Olsen f\u00e6rdig, og… L\u00e6s mere Statistik og journalistik<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":60,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[55],"tags":[250,262,272,312,345,346,411,470,504,520,521,538,582,630,665,807,822,851,890,892,907,914,925,926,1048,1238,1212,1304,1384,1398,1502,1507,1571,1578,1583,1642,1737,1817,1860,1863,1885,1952,2023,2024,2136,2185,2334,2349,2373,2424,2540,2555,2690,2654,2659,2714,2986,2987,2778,2814,2829,2868,2871,2917,3040,3240,3296],"class_list":["post-4026","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-videnskabsteori","tag-aviserne","tag-bagtanke","tag-balle-lars","tag-berlingske-tidende","tag-biokemi","tag-biologisk-fnomen","tag-bt","tag-charlotte-marie-bisgaard-nielsen","tag-computerprogram","tag-dagligdags-sprog","tag-dagspressen","tag-dansk-folkeparti","tag-den-spanske-borgerkrig","tag-diskussion","tag-dr","tag-fabel","tag-fejlkilder","tag-fjernsynet","tag-fordmme","tag-fordmmelsespotentiale","tag-formidling","tag-forskning","tag-forudfattet","tag-forudsige","tag-google","tag-hjreorienteret","tag-hukommelse","tag-input","tag-journalistik","tag-jyllands-posten","tag-kliche","tag-klimasyn","tag-kontrol","tag-korpus","tag-korrektioner","tag-kulturordfrer","tag-lingvist","tag-mag-scient","tag-maskinoversttelse","tag-mathias-stigsgaard","tag-menneskesyn","tag-mogens-jensen","tag-naturvidenskabelig-metode","tag-naturvidenskabelig-undersgelse","tag-objektiv","tag-optaget-af","tag-pointblog","tag-politiske-partier","tag-procentregning","tag-randi-isager","tag-sammenligne","tag-sandsynlighed","tag-skvhed","tag-skema","tag-skjult-dagsorden","tag-socialdemokraterne","tag-sren-mortensen","tag-sren-schauser","tag-sprogforsker","tag-sprogpsykologi","tag-sprogsyn","tag-statistik","tag-stauning","tag-subjektiv","tag-tekst","tag-undersgelse","tag-venstreorienteret","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4026","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/60"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4026"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4026\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4026"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4026"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4026"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}