![\"Nettet\"](\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/Nettet.png\" "\\"Nettet\\"")
<\/p>\n<\/p>\n
En stadig st\u00f8rre del af de tekster som offentligg\u00f8res og l\u00e6ses p\u00e5 internettet, er skrevet af ikkeprofessionelle skribenter, og tekster af professionelle og ikkeprofessionelle optr\u00e6der mellem hinanden.<\/p>\n
I forhold til skriftsproget repr\u00e6senterer denne udvikling en helt ny situation. Tidligere kunne almindelige mennesker ikke i samme omfang l\u00e6se andre almindelige menneskers tekster. Massemediernes massepublicerede tekster var skrevet af folk som levede af at skrive, men nu kan alle l\u00e6se hvad alle skriver. I stedet for massemedier har vi f\u00e5et en masse medier, og de \u00e6ndrede skribentm\u00f8nstre som dette f\u00f8rer med sig, f\u00e5r konsekvenser for den m\u00e5de dansk skriftsprog kommer til at udvikle sig p\u00e5.<\/p>\n
Hvert \u00f8jeblik kommer der nye tekster p\u00e5 internettet, m\u00e6ngden af tekster vokser eksponentielt, blogindl\u00e6g, wikies, statusopdateringer p\u00e5 Facebook, artikler i avisernes elektroniske arkiver, nye hjemmesidetekster \u2013 alle mulige slags tekster.<\/p>\n
<\/p>\n I Norden brugte<\/a> befolkningerne i 2007 dobbelt s\u00e5 lang tid p\u00e5 internettet som de brugte p\u00e5 at l\u00e6se avis.<\/p>\n Alle kan skrive til nettet i dag, og flere og flere g\u00f8r det. Fra 2008 til 2009 er der en markant stigning i antallet af brugere som har l\u00e6st eller selv skrevet blogindl\u00e6g, og alt taler for at denne tendens vil forts\u00e6tte. If\u00f8lge Danmarks Statistik l\u00e6ste 22 % af befolkningen i 2008 blogs<\/a> og 9 % skrev blogindl\u00e6g; i 2009 var tallene hhv. 33 % og 18 %.<\/p>\n N\u00e6sten 2 mio. danskere har en profil p\u00e5 Facebook, der er 70.000 aktive danske blogs (blogget inden for de seneste 3 m\u00e5neder), og Twitter n\u00e5ede i l\u00f8bet af 2009 op p\u00e5 at have 15.000 danske brugere. (http:\/\/blog.overskrift.dk\/2009\/12\/31\/den-danske-blogosf%c3%a6re-ved-udgangen-af-artiet\/)<\/a><\/p>\n I 2009 havde 86 % internetadgang hjemmefra, se her<\/a>, n\u00e6sten alle har en mobiltelefon<\/a> (93 % i 2008), og de nyeste mobiltelefoner bliver solgt med indbygget netadgang. Snart har hele befolkningen adgang til internettet uanset hvor de befinder sig.<\/p>\n Historien viser at hver gang en ny kommunikationsteknologi er blevet indf\u00f8rt, har det haft afg\u00f8rende konsekvenser for skriftligheden. I 1500-tallet bet\u00f8d trykketeknologien at man ikke l\u00e6ngere skulle h\u00e5ndkopiere b\u00f8ger i \u00e9t eksemplar ad gangen, men at mange identiske kopier kunne distribueres til et endnu st\u00f8rre antal l\u00e6sere. Denne udvikling afgjorde skriftnormens stabilisering og undertrykte den samtidige h\u00e5ndskriftnorm som hurtigt blev overd\u00f8vet af tryknormen.<\/p>\n Efter indf\u00f8relsen af den almindelige skolepligt i 1700- og 1800-tallet steg antallet af personer som kunne l\u00e6se og skrive dansk, og folk skrev breve til hinanden i h\u00e5nden. Postv\u00e6senet blev grundlagt allerede i 1600-tallet, men f\u00f8rst fra midten af 1800-tallet kom brevportoen ned i et overkommeligt leje, og posten blev bragt til d\u00f8ren. Mange steder var der flere daglige omb\u00e6ringer, og den hyppige private korrespondance havde gode k\u00e5r.<\/p>\n Denne tendens holdt sig indtil den n\u00e6ste kommunikationsteknologi, telefonen, for alvor slog igennem i de f\u00f8rste \u00e5rtier af det 20. \u00e5rhundrede. N\u00e5r man kunne tale sammen her og nu, blev behovet for at skrive sammen tilsvarende mindre, og derfor faldt antallet af private breve st\u00f8t og roligt.<\/p>\n Helt frem til 1990\u2019erne var skriftbilledet domineret af trykte medier, aviser, b\u00f8ger og magasiner. De tekster man l\u00e6ste, var n\u00e6sten udelukkende massepublicerede tekster skrevet af professionelle skribenter. Almindelige mennesker s\u00e5 simpelt hen ikke tekster skrevet af ligem\u00e6nd. Den private korrespondance var reduceret til (fortrykte) f\u00f8dselsdags- og julekort, en enkelt invitation i ny og n\u00e6 og det \u00e5rlige postkort fra udlandsferien. I det offentlige rum s\u00e5 man kun de handlendes skilte i dagligvarebutikkerne og folks krambodsopslag i det lokale supermarked.<\/p>\n Fra midten af 1990\u2019erne \u00e6ndres dette billede. Internettet, der fra begyndelsen af 1980\u2019erne havde v\u00e6ret et ret lukket netv\u00e6rk mellem computere fra forskellige forskningsinstitutioner, vokser voldsomt og f\u00e5r i l\u00f8bet af 1990\u2019erne mange brugere uden for forskningsmilj\u00f8erne, og i samme takt f\u00e5r e-post st\u00f8rre udbredelse. Samtidigt bliver biltelefoner til mobiltelefoner, og man kan sende sm\u00e5 tekster, sms\u2019er, til hinanden via telefonen. Udbredelsen af b\u00e5de e-post og sms betyder at almindelige mennesker begynder at skrive til hinanden igen, ikke p\u00e5 papir denne gang, men p\u00e5 computer og mobiltelefon. \u2013 I 2009 brugte hele 81 % af befolkningen e-post til private form\u00e5l.<\/p>\n Forbl\u00f8ffende hurtigt opst\u00e5r der nye skriftkonventioner i de nye medier. De personer som indg\u00e5r i disse kommunikationsprocesser for f\u00f8rste gang, har ingen erfaringer at tr\u00e6kke p\u00e5 og m\u00e5 derfor \u2013 i f\u00e6llesskab og uden nogen central styring \u2013 etablere m\u00e5der at skrive sammen p\u00e5 som passer til de nye platforme. Mobiltelefonens tastatur er komprimeret og kr\u00e6ver flere tastetryk end p\u00e5 et normalt tastatur, i begyndelsen har telefonerne ikke nogen indbygget ordbog til at g\u00e6tte ord med, der er kun plads til korte beskeder, og snart opst\u00e5r en m\u00e6ngde nye rebusagtige forkortelser som breder sig i sms\u2019erne. Den digitale kommunikationsform foreg\u00e5r lige s\u00e5 hurtigt som telefonsamtalen eller ansigt til ansigt-samtalen, men de kommunikerende kommer til at savne at kunne aflytte hinandens tonefald og se hinandens ansigtsudtryk, og de kompenserer b\u00e5de i e-post og sms ved at opfinde nye kombinationer af skilletegn efter punktum, punktum, komma, streg-metoden til illustration af den skrivendes ansigtsudtryk og sindsstemning. Nye brugere, den generation som er vokset op med computer og mobiltelefon, l\u00e6rer af de kommunikationsnormer som allerede er etableret, og videreudvikler dem i deres egne netv\u00e6rk.<\/p>\n E-post og sms betyder at almindelige mennesker nu producerer meget mere tekst, men denne del af skriftkommunikationen foreg\u00e5r fortsat, som det gamle privatbrev, mellem to personer ad gangen. Der er ikke tale om massekommunikation med \u00e9n tekst der l\u00e6ses af mange, og indflydelsen p\u00e5 skriftnormen i bred forstand er derfor ogs\u00e5 tilsvarende begr\u00e6nset. De nye skriftnormer forbliver fortrinsvis knyttet til de medier de er opst\u00e5et i (http:\/\/www.dsn.dk\/arkiv\/nfs\/2002-2.htm)<\/a><\/p>\n Fra omkring 2005 tager internettet en ny drejning som reducerer graden af envejskommunikation fra \u00e9n hjemmesideejer til mange brugere. Sociale medier hvor ligem\u00e6nd kommunikerer indbyrdes (peer-to-peer), vinder frem i stadig st\u00f8rre udstr\u00e6kning, og ikkeprofessionelle skribenter kan publicere og l\u00e6se hinandens tekster uden nogen central redaktionel infrastruktur. P\u00e5 nyhedsmediernes blogsider kan l\u00e6sere, seere og lyttere g\u00e5 i dialog med journalister og programmedarbejdere, p\u00e5 private blogs og i de mange debatforummer g\u00e5r l\u00e6sere og skribenter i dialog med hinanden. Det gamle l\u00e6serbrev opst\u00e5r i nye sammenh\u00e6nge i en anderledes og mere spontan variant. P\u00e5 debatsiderne er der typisk en primus inter pares-redakt\u00f8r som sletter indl\u00e6g med anst\u00f8deligt indhold, men indl\u00e6ggenes sproglige form bliver sj\u00e6ldent redigeret.<\/p>\n Det nye er at en skribentgruppe hvis praksis ikke tidligere har v\u00e6ret offentlig tilg\u00e6ngelig, nu har f\u00e5et direkte adgang til det offentlige rum, og dens medlemmer er blevet deltagere i netv\u00e6rkskommunikationsprocessen. Denne drejning f\u00e5r konsekvenser for udviklingen inden for skriftsprogsnormen i bred forstand. Den handler ikke prim\u00e6rt om en eventuel p\u00e5virkning fra de sproglige s\u00e6rtr\u00e6k som nogle af de nye medier har f\u00f8rt med sig (medialekter som sms-sproget), men om praksis inden for normalprosa, blot under \u00e6ndrede produktionsvilk\u00e5r. Hertil kommer at de professionelle skribenter p\u00e5 de gamle medier arbejder under et stigende tidspres med krav om samtidig publicering p\u00e5 flere medieplatforme.<\/p>\n Resultatet bliver et langt mere varieret skriftbillede end vi har v\u00e6ret vant til. N\u00e5r det g\u00e6lder talen, er vi s\u00e6dvanligvis forberedt p\u00e5 variation og mangfoldighed, vi er forberedt p\u00e5 at folks udtale er forskellig, og at man kan h\u00f8re hvor de kommer fra, men vi har en forventning om at alle skriver ens. Denne forventning er baseret p\u00e5 erfaring, for de tekster vi f\u00f8rhen har l\u00e6st i det offentlige rum, har n\u00e6sten udelukkende v\u00e6ret resultater af massekommunikation fra en skribent til mange l\u00e6sere. Og netop massekommunikationens en til mange-relation har en st\u00e6rkt homogeniserende effekt p\u00e5 skriften. Det modsatte er tilf\u00e6ldet med de aktuelle mange til mange-relationer, her kommer mange til at l\u00e6se og p\u00e5virkes af mange forskellige slags dansk p\u00e5 skrift. Og det er nyt.<\/p>\n De interaktionelle betingelser for skriften kommer hermed mere og mere til at ligne dem der g\u00e6lder for talen, og det \u00e5bner mulighed for at de dynamikker vi ellers kun har kendt fra talen, kan begynde at virke i skriften ogs\u00e5. Ikke n\u00f8dvendigvis s\u00e5dan at skriften i h\u00f8jere grad kommer til at gengive talen. Vi m\u00e5 forudse at skriften kan komme til at forandre sig pga. de skrivendes skriftlige <\/em>interaktion, og ikke (alene) som en afspejling af udtalem\u00e6ssig mangfoldighed.<\/p>\n Dorthe Duncker, <\/strong><\/em>Lektor<\/em> En stadig st\u00f8rre del af de tekster som offentligg\u00f8res og l\u00e6ses p\u00e5 internettet, er skrevet af ikkeprofessionelle skribenter, og tekster af professionelle og ikkeprofessionelle optr\u00e6der mellem hinanden. I forhold til skriftsproget repr\u00e6senterer denne udvikling en helt ny situation. Tidligere kunne almindelige mennesker ikke i samme omfang l\u00e6se andre almindelige menneskers tekster. Massemediernes massepublicerede tekster var… L\u00e6s mere Hvad sker der med dansk skriftsprog p\u00e5 internettet?<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":64,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36],"tags":[120,121,165,249,343,358,429,501,527,532,617,693,756,808,981,900,914,1009,1127,1190,1309,1319,1383,1389,1530,1535,1573,1574,1585,1798,1805,1818,1861,1867,1870,1940,2053,2084,2262,2283,2355,2359,2360,2368,2375,2380,2395,2401,2656,2657,2666,2674,2678,2708,2715,2830,3024,3044,3045,3125,3160,3185,3214,3375],"class_list":["post-4044","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-skriftsprog","tag-almindelige-mennesker","tag-almindelige-skolepligt","tag-ansigtsudtryk","tag-aviser","tag-biltelefon","tag-blog","tag-bger","tag-computer","tag-danmark","tag-danmarks-statistik","tag-digital","tag-e-post","tag-envejskommunikation","tag-facebook","tag-fdselsdagskort","tag-forkortelser","tag-forskning","tag-generation","tag-handskrift","tag-hjemmesider","tag-interaktion","tag-internet","tag-journalister","tag-julekort","tag-komma","tag-kommunikation","tag-konventioner","tag-kopiere","tag-korrespondence","tag-lse","tag-lserbrev","tag-magasiner","tag-massemedier","tag-medialekt","tag-medier","tag-mobiltelefon","tag-netvrk","tag-norden","tag-papir","tag-peer-to-peer","tag-porto","tag-post","tag-postvsnet","tag-privat","tag-professionel","tag-programmedarbejdere","tag-publicere","tag-punktum","tag-skilletegn","tag-skilte","tag-skribent","tag-skriftsprog","tag-skrive","tag-sms","tag-sociale-medier","tag-sprogteknologi","tag-tastatur","tag-tekster","tag-telefon","tag-tonefald","tag-tryk","tag-twitter","tag-udtale","tag-wiki","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4044","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/64"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4044"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4044\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4044"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4044"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4044"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"V\u00e6ksten](\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/Blogs2009.png\" "\\"Blogs2009\\"")
Skriftlighed og kommunikationsteknologier <\/strong><\/h3>\n
![\"XXX\"](\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/udvikling2.png\" "\\"udvikling2\\"")
<\/p>\n![\"Brugen](\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/private.png\" "\\"private\\"")
Konsekvenser af de nye skribentm\u00f8nstre <\/strong><\/h3>\n
\nInstitut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Kbh Uni
\nFormand for Dansk Sprogn\u00e6vn<\/a><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"