{"id":4134,"date":"2010-01-19T08:42:41","date_gmt":"2010-01-19T07:42:41","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=4134"},"modified":"2010-01-19T08:42:41","modified_gmt":"2010-01-19T07:42:41","slug":"haiti","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/01\/19\/haiti\/","title":{"rendered":"Ha\u00efti"},"content":{"rendered":"
\"Bartolom\u00e9
Bartolom\u00e9 de las Casas (1484-1566), spansk biskop i Mexico, negerslaveriets 'opfinder' og senere kritiker<\/figcaption><\/figure>\n

Da Columbus i julem\u00e5neden 1492 n\u00e5ede frem til den \u00f8 han kaldte Lille Spanien, Hispaniola p\u00e5 latin, blev han alt for venligt modtaget af landets indf\u00f8dte befolkning, taino-indianerne. Kun f\u00e5 \u00e5rtier senere var de fleste af dem omkommet af det h\u00e5rde slavearbejde de spanske kolonister tvang dem til. Nyindf\u00f8rte sygdomme hjalp ogs\u00e5 godt med. Den f\u00f8rste koppeepidemi br\u00f8d ud i 1507, femten \u00e5r efter spaniernes ankomst.<\/p>\n

Indianernes uhyrlige lidelser vakte biskop Bartolom\u00e9 de las Casas’ medlidenhed, og han udvirkede kong Ferdinand den Katolskes tilladelse til at skibe der anl\u00f8b de nye spanske kolonier i Vestindien, kunne medbringe\u00a0 slaver fra Vestafrika, der ligefrem blev kaldt Slavekysten, i dag landene Benin, Togo og Ghana.<\/p>\n

Las Casas var ikke motiveret af ondskab eller profithunger, tv\u00e6rtimod, det var kristen n\u00e6stek\u00e6rlighed der drev ham. Afrikanere var nemlig meget mere h\u00e5rdf\u00f8re end indianere, og derfor kunne de ogs\u00e5 t\u00e5le langt mere umenneskelige arbejdsvilk\u00e5r i minerne og plantagerne. De var ogs\u00e5 meget mere tykhudede og tykhovedede end indianere, og derfor led de heller ikke s\u00e5 meget ved lidelserne.<\/p>\n

Mark- og menneskeejerne protesterede voldsomt mod kirkens nymodens bl\u00f8ds\u00f8denhed, men efterh\u00e5nden som indianerne d\u00f8de \u2013 og d\u00e9t gik hurtigt \u2013 blev det humanit\u00e6re behov for afrikanske slaver stadig mere \u00e5benbart.<\/p>\n

Der er ingen overlevende efterkommere efter tainoerne og deres sl\u00e6gtninge i dag, det er l\u00e6nge siden d\u00e9 r\u00f8g, men et par gloser n\u00e5ede de da at give os: Tobak fx. Og kano, barbecue, hurricane. Og taino-gener er der ogs\u00e5, siden kolonisterne ikke medbragte kvinder fra Europa, men tog sig lokale.<\/p>\n

Alle indianere p\u00e5 de \u00f8vrige karibiske \u00f8er er ogs\u00e5 udryddet, og i resten af Amerika er flere hundrede andre indianske folk lige s\u00e5 effektivt afskaffet. Hvis det forts\u00e6tter som det g\u00e5r nu, vil der om 100 \u00e5r kun v\u00e6re nogle f\u00e5 h\u00e5ndfulde indianersprog tilbage.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld ansl\u00e5s det at en 12 mio afrikanere blev sejlet over Atlanten til slaveri i Amerika, i perioden fra biskop Las Casas\u2019 barmhjertighedsgerning i 1507 til slavehandlen blev afskaffet i l\u00f8bet af 1800-tallet.<\/p>\n

Europas stormagter f\u00f8rte krig indbyrdes om rovet i den Nye Verden og i 1697 m\u00e5tte Spanien afst\u00e5 den vestlige tredjedel af \u00f8en til Frankrig. Det er den der er vore dages Haiti.<\/p>\n

\"Toussaint
Toussaint Louverture (1743-1803) der besejrede britiske, spanske og franske styrker i Haiti. Han lod sig lokke til skinforhandlinger hvor han blev arresteret og skibet til Frankrig hvor han d\u00f8de i f\u00e6ngsel.<\/figcaption><\/figure>\n

100 \u00e5r senere gennemf\u00f8rtes d\u00e9r det f\u00f8rste vellykkede slaveopr\u00f8r, inspireret af den franske revolutions frihedserkl\u00e6ringer. Haitianerne ydmygede Napoleons h\u00e6re der ellers var s\u00e5 frygtede i Europa, og i 1804, samme \u00e5r som Napoleon blev kronet som kejser, erkl\u00e6rede kolonien sig selvst\u00e6ndig. Haitianerne\u00a0 havde selv afskaffet slaveriet et halvt \u00e5rhundrede \u00e5r f\u00f8r et meget mindre opr\u00f8r i 1848 endelig f\u00f8rte til slaveriets afskaffelse p\u00e5 de n\u00e6rliggende \u00f8er i Dansk Vestindien.<\/p>\n

Kreolsprog<\/strong><\/h3>\n

I Vestafrika taler man stadig de sprog slaverne bragte med sig til Amerika, fx ewe, som det ber\u00f8mte ord voodoo kommer fra. Men i slavelivet viste det sig umuligt at fors\u00e6tte at tale de vestafrikanske sprog, store som sm\u00e5, De var tvunget til at l\u00e6re kolonisproget, fransk. Men de brugte mange betydninger, sproglyde og grammatiske konstruktioner fra deres modersm\u00e5l.<\/p>\n

Folk der ikke har noget f\u00e6lles sprog at kommunikere p\u00e5, skaber i stedet et simpelt blandingssprog, et s\u00e5kaldt pidginsprog. Pidgin har et begr\u00e6nset ordforr\u00e5d, en st\u00e6rkt forenklet grammatik og et meget sn\u00e6vert anvendelsesomr\u00e5de. De udvikles i s\u00e6rlige kontaktsituationer, fx plantageslaveri og handel. En af teorierne om ordet pidgins oprindelse g\u00e5r netop ud p\u00e5 at det stammer fra forg\u00e6ves kinesiske fors\u00f8g p\u00e5 at udtale det engelske ord business.<\/p>\n

Pidginsprog er normalt ikke nogens modersm\u00e5l, men det h\u00e6nder at de bl\u00edver det. S\u00e5 m\u00e5 de til at for\u00f8ge ordforr\u00e5det, f\u00e5 en mere righoldig grammatik og i det hele taget udvide deres anvendelighed til alle livets omr\u00e5der. Den slags pidginsprog der har udviklet sig til rigtige, komplette sprog, kaldes kreolsprog.<\/p>\n

Ordet kreol<\/em> kommer fra portugisisk crioulo<\/em>, der betyder avlet, alts\u00e5 ligesom dyr (det er besl\u00e6gtet med ord som kreativ og kreatur). Det var oprindelig en portugisisk betegnelse for europ\u00e6iske kreaturer som blev bragt til kolonierne. Derefter blev det brugt om europ\u00e6ere i kolonierne, og til sidst til om slavernes b\u00f8rn f\u00f8dt i fangenskab i Amerika.<\/p>\n

Og netop s\u00e5dan et kreolsprog udviklede slaverne p\u00e5 Haiti, krey\u00f2l ayisyen<\/em> hedder det, eller bare krey\u00f2l. I vore dages krey\u00f2l er n\u00e6sten alle spor af de oprindelige indianeres sprog forsvundet, og der er m\u00e5ske nogle f\u00e5 snese ord fra forskellige afrikanske ord der fortsat bruges.<\/p>\n

Selv om det franske pr\u00e6g er tydeligt i krey\u00f2l, er det ret uforst\u00e5eligt for fransktalende. Og selv om det p\u00e5 fransk ogs\u00e5 kaldes patois<\/em>, p\u00e5 linje med de dialekter eller lokale sprog der tales rundt omkring i Frankrig, er det et selvst\u00e6ndigt sprog, n\u00e5r man bruger indbyrdes forst\u00e5elighed som kriterium.<\/p>\n

Skriftsproget<\/strong><\/h3>\n
\"Felix
Feliks Moriso Lewa (1912-1998). (Foto: Stephen Malagodi)<\/figcaption><\/figure>\n

Ved selvst\u00e6ndighedserkl\u00e6ringen i 1804 fik kolonien navnet Haiti, et navn der stammer fra taino. Det staves ofte Ha\u00efti, med to prikker over i’et, kaldet diarese, der viser at i’et skal udtales som en selvst\u00e6ndig stavelse. Men den almindelige engelske udtale i medierne er H\u00e6jti, en udtale man ogs\u00e5 kan h\u00f8re i danske medier. P\u00e5 kreol hedder landet Ayiti, her er der ingen tvivl.<\/p>\n

I 1961 blev krey\u00f2l officielt sprog i Haiti ved siden af fransk, og i 1987 blev det indskrevet i forfatningen. Det var is\u00e6r et resultat af forfatteren Feliks Moriso Lewa (Felix Morisseau-Leroi) ‘s livslange indsats.<\/p>\n

Krey\u00f3l har det meste af sit ordforr\u00e5d fra fransk, men det staves “lydret”, s\u00e5 hvis man kan fransk, m\u00e5 man udtale ordene for at kunne genkende dem. Som fransk har krey\u00f2l stort set tryk p\u00e5 sidste stavelse. Fx<\/p>\n