{"id":4250,"date":"2010-01-24T10:28:51","date_gmt":"2010-01-24T09:28:51","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=4250"},"modified":"2010-01-24T10:28:51","modified_gmt":"2010-01-24T09:28:51","slug":"indien-nar-sprog-bliver-til-politik","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/01\/24\/indien-nar-sprog-bliver-til-politik\/","title":{"rendered":"Indien: N\u00e5r sprog bliver til politik"},"content":{"rendered":"
\"Indien
Indien best\u00e5r pt af 28 delstater og syv "territorier". Med 438 indf\u00f8dte sprog (if\u00f8lge ethnologue.org) er landet nr 4 p\u00e5 verdensranglisten, efter Papua Niugini (830), Indonesien (719) og Nigeria (514).<\/figcaption><\/figure>\n

Indien er p\u00e5 det sproglige omr\u00e5de et af verdens mest forskelligartede og opsplittede lande. Der eksisterer s\u00e5ledes ikke noget \u2019indisk\u2019 f\u00e6llesprog, som kan forene hele befolkningen. Derimod findes i dag en snes forskellige officielt anerkendte sprog og et utal af mindre udbredte sprog og dialekter.<\/p>\n

Sproglige forskelle har ogs\u00e5 spillet en stor rolle for b\u00e5de den politiske opbygning af landet og for den m\u00e5de de politiske partier organiserer sig inden for det demokratiske system, som har kendetegnet Indien siden uafh\u00e6ngigheden fra briterne i 1947. Allerede f\u00f8r Indien blev selvst\u00e6ndigt havde uafh\u00e6ngighedsbev\u00e6gelsen, Den Indiske Nationalkongres<\/a>, internt organiseret sig i sprogligt homogene enheder, og det var bev\u00e6gelsens erkl\u00e6rede politik, at det selvst\u00e6ndige Indien skulle opbygges omkring sprogligt nogenlunde homogene provinser.<\/p>\n

Efter uafh\u00e6ngigheden blev de omr\u00e5der, som briterne direkte havde styret, sluttet sammen med de mange tidligere formelt selvstyrende fyrsted\u00f8mmer i et st\u00f8rre puslespil, som tidsm\u00e6ssigt faldt sammen med den store konfliktfyldte opdeling af hele det britiske koloniomr\u00e5de mellem Indien og Pakistan. I denne politiske kontekst vakte id\u00e9en om en provinsopdeling baseret p\u00e5 sproglige kriterier i stigende grad bekymring. En officiel kommission, som unders\u00f8gte problemer i 1948, mente da ogs\u00e5, at en provinsopdeling baseret p\u00e5 sprog-kriteriet ville danne basis for en fremv\u00e6kst af sub-nationale f\u00f8lelser, som potentielt kunne true den nationale enhed. Desuden fremh\u00e6vede man, at det alene af praktiske grunde var uundg\u00e5eligt, at der i s\u00e5danne provinser alligevel ville befinde sig flere sproglige mindretal. Fuldst\u00e6ndig homogenitet lod sig ikke g\u00f8re.<\/p>\n

\"Andra
Andhra Pradesh blev udskilt som selvst\u00e6ndig stat i 1953. Den er st\u00f8rre end Storbritannien og har 75 mio indbyggere. Heraf taler 88 % det dravidiske sprog telugu. Med i alt 75 mio talere er telugu verdens tolvtest\u00f8rste sprog<\/figcaption><\/figure>\n

Kravet om sprogligt homogene delstater, som i den nye forfatning blev betegnelsen for den Indiske Union\u2019s opdeling i mindre enheder, fortsatte imidlertid med at vokse. Is\u00e6r i Sydindien med dets forskellige dravidiske sprog<\/a> var kravene st\u00e6rke, og da en Gandhi-inspireret aktivist i 1953 havde fastet sig ihjel i kampen for en selvst\u00e6ndig stat for den telugu<\/a>-talende del af befolkningen i den store Madras<\/a> provins, blev presset p\u00e5 centralregeringen for stort. Man gav efter for kravene og oprettede samme \u00e5r delstaten Andhra Pradesh<\/a>.<\/p>\n

Desuden blev der nedsat endnu en kommission, som i 1956 endte med at anbefale en administrativ omorganisering af hele landet, s\u00e5ledes at delstaterne fra omkring 1960 i det store og hele var afgr\u00e6nset ud fra sproglige kriterier. Sproget havde g\u00e5et sin sejrsgang som den afg\u00f8rende politiske identitetsmark\u00f8r.<\/p>\n

For at forst\u00e5 hvorfor netop sproget fik s\u00e5 stor politisk betydning, m\u00e5 man huske p\u00e5, at Indien er et meget fattigt land, hvor uddannelse spiller en meget stor rolle for den sociale mobilitet, og hvor der er meget stor konkurrence blandt is\u00e6r den uddannede del af befolkningen for at opn\u00e5 offentlig ans\u00e6ttelse. I en s\u00e5dan sammenh\u00e6ng spiller det en meget stor rolle hvilket sprog, der anvendes inden for uddannelsessystemet og den offentlig sektor generelt. Den sproglige opdeling bet\u00f8d jo, at de lokale administrationer kunne benytte lokalsprogene og dermed tilbyde st\u00f8rre chancer for lokale arbejdspladser. Hertil kom naturligvis, at det ogs\u00e5 ud fra et demokratisk synspunkt var positivt at befolkningen og den politiske administrative elite lokalt kunne kommunikere uden besv\u00e6r.<\/p>\n

\"De
Den dravidiske sprogfamilie har en god snes medlemmer i alt, langt overvejende i Sydindien<\/figcaption><\/figure>\n

Det samme argument om uddannelse og besk\u00e6ftigelse forklarer for det samlede Indien ogs\u00e5, hvorfor det ikke er lykkedes at gennemf\u00f8re forfatningens bestemmelse om, at hindi skulle v\u00e6re politisk og administrative f\u00e6llessprog. Hindi er jo is\u00e6r udbredt i det nordlige Indien, og sproget skulle efter en kortere overgangsperiode have afl\u00f8st engelsk som officielt sprog.<\/p>\n

Dette projekt er imidlertid i praksis blevet opgivet p\u00e5 grund af voldsom modstand fra is\u00e6r de forskellige dravidisk<\/a> talende befolkningsgrupper i Sydindien. For disse grupper er engelsk langt at foretr\u00e6kke, da bibeholdelsen af engelsk som administrativt sprog stiller dem lige i forhold til de hindi-talende befolkningsgrupper. Engelsk anvendes da ogs\u00e5 stadig inden for den offentlige administration og i den voksende private sektor udg\u00f8r det en af de afg\u00f8rende fordele, som g\u00f8r at indisk erhvervsliv i disse \u00e5r klarer sig s\u00e5 godt i den internationale konkurrence.<\/p>\n

Betragter man i dag 1950ernes og 1960ernes stridigheder omkring sprog og politisk-administrativ opbygning, som endte med at sprogkriteriet blev det sejrende princip for delstatsopdelingen, m\u00e5 man konkludere, at bekymringerne for at Indien ville blive opsplittet i en r\u00e6kke mindre selvst\u00e6ndige nationer, er blevet gjort til skamme. P\u00e5 trods af at der er blevet opbygget st\u00e6rke nationale identiteter omkring de enkelte delstater, s\u00e5 har dette generelt ikke sv\u00e6kket den al-indiske nationale samh\u00f8righed. M\u00e5ske har det st\u00e6rke lokale tilh\u00f8rsforhold endda bidraget til en styrkelse af b\u00e5de den indiske nation og det indiske demokrati.<\/p>\n

I de senere \u00e5r er sprogets rolle som afg\u00f8rende politisk identitets- og interessemark\u00f8r blevet udfordret af andre kulturelle kendetegn \u2013 religion og etnicitet \u2013 og til dels af \u00f8konomisk tilh\u00f8rsforhold. Allerede i 1966 blev delstaten Punjab<\/a> dannet efter pres fra den religi\u00f8se minoritet sikherne, som f\u00f8lte sig klemt af punjabi<\/a>-talende hinduer, og som derfor \u00f8nskede deres \u2019egen\u2019 delstat. Og i det nord\u00f8stlige Indien, som er befolket af forskellige stammefolk og hvor mange er kristne, er der siden blevet dannet flere mindre delstater hovedsagelig langs etniske skel, som i visse tilf\u00e6lde dog ogs\u00e5 rummer sproglige elementer.<\/p>\n

\"Nye
Nye delstater udskilt i 2000: Chhattisgarh, Jharkhand og Uttaranchal<\/figcaption><\/figure>\n

Mere afg\u00f8rende er nok det brud med sprogprincippet, som skete i 2000, da den indiske regering accepterede at udskille tre nye delstater \u00a0(Chhattisgarh<\/a>, Jharkand<\/a> og Uttaranchal<\/a>) p\u00e5 baggrund af en langvarig politisk agitation fra de dominerende etniske grupper i de p\u00e5g\u00e6ldende omr\u00e5der. Argumenterne for de nye stater bestod dels af en p\u00e5pegning af historiske traditioner for selvst\u00e6ndighed, dels af en argumentation om at omr\u00e5dernes \u00f8konomiske tilbagest\u00e5enhed var for\u00e5rsaget af fors\u00f8mmelser fra de eksisterende delstatsmyndigheder.<\/p>\n

Oprettelsen af disse nye delstater p\u00e5 en anden baggrund en den hidtidige opdeling har v\u00e6ret meget omdebatteret i Indien, da der meget let kan findes mange omr\u00e5der i landet med tilsvarende karakteristika, og der derfor \u00e5bnes op for en n\u00e6sten uendelig proces med yderligere politisk fragmentering af landet. For de lokale eliter kan det nemlig v\u00e6re s\u00e6rdeles fristende at kr\u00e6ve lokalt selvstyre p\u00e5 grund af den for\u00f8gelse af \u00f8konomisk attraktive politiske poster, som f\u00f8lger med en status som officiel delstat.<\/p>\n

\"St\u00e6rke
St\u00e6rke kr\u00e6fter \u00f8nsker Telangana (r\u00f8dbrun) udskilt fra Andra Pradesh. Andre arbejder for tillige at udskille Rayalaseema (lilla). Andhra Pradesh' hovedstad, Hyderabad, ligger i Telengana. Skal den f\u00f8lge med Telengana eller udskilles og blive i Andhra Pradesh?<\/figcaption><\/figure>\n

Den nyeste udvikling synes at bekr\u00e6fte denne bekymring. I december 2009 annoncerede den indiske indenrigsminister, at han ville starte processen hen imod dannelsen af en ny delstat, Telengana<\/a>, best\u00e5ende af den nordlige region inden for netop den delstat \u2013 Andhra Pradesh –\u00a0 hvor hele agitationen for en sprogligt baseret delstatsopbygning var startet mere end 50 \u00e5r tidligere. Igen var baggrunden her en blanding af historiske argumenter og \u00f8konomisk tilbagest\u00e5enhed for\u00e5rsaget af den eksisterende delstatsregerings fors\u00f8mmelser.<\/p>\n

Ironisk nok kom regeringens indr\u00f8mmelse efter at en langvarig politisk agitation var blevet sat p\u00e5 spidsen ved at bev\u00e6gelsens politiske leder og tidligere minister i centralregeringen, Chandrasekhar Rao<\/a>, havde iv\u00e6rksat en sultestrejke. Denne gang foregik sultestrejken dog medieoverv\u00e5get og under kontrollerede former p\u00e5 et veludstyret hospital, og med indenrigsministerens budskab blev sultestrejken hurtigt afbrudt. Om det s\u00e5 faktisk ender med, at der dannes en ny delstat er endnu usikkert, da der er stor modstand fra manges sider. P\u00e5 baggrund af forl\u00f8bet fristes man dog til \u2013 inspireret af en gammel tysk t\u00e6nker \u2013 at konkludere, at historien synes at gentage sig: f\u00f8rst som tragedie, dern\u00e6st som farce!<\/p>\n

J\u00f8rgen Dige Pedersen<\/strong>, lektor
\nInstitut for Statskundskab, Aarhus Univ.<\/em><\/p>\n

<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Indien er p\u00e5 det sproglige omr\u00e5de et af verdens mest forskelligartede og opsplittede lande. Der eksisterer s\u00e5ledes ikke noget \u2019indisk\u2019 f\u00e6llesprog, som kan forene hele befolkningen. Derimod findes i dag en snes forskellige officielt anerkendte sprog og et utal af mindre udbredte sprog og dialekter. Sproglige forskelle har ogs\u00e5 spillet en stor rolle for b\u00e5de… L\u00e6s mere Indien: N\u00e5r sprog bliver til politik<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":66,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[93,143,217,401,467,471,472,570,578,669,747,772,773,1000,1178,1179,1226,1279,1283,1366,1528,1611,1814,2008,2254,2400,2454,2598,2626,2787,2808,2903,2924,3046,3047,3048,3274],"class_list":["post-4250","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpolitik","tag-aktuelle-sprog","tag-andhra-pradesh","tag-asien","tag-britisk-indien","tag-chandrasekhar-rao","tag-chennai","tag-chhattisgarh","tag-delstat","tag-den-indiske-nationalkongres","tag-dravidiske-sprog","tag-engelsk","tag-etnicitet","tag-etnisk","tag-gandhi","tag-hindi","tag-hindu","tag-hyderabad","tag-indien","tag-indiske-sprog","tag-jharkhand","tag-koloni","tag-kristen","tag-madras","tag-national-identitet","tag-pakistan","tag-punjabi","tag-religion","tag-separatisme","tag-sikh","tag-sprogkort","tag-sprogpolitik","tag-storbritannien","tag-sultestrjke","tag-telegana","tag-telengana","tag-telugu","tag-uttaranchal","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4250","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/66"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4250"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4250\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4250"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4250"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4250"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}