{"id":4275,"date":"2010-01-26T03:23:51","date_gmt":"2010-01-26T01:23:51","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=4275"},"modified":"2010-01-26T03:23:51","modified_gmt":"2010-01-26T01:23:51","slug":"skriften-i-det-forseglede-kammer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/01\/26\/skriften-i-det-forseglede-kammer\/","title":{"rendered":"Skriften i det forseglede kammer"},"content":{"rendered":"

Tekster til de d\u00f8de i det gamle \u00c6gypten<\/h3>\n
\"Unas\"
Indskrifter i gravkammeret i kong Unas' (2375-2345 fv.) pyramide i Saqqara (Foto: Brooklyn Museum, 1900)<\/figcaption><\/figure>\n

Hvad er sprogets funktion? Umiddelbart vil de fleste sikkert sige, at den er at beskrive virkeligheden, s\u00e5 vi kan videregive oplysninger og vurderinger til hinanden. Denne grundopfattelse har man formaliseret i den s\u00e5kaldte korrespondensteori, der vurderer et udsagns sandhedsv\u00e6rdi p\u00e5, om der er overensstemmelse mellem udsagnets indhold og virkeligheden. If\u00f8lge denne tankegang kan man alts\u00e5 afg\u00f8re ethvert udsagns sandhedsv\u00e6rdi p\u00e5 samme m\u00e5de, som n\u00e5r vi kigger ud ad vinduet for at afg\u00f8re, om det er sandt, hvis nogen har sagt \u201dDet sner!\u201d.<\/p>\n

Samtidig er der dog ogs\u00e5 en r\u00e6kke andre anvendelser af sproget, hvor det virkeligheds-beskrivende aspekt er sekund\u00e6rt eller helt frav\u00e6rende. N\u00e5r man under et m\u00e5ltid siger \u201dKan du n\u00e5 saltet?\u201d er det sj\u00e6ldent, fordi man pr\u00f8ver at komme frem til en pr\u00e6cis beskrivelse af de rumlige forhold mellem den tiltalte og en bestemt genstand p\u00e5 bordet, men derimod en h\u00f8flig m\u00e5de at opfordre vedkommende til en bestemt handling, nemlig at r\u00e6kke \u00e9n saltet. Herved bliver talehandlingen i realiteten en m\u00e5de at skaffe sig saltet p\u00e5 som alternativ til f.eks. at rejse sig og hente det selv.<\/p>\n

Denne type talehandlinger kaldte den britiske sprogfilosof John Austin<\/a> perlokution\u00e6re<\/em> (dvs. handlinger \u201dgennem talen\u201d), hvor det er den faktiske virkning af udtalelsen, der er central, snarere end det rent sproglige indhold. Selvom den slags ytringer ikke prim\u00e6rt er beregnet til at beskrive \u201dvirkeligheden\u201d, er det dog tydeligt nok stadig den kommunikative funktion ved sproget, der er central. Selvom det p\u00e5 en vis m\u00e5de sker mere indirekte (og dermed i de flestes \u00f8jne mere h\u00f8fligt), er den slags handlinger jo stadig en m\u00e5de at kommunikere sine \u00f8nsker til andre.<\/p>\n

Anderledes forholder det sig med de talehandlinger som Austin kaldte performative<\/em>, fordi de ikke blot beskriver, men faktisk \u00e6ndrer virkeligheden. Det er typisk i ganske bestemte, afgr\u00e6nsede sammenh\u00e6nge, at denne anvendelse af sproget optr\u00e6der, specielt i deciderede rituelle situationer, men ogs\u00e5 i andre sammenh\u00e6nge, der p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er regelbundne \u2013 selv i en relativt uformel social sammenh\u00e6ng m\u00e5 et udsagn som \u201dJeg lover at betale dine penge tilbage p\u00e5 mandag\u201d v\u00e6re udtryk for en eller anden form for forpligtelse med mere eller mindre udtalte og konkrete sociale f\u00f8lger for at give mening.<\/p>\n

S\u00e6rligt interessante er de mere eksplicitte performative forandringer af virkeligheden, som den amerikanske filosof John R. Searle<\/a> kaldte deklarationer<\/em>. Her kan der v\u00e6re tale om egentlige religi\u00f8se ritualer (\u201dJeg erkl\u00e6rer jer hermed for rette \u00e6gtefolk at v\u00e6re\u201d) eller juridiske og politiske systemer, som ofte er mere eller mindre direkte afledt af s\u00e5danne (\u201dReferatet for generalforsamlingen er hermed godkendt\u201d). Her er der andet og mere p\u00e5 spil end den rene kommunikation: Dels er talehandlingen i kraft af det fastlagte skema for den slags begivenheder ofte dybt forudsigelig, hvilket strengt taget g\u00f8r den overfl\u00f8dig som kommunikation, og dels p\u00e5virkes effektiviteten af talehandlingen ikke af faktorer, som ville v\u00e6re invaliderende for almindelig kommunikation, f.eks. hvis de tilstedev\u00e6rende ikke forst\u00e5r det sprog, talehandlingen benytter, s\u00e5 l\u00e6nge de formelle foruds\u00e6tninger for talehandlingen er p\u00e5 plads.<\/p>\n

Disse foruds\u00e6tninger kaldte Searle \u201dvellykkethedsbetingelser\u201d, og hvis de er til stede (f.eks., at den, der udf\u00f8rer vielsen, er certificeret til at g\u00f8re det), er virkeligheden en anden efter den performative talehandling, end den var f\u00f8r (de forlovede er nu et \u00e6gtepar, referatet har nu juridisk gyldighed osv.). I forhold til den g\u00e6ngse hverdagsopfattelse af sprog som noget, der beskriver en virkelighed, som er helt uafh\u00e6ngig af sproget selv, har vi her i stedet at g\u00f8re med den omvendte indflydelsesretning, hvor det er sproget, der inden for visse rammer bestemmer virkeligheden.<\/p>\n

Oldtids-performativer<\/h3>\n

Mens denne s\u00e6rlige afkrog af sprogets anvendelsesmuligheder m\u00e5ske forekommer moderne mennesker en anelse marginal, har mange oldtidsfolk haft langt st\u00f8rre fokus p\u00e5 den performative brug af sproget (igen s\u00e6rligt i myter og ritualer, f.eks. n\u00e5r Gud i 1. Mosebog 1:3 siger \u201dLad der blive lys\u201d, og der blev lys, eller n\u00e5r Isak ikke bare kan tage sin velsignelse af Jakob tilbage, selvom den er givet p\u00e5 falsk grundlag i 1. Mosebog 27:1-40<\/a>). Her understreges ofte sprogets skabende karakter, og der er mange andre eksempler p\u00e5, hvad der fra et moderne synspunkt kunne ligne forveksling af ordet selv med det, ordet betegner (signifiant med signifi\u00e9, med sprogforskeren Ferdinand de Saussure<\/a>s ord).<\/p>\n

\"teti\"
Indskrift fra kong Teti I\u2019s (2345-2181 fvt.) gravkammer i hans pyramide i Saqqara lidt syd for det moderne Cairo. Som det fremg\u00e5r, er teksterne smukt og omhyggeligt udf\u00f8rte, men ikke specielt l\u00e6sevenlige!<\/figcaption><\/figure>\n

De gamle \u00e6gyptere byder p\u00e5 et af de mere ekstreme tilf\u00e6lde af performativ sprogbrug.<\/p>\n

I slutningen af det old\u00e6gyptiske Gamle Rige<\/a> (2686-2160 fvt.) opstod der en tradition, hvor man lod inderv\u00e6ggene i kongens gravkammer d\u00e6kke af skrift fra gulv til loft. Gravkammeret blev forseglet og skulle i princippet ikke betr\u00e6des efter kongens begravelse, og under alle omst\u00e6ndigheder er teksterne, som alts\u00e5 er skrevet fra gulvh\u00f8jde til flere meter over hovedet p\u00e5 en evt. l\u00e6ser, s\u00e6rdeles vanskelige at l\u00e6se, som de st\u00e5r. At der ikke blot var tale om en flygtig, fiks id\u00e9 fra kongens side understreges af, at teksterne blev ophav til en hel traditionel genre, der holdt ved i den ene eller den anden form i \u00e5rtusinder efter det Gamle Rige.<\/p>\n

\"Gua\"
Bemalet tr\u00e6kiste fra el-Bershe i Mellem\u00e6gypten, 12. dynasti (1985-1773 fvt.). De s\u00e5kaldte Sarkofagtekster var en videreudvikling af Pyramideteksterne fra Gamle Rige og blev, undertiden som her ledsaget af vignetter og \u201dlandkort\u201d, skrevet p\u00e5 indersiden af storm\u00e6ndenes ligkister.<\/figcaption><\/figure>\n

Fra prim\u00e6rt at v\u00e6re skrevet p\u00e5 gravkammerv\u00e6gge fik gravteksterne i det Mellemste Rige<\/a> (2055-1650 fvt.) en st\u00f8rre udbredelse blandt den \u00e6gyptiske adel, der fik skrevet tekster p\u00e5 indersiden af deres ligkister. Nogle af teksterne kan f\u00f8res tilbage til de kongelige pyramider \u00e5rhundreder tidligere, mens andre, nye kompositioner kom til. Fra det Nye Rige<\/a> (1550-1069 fvt.) blev s\u00e5danne tekster hovedsageligt skrevet p\u00e5 papyrus (bl.a. i den s\u00e5kaldte \u201dD\u00f8debog<\/a>\u201d), mens de kongelige grave nu blev dekoreret med atter andre tekster af samme type, nu ofte med tilh\u00f8rende billedlige fremstillinger.<\/p>\n

Denne s\u00e5kaldte \u201dd\u00f8delitteratur\u201d s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5let om sprogets roller p\u00e5 spidsen, fordi det er sv\u00e6rt at komme i tanker om medier, der er d\u00e5rligere egnet til kommunikativ formidling end gravkammerv\u00e6gge, indersiden af ligkister eller mumiebind.<\/p>\n

Et s\u00e6rligt tr\u00e6k ved teksterne kan kaste lys over denne specielle tekstfunktion. Formlerne indledes ofte, og undertiden helt automatisk i starten af hver tekstlinje, med ordene djed-medu, <\/em>der p\u00e5 \u00e6gyptisk ordret betyder \u201dat udtale ord\u201d, og som i tekniske ritual-forskrifter angiver en tekst, der skal reciteres under ritualet. I d\u00f8deteksterne bruges ordet dog ikke som en anvisning til l\u00e6seren (for hvem skulle den anvisning henvende sig til?), men derimod som en meta-tekstuel identifikation af, hvad teksten er: I kraft af den performative identifikation af teksten som en recitation kommer teksten i sig selv<\/em> til at udg\u00f8re en tavs, stivnet, men derfor samtidig evigtgyldig, recitation, der fungerer uafh\u00e6ngigt af en l\u00e6sers faktiske recitation af teksten. Dermed kommer teksten som indskrift til at repr\u00e6sentere den talehandling, som en recitation af teksten i et ritual ville udg\u00f8re, eller med andre ord, den skrevne tekst bliver et ritual!<\/p>\n

Levende billeder<\/h3>\n

Tekstens \u201dlevende\u201d karakter understreges endvidere af et andet f\u00e6nomen i skriften. Som bekendt best\u00e5r mange af de \u00e6gyptiske hieroglyffer<\/a> af afbildninger af dyr, mennesker og genstande. I daglig brug har man n\u00e6ppe t\u00e6nkt videre over, at de tegn, man l\u00e6ste, faktisk var billeder, og ligesom andre logografiske skriftsystemer<\/a> som kinesisk og den mesopotamiske kileskrift, udviklede \u00e6gypterne ogs\u00e5 st\u00e6rkt stiliserede udgaver af tegnene, hvor det ikoniske indhold n\u00e6ppe l\u00e6ngere kunne skelnes, i sammenh\u00e6nge, hvor netop det ikoniske aspekt ved skriften var mindre v\u00e6sentligt. N\u00e5r teksterne skulle virke rituelt i sig selv, er det p\u00e5 sin vis naturligt, at s\u00e5danne aspekter tr\u00e6der tilbage i forgrunden, og netop i de pyramider, der startede traditionen med \u201dd\u00f8delitteratur\u201d, kan vi observere, at man har v\u00e6ret optaget af den tanke, at skriftens ikoniske karakter kunne for\u00e5rsage utilsigtede virkninger.<\/p>\n

S\u00e5ledes finder man i de kongelige pyramider og andre samtidige gravkamre for ikke-kongelige f.eks. hieroglyffen, der forestiller en gammel mand med stok og bruges i ordet for \u201dgammel\u201d, skrevet minimalistisk uden ben eller torso, s\u00e5 kun hovedet, armene og stokken er vist, eller, n\u00e6rmest brutalt, hornslangen, der angiver konsonanten f, med afsk\u00e5ret hoved. P\u00e5 denne m\u00e5de g\u00f8res afbildningerne \u201duvirksomme\u201d uden af den grund at kompromittere deres v\u00e6rdi som tegn. Det er tydeligt p\u00e5 baggrund af forekomsten af denne type \u201dbesk\u00e5rne\u201d hieroglyffer, at det var tilstedev\u00e6relsen i gravkammeret i umiddelbar n\u00e6rhed af den d\u00f8de, der var problematisk. N\u00e5r de samme tegn optr\u00e6der i de \u00f8vre, tilg\u00e6ngelige dele af gravanl\u00e6ggene, er det i deres normale, fulde form.<\/p>\n

\"stele\"
Gr\u00e6nsestele fra Semna i det nuv\u00e6rende Sudan. Den \u00e6gyptiske hieroglyfskrift best\u00e5r, ligesom andre logografiske skriftsystemer, af to typer tegn, nemlig fonogrammer, der bruges til at angive lyde (ligesom vores bogstaver) og ideogrammer, der bruges til at angive ord eller kategorier. Ideogrammerne kan atter opdeles i to undergrupper, nemlig dels logogrammer, der i sig selv bruges til at skrive et ord, der p\u00e5 den ene eller den anden m\u00e5de har forbindelse til, hvad tegnet forestiller, og dels de s\u00e5kaldte determinativer, der st\u00e5r efter et ord og betegner ordets betydningssf\u00e6re uden egentlig at skulle l\u00e6ses. Et eksempel p\u00e5 et logogram er hjerte-tegnet midt i linje 2, der bruges til at skrive substantivet ib, \u201dhjerte\u201d. Eksempler p\u00e5 determinativer har vi i den faldne mand i nederste linje til venstre, der st\u00e5r efter verbet kher, \u201dat falde\u201d, og sengen med en stiliseret menneskeskikkelse i linje 2 t\u00e6t p\u00e5 den h\u00f8jre kant, som klassificerer verbet sedjer, \u201dat sove\u201d. Et mere metaforisk eksempel p\u00e5 et determinativ finder vi i form af krokodillen i den \u00f8verste og n\u00e6stsidste linje midtfor, hvor den bruges til at kategorisere verbet \u2019ad, \u201dat opf\u00f8re sig aggressivt\u201d, en handling, som for \u00e6gypteren var s\u00e6rlig karakteristisk for krokodillen og derfor kommer i \u201dkrokodille-kategorien\u201d.<\/figcaption><\/figure>\n

Den samme tanke om, at et perfekt billede kan v\u00e6re medium for manifestationen af ellers usynlige kr\u00e6fter, ligger ogs\u00e5 bag et plausibelt bud p\u00e5 en forklaring p\u00e5 den \u00e6gyptiske kunsts s\u00e6rlige udseende, nemlig at man med dette form\u00e5l for \u00f8je \u00f8nskede at inkludere alle de v\u00e6sentlige detaljer af det \u201dmentale billede\u201d af den afbildede genstand. I \u00e6gyptisk tankegang er templet og graven \u2013 de steder hvor vi typisk st\u00f8der p\u00e5 denne type afbildninger \u2013 steder, der ligger p\u00e5 gr\u00e6nsen af den ordnede virkelighed, og hvor man derfor kan f\u00e5 adgang til den anden verden hinsides. Her nytter det netop ikke at f\u00e5 fat i en oversk\u00e5ret slange eller et menneske med kun hoved og arme, og derfor skulle alle de vigtige detaljer med, ogs\u00e5 selvom man ikke p\u00e5 \u00e9n gang f.eks. kan se b\u00e5de n\u00e6sen og \u00f8jnene fra deres mest karakteristiske side i henholdsvis profil og forfra.<\/p>\n

Derfor er det ikke s\u00e5 meget et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, at \u00e6gypterne ikke kunne tegne perspektivisk, men derimod, at det ikke ville v\u00e6re form\u00e5lstjenstligt i de sammenh\u00e6nge, hvor \u00e6gypterne typisk brugte billeder. Vores umiddelbare indvending, at de \u00e6gyptiske billeder ikke er \u201drealistiske\u201d, fordi de ikke repr\u00e6senterer et perspektiv fra et enkeltst\u00e5ende punkt i tid og rum, kunne man alts\u00e5 med samme ret anf\u00f8re over for moderne plantegninger eller diagrammer, som nok er mere i sl\u00e6gt med \u00e6gypternes billeder end et fotografisk \u00f8jebliksbillede set fra et bestemt synspunkt.<\/p>\n

\"Amenhemet\"
Menneskekroppen i den typiske \u00e6gyptiske stil, hvor afbildningen er sammensat af kropsdele, der er vist i profil og kropsdele, der vises en face: Ansigtet ses fra siden, men \u00f8jet forfra. Skuldrene ses forfra, men brystet og taljen fra siden, hvilket har den konsekvens, at kvindernes bryst, der ellers m\u00e5 have v\u00e6ret skjult af den brede kjolestrop (der vises forfra), kommer til at stikke frem. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 fingrene p\u00e5 de b\u00e6rende kvinder, der alle er synlige, n\u00e5r h\u00e5nden ikke er knyttet, samt at begge f\u00f8dder ses fra indersiden (tydeligst p\u00e5 kvinden til h\u00f8jre). Uformelt kan f\u00e6nomenerne sammenfattes s\u00e5dan, at hver enkelt del af kroppen er s\u00f8gt vist fra sin mest karakteristiske side for at give et s\u00e5 komplet billede af helheden som muligt. V\u00e6gmaleri i Amenemh\u00eats grav.<\/figcaption><\/figure>\n

Tekster til de d\u00f8de<\/h3>\n

Den \u00e6gyptiske d\u00f8delitteratur h\u00f8rer uden tvivl til blandt de sv\u00e6rest tilg\u00e6ngelige tekster fra den old\u00e6gyptiske kultur p\u00e5 trods af, at selve det middel\u00e6gyptiske sprog, de benytter, er ganske godt unders\u00f8gt. Teksterne er fulde af mytologiske, kosmologiske og rituelle allusioner, der ikke altid lader sig afd\u00e6kke med vores nuv\u00e6rende viden. Samtidig udg\u00f8r d\u00f8delitteraturen en meget heterogen genre, hvor tekster fra en r\u00e6kke forskellige sammenh\u00e6nge, f.eks. tempelritualer og mere dagligdags trylleformler til beskyttelse blander sig med tekster, der m\u00e5 v\u00e6re komponeret specifikt til at blive skrevet i graven.<\/p>\n

Dette tilsyneladende sammensurium h\u00e6nger sammen med, at \u00e6gypternes religi\u00f8se verden i h\u00f8j grad var betinget af den rituelle omgang med guderne og de d\u00f8de, i mods\u00e6tning til, som vi er vant til i de store monoteistiske religioner i moderne tid, at v\u00e6re baseret p\u00e5 en accept af og tro p\u00e5 bestemte religi\u00f8se dogmer. I d\u00f8delitteraturen m\u00f8der vi i kraft af teksternes forskellige oprindelse en lang r\u00e6kke forskellige talesituationer, hvor ordene i teksterne undertiden l\u00e6gges i munden p\u00e5 den d\u00f8de eller er henvendt til denne, mens andre tekster slet ikke forholder sig eksplicit til den afd\u00f8de, i hvis grav teksten er anbragt. Ofte inds\u00e6ttes den enkelte afd\u00f8des navn i formlerne, der derved opn\u00e5r et personligt pr\u00e6g.<\/p>\n

En af de grundl\u00e6ggende forestillinger om d\u00f8den i det gamle \u00c6gypten g\u00e5r ud p\u00e5, at den d\u00f8de gennem en forvandling optages i en gruppe af forf\u00e6dre. En m\u00e5de at udtrykke denne proces p\u00e5 er, at den d\u00f8de bliver forvandlet til forskellige medlemmer af det \u00e6gyptiske panteon eller dele af det \u00e6gyptiske kosmos, hvorved den enkelte afd\u00f8de bliver en del af gudeverdenen og dermed tager del i de store naturkredsl\u00f8b, som for \u00e6gypterne l\u00e5 til grund for observerbare forandringer i verden.<\/p>\n

Et tydeligt eksempel p\u00e5 denne deltagelse i et af naturens kredsl\u00f8b findes i en formel med titlen \u201dAt blive byg\u201d<\/em> (Sarkofagtekst 269). Den grundtanke, der kommer til udtryk i denne formel er, at kornet i den \u00e6gyptiske agerbrugskultur udg\u00f8r grundlaget for alt liv, at mennesket ligesom kornet m\u00e5 d\u00f8 og komme i jorden for at spire frem igen, og at den d\u00f8de i kraft af sin forvandling kommer til at n\u00e6re b\u00e5de guder og mennesker:<\/p>\n

\u201dDenne NN (den d\u00f8des navn) er denne livets plante, som er spiret frem fra (jord- og d\u00f8deguden) Osiris<\/a>, som vokser p\u00e5 Osiris\u2019 ribben, som n\u00e6rer menneskene, som g\u00f8r guderne guddommelige og g\u00f8r d\u00f8de\u00e5nderne \u00e5ndelige, som br\u00f8df\u00f8der dem, der ejer n\u00e6ring, og dem, der ejer ting, som skaber offerbr\u00f8d til d\u00f8de\u00e5nderne, som f\u00e5r de levende til at vokse og g\u00f8r de levendes kroppe faste.\u201d<\/p><\/blockquote>\n

Som tekstens overskrift fort\u00e6ller, er teksten ikke en beskrivelse, men en rituel tekst, der performativt iv\u00e6rks\u00e6tter den forvandling, som den ellers p\u00e5 overfladen blot synes at beskrive.<\/p>\n

En anden kategori af tekster er beregnet til at afv\u00e6rge farer, der truer den d\u00f8des forvandling, ofte personificerede som fjendtlige v\u00e6sner, der kan anr\u00e5bes, overtales eller trues, og uskadeligg\u00f8res sprogligt. Et eksempel p\u00e5 dette findes i Sarkofagtekst 424, der b\u00e6rer titlen \u201dFormel til at bortdrive krokodillerne, der \u00e6der magi\u201d.<\/em> Den d\u00f8des magiske kr\u00e6fter er et vigtigt tilbagevendende tema, og ofte begrebsligg\u00f8r teksterne disse kr\u00e6fter som noget, der kan spises eller drikkes, og f\u00f8lgelig er den d\u00f8de i principiel fare for at blive spist af v\u00e6sner, der \u00f8nsker at tilegne sig hans kr\u00e6fter. I denne formel har v\u00e6snerne skikkelser af krokodiller, der truer den d\u00f8de fra alle verdenshj\u00f8rner:<\/p>\n

\u201dVig bort, du Vestens krokodille, der lever af de utr\u00e6ttelige stjerner! Vig bort, du \u00d8stens krokodille, der lever af afrevne lemmer! Vig bort, du Sydens krokodille, som lever af stinkende lort! Vig bort, du Nordens krokodille, der lever af de fjerne stjerner! Det, som du afskyer, er i min mave. Jeg har slugt Osiris\u2019 kr\u00e6fter.\u201d<\/p><\/blockquote>\n

Igen st\u00e5r teksten som en anr\u00e5belse, der tjener det form\u00e5l, der er angivet i overskriften. Teksten er her lagt i munden p\u00e5 den d\u00f8de, men den fungerer igen ved sin blotte tilstedev\u00e6relse uden at beh\u00f8ve at blive l\u00e6st. Man kan bem\u00e6rke, at teksten i en vis forstand skaber, eller i hvert fald begrebsligg\u00f8r (og i den rituelle sammenh\u00e6ng ligger de to ting hinanden snublende n\u00e6r), problemet i skikkelse af de fire krokodiller i liges\u00e5 h\u00f8j grad som den skaber problemets l\u00f8sning, hvor krokodillerne afv\u00e6rges.<\/p>\n

De \u00e6gyptiske d\u00f8detekster s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5let om sprogets funktion p\u00e5 spidsen. I kraft af teksternes placering er en egentlig kommunikation i g\u00e6ngs forstand udelukket, men i ritualsituationen kommer teksterne til live og fungerer performativt ved deres blotte tilstedev\u00e6relse. Det er selvf\u00f8lgelig \u00e6gypternes specielle forst\u00e5else af skrift og billede, der spiller ind, men samtidig er denne brug af tekst tydeligt besl\u00e6gtet med velkendte eksempler p\u00e5 performative talehandlinger fra vores egen kultur. Hvis man kan g\u00e5 fra at v\u00e6re ugift til at v\u00e6re gift ved at deltage i et vielsesritual, selvom man f.eks. ikke forst\u00e5r det sprog, ritualet foreg\u00e5r p\u00e5, er der en egen logik i, at man kan blive forvandlet fra et afd\u00f8dt menneske til en halvguddommelig forfader ved at v\u00e6re omgivet af tekster der hver p\u00e5 sin m\u00e5de hj\u00e6lper med til denne forvandling, selvom ingen l\u00e6ser dem.<\/p>\n

Rune Nyord<\/strong>, Post.doc., <\/em>\u00c6gyptologi<\/em>
\n Institut for tv\u00e6rkulturelle og regionale studier, Kbh Univ.
\n<\/em>\n<\/p>\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tekster til de d\u00f8de i det gamle \u00c6gypten Hvad er sprogets funktion? Umiddelbart vil de fleste sikkert sige, at den er at beskrive virkeligheden, s\u00e5 vi kan videregive oplysninger og vurderinger til hinanden. Denne grundopfattelse har man formaliseret i den s\u00e5kaldte korrespondensteori, der vurderer et udsagns sandhedsv\u00e6rdi p\u00e5, om der er overensstemmelse mellem udsagnets indhold… L\u00e6s mere Skriften i det forseglede kammer<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":67,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[42],"tags":[3412,3413,85,110,118,130,333,341,567,601,607,684,686,677,727,826,840,898,985,997,1014,1076,1096,1099,1174,1250,1262,1334,1351,1374,1378,1487,1490,1535,1544,1563,1586,1591,1620,1622,1751,1875,1874,1888,1890,1904,1975,1987,1988,2118,2164,2220,2287,2289,2296,2326,2406,2431,2433,2454,2486,2562,2595,2621,2622,2771,2776,2814,2920,2998,3000,3007,3051,3059,3165,3235,3288,3337],"class_list":["post-4275","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpsykologi","tag-gypten","tag-gyptisk-kunst","tag-agerbrugskultur","tag-alfabeter","tag-allusion","tag-amenemhet","tag-biblen","tag-billede","tag-deklarationer","tag-determinativ","tag-diagram","tag-ddebog","tag-ddelitteratur","tag-dynasti","tag-el-bershe","tag-ferdinand-de-saussure","tag-filosof","tag-forfdre","tag-frste-mosebog","tag-gamle-rige","tag-genre","tag-gravkammer","tag-gud","tag-guder","tag-hieroglyffer","tag-ideogram","tag-ikon","tag-isak","tag-jakob","tag-john-austin","tag-john-r-searle","tag-kileskrift","tag-kinesisk","tag-kommunikation","tag-komposition","tag-konsonanter","tag-korrespondensteori","tag-kosmologi","tag-krokodille","tag-kroppen","tag-logogram","tag-mellemgypten","tag-mellemste-rige","tag-mesopotamisk","tag-metafor","tag-middelgyptisk","tag-mumie","tag-myter","tag-mytologi","tag-nye-rige","tag-oldgyptisk","tag-osiris","tag-performativ","tag-perlokutionr","tag-perspektiv","tag-plantegning","tag-pyramide","tag-realisme","tag-recitation","tag-religion","tag-ritual","tag-saqqara","tag-semna","tag-signifiant","tag-signifie","tag-sprogets-funktion","tag-sprogfilosofi","tag-sprogpsykologi","tag-sudan","tag-tale","tag-talehandling","tag-talesituation","tag-tempel","tag-teti-i","tag-trylleformular","tag-unas","tag-vellykkethedsbetingelser","tag-virkeligheden","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4275","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/67"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4275"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4275\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4275"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4275"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4275"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}