{"id":4299,"date":"2010-01-28T05:16:06","date_gmt":"2010-01-28T04:16:06","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=4299"},"modified":"2010-01-28T05:16:06","modified_gmt":"2010-01-28T04:16:06","slug":"etsprogede-og-tosprogede-med-og-uden-sprogproblemer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/01\/28\/etsprogede-og-tosprogede-med-og-uden-sprogproblemer\/","title":{"rendered":"Etsprogede og tosprogede med og uden sprogproblemer"},"content":{"rendered":"

En unders\u00f8gelse foretaget ved Syddansk Universitet af 12.992 sprogvurderinger<\/a> har vist at flere faktorer har indflydelse p\u00e5 b\u00f8rns dansksproglige udvikling allerede i tre\u00e5rsalderen. Rapporten kan findes i Center for B\u00f8rnesprog<\/a>s E-prints<\/em><\/a>.<\/p>\n

I n\u00e6rv\u00e6rende artikel fokuseres p\u00e5 to faktorer, nemlig for\u00e6ldres uddannelse, og oprindelsesland. Den sidstn\u00e6vnte faktor er i praksis det samme som tosprogethed. Der ses p\u00e5 hvor mange b\u00f8rn der har \u201dlav score\u201d i sprogvurderingen og dermed ser ud til at have brug for sproglig indsats. \u201dLav score\u201d vil her (omtrentligt) sige at barnet scorer p\u00e5 h\u00f8jde med de 15% lavest scorende i et dansksprogligt normeringsstudie (under 15%-percentilen). Mere pr\u00e6cis metodebeskrivelse kan l\u00e6ses i Bleses (2009). Sprogvurderingerne s\u00e5 udelukkende p\u00e5 status i dansksproglig udvikling, s\u00e5 hvor intet andet er n\u00e6vnt, refererer \u201dsprog\u201d og \u201dsproglig\u201d til dansk.<\/p>\n

\"Figur
Figur 1. De 12.992 b\u00f8rn blev delt ind i grupper afh\u00e6ngig af for\u00e6ldrenes h\u00f8jest opn\u00e5ede uddannelse; grafen angiver hvor mange b\u00f8rn i hver gruppe (i procent) der har lav score i den danske sprogvurdering (defineret efter de 15% lavest scorende i et normeringsstudie).<\/figcaption><\/figure>\n

For\u00e6ldres uddannelse<\/h3>\n

Der er en ret line\u00e6r sammenh\u00e6ng mellem for\u00e6ldrenes uddannelsesniveau og antallet af b\u00f8rn med lav score i dansk if\u00f8lge de 12.292 sprogvurderinger, se Figur 1. Uddannelsesniveau defineres her efter den h\u00f8jest opn\u00e5ede uddannelse af en eller begge for\u00e6ldre.<\/p>\n

I gruppen af b\u00f8rn hvis for\u00e6ldre har grundskolen som enest e uddannelse, er der 42% der har lav sprogscore; i gruppen af b\u00f8rn hvor mindst en af for\u00e6ldrene har en lang videreg\u00e5ende uddannelse, er det kun 9% der har lav score. En lignende sammenh\u00e6ng findes mellem b\u00f8rnenes (danske) sprog og for\u00e6ldrenes jobsituation.<\/p>\n

Det er indlysende n\u00f8dvendigt at fremtidig forskning unders\u00f8ger hvordan disse sammenh\u00e6nge opst\u00e5r. Ellers k\u00f8rer den sociale arv videre i en ond cirkel: En svag sproglig udvikling i de tidlige \u00e5r g\u00f8r det nemlig meget sv\u00e6rere n\u00e5r b\u00f8rnene senere sidder p\u00e5 skoleb\u00e6nken og k\u00e6mper med at l\u00e6re at l\u00e6se. Svage l\u00e6sere f\u00e5r en d\u00e5rligere skolegang og f\u00e5r sv\u00e6rere ved at tage en uddannelse og f\u00e5 job. Det har s\u00e5 igen indflydelse n\u00e5r de selv f\u00e5r b\u00f8rn som skal l\u00e6re sproget, og dermed er cirklen sluttet.<\/p>\n

S\u00e5 hvorfor opst\u00e5r sammenh\u00e6ngen mellem for\u00e6ldres uddannelse og b\u00f8rnenes sprog?<\/p>\n

En af forklaringerne er formentlig at h\u00f8jtuddannede oftere skaber et sprogligt hjemmel\u00e6ringsmilj\u00f8 som underst\u00f8tter sprogtilegnelsen. Fremtidig forskning skal yderligere unders\u00f8ge hvad de fleste h\u00f8jt uddannede g\u00f8r som underst\u00f8tter deres b\u00f8rns sprog, og hvad nogle lavtuddannede ikke g\u00f8r, for det er selvf\u00f8lgelig ikke for\u00e6ldrenes uddannelse i sig selv der hj\u00e6lper b\u00f8rnene med at l\u00e6re sproget.<\/p>\n

Et vigtigt forbehold at n\u00e6vne er dog at det i studier som disse alene er korrelationer mellem en risikofaktor (her uddannelse) og barnets sproglige kompetencer der unders\u00f8ges, og det kan derfor v\u00e6re vanskeligt at slutte noget om \u00e5rsagssammenh\u00e6ngen. Derudover er for\u00e6ldres uddannelse \u2013 som resultaterne ogs\u00e5 tydeligt viser \u2013 heller ikke den eneste faktor der har indflydelse p\u00e5 b\u00f8rnenes sprogtilegnelsesm\u00f8nstre. 42% med sproglige problemer i gruppen hvor begge for\u00e6ldre kun har grundskoleuddannelse, er mange, men den gode nyhed er jo at der ikke er problemer for de resterende 58% i gruppen. S\u00e5 det er ikke n\u00f8dvendigt at barnet har sproglige problemer bare fordi for\u00e6ldrene er lavtuddannede, og modsat er det ikke alle b\u00f8rn af h\u00f8jtuddannede der slipper for sproglige problemer.<\/p>\n

\"Figur
Figur 2. De 12.992 b\u00f8rn blev delt ind i grupper afh\u00e6ngig af oprindelsesland. Hvis barnet eller begge for\u00e6ldre er f\u00f8dt i udlandet, er det i enten den vestlige eller ikke-vestlige gruppe. Grafen angiver hvor mange b\u00f8rn i hver gruppe (i procent) der har lav score i den danske sprogvurdering (defineret efter de 15% lavest scorende i et normeringsstudie).<\/figcaption><\/figure>\n

Oprindelsesland\/tosprogethed<\/h3>\n

Barnets eller familiens oprindelsesland er i denne forbindelse delt op i\u00a0 Danmark<\/em>, vestlige lande<\/em> og ikke-vestlige land<\/em>e\u00a0 (efter Danmarks Statistiks definitioner). Figur 2 viser at 16% af b\u00f8rn med oprindelse i Danmark scorer lavt, mens mange flere b\u00f8rn med et andet oprindelsesland scorer lavt.<\/p>\n

Dette ser alarmerende ud, men det er klart at de fleste med et andet oprindelsesland er tosprogede. Da b\u00f8rnene er blevet vurderet som tre\u00e5rige, har mange af dem m\u00e5ske kun l\u00e6rt dansk i 1-2 \u00e5r, og derfor er det naturligt at flere blandt disse b\u00f8rn scorer lavt end blandt etsprogede b\u00f8rn som har l\u00e6rt dansk i 3 \u00e5r. International forskning viser at tosprogede i l\u00f8bet af barndommen bliver bedre og bedre til det sprog der tales i det omgivende samfund, og n\u00e6rmer sig den sproglige norm for dette sprog. Det kan derfor ud fra disse data ikke siges om forskellen mellem b\u00f8rn med dansk oprindelse og b\u00f8rn med vestlig\/ikke-vestlig oprindelse p\u00e5 dette tidspunkt er alarmerende.<\/p>\n

Alligevel er det vigtigt at notere sig at flere b\u00f8rn med ikke-vestlig end med vestlig oprindelse scorer lavt. Dette kan give et fingerpeg om i hvilket omfang de lave danskscorer skyldes tosprogethed, og i hvilket omfang de skyldes andre faktorer. Noget af forskellen mellem vestlige og ikke-vestlige b\u00f8rn skyldes at der er flere lavtuddannede blandt de ikke-vestlige for\u00e6ldre end blandt de vestlige for\u00e6ldre, og uddannelse viste sig jo at have stor indflydelse p\u00e5 b\u00f8rnenes sprog.<\/p>\n

Der er desv\u00e6rre endnu ikke sprogvurderet s\u00e5 mange vestlige b\u00f8rn, s\u00e5 det er endnu ikke muligt at lave detaljerede analyser for at isolere effekterne af uddannelse og type oprindelsesland, men det er analyser der skal laves n\u00e5r flere b\u00f8rn er blevet sprogvurderet.<\/p>\n

Forskellen mellem vestlig og ikke-vestlig baggrund ses imidlertid ogs\u00e5 senere hos tosprogede i b\u00f8rnehaveklassen, hvorfor det er vigtigt at h\u00e6fte sig ved forskellen allerede her ved tre\u00e5rsalderen. I en rapport af Juul (2008) om sprogf\u00e6rdigheder i b\u00f8rnehaveklassen scorede tosprogede fra nabolande til Danmark lige s\u00e5 h\u00f8jt i sprogtests som etsprogede, mens gruppen af tosprogede fra andre lande scorede markant lavere. En genanalyse af Juuls data foretaget af H\u00f8jen (2009) viste imidlertid at tosprogede fra alle vesteurop\u00e6iske lande som gruppe scorede liges\u00e5 h\u00f8jt i sprogtests som etsprogede gjorde, hvorimod tosprogede med ikke-vestlig oprindelse (fra Asien, Mellem\u00f8sten og Afrika) scorede markant lavere. Selv om der er metodiske forskelle p\u00e5 unders\u00f8gelserne, kunne det tyde p\u00e5 at vestlige tosprogede tenderer til at komme omtrentligt \u201dp\u00e5 omgangsh\u00f8jde\u201d med etsprogede i dansk i de tidlige skole\u00e5r (selv om der altid vil findes visse forskelle mellem et- og tosprogede), mens ikke-vestlige tosprogede sj\u00e6ldnere g\u00f8r det.<\/p>\n

Rockwool Fondens Pisa Etnisk unders\u00f8gelse (2005) viste at tosprogede af ikke-vestlig oprindelse klarer sig markant d\u00e5rligere i l\u00e6sning (og andre fag) end danske etsprogede i 9. klasse, s\u00e5 noget tyder p\u00e5 at det danske eftersl\u00e6b h\u00e6nger ved for ikke-vestlige tosprogede. Det ville have v\u00e6ret yderst informativt hvis ogs\u00e5 vestlige tosprogede var blevet unders\u00f8gt i Pisa Etnisk. Det havde givet mulighed for bedre at skelne mellem problemer \u2013 om nogen \u2013 der er aff\u00f8dt af tosprogethed og problemer der er aff\u00f8dt af fx kulturelle, etniske eller sociale forskelle. Det er selvsagt nemmere at lave en effektiv indsats for at l\u00f8se et problem n\u00e5r man kender \u00e5rsagerne til problemet. Ellers kan det blive ineffektiv symptombehandling.<\/p>\n

De lavt scorende \u201ddanske\u201d b\u00f8rn scorer lavt pga. enten arveligt betingede sproglige problemer eller pga. et utilstr\u00e6kkeligt sprogligt hjemmemilj\u00f8 eller en kombination. Disse b\u00f8rn har brug for sproglig indsats. Det er dog tvivlsomt om alle<\/em> de lavt scorende i den vestlige og ikke-vestlige gruppe har brug for s\u00e6rlig sproglig indsats. Vi m\u00e5 formode at en andel i samme st\u00f8rrelsesorden blandt b\u00f8rn med dansk, vestlig og ikke-vestlig baggrund har arveligt betingede sproglige problemer eller et utilstr\u00e6kkeligt sprogligt hjemmemilj\u00f8 (hvis der bortses fra andre sk\u00e6vvridende faktorer s\u00e5som uddannelse). N\u00e5r s\u00e5 mange flere b\u00f8rn i den vestlige og is\u00e6r ikke-vestlige gruppe scorer lavt i den danske sprogvurdering, kan det alts\u00e5 have noget at g\u00f8re med deres tosprogethed.<\/p>\n

Er tosprogethed s\u00e5 et problem?<\/h3>\n

Nej tosprogethed i sig selv er ikke et problem. Mange af de tosprogede i denne unders\u00f8gelse og i Juuls (2008) unders\u00f8gelse har s\u00e5 god sproglig udvikling p\u00e5 dansk at de scorer inden for normalomr\u00e5det for danske etsprogede. Og det er egentlig overraskende. At v\u00e6re tosproget er nemlig \u2013 sagt lige ud og uden politisk korrekte omsv\u00f8b \u2013 at klippe en h\u00e6l og hugge en t\u00e5 rent sprogligt. Ingen tosproget kan forventes at have kompetencer p\u00e5 begge sprog der helt svarer til etsprogedes kompetencer. Det ved vi fra forskningen, og det har forfatterne til denne artikel selv erfaring for som for\u00e6ldre til tosprogede b\u00f8rn. Derfor kan det v\u00e6re misvisende at tolke tosprogedes resultater op imod en etsproget norm som det er gjort med de danske sprogvurderinger, hvis ikke man er opm\u00e6rksom p\u00e5 at tosprogede forventes at score lidt lavere i nogle, men ikke alle, dansksproglige tests, s\u00e6rlig i den tidlige sprogtilegnelse.<\/p>\n

Det drejer sig alts\u00e5 om at skelne mellem to grupper blandt de lavt scorende tosprogede. Den f\u00f8rste gruppe har generelle sproglige problemer (som vil ses i begge sprog), som f\u00f8lge af arveligt betingede sproglige problemer og\/eller et utilstr\u00e6kkeligt sprogligt hjemmemilj\u00f8 ligesom etsprogede. Vi kunne kalde den \u201dsprogproblem-gruppen\u201d. Tosprogede i denne gruppe skal have sproglig indsats fra specialister p\u00e5 linje med etsprogede.\u00a0 Tosprogede i den anden gruppe har ikke arveligt betingede sproglige problemer og har et tilstr\u00e6kkeligt sprogligt hjemmemilj\u00f8. De er blot af naturlige \u00e5rsager endnu ikke er kommet s\u00e5 langt i tilegnelsen af dansk. Vi kunne kalde denne gruppe \u201dp\u00e5-vej-gruppen\u201d. Det er et \u00e5bent sp\u00f8rgsm\u00e5l om disse kr\u00e6ver indsats og i givet fald hvilken. B\u00f8rn er mestre i at l\u00e6re sprog af sig selv n\u00e5r de er i en situation hvor de har behov for at l\u00e6re sproget. Derfor kan der v\u00e6re brug for at vejlede familien i at s\u00f8rge for at barnet kommer i situationer i dagtilbud, skole og fritid, hvor barnet har behov for at bruge dansk.<\/p>\n

Hvordan skal man s\u00e5 skelne mellem tosprogede med reelle sproglige vanskeligheder (sprogproblem-gruppen) og tosprogede der scorer lavt i dansk fordi de endnu blot er p\u00e5 vej (p\u00e5-vej-gruppen)? Vi vil her n\u00e6vne to overordnede muligheder. Den f\u00f8rste mulighed er at se p\u00e5 de tosprogedes dansk over tid frem for kun at se et \u00f8jebliksbillede af dem som tre\u00e5rige. Hvis barnet bliver sprogvurderet igen ved fx 3\u00bd og 4 \u00e5r, skulle der gerne ses en tydelig udvikling hvor deres danske sprogscore kommer t\u00e6ttere p\u00e5 normen for etsprogede (uden at denne norm er det endelige m\u00e5l). Hvis denne udvikling ikke tydeligt ses, er det tegn p\u00e5 barnet er i sprogproblem-gruppen; hvis en tydelig udvikling ses, er det tegn p\u00e5 at barnet er i p\u00e5-vej-gruppen.<\/p>\n

Den anden mulighed for at skelne mellem b\u00f8rn i sprogproblem-gruppen og p\u00e5-vej-gruppen har flere komponenter. Der skal etableres normer for hvor godt tosprogede b\u00f8r have l\u00e6rt dansk som tre\u00e5rige n\u00e5r man tager en r\u00e6kke baggrundsvariabler i betragtning, fx: Har barnet en dansk for\u00e6lder? Tales der dansk i hjemmet? Hvor l\u00e6nge har barnet l\u00e6rt dansk? Hvor l\u00e6nge har barnet v\u00e6ret i dagtilbud? Hvor meget h\u00f8rer barnet dansk vs. modersm\u00e5l? Derudover skal det unders\u00f8ges om barnets score er aldersvarende i bestemte sproglige tests som ikke er f\u00f8lsomme overfor hvor langt barnet er i sin dansksproglige udvikling, men som tester mere generelle sproglige kompetencer. Det g\u00e6lder fx fonologisk opm\u00e6rksomhed og (sproglig) hukommelse. Hvis scoren i disse tests er lav, er det tegn p\u00e5 at barnet er i sprogproblem-gruppen; hvis scoren er alderssvarende, er det tegn p\u00e5 at barnet er i p\u00e5-vej-gruppen. Slutteligt skal der ses p\u00e5 udviklingen i modersm\u00e5let. Hvis barnet har lav score p\u00e5 b\u00e5de dansk og modersm\u00e5l, er det tegn p\u00e5 at barnet er i sprogproblem-gruppen. Hvis barnet har en h\u00f8j score p\u00e5 modersm\u00e5let, er det tegn p\u00e5 at barnet er i p\u00e5-vej-gruppen og vil l\u00e6re dansk uden problemer n\u00e5r det kommer tilstr\u00e6kkelig meget i dansksproglige milj\u00f8er.<\/p>\n

Det er endnu umuligt at sige hvilken af de to metoder der bedst kan skelne mellem b\u00f8rn i sprogproblem-gruppen og p\u00e5-vej-gruppen. Der er imidlertid fordele og ulemper som allerede nu kan ses. Det er klart at det er resursekr\u00e6vende ude i dagtilbuddene at skulle teste mange tosprogede flere gange. Derudover g\u00e5r der et halvt til et helt \u00e5r f\u00f8r man ved hvilken af grupperne barnet tilh\u00f8rer, og dermed f\u00f8r man ved hvilken type indsats der er kr\u00e6vet \u2013 om nogen. Fordelen ved denne metode er imidlertid at den er lettere at implementere end den anden metode. Den anden metode kr\u00e6ver omfattende forskning f\u00f8r man kan etablere forventede normer for de mange forskellige profiler af tosprogethed der eksisterer. Derudover vil det v\u00e6re resursekr\u00e6vende at konstruere og udf\u00f8re tests som p\u00e5 en valid m\u00e5de kan vurdere sprogudviklingen p\u00e5 de mange fremmede modersm\u00e5l der findes i Danmark. Men fordelen er at man tidligere kan kategorisere barnets sprogudvikling og dermed tidligere effektuere den rette indsats.<\/p>\n

I det lange l\u00f8b er det nok bedst at satse p\u00e5 begge metoder. Vi vurderer umiddelbart at den f\u00f8rste metode, som ser p\u00e5 sprogudviklingen over tid, er sikrest og kan implementeres hurtigst. P\u00e5 den anden side er forskning i hvilke profiler blandt tosprogede der oftest har problemer med den dansksproglige udvikling, afg\u00f8rende for en tidlig \u2013 og dermed mere effektiv \u2013 indsats. Denne type forskning er ogs\u00e5 afg\u00f8rende for at kunne dokumentere hvilken type indsats (fx sprogstimulering, modersm\u00e5lsundervisning, danskundervisning, fordeling p\u00e5 skoler) der er mest effektiv for forskellige profiler af tosprogede. I \u00f8jeblikket bruges store resurser p\u00e5 s\u00e5danne indsatser uden at man ved ret meget om virkningen \u2013 udover at den ikke er tilstr\u00e6kkelig god! Der b\u00f8r satses p\u00e5 systematisk forskning i tosprogedes sprogtilegnelse p\u00e5 dansk og p\u00e5 modersm\u00e5let for at afd\u00e6kke hvilke faktorer der afg\u00f8r om barnet f\u00f8lger den naturlige tosprogede udvikling hvor majoritetssproget bliver stadig st\u00e6rkere s\u00e5 skolegangen kan f\u00f8lges p\u00e5 lige fod med etsprogede.<\/p>\n

Opsummerende kan vi sige at for\u00e6ldres uddannelse og oprindelsesland viste klare sammenh\u00e6nge med b\u00f8rnenes dansksproglige udvikling. At der er sammenh\u00e6ng betyder dog ikke at det er en \u00e5rsagssammenh\u00e6ng. For\u00e6ldre bliver jo ikke uddannet til at l\u00e6re deres b\u00f8rn at tale. Og det er ogs\u00e5 vigtigt at pointere at man ikke kan forudsige individuelle b\u00f8rns sproglige udvikling bare man kender for\u00e6ldrenes uddannelse og oprindelsesland. Men det er vigtigt at finde ud af hvad der \u201dg\u00f8res rigtigt\u201d i de dansksprogede familier hvor b\u00f8rnene f\u00e5r en god dansksproglig udvikling, og det er vigtigt at finde ud af hvad der g\u00f8res rigtigt i de tosprogede familier, vestlige som ikke-vestlige, hvor b\u00f8rnene f\u00e5r en god dansksproglig udvikling hvilket er n\u00f8dvendigt for senere uddannelse og job.<\/p>\n

Bleses, D. (2009). National sprogvurdering i Danmark. I D. Bleses & A. H\u00f8jen (red.), N\u00e5r b\u00f8rn l\u00e6rer sprog. Dansk sprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv<\/em> (pp. 203-232). Odense: Syddansk Universitetsforlag.<\/p>\n

Rockwool Fondens Forskningsenhed (2005). PISA Etnisk 2005. Kompetencer hos danske og etniske elever i 9. klasser i Danmark 2005 Odense: Syddansk Universitetsforlag.<\/p>\n

H\u00f8jen, A. (2009). Tosprogethed: sproglig udvikling, kompetencer og konsekvenser. I D. Bleses & A. H\u00f8jen (red.), N\u00e5r b\u00f8rn l\u00e6rer sprog. Dansk sprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv<\/em> (pp. 261-296). Odense: Syddansk Universitetsforlag.<\/p>\n

Juul, H. (2008). Sproglige f\u00e6rdigheder i b\u00f8rnehaveklassen \u2013 en sammenligning af \u00e5rgang 2004 og 2007. K\u00f8benhavns Universitet: Center for L\u00e6seforskning.<\/p>\n

\n

\n

\n

Anders H\u00f8jen<\/strong>, lektor, ph.d., hojen@sdu.dk<\/a>
\nCenter for B\u00f8rnesprog<\/a>, Syddansk Universitet.
\n<\/em><\/p>\n

Dorthe Bleses<\/strong>, lektor, ph.d., bleses@sdu.dk<\/a>
\nCenterleder ved Center for B\u00f8rnesprog<\/a>, Syddansk Universitet. <\/em><\/p>\n

Besl\u00e6gtede artikler p\u00e5 sprogmuseet.dk:<\/span><\/em><\/span><\/h3>\n