{"id":43,"date":"2009-03-11T13:11:04","date_gmt":"2009-03-11T11:11:04","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=43"},"modified":"2009-03-11T13:11:04","modified_gmt":"2009-03-11T11:11:04","slug":"calpiu","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/03\/11\/calpiu\/","title":{"rendered":"Center for kulturelle og sproglige praksisser p\u00e5 det internationale universitet"},"content":{"rendered":"<p>Dette forskningscenter  har til form\u00e5l at koordinere dansk, nordisk og international forskning  hen imod en ny forst\u00e5else af den internationaliseringsproces som universiteter  og andre h\u00f8jere l\u00e6reanstalter deltager i, og er underlagt, som f\u00f8lge  af globaliseringen. Internationaliseringen af de h\u00f8jere uddannelser  betyder at l\u00e6rere og studerende i stigende grad kommer fra mange lande  og repr\u00e6senterer mange forskellige sprog og kulturer, hvilket antages  at p\u00e5virke b\u00e5de uddannelser og studiemilj\u00f8er p\u00e5 forskellig vis.  Almindeligvis antages internationalisering i denne sammenh\u00e6ng at v\u00e6re  synonymt med brug af det engelske sprog, og udviklingen spiller da ogs\u00e5  en vigtig rolle i den hjemlige sprogdebat, som er pr\u00e6get af frygt for  at det engelske sprog (som universelt kontaktsprog) skal blive eneherskende  p\u00e5 danske universiteter. CALPIU (Cultural And Linguistic Practices in the International University) har et andet udgangspunkt, idet det  betragter internationalisering som et sp\u00f8rgsm\u00e5l om forholdet mellem  mange kulturer og sprog inden for den samme institutions v\u00e6gge, og  muligheden for at dyrke <em>mangfoldigheden<\/em> som en uddannelsesm\u00e6ssig  styrke og dermed som et<em> <\/em>parameter i konkurrencen med universiteter  i andre lande.<\/p>\n<p><!--more--><\/p>\n<div style=\"margin: 1ex;\">\n<div>Fokus vil ligge p\u00e5 sprogenes  funktion i den sociale og kulturelle praksis, i s\u00e6rdeleshed vigtigheden  af sprogf\u00e6rdighed og sprogvalg i et milj\u00f8 som er pr\u00e6get af indflydelseshierarkier  og magtrelationer, og dermed de sproglige hierarkiers indflydelse p\u00e5  organisationen, p\u00e6dagogikken, l\u00e6ringsprocessen og det akademiske indhold  i de humanistiske, samfunds- og naturvidenskabelige uddannelser. Det  er s\u00e5ledes m\u00e5let at styrke professionaliseringen af universitetsp\u00e6dagogikken  i en international kontekst.<\/p>\n<p>De fire sproglige praksisfelter  der skal unders\u00f8ges empirisk er: (1) Universitetet som kommunikativ  \u201cakt\u00f8r\u201d i en mangesproget verden, (2) relationen l\u00e6rer-studerende,  (3) relationen studerende-studerende, (4) relationen administration-studerende.  Optagelser af samtaler p\u00e5 alle de fire felter vil blive samlet i et  omfattende elektronisk tekstkorpus repr\u00e6senterende det internationale  universitetets sproglige og kulturelle praksisser.<\/p>\n<p>Her kommer flere sprog  ind i billedet:<\/p>\n<ul>\n<li><span style=\"font-family: Arial; font-size: small;\">dansk, b\u00e5de som  de fleste studerendes modersm\u00e5l og det sprog som undervisningen p\u00e5  danske universiteter er foreg\u00e5et p\u00e5 i flere \u00e5rhundreder,<\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-family: Arial; font-size: small;\">engelsk, som nu er  det vigtigste og mest brugte undervisningssprog p\u00e5 universiteterne  ved siden af dansk,<\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-family: Arial; font-size: small;\">andre sprog der spiller  en (muligvis aftagende) rolle i undervisning og forskningsformidling,  samt<\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-family: Arial; font-size: small;\">de modersm\u00e5l som  studerende der kommer til Danmark taler i st\u00f8rre omfang (bl.a. kinesisk,  men ogs\u00e5 flere \u00f8steurop\u00e6iske sprog).<\/span><\/li>\n<\/ul>\n<p>Nutidens universitet  i Danmark er blevet et sted hvor m\u00f8det mellem alle disse sprog foreg\u00e5r  til daglig. Vi ved meget lidt om, hvordan denne sproglige mangfoldighed  p\u00e5virker undervisnings- og l\u00e6ringsprocesserne. Er sproget bare et  neutralt v\u00e6rkt\u00f8j? G\u00f8r det en forskel om man lytter til en forel\u00e6sning  eller indg\u00e5r i gruppearbejde p\u00e5 engelsk eller p\u00e5 dansk? Hvordan p\u00e5virkes  l\u00e6rerrollen n\u00e5r man skal undervise p\u00e5 et andet sprog end sit modersm\u00e5l?  Er det nok at tale og skrive Valbyengelsk n\u00e5r man vil beg\u00e5 sig p\u00e5  det internationale universitet? Hvilket behov har de udenlandske studerende  for at bruge hhv. deres modersm\u00e5l og dansk, og hvilken brug g\u00f8r rent  faktisk af disse sprog? Hvor mange sprog og hvilke har universitetet  brug for?<\/p>\n<p>CALPIU blev startet som  et forskningsnetv\u00e6rk af en gruppe forskere i sociolingvistik, samtaleanalyse  og diskurs- og kommunikationsanalyse p\u00e5 Roskilde Universitet i 2003.  CALPIU omfatter nu ca. 50 senior- og juniorforskere fra omkring 27 universiteter  i Danmark, de \u00f8vrige nordiske lande og mange andre lande i og uden  for Europa, og det modtog for nylig en bevilling p\u00e5 7 mill. kroner  af Forskningsr\u00e5det for Kultur og Kommunikation.<\/p>\n<p>professor, dr. phil.  Bent Preisler\u00a0  <a href=\"mailto:preisler@ruc.dk\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">preisler @ ruc.dk<\/a><\/p>\n<p>docent Hartmut Haberland,  MA\u00a0 <a href=\"mailto:hartmut@ruc.dk\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">hartmut @ ruc.dk<\/a><\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Dette forskningscenter har til form\u00e5l at koordinere dansk, nordisk og international forskning hen imod en ny forst\u00e5else af den internationaliseringsproces som universiteter og andre h\u00f8jere l\u00e6reanstalter deltager i, og er underlagt, som f\u00f8lge af globaliseringen. Internationaliseringen af de h\u00f8jere uddannelser betyder at l\u00e6rere og studerende i stigende grad kommer fra mange lande og repr\u00e6senterer mange&hellip; <a class=\"more-link\" href=\"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/03\/11\/calpiu\/\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Center for kulturelle og sproglige praksisser p\u00e5 det internationale universitet<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":10,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[446,914,2413,2808,3244,3260],"class_list":["post-43","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpolitik","tag-calpiu","tag-forskning","tag-pgagogik","tag-sprogpolitik","tag-undervisning","tag-universitetspdagogik","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/43","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/10"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=43"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/43\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=43"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=43"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=43"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}