{"id":4365,"date":"2010-02-06T06:52:11","date_gmt":"2010-02-06T05:52:11","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=4365"},"modified":"2010-02-06T06:52:11","modified_gmt":"2010-02-06T05:52:11","slug":"kollokationer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/02\/06\/kollokationer\/","title":{"rendered":"Kollokationer"},"content":{"rendered":"

Hvad er kollokationer? Ordet ser fremmed ud, og et oplagt sted at sl\u00e5 op er da ogs\u00e5 en fremmedordbog. Sl\u00e5r vi op i Gyldendals Fremmedordbog<\/em>, kan vi l\u00e6se at ordet betyder: \u201ds\u00e6rlig tit brugt sammenstilling af ord, fx en rislende kilde<\/em>\u201d. En anden god ordbog at ty til er Den Danske Ordbog<\/em>. Den giver os f\u00f8lgende definition og eksempler<\/a>: \u201dforbindelse af to eller flere ord der s\u00e6dvanligvis optr\u00e6der hyppigt sammen\u00a0fx b\u00e6re ansvaret<\/em> eller v\u00e6gtige argumenter.\u201d <\/em><\/a> Og i Den Store Danske kan vi l\u00e6se denne definition<\/a>:<\/p>\n

kollokation,<\/strong> (af lat. collocatio<\/em>, af collocare<\/em> ‘sammenstille, placere’, af con-<\/a><\/em> og locus<\/em> ‘sted’), grammatisk betegnelse for leksikalsk sammenh\u00e6ng i et syntagme<\/a>, indf\u00f8rt af den britiske sprogforsker J.R. Firth<\/a>. Kollokation findes, hvor ord hyppigt optr\u00e6der sammen, fx st\u00e6rk<\/em> sammen med ord som kaffe<\/em> og argument<\/em> og kraftig<\/em> sammen med ord som vin<\/em> og motor<\/em>.<\/p>\n

P\u00e5 Ordbogen.com, som kalder sig \u201dDanmarks st\u00f8rste online ordbog\u201d og hvor vi nederst p\u00e5 siden kan v\u00e6lge Den Danske Netordbog eller Ordbogen over faste vendinger (som tidligere hed Idiomordbogen), st\u00e5r kollokationer<\/em> omtalt<\/a> sammen med idiomer og ordsprog:<\/p>\n

Kollokationer<\/strong> er kendetegnet ved at udg\u00f8re en syntaktisk enhed, hvori de enkelte ord hver for sig indg\u00e5r som elementer i hele ordforbindelsens betydning. Idiomer<\/strong> er kendetegnet ved at udg\u00f8re en helhed, hvis betydning, ikke umiddelbart kan udledes af betydningen af de enkelte ord i forbindelsen, og som i h\u00f8jere grad end hos kollokationer udg\u00f8r en helhed, hvor der ikke kan indskydes nye ord. Ordsprog, citater<\/strong> og sentenser<\/strong> er faste forbindelser, der udg\u00f8r en hel s\u00e6tning, som i sig selv har en fast betydning.<\/a><\/p>\n

Definitionerne i alle fire opslagsv\u00e6rker fremh\u00e6ver forbindelsesaspektet: \u201dsammenstilling\u201d, \u201dleksikalsk sammenh\u00e6ng\u201d, \u201doptr\u00e6der hyppigt sammen\u201d og \u201dsyntaktisk enhed\u201d med \u201dhele ordforbindelsens betydning\u201d. Den Store Danske fokuserer dog p\u00e5 kollokation<\/em> i dobbelt forstand, dels som grammatisk betegnelse, alts\u00e5 som fagudtryk, dels som en bestemt type ordforbindelse. Men kun den sidste definition tr\u00e6kker direkte betydning<\/em> ind i billedet og peger p\u00e5 at enkeltordene hver for sig bidrager til hele ordforbindelsens betydning. Kollokationer er if\u00f8lge denne sidste definition mindre faste i formen end idiomer, men nogle kollokationer er alligevel mere faste end andre, og de kan have en billedlig betydning til f\u00e6lles med idiomer, som vi ser af et par af eksemplerne nedenfor, men gr\u00e6nsen mellem kollokationer og idiomer er flydende.<\/p>\n

Kollokationer er med andre ord almindelige og mere eller mindre faste flerordsforbindelser, faste udtryk eller vendinger, med en s\u00e6rlig t\u00e6t sammenh\u00e6ng mellem de ord der som enkeltdele lader sig kombinere og til sammen danner en s\u00e6rlig betydningsenhed. <\/strong><\/p>\n

Hvilke ord er det s\u00e5 vi kombinerer p\u00e5 dansk som bliver til disse s\u00e6rlige ordforbindelser? Og hvordan kan vi kategorisere dem? Kaster vi et blik p\u00e5 ordb\u00f8gernes eksempler ovenfor og mine eksempler nedenfor, s\u00e5 viser det sig at der er (mindst) tre kategorier: Nogle ordforbindelser best\u00e5r af 1) et kerneled eller overled i form af et navneord, og 2) et beskrivende sideled: en rislende b\u00e6k<\/em> eller kilde<\/em>, frisk frugt<\/em> og sur m\u00e6lk<\/em>. Andre har et verbum som kerne \u2013 eller snarere et verbal hvis vi t\u00e6nker p\u00e5 at vi har med s\u00e6tningsled at g\u00f8re \u2013 fx sl\u00e5<\/em>, og det kan da enten st\u00e5 sammen med et subjekt \u2013 som i hjertet\/klokken sl\u00e5r<\/em> \u2013 eller med objekt \u2013 som i sl\u00e5 gr\u00e6s\/sl\u00e5 alarm<\/em> (eksemplet stammer fra Lita Lundquist: Overs\u00e6ttelse<\/em><\/a>, 2007, s. 85) \u2013 eller et verbal best\u00e5ende <\/span>af verbum plus partikel\/adverbium \u2013 som i fx jeg har lavet om p\u00e5 tekstens indhold<\/em>.<\/p>\n

Mine f\u00e5 og tilf\u00e6ldige eksempler nedenfor viser nogle helt almindelige kollokationer som alle danskere kender og mange bruger. Vi kan finde dem i avistekster, artikler, KorpusDK<\/a> og vores eget hoved. Vi kan sl\u00e5 dem op i ordbogen.com<\/a> (i Den Danske Netordbog og Ordbogen over faste vendinger), som dog kun giver os to gratis opslag per d\u00f8gn.<\/p>\n

Eksempler p\u00e5 kollokationer (og nogle idiomer):<\/p>\n

barsk<\/em>: den barske virkelighed\/realitet\/de barske realiteter, en barsk bandit<\/p>\n

fager<\/em>: fagre nye verden, fagre nye ord (http:\/\/sproget.dk\/nyheder\/favre-nye-ord<\/a>) (bem\u00e6rk skrivem\u00e5den med v<\/em> i henvisningen)<\/p>\n

frisk<\/em>: frisk vind, frisk frugt<\/p>\n

farvel<\/em>: farvel og tak (i b\u00e5de bogstavelig og billedlig betydning)<\/p>\n

gal<\/em>: f\u00e5 noget i gal hals\/i den gale hals\/galt i halsen, v\u00e6re godt gammeldags gal i skralden<\/p>\n

grov<\/em>: en grov fejl\/fors\u00f8mmelse, (i) grove tr\u00e6k<\/p>\n

gr\u00f8n<\/em>: en gr\u00f8n b\u00f8lge, gr\u00f8nne afgifter [(f\u00e5\/give) gr\u00f8nt lys (for noget), (have) gr\u00f8nne fingre (blive\/v\u00e6re) gr\u00f8n af misundelse, i min gr\u00f8nne ungdom er nok alle idiomer]<\/p>\n

harsk<\/em>: harsk sm\u00f8r\/olie, harske n\u00f8dder, en harsk lugt, (en) harsk kritik<\/p>\n

lave<\/em>: lave en opgave\/en aftale\/et stykke arbejde, lave mad, lave (sjov og) ballade<\/p>\n

pris<\/em>: s\u00e6tte (stor) pris p\u00e5 noget [ogs\u00e5 idiom?]<\/p>\n

sl\u00e5<\/em>: sl\u00e5 i stykker, sl\u00e5 fast\/fejl\/hen\/igen, sl\u00e5 gr\u00e6s\/alarm\/en prut, klokken\/hjertet sl\u00e5r osv., osv. [men sl\u00e5 mave<\/em> er et idiom]<\/p>\n

sur<\/em>: sur m\u00e6lk, sur fl\u00f8de, sure mennesker, en sur strisser, sure gamle m\u00e6nd<\/p>\n

tage<\/em>: tage bussen\/toget\/bilen\/b\u00e5den\/cyklen, tage chancen\/chancer, et billede, tage fat, fejl osv., osv.<\/p>\n

Kollokationer drejer sig om ord i kontekst og i kombination med andre ord. Er vi vokset op med dansk, ved vi intuitivt at vi tager en chance<\/em>, men l\u00f8ber en risiko<\/em>. Kollokationer er en side ved sproget som kun modersm\u00e5lstalende \u2013 og tosprogede \u2013 s\u00e5 at sige f\u00e5r ind med moderm\u00e6lken, mens andre m\u00e5 bruge tid p\u00e5 at l\u00e6re dem. Og der er helt sikkert ogs\u00e5 utallige fagfolk som har haft et uendeligt antal kollokationer t\u00e6t inde p\u00e5 livet igennem mange \u00e5r og som bruger tid p\u00e5 at udforske disse s\u00e6rlige enhedslige ordforbindelser. De er sprogspecifikke \u2013 og universelle \u2013 og derfor vigtige at arbejde med i fremmedsprogsundervisningen (hvor de i \u00f8vrigt er et fors\u00f8mt omr\u00e5de) og i overs\u00e6ttelses- og ordbogssammenh\u00e6ng.<\/p>\n

\"Stig
Stig Toftgaard Andersen: Talem\u00e5der i dansk. Gyldendals r\u00f8de ordb\u00f8ger, 2. udg 2006<\/figcaption><\/figure>\n

Der er kun skrevet lidt om kollokationer i dansk. Mig bekendt findes der ingen (st\u00f8rre) danske unders\u00f8gelser af kollokationer (men hvis l\u00e6seren er optaget af kollokationer og kender til danske eller nordiske artikler og unders\u00f8gelser som handler om emnet, s\u00e6tter jeg stor pris p\u00e5 at f\u00e5 en henvisning). Kollokationer findes heller ikke som emne eller \u201dsprogtema<\/a>\u201d p\u00e5 sproget.dk. Idiomer er der til geng\u00e6ld skrevet meget om, og vi har flere idiomordb\u00f8ger. Jeg t\u00e6nker fx p\u00e5 min kollega Stig Toftgaard Andersens imponerende idiomordbog Talem\u00e5der i dansk<\/a> <\/em>(2001\/2006), som ogs\u00e5 indeholder et 100 sider langt og l\u00e6sev\u00e6rdigt efterskrift.<\/p>\n

Pr\u00f8v nu s\u00f8gefunktionen i KorpusDK<\/a> som giver mulighed for at s\u00f8ge \u201dfaste udtryk som er registreret i Den Danske Ordbog\u201d og bliv fascineret eller bidt af kollokationer (og idiomer)<\/a>. Og lad os diskutere kollokationer i dansk. Hvilke er vigtigst eller hyppigst? Hvor begynder vi, og hvordan kategoriserer vi? Er det vigtigt at skelne mellem kollokationer og idiomer, og hvordan b\u00e6rer vi os ad med det? Hvordan kan vi arbejde systematisk med dem i undervisningen i dansk som fremmedsprog? Hvilken betydning har kollokationer i dansk?<\/p>\n

Randi Benedikte Brodersen<\/strong>
\nIslands Universitet, Reykjav\u00edk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvad er kollokationer? Ordet ser fremmed ud, og et oplagt sted at sl\u00e5 op er da ogs\u00e5 en fremmedordbog. Sl\u00e5r vi op i Gyldendals Fremmedordbog, kan vi l\u00e6se at ordet betyder: \u201ds\u00e6rlig tit brugt sammenstilling af ord, fx en rislende kilde\u201d. En anden god ordbog at ty til er Den Danske Ordbog. Den giver os… L\u00e6s mere Kollokationer<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":24,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27],"tags":[210,251,323,487,537,541,566,572,573,717,816,817,818,940,941,949,950,952,953,1109,1252,1253,1475,1477,1527,1580,1711,1943,2032,2135,2148,2186,2192,2193,2194,2208,2236,2241,2973,2597,2617,2770,2831,2916,3003,3085,3132,3240,3297,3299],"class_list":["post-4365","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ord","tag-artikler","tag-avistekster","tag-betydning","tag-citater","tag-dansk","tag-dansk-selskab-for-fraseologi","tag-definitioner","tag-den-danske-netordbog","tag-den-danske-ordbog","tag-eksempler","tag-faste-forbindelser","tag-faste-udtryk","tag-faste-vendinger","tag-fraseologi","tag-fraser","tag-fremmedord","tag-fremmedordbog","tag-fremmedsprogslrer","tag-fremmedsprogsundervisning","tag-gyldendals-fremmedordbog","tag-idiomer","tag-idiomordbog","tag-kerne","tag-kerneled","tag-kollokationer","tag-korpusdk","tag-leksikograf","tag-modersmal","tag-navneord","tag-objekt","tag-ods","tag-ord","tag-ordbog-over-det-danske-sprog","tag-ordbogen-com","tag-ordbger","tag-ordsprog","tag-oversttelse","tag-overstter","tag-stning","tag-sentenser","tag-sideled","tag-sproget-dk","tag-sprogtema","tag-subjekt","tag-talemader-i-dansk","tag-tig-toftgaard-andersen","tag-tosprogede","tag-undersgelse","tag-verbal","tag-verbum","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4365","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/24"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4365"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4365\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4365"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4365"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4365"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}