{"id":446,"date":"2009-05-04T12:09:42","date_gmt":"2009-05-04T10:09:42","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=446"},"modified":"2009-05-04T12:09:42","modified_gmt":"2009-05-04T10:09:42","slug":"sinhala-only-kampen-om-sri-lankas-sprogpolitik","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/05\/04\/sinhala-only-kampen-om-sri-lankas-sprogpolitik\/","title":{"rendered":"Sinhala only \u2013 Kampen om Sri Lankas sprogpolitik"},"content":{"rendered":"<div style=\"margin: 1ex;\">\n<div>\n<figure id=\"attachment_454\" aria-describedby=\"caption-attachment-454\" style=\"width: 496px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-full wp-image-454\" title=\"srilankasprog\" src=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/srilankasprog.jpg\" alt=\"Sri Lankas sprog (\u00a9 Ethnologue)\" width=\"496\" height=\"813\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-454\" class=\"wp-caption-text\">Sri Lankas sprog (\u00a9 www.ethnologue.com)<\/figcaption><\/figure>\n<p>Sri Lanka opn\u00e5ede selvst\u00e6ndighed  i 1948 efter mere end 150 \u00e5r som britisk koloni. P\u00e5 det tidspunkt  kiggede andre nye stater med beundring p\u00e5 det tropiske paradis. Frihedskampen  havde v\u00e6ret ublodig og i sammenligning med andre udviklingslande var  befolkningen veluddannet og demokratiet velfungerende. Det var gratis  at komme p\u00e5 hospitalet og gratis at sende sine b\u00f8rn i grundskolen.  Store effektive plantager leverede the og gummi til hele verden og britiske milit\u00e6rbaser og det omkringliggende Indiske Ocean beskyttede landet  mod ydre fjender.<\/p>\n<p>Der var fred mellem de etniske grupper og det store regeringsb\u00e6rende parti UNP var lige s\u00e5 multietnisk som landets befolkning. Landets sprogpolitik var dog ikke blevet endeligt fastlagt inden selvst\u00e6ndigheden,  og det fik korthuset til at ramle inden Sri Lanka kunne fejre sine f\u00f8rste  10 \u00e5r som selvst\u00e6ndig nation. Endnu i dag er sprogpolitikken et af  de mest centrale temaer i konflikten mellem is\u00e6r det singalesiske flertal  og det tamilske mindretal.<\/p>\n<h3><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><strong>Sri Lankas  etniske grupper<\/strong><\/span><\/h3>\n<ul>\n<li><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Sinhalese_people\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Singalesere<\/a> (74 %): Taler singalesisk. Langt de fleste er buddhister, men et mindretal  er kristne.<\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Sri_Lankan_Tamil_people\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Tamiler<\/a> (18 %): Taler tamil. De fleste er hinduer, men mange er kristne.<\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Sri_Lankan_Moors\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Muslimer<\/a> (7 %): Langt de fleste taler tamil.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">De to st\u00f8rste etniske grupper  defineres prim\u00e6rt af deres sprog. Kristne tamiler og kristne singalesere  vil p\u00e5 ingen m\u00e5de f\u00f8le at de tilh\u00f8rer samme gruppe. Muslimerne derimod  defineres af deres religion.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><!--more--><br \/>\n<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">De tamilsktalende tamiler og  muslimer bor prim\u00e6rt i det nord\u00f8stlige <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Sri_Lanka\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Sri Lanka<\/a>,  men udg\u00f8r ogs\u00e5 et stort mindretal i hovedstaden <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Colombo\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Colombo<\/a>.  I den centrale del af landet bor der desuden mange s\u00e5kaldte <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Indian_Tamils_of_Sri_Lanka\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">indiske  tamiler<\/a> som briterne importerede fra det sydlige Indien til at arbejde i the-plantagerne.<\/span><\/p>\n<h3><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><strong>Virkeligheden forsimples<\/strong><\/span><\/h3>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">B\u00e5de tamiler og singalesere  kan spore deres tilstedev\u00e6relse i det nuv\u00e6rende Sri Lanka mange hundreder  \u00e5r tilbage. Begge grupper indvandrede fra nutidens Indien og etablerede  kongeriger p\u00e5 \u00f8en. Singalesiske og tamilske nationalister har siden  1800-tallet beskrevet Sri Lankas historie f\u00f8r kolonitiden som en n\u00e6sten  uafbrudt periode af fjendskaber mellem to klart definerede etniske grupper,  der s\u00e5gar ofte omtales som racer. Virkeligheden er dog langt mere sammensat.  Eksempelvis havde flere singalesiske konger og adelige tamil som modersm\u00e5l  og st\u00e6rke forbindelser til tamilske adelige i det sydlige Indien.<\/span><\/p>\n<h3><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><strong>Den engelsktalende elite  udfordres<\/strong><\/span><\/h3>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">Perioden fra 1880erne til Sri  Lanka fik selvst\u00e6ndighed i 1948, var blandt andet kendetegnet ved,  at den andel af befolkningen, som kunne l\u00e6se og skrive, steg fra omkring  17 % til omkring 60-65 %. Samtidig fik lokalbefolkningen stadig mere  ansvar for administrationen af \u00f8en. Det var imidlertid kun en lille  samfundselite p\u00e5 omkring 5-10 %, der kunne l\u00e6se og skrive engelsk,  og denne gruppe havde stort set monopol p\u00e5 de lukrative stillinger  som l\u00e6ger, ingeni\u00f8rer, jurister, embedsm\u00e6nd, universitetsundervisere  osv. I det lokale parlament var det uh\u00f8rt at tale andet end kolonimagtens  sprog. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">Frem mod og i \u00e5rene umiddelbart efter selvst\u00e6ndigheden var  der et stigende socialt og politisk pres fra den stadigt st\u00f8rre befolkningsgruppe,  som havde f\u00e5et en uddannelse p\u00e5 deres modersm\u00e5l, men som p\u00e5 forh\u00e5nd  var henvist til lavstatusjob i et kaste- og klassebevidst samfund. Den  s\u00e5kaldte <em>Swabasha<\/em> (modersm\u00e5ls)bev\u00e6gelse blev samlingspunktet  for den del af middelklassen, som \u00f8nskede, at tamil og singalesisk  skulle afl\u00f8se engelsk som officielle sprog. Samfundseliten kunne ikke  blot tale engelsk, den var st\u00e6rkt p\u00e5virket af vestlig kultur og n\u00e6rmest  anglofil. Man kl\u00e6dte sig i vestligt t\u00f8j, tog engelske navne og fik  sine b\u00f8rn uddannet p\u00e5 engelske universitetet. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">De politiske ledere  var dog godt klar over at det var uholdbart at kun et mindretal af befolkningen  mestrede landets officielle sprog. Derfor aftalte de allerede i 1944,  at b\u00e5de singalesisk og tamil skulle v\u00e6re officielle sprog n\u00e5r landet  blev selvst\u00e6ndigt. Efter selvst\u00e6ndigheden trak arbejdet med at planl\u00e6gge  overgangen til modersm\u00e5lene ud. Dels fordi man var bekymrede over det  akademiske niveau, hvis engelsk blev opgivet for pludseligt, dels fordi  politikere og embedsm\u00e6nd ikke havde travlt med at skade deres og deres  familiers privilegerede stilling. Det blev sk\u00e6bnesvangert for den nye  stat.<\/span><\/p>\n<h3><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><strong>Del og hersk<\/strong><\/span><\/h3>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">I kolonitiden blev tamilerne  overrepr\u00e6senterede i samfundseliten. Dels fordi mange tamiler boede  i kystomr\u00e5der hvor koloniherrerne byggede handelsstationer, kirker  og missionsskoler. Men ogs\u00e5 fordi briterne ud fra en del-og-hersk-strategi  gav mindretallene en fortrinsstilling. Det fik singalesisk-buddhistiske  nationalister til at kr\u00e6ve at det ikke blot var den engelsktalende  elites monopol p\u00e5 magten der skulle g\u00f8res op med. Men ogs\u00e5 den tamilske  overrepr\u00e6sentation i samfundseliten. Under slagordet <em>sinhala  only<\/em> kr\u00e6vede nationalisterne derfor at singalesisk skulle v\u00e6re  landets eneste officielle sprog. I starten blev kravet afvist af b\u00e5de  singalesiske, tamilske og muslimske ledere, som opfattede den etniske  nationalisme som farlig, tilbagest\u00e5ende og irrationel.<\/span><\/p>\n<h3><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><strong>Opportunisten  Bandaranaike<\/strong><\/span><\/h3>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">I 1953 blev singaleseren <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/John_Kotelawala\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">John  Kotelawala<\/a> fra <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/UNP\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">United  National Party<\/a><a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/UNP\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><\/a> (UNP) premierminister.  UNP st\u00f8ttede, at b\u00e5de tamil og singalesisk skulle have officiel status,  ligesom alle andre partier i \u00f8vrigt havde gjort det ved det foreg\u00e5ende  valg. I 1955 besluttede lederen af det singalesiske oppositionsparti, <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/SLFP\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"> Sri Lankan Freedom Party<\/a> (SLFP),  <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Solomon_Bandaranaike\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Solomon Bandaranaike<\/a><a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Solomon_Bandaranaike\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><\/a>,  imidlertid at partiet skulle skifte kurs og st\u00f8tte kravet om <em>sinhala  only<\/em>. Hermed kunne SLFP skille sig ud fra de \u00f8vrige partier og  udman\u00f8vrere det mere multietniske UNP, som havde flere tamilske parlamentsmedlemmer. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">Beslutningen blev et tragisk vendepunkt i Sri Lankas historie, som markerer  starten p\u00e5 landets etniske konflikt. Bandaranaike, der selv var Oxford-uddannet  og tidligere kristen, var nu bannerf\u00f8rer for sekteriske og chauvinistiske  str\u00f8mninger, der, med den sociale ulighed som br\u00e6ndstof, l\u00e6nge havde  ulmet i is\u00e6r den lavere middelklasse. UNP havde opbakning fra det meste  af overklassen og erhvervslivet. Her fornemmede man, at UNP var p\u00e5  vej mod et nederlag ved parlamentsvalget i 1956. Da den singalesiske  del af overklassen trods alt foretrak et opg\u00f8r med tamilernes overrepr\u00e6sentation  i samfundseliten, frem for et opg\u00f8r med den samlede engelsktalende  overklasse, endte UNP med at st\u00f8tte kravet om <em>sinhala  only.<\/em> Det blev startskuddet p\u00e5 flere \u00e5rtiers etniske overbudspolitik  og inden valgkampen var ovre havde b\u00e5de Kotelawala og Bandaranaike  lovet at engelsk ville blive afl\u00f8st at singalesisk som officielt sprog  senest 24 timer efter at de havde vundet valget. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">Som det ses af nedenst\u00e5ende  citater br\u00f8d de to kandidater ikke blot den aftale som var blevet indg\u00e5et  i 1944, men ogs\u00e5 deres egne l\u00f8fter til den tamilsktalende del af befolkningen.<\/span><\/p>\n<h3><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><strong>Sri Lankas ledere bliver  singalesernes ledere<\/strong><\/span><\/h3>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><span style=\"text-decoration: underline;\">F\u00f8r den etniske overbudspolitik  startede<\/span><\/span><\/p>\n<blockquote><p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">\u201d<em>Jeg kan ikke se, at der  kunne ske noget ved ogs\u00e5 at anerkende det tamilske sprog som officielt  sprog. Det er n\u00f8dvendigt at skabe det venskabelige forhold, den tillid  mellem de forskellige befolkningsgrupper.<\/em>\u201d Solomon Bandaranaike,  maj 1944.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">\u201d<em>Jeg kan forsikre jer  om \u2013 og jeg har sagt det ikke \u00e9n, men mange gange  \u2013 at UNP, som jeg er leder af, har accepteret det princip, at b\u00e5de  singalesisk og tamil bliver de officielle sprog i dette land.\u201d<\/em>\u201d<em>\u2026  vi mister ikke noget ved at v\u00e6re fair over for det tamilsktalende folk,  som \u00f8nsker at bevare deres kultur og deres sprog lige s\u00e5  intenst, som vi \u00f8nsker at bevare vores<\/em>\u201d John Kotelawala, juni  1955.<\/span><\/p><\/blockquote>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><span style=\"text-decoration: underline;\">Efter den etniske overbudspolitik  startede<\/span><\/span><\/p>\n<blockquote><p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">\u201d<em>\u2026 ligestilling mellem  singalesisk og tamil vil blot f\u00f8re til en sv\u00e6kkelse af singalesisk,  som kan resultere i, at det forsvinder fra Ceylon inden for de n\u00e6ste  25 \u00e5r.<\/em>\u201d Solomon Bandaranaike, januar 1956 (Sri Lanka hed Ceylon  indtil 1972).<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">\u201d<em>Uanset hvor stort flertal  jeg har, vil min f\u00f8rste resolution i parlamentet v\u00e6re forslaget om<\/em> <em> sinhala only. Og hvis I har en eneste dr\u00e5be singalesisk blod i jeres  \u00e5rer, ved jeg, at min anmodning ikke vil g\u00e5  up\u00e5agtet hen<\/em>\u201d \u201d<em>Jeg \u00f8nsker, at singalesisk skal v\u00e6re landets  officielle sprog, s\u00e5 l\u00e6nge som solen og m\u00e5nen eksisterer<\/em>\u201d John  Kotelawala, marts 1956.<\/span><\/p><\/blockquote>\n<h3><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><strong>Tamilerne marginaliseres<\/strong><\/span><\/h3>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">Bandaranaike og SLFP vandt  en jordskredssejr og som lovet blev singalesisk landets eneste officielle  sprog. Debatten om sprogpolitikken havde f\u00e5et ulmende etniske sp\u00e6ndinger  til at bryde ud i lys lue. Mange singalesere troede at tamilernes overrepr\u00e6sentation  i samfundseliten var langt st\u00f8rre end den reelt var og nu ville de  have h\u00e6vn. Det blev hurtigt meget sv\u00e6rt for tamiler at f\u00e5 arbejde  i milit\u00e6ret, politiet, uddannelsessektoren og den offentlige forvaltning.  De tamilske embedsm\u00e6nd som var blevet ansat tidligere fik tre \u00e5r til  at l\u00e6re at tale singalesisk \u2013 ellers blev de fyret. Selv om tamilerne  i l\u00f8bet af 1960erne gik fra at v\u00e6re overrepr\u00e6senterede i samfundseliten  til at v\u00e6re underrepr\u00e6senterede fortsatte diskriminationen. Eksempelvis  skulle tamilsktalende i 1970erne have h\u00f8jere karakterer end singalesere  for at blive optaget p\u00e5 naturvidenskabelige uddannelser.<\/span><\/p>\n<h3><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><strong>Anti-tamilske opt\u00f8jer<\/strong><\/span><\/h3>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">Tamilerne var is\u00e6r fort\u00f8rnede  over, at singalesisk ogs\u00e5 skulle v\u00e6re det officielle sprog i Den Nordlige  Provins, hvor 97 % var tamilsktalende, og i Den \u00d8stlige Provins, hvor  75 % var tamilsktalende. Det lykkede dog b\u00e5de i 1957 og 1965 for tamilske  ledere at indg\u00e5 kompromisser med regeringen, som skulle sikre tamilernes  sprogrettigheder og adgang til arbejde og uddannelse. I begge tilf\u00e6lde  blev aftalerne imidlertid brudt af regeringen, der frygtede v\u00e6lgernes  dom. Da f\u00f8rst nationalismen var blevet vakt til live, og chauvinismen  legitimeret, var det sv\u00e6rt at f\u00e5 \u00e5nden tilbage i flasken. I 1956,  1958, 1977 og 1981 kogte de etniske sp\u00e6ndinger over i egentlige anti-tamilske  opt\u00f8jer. Fredelige tamilske demonstranter og tamiler bosat i singalesiske  omr\u00e5der blev overfaldet, og i alt blev ca. 1.000 tamiler dr\u00e6bt. I  1959 blev Bandaranaike offer for sin egen politik da han blev dr\u00e6bt  af buddhistiske munke, som mente han var blevet for kompromiss\u00f8gende.<\/span><\/p>\n<h3><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><strong>Tamilsk desperation<\/strong><\/span><\/h3>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">For unge tamiler var situationen  desperat. I et udviklingsland uden socialt sikkerhedsnet var besk\u00e6ftigelse  en foruds\u00e6tning for \u00e6gteskab og egen bolig. Kompromiss\u00f8gende tamilske  politikere havde nu mistet s\u00e5 megen trov\u00e6rdighed, at scenen var ved  at blive sat for mere yderligtg\u00e5ende kr\u00e6fter. I 1976 gik en lang r\u00e6kke  tamilske partier og organisationer sammen om at kr\u00e6ve oprettelse af  en selvst\u00e6ndig tamilsk stat. Enkelte sm\u00e5 grupper med <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/LTTE\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">De Tamilske Tigre<\/a> i spidsen begyndte desuden at benytte voldelige metoder som drab p\u00e5  moderate tamilske ledere.<\/span><\/p>\n<h3><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><strong>Sk\u00e6bne\u00e5ret 1983<\/strong><\/span><\/h3>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">Det andet tragiske vendepunkt  i Sri Lankas historie kom i <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Black_July\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">juli 1983<\/a>,  hvor konflikten blev til borgerkrig. 13 regeringssoldater blev dr\u00e6bt  i et baghold udf\u00f8rt af De Tamilske Tigre, som p\u00e5 dette tidspunkt kun  havde 30 mand under v\u00e5ben. Da nyheden om bagholdet n\u00e5ede til Colombo,  blev det startskuddet til de hidtil v\u00e6rste anti-tamilske opt\u00f8jer.  I l\u00f8bet af 14 dage blev tusindvis at tamilskejede boliger og butikker  br\u00e6ndt ned, og uskyldige tamiler blev jagtet rundt i gaderne af ophidsede  singalesere. Hjemvendte turister kunne til vestlige medier fort\u00e6lle  om s\u00e6rligt voldsomme episoder, hvor tamiler var blevet br\u00e6ndt i deres  biler eller pryglet, hakket og stenet til d\u00f8de. Der var endda forlydender  om tamilske hospitalspatienter, som fik halsen sk\u00e5ret over af singalesisk  personale og i et f\u00e6ngsel blev tamilske fanger lynchet af singalesiske  medfanger. Landets politi og milit\u00e6r s\u00e5 i flere dage passivt til,  hvis de da ikke tog aktivt del i overgrebene. Flere embedsm\u00e6nd, lokale  medlemmer af regeringspartiet og mindst en minister hjalp den ophidsede  folkem\u00e6ngde med at finde frem til tamilske hjem. If\u00f8lge uafh\u00e6ngige  kilder blev 2-3.000 tamiler dr\u00e6bt og da roen havde lagt sig, udtalte  regeringen, at tamilerne selv var skyld i deres sk\u00e6bne.<\/span><\/p>\n<h3><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\"><strong>Lang vej til ligestilling<\/strong><\/span><\/h3>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">Oplevelserne i 1983 var for  mange tamiler det endelige bevis p\u00e5 at de ikke havde nogen fremtid  i Sri Lanka, og tusindvis af frivillige meldte sig til De Tamilske Tigre  og andre opr\u00f8rsgrupper. Indtil da havde sprogpolitikken og den deraf  f\u00f8lgende diskrimination v\u00e6ret konfliktens vigtigste tema. Men siden  tamilerne m\u00e5tte sande, at staten end ikke kunne og ville opfylde deres  mest basale krav om fysisk sikkerhed har kravet om selvst\u00e6ndighed,  eller i det mindste vidtg\u00e5ende selvstyre inden for en f\u00f8deration,  v\u00e6ret konfliktens omdrejningspunkt. At tamil i 1987 blev officielt  sprog, n\u00e6sten sidestillet med singalesisk, har derfor ikke v\u00e6ret tilstr\u00e6kkeligt  til at l\u00f8se konflikten. Desuden kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at l\u00f8se sprogstriden  alene ved hj\u00e6lp af lovgivning n\u00e5r der stort set ikke er en eneste  tamil blandt milit\u00e6rets 150.000 ansatte og n\u00e5r der kun er ansat singalesiske  betjente p\u00e5 flere politistationer i tamilske omr\u00e5der. Sprogstriden  og den deraf f\u00f8lgende diskrimination vil derfor bidrage til sp\u00e6ndinger  mellem Sri Lankas etniske grupper mange \u00e5r endnu.<\/span><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\n<figure id=\"attachment_464\" aria-describedby=\"caption-attachment-464\" style=\"width: 604px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-full wp-image-464\" title=\"srilankavejskilt\" src=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/srilankavejskilt.jpg\" alt=\"Vejskilt med tekst p\u00e5 singalesisk, tamil og engelsk\" width=\"604\" height=\"377\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-464\" class=\"wp-caption-text\">Vejskilt med tekst p\u00e5 singalesisk, tamil og engelsk (foto: J. Oll\u00e9, Wikimedia Commons)<\/figcaption><\/figure>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">Mikkel W. Kaagaard er historiker  og forfatter til bogen <a href=\"http:\/\/www.boghuset.dk\/boghuset\/bghxtproduct\/view\/full\/268896\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><em>Sri Lanka  \u2013 Fra selvst\u00e6ndighed til selvmordsterrorisme<\/em><\/a>,  <a href=\"http:\/\/www.turbineforlaget.dk\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Turbineforlaget<\/a> 2008.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">P\u00e5 Facebook-gruppen \u201dSri  Lanka \u2013 Fra selvst\u00e6ndighed til selvmordsterrorisme\u201d kan du finde  links til andre artikler som Mikkel W. Kaagaard har skrevet og til artikler  og radioudsendelser som han har medvirket i.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-family: Times New Roman; font-size: small;\">NB: Denne artikel er ikke skrevet  p\u00e5 baggrund af de sider p\u00e5 Wikipedia som der er links til. Artiklens  kilder er de samme som benyttes i bogen.<\/span><\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Sri Lanka opn\u00e5ede selvst\u00e6ndighed i 1948 efter mere end 150 \u00e5r som britisk koloni. P\u00e5 det tidspunkt kiggede andre nye stater med beundring p\u00e5 det tropiske paradis. Frihedskampen havde v\u00e6ret ublodig og i sammenligning med andre udviklingslande var befolkningen veluddannet og demokratiet velfungerende. Det var gratis at komme p\u00e5 hospitalet og gratis at sende sine&hellip; <a class=\"more-link\" href=\"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/05\/04\/sinhala-only-kampen-om-sri-lankas-sprogpolitik\/\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Sinhala only \u2013 Kampen om Sri Lankas sprogpolitik<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":19,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,41],"tags":[93,568,669,1283,1616,1983,2633,2781,2787,2808,2847,3015],"class_list":["post-446","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sproggeografi","category-sprogpolitik","tag-aktuelle-sprog","tag-del-og-hersk","tag-dravidiske-sprog","tag-indiske-sprog","tag-kristne","tag-muslimer","tag-singhalesisk","tag-sproggeografi","tag-sprogkort","tag-sprogpolitik","tag-sri-lanka","tag-tamil","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/446","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/19"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=446"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/446\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=446"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=446"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=446"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}