{"id":4520,"date":"2010-02-04T09:22:50","date_gmt":"2010-02-04T07:22:50","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=4520"},"modified":"2010-02-04T09:22:50","modified_gmt":"2010-02-04T07:22:50","slug":"navi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/02\/04\/navi\/","title":{"rendered":"Na’vi"},"content":{"rendered":"
\"xxx\"
I filmen Avatar har heltene deres eget s\u00e6rlige sprog, na'vi. Her taler heltinden, h\u00f8vdingedatteren Neytiri, med en plante. Na'vi blev skabt af lingvisten Paul Frommer. Der findes et interview med ham p\u00e5 P1s Sproglaboratoriet (dr.dk\/p1\/sproglaboratoriet). (pr-foto)<\/figcaption><\/figure>\n

Oeri ta pey\u00e4 fahew akewong ontu teya l\u00e4ngu.
\n‘ Jeg har n\u00e6sen fuld af hans fremmede stank’<\/em><\/p>\n

Det er ikke pga historien man b\u00f8r se Avatar<\/a>, den er temmelig endimensionel, banal og moraliserende, indimellem direkte kedelig. Men filmen byder p\u00e5 et v\u00e6ld af visuelle og teknologiske effekter som nok i sig selv er en biograftur v\u00e6rd. Man f\u00e5r udleveret nogle briller s\u00e5 man kan se de tredimensionelle dybder i de s\u00e6re dyr og planter og sv\u00e6vende klipper med vandfald, og det er altsammen forbavsende trov\u00e6rdigt. .<\/p>\n

Med alle sine imponerende effekter har James Camerons film efter sigende kostet over halvanden milliard kroner at producere \u2013 sikke et bel\u00f8b! \u2013 og i s\u00e5dan et budget har der ogs\u00e5 v\u00e6ret r\u00e5d til at hyre en professionel sprogmand til at konstruere na’vi,<\/em> det sprog filmens \u00e6dle bl\u00e5huder taler, n\u00e5r de ikke taler engelsk.<\/p>\n

<\/p>\n

\"Paul
Paul Frommer, na'vis udvikler. (Foto: University of Southern Califormia)<\/figcaption><\/figure>\n

Paul Frommer underviser i ‘klinisk managementkommunikation’ p\u00e5 University of Southern Califormia, og han har forel\u00f8big arbejdet i fire \u00e5r p\u00e5 at opbygge na’vi. Forel\u00f8big, for man regner da med at sproget skal udbygges yderligere i fremtiden, og gerne blive et kultsprog ligesom Star Trek-universets klingon<\/a>.<\/p>\n

Cameron bestilte et helt nyt, ‘komplet’ sprog med sammenh\u00e6ngende grammatik og en udtale der “l\u00f8d godt og behageligt”, s\u00e5 det kunne appellere til publikum. Det blev bl.a. fors\u00f8gt opn\u00e5et ved at give sproget massive, melodiske vokalophobninger som tsaleioae<\/em> (6 stavelser) og meoauniaea<\/em> (8 stavelser), der overdriver hvad man finder i de stillehavssprog, som fx maori<\/a>, der var Camerons oprindelige forbillede for na’vi.<\/p>\n

Na’vi skulle v\u00e6re s\u00e5 fremmedartet som muligt, men dog ikke s\u00e5 vildt at en skuespiller ikke kunne udtale det. S\u00e5 Frommer plukkede og sammensatte diverse p\u00e5faldende, men overkommelige s\u00e6rheder fra verdens sprog. Ovre p\u00e5 Language Log har han redegjort for grundtr\u00e6kkene<\/a> ved na’vi grammatik og udtale. Her er et par af specialiteterne:<\/p>\n

Ejektiver<\/strong><\/h3>\n

Ejektiver<\/a> er en s\u00e6rlig slags konsonanter som findes i omkring en sjettedel af verdens sprog, men ikke i vores ende af verden. De n\u00e6rmeste ejektiver optr\u00e6der i Kaukasus (bl.a. tjetjensk), og de er ogs\u00e5 udbredt p\u00e5 Afrikas Horn (fx etiopisk), i Kalahari (busksprog) og i mange indianersprog, fx quechua og navajo.<\/p>\n

‘Almindelige’ sproglyde dannes ved fortl\u00f8bende reguleret ud\u00e5nding af luft fra lungerne op gennem taleorganerne. Ejektiver dannes p\u00e5 en helt anden m\u00e5de. Her lukkes stmmeb\u00e5ndene og strubehovedet h\u00e6ves, s\u00e5 luften inde i munden presses sammen. N\u00e5r man slipper kommer der en ejektiv konsonantlyd.<\/p>\n

Nu ved enhver jo at udtale er \u2013 eller b\u00f8r v\u00e6re \u2013 en ubevidst kompetence, hvis ikke det skal v\u00e6re meget besv\u00e6rligt, s\u00e5 gymnastiske anvisninger a la “h\u00e6v lige strubehovedet” kommer man m\u00e5ske ikke s\u00e5 langt med. S\u00e5 pr\u00f8v i stedet at forestille dig at du f\u00e5r noget p\u00e5 tungen, en lille stump h\u00e5rd stilk fra timianen, m\u00e5ske. S\u00e5 kan man stikke tungespidsen med den lille stump p\u00e5 ud mellem l\u00e6berne og bl\u00e6se den v\u00e6k med et lille pust. M\u00e6rk hvordan du bygger et luftpres op inde i munden. Det g\u00f8r du ved at l\u00f8fte strubehovedet, og den lyd der kommer ud sammen med timianstumpen er en ejektiv, omend en noget speciel en.<\/p>\n

De almindeligste ejektiver er lukkelyde, stopkonsonanter, klusiler, fx p, t, k.<\/em> I na’vi skrives de px, tx <\/em>og kx,<\/em> hvor x<\/em>‘et alts\u00e5 ikke er en lyd for sig, men betyder ejektiv luftstr\u00f8msmekanisme. Det kendteste ejektiv-ord p\u00e5 na’vi er skxawng!<\/em> der betyder ‘idiot!’ og blev popul\u00e6rt p\u00e5 filmholdet. Et andet velkendt na’vi-ord med ejektiv er kaltx\u00ec,<\/em> ‘velkommen’.<\/p>\n

Andre s\u00e6rlige lyde<\/h3>\n

Der er ellers en vis tradition for at gengive ejektiver med en apostrof, men i na’vi bliver apostoffen brugt til at betyde stemmeb\u00e5ndslukke, alts\u00e5 en lukkelyd lige som p, t og k. Et stemmeb\u00e5ndslukke minder om det danske st\u00f8d, og na’vi skal rime p\u00e5 dansk “har vi”. Det har de nu taget nok s\u00e5 gelinde i filmen, s\u00e5 en udtalevariant med skuespillervenligt langt a i stedet for det vanskelige stemmeb\u00e5ndslukke forekommer desv\u00e6rre ogs\u00e5! I medierne forekommer n\u00e6sten ikke andet.<\/p>\n

Foruden vokalophobninger og ejektiver byder na’vi ogs\u00e5 p\u00e5 us\u00e6dvanlige konsonantsammens\u00e6tninger,\u00a0 fx i et enstavelsesord som fpom<\/em> (“fred”) der ser vanskeligt ud, men i realiteteten er lige s\u00e5 let at sige som spom.<\/em> Der \u00e9r sprog i verden der kan have fp-<\/em> i forlyd, fx polsk, men sp-<\/em> er meget mere udbredt.<\/em><\/p>\n

En anden sj\u00e6ldenhed, m\u00e5lt med europ\u00e6iske sprogs alen, er ord der begynder med ng-<\/em> [\u014b]. Her kr\u00e6ver dansk og de fleste andre europ\u00e6iske sprog en st\u00f8ttevokal > eng-,<\/em> men den skal ikke v\u00e6re der p\u00e5 na’vi. Faktisk findes udtalen uden st\u00f8ttevokal ogs\u00e5 p\u00e5 dansk i et meget specialiseret tilf\u00e6lde: Man kan sige ‘neej’\u00a0 og ‘n\u00e5\u00e5h’ med \u014b- i forlyd, i stedet for n-.<\/p>\n

Tr\u00e6k af grammatikken<\/h3>\n

Na’vi har ikke bare ental og flertal, men ogs\u00e5 total og tretal. Total findes her og der, fx i gr\u00e6sk og arabisk, men tretal er en sj\u00e6ldenhed, stort set begr\u00e6nset til de melanesiske sprog i Stillehavet. Et andet tr\u00e6k fra stillehavssprogene som na’vi har overtaget, er forskellen p\u00e5 inklusivt <\/em>og eksklusivt vi<\/em>, altsts\u00e5 forskellen p\u00e5 vi = os plus dig<\/em>, og vi = os uden dig<\/em>.<\/p>\n

Men ellers er det s\u00e6rlige tr\u00e6k ved na’vis grammatik b\u00f8jning og afledning ved infiks. Det danske ordforr\u00e5d kan udvides ved diverse forstavelser og efterh\u00e6ngte led, pr\u00e6fikser og suffikser, som i ord som for-ST\u00c5-else-n.<\/em> Men p\u00e5 na’vi bruger man infikser. Fx b\u00f8jes verbet at jage, taron<\/em>, s\u00e5ledes i tid:\n<\/p>\n

jager – taron
\njagede – tim<\/strong>aron
\nvil jage – tay<\/strong>aron\n<\/p>\n

B\u00f8jningselementerne \u2013 -im-<\/em> for fortid og -ay-<\/em> for fremtid \u2013 s\u00e6ttes ikke foran eller efter roden, men skubbes ind i den og deler den. S\u00e5dan er systemet for alle verber i na’vi. Ganske us\u00e6dvanligt og rigtig noget na’vi-entusiaster kan sidde i timevis og svede over at l\u00e6re. Men det er dog ikke mere fremmedartet end at det forekommer sporadisk rundt om i verdens sprog, fx b\u00f8jer det austronesiske sprog atayal,<\/em> der tales p\u00e5 Taiwan, verbet i datid og fremtid med infikser, pr\u00e6cis som na’vi.<\/p>\n

Kult?<\/h3>\n

Na’vi er i fuld gang med at udvikle en international fanskare der l\u00e6rer sproget. De m\u00f8des fx p\u00e5 learnnavi.org<\/a>.\u00a0 og diskuterer grammatik og udtale og i \u00f8vrigt alt muligt der har med na’vihed og na’viland at g\u00f8re. P\u00e5 Wiktionary.org ligger der allerede en samling p\u00e5 sm\u00e5 1000 gloser<\/a>, og p\u00e5 Wikibooks.org en forbavsende detaljeret grammatik<\/a>. Der er endnu ingen officielle l\u00e6reb\u00f8ger, men det kommer nok.<\/p>\n

Og nogle af na’vis ord f\u00e5r videre udbredelse, det g\u00e6lder skxawng<\/em> (idiot!) og kaltx\u00ec<\/em> (velkommen), og det g\u00e6lder den f\u00f8lelsesfulde hilsen “Jeg Ser dig” \u2013 p\u00e5 na’vi ‘Oel ngati kameiei’<\/em>, og Ser<\/em> Skal v\u00e6re med Stort for at gengive inderligheden! \u2013 som er en heftig mellemting mellem ‘Davs’ og ‘Jeg elsker dig’.<\/p>\n

Na’vi skal nok blive et kultsprog, selv om der egentlig ikke g\u00f8res noget voldsomt stort nummer ud af det i filmen. Her seks-syv uger efter den kom op, vrimler nettet med unge mennesker der har taget na’vi til sig og mere eller mindre vellykket underviser sig selv og hinanden i sproget:<\/p>\n

Her er et par kurser i na’vi udtale. I det f\u00f8rste kommer ejektiverne 2’50 inde, i det andet 2’44.<\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Oeri ta pey\u00e4 fahew akewong ontu teya l\u00e4ngu. ‘ Jeg har n\u00e6sen fuld af hans fremmede stank’ Det er ikke pga historien man b\u00f8r se Avatar, den er temmelig endimensionel, banal og moraliserende, indimellem direkte kedelig. Men filmen byder p\u00e5 et v\u00e6ld af visuelle og teknologiske effekter som nok i sig selv er en biograftur… L\u00e6s mere Na’vi<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[59,74,83,93,177,232,242,247,354,430,425,674,711,719,754,771,836,839,861,904,920,954,1072,1276,1293,1303,1353,1417,1424,1465,1508,1514,1563,1627,1652,1795,1681,1704,1718,1737,1764,1765,1768,1843,1879,1977,1993,2025,2246,2277,2330,2351,2414,2483,2634,2684,2789,2863,2875,2884,2885,2889,2898,2911,2901,2914,2906,2939,2994,3004,3081,3109,3135,3149,3152,3204,3206,3214,3239,3322,3346,3351,3376,3378,3398],"class_list":["post-4520","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-underholdning","tag-3d","tag-afledning","tag-afrikas-horn","tag-aktuelle-sprog","tag-apostrof","tag-atayal","tag-austronesiske-sprog","tag-avatar","tag-blahuder","tag-bjning","tag-busksprog","tag-dualis","tag-ejektiver","tag-eksklusivt-vi","tag-ental","tag-etiopisk","tag-fil","tag-film","tag-flertal","tag-forlyd","tag-fortid","tag-fremtid","tag-grammatik","tag-indianersprog","tag-infiks","tag-inklusivt-vi","tag-james-cameron","tag-kalahari","tag-kaltxi","tag-kaukasus","tag-klingon","tag-klusil","tag-konsonanter","tag-kult","tag-kunstsprog","tag-lberne","tag-language-log","tag-learnnavi-org","tag-let","tag-lingvist","tag-luft","tag-luftstrmsmekanisme","tag-lukkelyde","tag-maori","tag-melodisk","tag-munden","tag-navi","tag-navajo","tag-p1","tag-paul-frommer","tag-pluralis","tag-polsk","tag-quechua","tag-rim","tag-singularis","tag-skxawng","tag-sproglaboratoriet","tag-star-trek","tag-stavelser","tag-stemmeband","tag-stemmebandslukke","tag-stemt","tag-stillehavssprog","tag-std","tag-stopkonsonanter","tag-stttevokal","tag-strubehovedet","tag-svrt","tag-taiwan","tag-taleorganerne","tag-tid","tag-tjetjensk","tag-total","tag-tredimensionel","tag-tretal","tag-ubevidst-kompetence","tag-udandingsluft","tag-udtale","tag-underholdning","tag-videoer","tag-vokaler","tag-vokalophobninger","tag-wikibooks","tag-wiktionary","tag-youtube","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4520","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4520"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4520\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4520"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4520"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4520"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}